Traktorførere over hele landet får nu en guide med oplysninger om enge, heder, moser og anden følsom natur, de skal passe på. Med oplysningerne bekvemt ved hånden bliver det nemmere at styre traktoren uden om de små pletter med værdifuld natur.

Naturstyrelsen udsender den nye guide til naturbeskyttelseslovens regler om beskyttet natur i 120.000 eksemplarer. Den er trykt på et særligt robust papir, der tåler fugt og snavs.

Download guiden her: Naturen set fra traktoren

Det er et rigtigt godt initiv fra Naturstyrelsen, men det er desværre også hårdt tiltrængt – i dette tilfælde var det en mose som blev udsat for ødelæggelse. Ornitologer redder truet mose i Sønderjylland

Naturbeskyttelse.dk har i samarbejde med Verdensskove, udarbejdet en kort vejledning i, at kontrollere om naturen har lidt overlast.

Hvis du vil hjælpe til med at beskytte natur og afdække ødelæggelse af natur i Danmark, har mulighederne aldrig være bedre. Arealudviklingen følges dagligt af satellitter gennem luftfotografering af vores land. Det
er altså muligt for dig at afdække ødelæggelse af natur i Danmark hjemme fra computeren. Download vejledning her: Verdensskove_naturbeskyttelse.

Fagprojekt: Anne Katrine Dahl-Nielsen, K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Genopretning af kalkoverdrev på tidligere agerjord ved udpining gennem høst af afgrøder

1.1 Introduktion
I Danmark er spontan succession på agerjord koblet med græsning og høslet den mest anvendte metode til at danne overdrev og historisk set er dette også den oprindelige måde at gøre det på. Imidlertid er der sket store omvæltninger i landbrugsdriften siden 2. verdenskrig, hvor man indførte brugen af kunstgødning og kemisk ukrudtsbekæmpelse (Agger et al. 2002). De store mængder gødning, der hvert år tilføres markerne, har skabt en markant anden udgangssituation for udvikling af overdrev på tidligere ager. For at komme den ændrede udgangssituation til livs er der udviklet forskellige indledende jordbehandlingsmetoder. I denne rapport vurderes effekten af forskellige tiltag til næringsstofudpining på tidligere agerjord på kort sigt på et areal i umiddelbar nærhed af Høvblege på Møn. Dette gøres på baggrund af kvantitative og kvalitative floraregistreringer, analyser af vægtede Ellenberg-værdier samt brug af diversitets- og dissimilaritetsindex. Ligeledes undersøges den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende fjernelse af næringsstoffer, og resultater og forsøgsdesign diskuteres i lyset heraf. Download Rapporten her: Fart på naturdannelsen.

 Kilde Europaparlamentet, fotos Peder Størup

Landmænd skal arbejde for naturens mangelfoldighed, for at få støtte fra EU.

Med  414 stemmer for og 55 imod vedtog et stort flertal i Europaparlamentet, at landbrugsstøtten skal udbetales efter hvor gode de enkelte landmænd er til at sikre naturen. Parlamentet sender dermed, et kraftigt signal til EU-Kommisionen, om at der skal tages hensyn til biodiversiteten i forbindelse med det kommende budget.

På Europaparlamentet hjemmeside står der:

Om vores livsgaranti, vores naturkapital: EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (2011/2307(INI))

I løbet af det internationale år for biodiversitet (2010) har vi hørt en række smukke erklæringer fra politiske ledere fra hele verden om vigtigheden af biodiversitet og biodiversitetens afgørende rolle for menneskeheden. Samtidig slog EU’s strategi om at forhindre tab af biodiversitet i 2010 fuldstændig fejl. Herunder kan nævnes, at artstabet nu sker 100-1000 gange hurtigere end det naturlige tempo. Politikerne har heller ikke været i stand til at enes om at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer.

De varme ord om vigtigheden af biodiversitet er dermed ikke blevet overført til stærke politiske foranstaltninger. Statistikkerne taler for sig selv. 60 % af verdens økosystemer er skadet eller udnyttes ikke på en bæredygtig måde (FAO, 2010). 90 % af fiskebestandene er overfisket, og 25 % af
alle europæiske arter er truet af udryddelse. Det fremgår af en FN-undersøgelse af de økonomiske aspekter af
økosystemer og biodiversitet (TEEB, 2010), at det globale BNP hvert år reduceres med 3 % som følge af biodiversitetstab. Omkostningerne ved den manglende indgriben er væsentligt højere end den nødvendige investering. Der er dermed
et tydeligt behov for hasteforanstaltninger.

EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 giver mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre
naturen og økosystemtjenesterne for de kommende generationer. Det eneste, der kræves, er politisk overbevisning,
mod og forpligtelse, således at endnu et mislykket forsøg forhindres.

Den største udfordring er at inddrage biodiversitet i alle andre politikker. Tidspunktet er det rette, idet alle væsentlige EU-politikker bliver revideret på nuværende tidspunkt. Den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, den fælles fiskeripolitik og de europæiske køreplaner for energi, transport og ressourceeffektivitet skal omsættes til lovgivning. Det er nu tid til at vise, at de varme ord om biodiversitet er mere end bare ord, idet de skal kunne afspejles i konkrete politiske foranstaltninger.

Finansiering af biodiversitet

Den fremtidige finansiering er afgørende. De offentlige midler alene er ikke i stand til at forhindre tab af biodiversitet. Der er imidlertid behov for at sikre tilstrækkelig finansiering i den næste flerårige finansielle ramme. Værdien af biodiversitet og økosystemtjenester skal integreres i de forskellige økonomier. Kun på denne måde kan deres omkostninger og udbytte afspejles i produktpriser. Medlemsstaterne skal derfor integrere naturkapital i deres nationale regnskaber. Der er ligeledes behov for i fællesskab med erhvervslivet at udvikle innovative finansieringsinstrumenter i stil med mekanismen for grøn udvikling.

Der er ligeledes behov for en holdningsændring på dette område. Naturen bør ikke begrænses til udpegede lokaliteter, men derimod omfatte alle områder, herunder langs landeveje og jernbaner, i byer og industriområder etc.

Gennemførelse

En stringent og hurtig gennemførelse af alle miljøpolitikker er ligeledes afgørende for at sikre biodiversitet. Faktorer som klimaforandringer, luftkvalitet, jord og vand har alle enorm indvirkning på biodiversiteten. Det samme gælder Natura 2000-netværket og fugle- og habitatdirektivet. På det marine område er der behov for en fælles fiskeripolitik, der som minimum ligger under det maksimale bæredygtige fangstniveau, og som ledsages af styrkede håndhævelsesforanstaltninger.

Den internationale dimension

Europa har ligeledes stor indflydelse på biodiversiteten i andre dele af verden. EU’s fodaftryk er enormt. Vores forbrug af træ, olie, fødevarer og tøj gør os ansvarlige for en stor del af verdens biodiversitetstab. Det omtalte fodaftryk skal mindskes, og vi bør i stedet udvikle instrumenter til måling deraf.

På internationalt plan bør EU fortsat spille en afgørende rolle og tale med én stemme.

Konklusion

Det er muligt at nå målene i EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020. Dette kræver imidlertid, at den politiske støtte til biodiversitet, som udtrykkes af mange af verdens ledere, overføres til konkrete politiske foranstaltninger.

“Jorden kan forsyne menneskets nødvendighed, men ikke menneskets grådighed.” ~Mohandas K. Gandhi

Kilde Politiken

Per Janfelt fra DOF har flere gange slået til lyd for, at det høje klagegebyr på 3000 kr var i strid med Århuskonventionen, som skal sikre åbenhed og klageadgang på miljøområdet. FN’s komité i Génève har netop i en foreløbig udtalelse afgjort, at gebyret er i strid med Århuskonventionen. Det er en stor sejr både for Per Janfelt og og for naturen.

VK-regeringen og Dansk Folkeparti ønskede at begrænse miljøorganisationernes muligheder for at klage, ved at hæve gebyret fra 500 kr til 3.000 kr. Men Komiteen fastslår, at ngo’ernes klager har resulteret i »ophævelsen af et stort antal ulovlige beslutninger«, hvilket har »standset mange potentielt miljøskadelige aktiviteter«.

Det må antages, at det er ønsket om at holde regeringsløftet som har fået regeringen til at sænke klagegebyret: Nu bliver det billigere at klage til Natur- og Miljøklagenævnet .

Carsten Rahbek Professor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet fortæller om hvorfor det er vigtigt, at passe på biodiversiteten, som sikrer os rent vand og luft.Biodiversitet handler ikke kun om gule anemoner og klokkefrøer. Det handler om penge, og om at det kan koste dyrt, hvis vi ikke passer på den biologiske mangfoldighed i Danmark. Hør udsendelsen.

Naturbeskyttelse.dk finder det positivt, at havvindmølleparkerne udbygges, og der satses på øget energibesparelse m.v, men er bekymrende over, at energiforliget også er endt med øget støtte til biogas.  Anlægsstøtten øges fra 20 til 30 procent og produktionsstøtten øges også.

Hensigten med at bruge gylle til biogas er at reducere C02-tabet og miljøbelastningen, men prisen kan blive meget høj. Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100-300 millioner kroner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Planerne kan ende med at være Barmarksværker om igen. I slutningen af 90′erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Download energiforliget her: Aftale 22-03-2012 FINAL.doc

Læs her en kort udgave af Energiaftalen: Faktaark 1 – energiaftalen kort fortalt final

Det Grønne Kontaktudvalg har givet 42 af landets bedste specialister frie hænder til at udarbejde rapporten Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.

Vores viden om de naturelementer og de tiltag, der har størst betydning for den biologiske mangfoldighed, er spredt og mangelfuld. Denne viden er nødvendig for at kunne prioritere indsatsen, der hvor den gavner biodiversiteten mest.

Download rapporten her:
Danmarks_natur_frem_mod_2020

Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk, Jyllands-Posten

Ødelæggelse af gravhøje og beskytte natur i Nordjylland

Planteavlskonsulent Jens Faurholt Jensen mener i JP 11/3, at samfundet skal holde landbruget i hånden og fortælle det om basal lovgivning inden for natur- og miljøbeskyttelse.

Stort set alle landbrugsarealer bliver gennemgået med en tættekam af landbrugets rådgivere i forbindelse med at opnå mest mulig landbrugsstøtte – derfor kan det undre, at rådgiverne og landmanden kan overse naturbeskyttede arealer. Men da der er penge i at opdyrke beskyttet natur, synes holdningen at være, at det er lettere at søge tilgivelse end tilladelse.

Jeg vil dog gerne medgive JFJ, at der er problemer med lovgivningen – det er stort set straffrit at ødelægge natur, og som regel sker der ikke andet, end at en løftet pegefinger minder om, at det må man ikke. Bøder og straf kommer stort set aldrig på tale – måske ligger problemet her?

Syn for sagn

Grundlæggende mener jeg altså, at det ikke er lovgivningen, men ligegyldighed over for vores natur og landskab, som er problemet. Man kan få syn for sagn ved en googlesøgning på: ”Gravhøje ødelagt i Nordjylland” eller ”Ødelæggelse af Sødalen ved Viborg”.

Jeg vil tillade mig at citere en erfaren biolog, som har arbejdet med naturbeskyttelse under både amt og kommune: »Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens § 3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunnet kontakte myndigheden ( fra 2007 kommunen) og få helt konkret at vide, hvilke arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Svaret skal falde inden fire uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, som de skal passe på. Spørg dog.«

I stedet for dårlige undskyldninger og ansvarsfraskrivelse burde JFJ og andre af landbrugets rådgivere snarere bidrage til, at naturbeskyttelseslovens formål overholdes, og vedkende sig et ansvar for, at ødelæggelse af beskyttet natur stadigvæk finder sted i 2012.

Kilde Politiken, Tekst og foto Peder Størup

Det er dybt bekymrende, at Danmark er ved at udskifte en forurenende energikilde med en anden -  kul med biomasse fra udlandet.

De første sendinger er modtaget af ghanesisk gummitræ, og Danmarks står overfor at skulle importere 6-8 millioner ton biomasse årligt fra udlandet i 2020. Til Politiken siger Kristian Jørgensen, formand for ngo’en Verdens Skove “Vi vil dræne klodens fattige lande for en ressource, som de har mangel på, for at vi kan sikre vores energiforsyning og pynte lidt på klimaregnskabet”  og  Thomas Færgeman, direktør i tænketanken Concito “Den store forøgelse af træimporten risikerer at gøre indhug i ulandenes regnskov – til skade for klima, artsrigdom og lokalbefolkning”. Professor i energiplanlægning på Aarhus Universitet Frede Hvelplund: »Stor nettoimport af træ er ikke en bæredygtig løsning«  Læs artiklen fra Politiken her:  Danmark går på træhugst i ulandet

Opfordring til Martin Lidegaard

Naturbeskyttelse.dk vil på det kraftigste appellere til Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) om at sætte en stopper for biomasse fra udlandet, indtil man er 100 % sikker på at produktionen er bæredygtig. Det giver ikke mening at satse på en nye energikilder, uden at kende de  natur og miljøbelastninger konsekvenser.

Der er dog Naturbeskyttelse.dks klare vurdering, at den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og lysåben natur i Danmark. Det vil kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren de næste 50 – 100 år. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Medlemmerne af regeringens Natur- og landbrugskommission er nu udpeget og klar til at begynde arbejdet. Kommissionen skal vise vejen for en mangfoldig natur side om side med et bæredygtigt landbrug, der sikrer både kvalitetsfødevarer og tusindvis af arbejdspladser.

Kommissionens arbejde
Natur- og landbrugskommissionen har et år til at komme med forslag til at løse de økonomiske og miljømæssige udfordringer, som landbruget og naturen står overfor. Herefter skal kommissionen arbejde på egentlige anbefalinger, som skal præsenteres for regeringen i første halvdel af 2013. Kommissionen skal komme med konkrete forslag til, hvordan dansk landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt både på kort og lang sigt.

- Vi har valgt, at det skal være en ekspertkommission, så vi får sagkundskabens bud på de to vigtige spørgsmål, som regeringen har stillet kommissionen: Hvad skal dansk landbrug leve af i fremtiden? Og hvordan får vi samtidig mere natur i Danmark? siger miljøminister Ida Auken og fortsætter:

- Samtidig lægger vi vægt på, at kommissionen løbende inddrager de relevante interesseorganisationer i en åben og lydhør proces.

Kommissionens første opgave består i at udarbejde en samlet status over landbrugets økonomiske situation og tilstanden for den danske natur, vandmiljøet og klimaet. Når statusredegørelsen er klar efter sommer, vil kommissionen invitere til konference og rundbordssamtaler, sådan at alle relevante interesseorganisationer inddrages.

- Nu begynder arbejdet med at finde nogle konkrete svar på, hvordan et udfordret erhverv igen kan komme på ret kurs. Regeringen ønsker en grøn omstilling i Danmark, her skal kommissionen hjælpe med at finde ud af, hvordan vi sikrer tusindvis af arbejdspladser i et erhverv, der samtidig skal bidrage til klima- miljø, og naturindsatsen, til glæde for hele landet, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

- Det er et stærkt hold, og det er min klare forhåbning, at det er et hold, der både kan levere en markant nytænkning som grundlag for udvikling og vækst i landbrug- og fødevareerhverv, og en meget rigere natur og et langt bedre miljø, siger formand for Natur- og landbrugskommissionen Jørn Jespersen.

- Kommissionen vil lægge vægt på at sikre et konstruktivt samarbejde med alle væsentlige interessenter, tilføjer han.

Medlemmerne
Natur- og landbrugskommissionen er sammensat af 12 uafhængige medlemmer inklusiv en formand. Medlemmerne er udpeget ud fra deres personlige kapacitet og sagkyndighed inden for bl.a. økonomi, jordbrug, finansiering, fødevareproduktion, natur, vandmiljø, biomasse/energi, teknologi/innovation, økologi, landbrugets klimaforhold, miljø- og landbrugslovgivning samt planlægning. Kommissionen består af:

Jørn Jespersen – Formand for Natur- og landbrugskommissionen
Uddannelse: Civiløkonom.
Jørn er Direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi og indehaver af konsulentvirksomheden JJ Advise. Tidligere MF’er for SF og bl.a. formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Birgitte Sloth
Uddannelse: Cand.polit.
Birgitte er professor i økonomi og prodekan på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medlem af Det Økonomiske Råd som særlig sagkyndig.

Carsten Rahbek
Uddannelse: Cand.scient. i biologi og ph.d i zoologi.
Carsten er professor og institutleder ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, der bl.a. arbejder med biologiske mangfoldighed.

Fie Hansen-Hoeck
Uddannelse: Intern lederuddannelse i Dansk Supermarked og påbegyndt HD.
Fie er direktør og indehaver af Retail Network. Er formand for Madkulturen og arbejder desuden i 9 andre bestyrelser. Tidligere administrerende direktør i ISO Supermarked og underdirektør i Netto.

Finn Østrup
Uddannelse: Cand.polit. og dr. merc.
Finn er professor indenfor finansiel lovgivning og finansielle systemer på CBS. Finn deltager også i udvalget, der skal se på finanskrisens årsager.

Flemming Møhlenberg
Uddannelse: Cand.scient. og marinbiolog
Flemming er seniorforsker ved DHI og har 10 års erfaring i arbejdet med effekter af klimaændringer på de marine økosystemer og akvakultur.

Helle Tegner Anker
Uddannelse: Cand.jur., ph.d.
Helle er professor i jura ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet med særlig erfaring i miljøret. Var medlem af Husdyrreguleringsudvalget.

Jørgen E. Olesen
Uddannelse: Cand.agro
Jørgen er professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han er tidligere medlem af FN’s Klimapanel (IPCC) og Klimakommissionen, og nu medlem af Det Etiske Råd samt formand for fødevaregruppen under CONCITO.

Jørgen Primdahl
Uddannelse: Landskabsarkitekt, ph.d.
Jørgen er professor i det åbne lands planlægning og landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Mette Wier
Uddannelse: Cand.polit.
Mette er direktør i AKF og tidligere professor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Hun var formand for Forebyggelseskommissionen og medlem af Klimakommissionen.

Søren E. Frandsen
Uddannelse: Cand.oecon. Aarhus Universitet
Søren er prorektor på Aarhus Universitet og tidligere forskningschef og direktør på Fødevare¬økonomisk Institut. Har tidligere bl.a. arbejdet i Det Økonomiske Råds Sekretariat og OECD.

Thomas Harttung
Uddannelse: Landmand
Thomas er økologisk landmand og iværksætter, medstifter af og bestyrelsesformand for Aarstiderne A/S og direktør for BlackCarbon. Han er formand for Internationalt Center for Forskning i Økologiske Fødevaresystemer (ICROFS).

Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes med et tilbageblik på de sidste 10 års miljøpolitik. Derefter følger et kapitel, hvor den nødvendige omkostningseffektive indsats til at standse tilbagegangen i biodiversitet i Danmark analyseres. Sidst præsenteres en opgørelse af udviklingen i Danmarks nationalformue, hvor forbruget af naturressourcer inddrages, således at der fås et mål for den ægte opsparing.

Natur og vandmiljø er fortsat under pres

For natur og vandmiljø har målopfyldelsen været mere mangelfuld. Målet om at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i 2010 blev ikke nået, og målet er blevet udskudt til 2020. Målene i Vandmiljøplan III er heller ikke nået, og der er fortsat et godt stykke vej til vandrammedirektivets mål om god økologisk og kemisk tilstand, som skal nås i 2015. Endvidere er der fortsat problemer med overfiskeri af visse bestande i såvel danske som andre EU-farvande. For pesticidanvendelsen i landbruget er målet for behandlingshyppighed langt fra nået, og indvindingen af grundvand til drikkevand er ikke bæredygtig i visse regioner. Målopfyldelsen for kemikalier, affald og støj er vanskelig at vurdere.

Download hele rapporten her: Økonomi og Miljø 2012

Af Peder Størup.  Bragt i Jyllandsposten den 27 februar 2012.

Det var noget af en bredside, der blev skudt af mod fødevareminister Mette Gjerskov 15/2 og i de følgende dage, efter at fødevareministeren tillod sig at gøre befolkningen opmærksom på, at der er adgang til udyrkede arealer, herunder de kommende 10 meters dyrkningsfri zoner langs vores vandløb.

Det er ærgerligt, at kritikken af ministeren fjerner fokus fra budskabet i, at alle har en ret til Danmarks natur, om man bor på landet eller i byerne, og at naturen har en vigtig rekreativ samfundsmæssig betydning, også i forhold til at befolkningen får en tættere tilknytning til den natur og det landskab, som vi årligt bruger millioner på at beskytte og sikre for eftertiden.

Kritisk tone

Tonen i debatindlæggene er også ret kritisk over for de danskere, som kommer i naturen, f.eks.: »Uanset hvor man går i den danske natur, hvor der er fri adgang, flyder det med cigaretskod, øldåser, pizzabakker, papir, plastic og æsker fra McDonald’s.«

I forbindelse med mit arbejde med naturbeskyttelse kommer jeg meget i naturen, og jeg oplever sjældent, at almindelige besøgende sviner, og slet ikke dem, som har lyst til at gå en tur langs vandløbene. Jeg vil dog godt medgive, at der er store problemer med bilister langs vejene og på rastepladser – men de ”natursvin” kommer sjældent længere og slet ikke ud i naturen på egne ben.

Inde i byerne kan der også være problemer, men da forslaget er rettet mod landområderne, er det en overdreven bekymring at sammenligne svineri langs byernes stier med de kommende 10 meters randzoner.

Også bekymringen om »tyvefiskeri og jagt på alle vilde dyr, som så bliver skudt hos naboen,« ligger et stykke fra realiteternes verden. De fleste arter kan godt tåle kortvarige forstyrrelser, og på de steder, hvor der er sårbare arter som rugende ørne eller fuglekolonier, er jeg sikker på, at der kan iværksættes lokale tiltag, som beskytter disse. Det er klart, at løse hunde er helt uacceptabelt, og at der bør slås hårdt ned på dem, som ikke har forstået, at hunde skal være i snor.

Belønning til lodsejere

Fødevareministeren bør dog overveje, om det ikke ville være rimeligt, at arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur og vandmiljø, fritages for jordskatter – vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan være fritaget for ejendomsskatter. På den måde belønnes de lodsejere, der bidrager til at sikre Danmarks natur og miljø.

I stedet for at gå i forsvarsposition og angribe ministeren synes jeg, at kritikerne skulle have brugt energien på at glæde sig over, at ministeren tager hul på at få beskyttet vores vandmiljø og natur. De 10 meters bræmmer er dog langt fra nok til at stoppe tabet af biodiversitet, og der skal en målrettet indsats til for at sikre de mange tusinde arter fra rødlisten, som er truet.

Jeg håber, at debattører fremover vil komme med nogle konstruktive forslag til en øget natur- og miljøbeskyttelse i Danmark, for naturen har mere end nogensinde brug for vores opmærksomhed og beskyttelse.

Hvad koster rent vand? Hvor meget er vi villige til at skæppe i kassen for at vortesvinet kan løbe frit omkring? Og hvor vigtigt er det egentlig for os moderne mennesker med al den natur? Det er spørgsmål, som optager mange og biodiversitet er nu også i fokus for Nordisk Råds Miljøpris, som netop har offentliggjort årets kandidater.

Nordisk Råds Miljøpris på 350.000 DKK belønner i år en person eller en organisation, som har arbejdet for at styrke den biologiske mangfoldighed i Norden eller internationalt.

Der er kommet 52 forslag til vindere, heraf 17 fra Sverige, 12 fra Finland, syv fra Island og Norge, seks fra Danmark, samt et enkelt fra Færøerne og Åland. Endelig er der en fælles dansk-svensk kandidat.

Feltet af kandidater inkluderer en lang række enkeltpersoner og ildsjæle, naturbeskyttelsesforeninger og økologiske landmænd, men også en række lidt mere utraditionelle kandidater som foreninger for fiskere, jægere og spejderkorps.

De kandidater, som nomineres til at modtage prisen, offentliggøres 16. april og miljøprisvinderen offentliggøres 22. maj, på FNs biodiversitetsdag. Prisen uddeles 30. oktober på Nordisk Råds årlige session.

FN ønsker mål for bæredygtigheden

En ny rapport fra FNs Bæredygtighedspanel, med deltagelse af blandt andre EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og Finlands afgående præsident Halonen, sætter også fokus på at prissætte en hel række skjulte “omkostninger” i samfundsøkonomien, blandt andet de mange goder naturen tilbyder tilsyneladende kvit og frit.

Rapporten opfordrer til at etablere nye indikatorer for bæredygtighed som et supplement til den traditionelle tænkning omkring bruttonationalprodukter, et emne som også skal diskuteres på FN topmødet Rio+20 til sommer.

Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk, er en af de 52 nominerede.

Danmark og resten af verden har brug for en aktiv naturpolitik og ikke en passiv som den, vi har været vidne til gennem de sidste mange årtier. Kort sagt vil det sige, at vi aktivt skal forebygge naturtab gennem øget beskyttelse og genoprettelse. Gennem de sidste 100 år er de fleste politiske tiltag sket på bekostning af naturen, hvor naturen kun har fået lov til at eksistere, såfremt den ikke har været til gene for andre interesser. Prisen har dog været høj, og aldrig før i industritidsalderen har vi stået over for et så markant tab af natur og biologisk mangfoldighed. Arternes hastige tilbagegang og uddøen og ikke mindst de markante klimatiske forandringer er naturens reaktion på en unaturlig menneskeskabt udvikling.

Naturens biologiske mangfoldighed er afgørende for et socialt og økonomisk stabilt samfund.

Samfundet hviler på 3 ben: økonomi, social stabilitet og naturen. I Danmark er økonomien og den sociale stabilitet forholdvis intakt, men det tredje ben – naturen – er så svækket, at det vil få konsekvenser for de 2 andre, hvis vi ikke ændrer politik og vægter naturens stabilitet lige så højt som den økonomiske og sociale. Uanset, hvem der sidder på magten, er det altafgørende, at Danmark føre en aktiv naturforvaltningspolitik både for naturens og samfundets skyld.

Regeringen vil evaluere kommunalreformen, herunder også forvaltningen af §3 naturen efter at kommunerne overtog opgaven.

Kommissoriet for evalueringen af natur- og miljøområdet skal blandet andet se på:

• Natur-indsatsen: Kommunernes naturindsats består dels af Natura 2000-indsatsen, der i høj grad er styret af målsætninger på EU-niveau, og de konkrete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvaltnings- og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000-indsatsen hænger sammen med kommunernes øvrige forvaltnings- og myndighedsopgaver på naturområdet, herunder kommunernes forvaltning af § 3-naturen. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaven analyseres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommunernes øvrige opgaver på naturområdet.

• Vådområdeindsatsen: Vådområdeprojekterne er økonomisk tunge og administrativt komplekse. Der er indgået en særskilt administrationsmodel for vådområdeindsatsen, hvor ansvaret er delt mellem staten og kommunerne. Kommunerne har ansvaret for etablering af ca. 10.000 ha vådområder inden 2015. I forbindelse med finansloven for 2012 har regeringen besluttet at etablere statslige vådområder. Det skal analyseres, hvordan vådområdeindsatsen som helhed bedst administreres.

• Vandløb: Kommunerne varetager både den løbende regulering og drift i medfør af vandløbsloven og en særlig indsats efter de nationale vandplaner. Dele af indsatsen efter vandplanerne er meget snævert knyttet til de øvrige vandløbsopgaver og bør derfor ses i sammenhæng hermed. Det gælder blandt andet for indsatsen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse. Andre indsatser efter de nationale vandplaner, f.eks. fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger, har mere karakter af anlægsarbejder, og det rette forvaltningsniveau kan derfor overvejes. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaverne analyseres nærmere.

På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitet samt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur. Regeringen ønsker derfor et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der fortsat kan bidrage væsentligt til beskæftigelse og eksport i fødevaresektoren. Regeringen ønsker samtidig at stoppe tilbagegangen i og styrke biodiversiteten og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet og bidrage til at bekæmpe klimaforandringer. Der er derfor brug for nye afbalancerede løsninger, så landbrugets rammevilkår fremadrettet understøtter en grøn omstilling med vækst og nye udviklingsmuligheder for erhvervet og samtidig styrker natur-, vandmiljø og klimaindsatsen. Regeringen nedsætter derfor”en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” (regeringsgrundlaget, 2011).

Af Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk

Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Fra naturens side er næringsstoffer en mangelvare, hvilket betyder, at konkurrencen mellem de forskellige planter er i balance. Et naturareal, som rammes af gylle eller kunstgødning, vil ofte få 80 – 90 % af de sjældne plante- og dyrearter til at forsvinde – eksempelvis rammes sommerfuglene hårdt, da de primært har brug for næringsfattige og lysåbne arealer med mange forskellige blomster.

Hidtil har man primært reguleret i forhold til vandmiljøet, men har glemt den landbaserede natur. Derfor bør det sikres, at næringsstofferne kun ender der, hvor de gør gavn, og det kan kun sikres gennem en væsentlig reduktion af den mængde gylle og kunstgødning, som anvendes tæt på vores landbaserede naturområder.

Hvis Danmarks natur skal reddes, og vi ikke skal plages af tidsler og brændenælder, når vi bevæger os ud i den, er det altafgørende, at vi får stoppet næringsstofforureningen.

Problemerne med at bevare den globale biodiversitet er så store, at de overskygger klimaforandringerne. Derfor er der brug for politisk handlekraft, baseret på et solidt forskningsmæssigt grundlag for at sikre en tryg fremtid for kloden. Det er hovedkonklusionen fra de deltagende forskere fra Københavns Universitet, efter at 100 forskere og eksperter fra EU-landene i denne uge har været samlet på Københavns Universitet for at diskutere, hvordan man organiserer FNs kommende biodiversitetspanel, IPBES – en pendant til verdensorganisationens klimapanel, IPCC.

Det går hurtigt. Hurtigere end nogensinde, hvad angår masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden.

100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige og normale baggrundsrate for arters uddøen.

Kun fem gange tidligere i jordens milliard-årige historie har den været ramt af masse-uddøen – sidste gang for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. De fem gange har det blandt andet skyldtes vulkanudbrud, globale klimaforandringer og ‘kemisk forurening’ af atmosfæren. Men denne gang er det mennesker, som er hovedårsagen til den globale krise – primært gennem ødelæggelser af levesteder og økosystemer.

- Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på jorden. Der er brug for, at forskningsverdenen, politikere og myndigheder arbejder tæt sammen fremover, hvis vi skal løse denne krise, som truer kloden mere end noget andet. Derfor er der al mulig grund til at tage FNs kommende biodiversitetspanel alvorligt, når det efter alt at dømme bliver nedsat på et møde i Panama City i april, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Carsten Rahbek uddyber problemstillingen i denne artikel på Ingenøren.

Carsten Rahbek: “Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden”

Kilde Naturstyrelsen.
Danmark skal være foregangsland for biodiversitet, og borgerne er klar til at betale en del af regningen. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne på Naturstyrelsens og Teknologirådets borgertopmøde om biodiversitet lørdag den 28. januar i Odense.På mødet deltog knap 200 borgere fra hele landet i en debat og afstemning om emner som det åbne land, skov, hav og fjorde og den bynære natur.

Borgerne lagde mere vægt på hensynet til naturen end hensynet til landbrug, skovbrug, fiskeri. Hele 82 procent af de adspurgte svarede, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder biodiversitet. Også selvom regningen lyder på eksempelvis 500 kroner pr dansker om året.

Desuden var mange klar til at gå utraditionelle veje for at sikre naturen som fx privat sponsorering af naturområder med synlig reklame.

Der blev stemt om 28 spørgsmål i seks kategorier, og afstemningsresultaterne bliver en del af grundlaget for Miljøministerens planer for Danmarks fremtidige natur.

Ud af de 28 spørgsmål var der klare udmeldinger fra borgerne, blandt andet

• Syv ud af ti mener, at naturarealet i Danmark skal udvides på bekostning af landbrugsarealet.
• Otte ud af ti borgere mener, at grønne områder tæt på byen skal gøres mere vilde af hensyn til biodiversiteten.
• Ni ud af ti mener, at sprøjtegifte i private haver og sommerhuse skal forbydes
• To ud af tre mener, der skal udsættes bisonokser i nogle af de danske skove. Spørgsmålet om der igen skal være ulve i den danske natur delte borgerne midt over med halvdelen for og halvdelen imod.