NATURBESKYTTELSE.DK

Naturbeskyttelse.dk mener: Udviklingen er meget alvorlig, og der er dybt bekymrende at Danmark endnu ikke har gjort noget aktivt for at stoppe det voldsomme forbrug af sprøjtegift, som truer vores natur og drikkevand. Vi tror ikke på at afgifter vil få en effekt, da erhvervet kompenseres med skattelettelser.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

Landmændenes forbrug af sprøjtemidler er på tre år blevet 30 procent mere belastende for miljøet. Det fremgår af en ny opsigtvækkende rapport, der for første gang har beregnet graden af giftighed for de sprøjtemidler, der er blevet anvendt på markerne. Miljøminister Ida Auken vil vende udviklingen med en ny pesticidafgift.Fra 2007 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 30 procent mere belastende for naturen. Det viser en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. I den samme periode er behandlingshyppigheden steget med 11 procent.

- Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet. Derfor kommer vi nu med en pesticidafgift, der skal skære kraftigt ned på landmændenes forbrug og få dem til at vælge de mindst skadelige midler. Vi skal have vendt den meget triste udvikling med det stigende forbrug af sprøjtemidler, siger miljøminister Ida Auken.

Ny indikator på vej
Rapportens forfattere har udviklet en ny PesticidBelastningsIndikator (PBI), der er grundlaget for pesticidafgiften, og som fremover skal offentliggøres årligt sammen med Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Den nye indikator har vist, at sprøjtemidlerne især er blevet mere belastende for dyr og planter i den omgivende natur.

- Som ny regering vil vi sikre en fornuftig balance mellem landbrugsdrift og miljøbeskyttelse, og landbruget kan forvente, at jeg vil være mere konsekvent end den tidligere regering. Derfor lancerer vi også en pesticidafgift, der gør de mest skadelige sprøjtemidler dyrere. De frivillige aftaler fik ikke landbruget til at ændre kurs, så nu må vi tage hårdere fat, siger Ida Auken.

Den nye PBI skal måle effekten af pesticidafgiften og skal også bruges til at udvikle et system, der gør det muligt at rådgive og vejlede landmændene bedre, så de har et grundlag for at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.

Læs rapporten 978-87-92779-75-5

Kilde Københavns Universitet

Problemerne med at bevare den globale biodiversitet er så store, at de overskygger klimaforandringerne. Derfor er der brug for politisk handlekraft, baseret på et solidt forskningsmæssigt grundlag for at sikre en tryg fremtid for kloden. Det er hovedkonklusionen fra de deltagende forskere fra Københavns Universitet, efter at 100 forskere og eksperter fra EU-landene i denne uge har været samlet på Københavns Universitet for at diskutere, hvordan man organiserer FNs kommende biodiversitetspanel, IPBES – en pendant til verdensorganisationens klimapanel, IPCC.

Det går hurtigt. Hurtigere end nogensinde, hvad angår masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden. 100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige og normale baggrundsrate for arters uddøen.

Kun fem gange tidligere i jordens milliard-årige historie har den været ramt af masse-uddøen – sidste gang for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. De fem gange har det blandt andet skyldtes vulkanudbrud, globale klimaforandringer og ‘kemisk forurening’ af atmosfæren. Men denne gang er det mennesker, som er hovedårsagen til den globale krise – primært gennem ødelæggelser af levesteder og økosystemer.

- Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på jorden. Der er brug for, at forskningsverdenen, politikere og myndigheder arbejder tæt sammen fremover, hvis vi skal løse denne krise, som truer kloden mere end noget andet. Derfor er der al mulig grund til at tage FNs kommende biodiversitetspanel alvorligt, når det efter alt at dømme bliver nedsat på et møde i Panama City i april, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Læs resten af artiklen her: Naturens mangfoldighed er på kraftig retur

“vi er nødt til at gennemføre naturbevarende tiltag nu for at forhindre yderligere tab af biodiversitet”
og
“vi kan måske være i stand til at stoppe den finansielle krise. Men indtil vi er i stand til at stoppe udryddelsen af arter, vil verden blive endnu fattigere hver dag”

Dette sagde ministeren, da hun talte til forskere og forhandlere fra hele Europa, der i disse dage deltager i en EU-workshop  på Københavns Universitet Amager, hvor arbejdsprogrammet for FN’s fremtidige naturpanel (IPBES) skal diskuteres.

Naturbeskyttelse.dk er meget enig med ministeren -  det er tid til handling.

Gravhøjes og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i Nationalpark Mols Bjerge

Naturbeskyttelse.dk vil gerne anbefale alle som har en interesse i at øge den biologiske mangfoldighed at læse rapporten. Den er udarbejdet af Morten D. D. Hansen, Kent Olsen, Peter Gjelstrup, Henrik Sell og Frank Jensen / Naturhistorisk Museum • Århus

Introduktion: I nutidens kulturlandskab er der på trods af det intensive skov- og landbrug et stort fokus på den biologiske mangfoldighed og naturkvalitet. I de seneste 10 år har vi således set en lang række naturpolitiske tiltag og målsætninger såsom nationalparker, implementering af habitatdirektivet i den nationale lovgivning, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningen) samt en ambitiøs målsætning om at bremse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed inden 2010.

Imidlertid har man måttet konstatere, at netop tilbagegangen i biologisk mangfoldighed er fortsat med uformindsket styrke op til i dag. Fra mange sider efterspørges tiltag, som uden alt for store samfundsøkonomiske omkostninger kan medvirke til at opfylde målene. Især i det åbne land lider naturen af en stadigt stigende tilgroning (pga. manglende afgræsning eller tilførsel af næringsstoffer), og det må konstateres, at den største enkeltstående udfordring i dagens naturpolitik er at fastholde det åbne lands karakter som åbent.

Fokus i den offentlige naturforvaltning har primært været på heder, overdrev, enge og moser, som alle er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. I de senere år har Naturhistorisk Museum imidlertid koncentreret indsatsen om den såkaldte marginale natur, der ikke er omfattet af nogen naturlovgivning. Brakmarkerne er et godt eksempel herpå. I forbindelse med en kortlægning af sjældne dyr i Syddjurs Kommune blev den eneste danske forekomst af den rødlistede overdrevsløber (Carabus cancellatus) således fundet på en brakmark syd for Ebeltoft, hvor en lang række andre sjældne arter ligeledes blev konstateret. Selv på brakmarker omgivet af intensivt opdyrket agerland blev der fundet mange sjældne arter. Læs resten i Rapporten: Download PDF (Gravhøjes og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i Nationalpark Mols Bjerge)

Bragt  i Jyllands Posten Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk

Til trods for at naturen i Danmark aldrig tidligere har været så truet som nu, er landbrugsstøtten skruet sådan sammen, at det er mere fordelagtigt at opdyrke naturen end at bevare den.

Det siger sig selv, at vi i en tid med økonomiske udfordringer bør sikre os, at pengene bruges rigtigt og ikke modarbejder beskyttelse af fælles værdier.

Ved at sikre, at den højeste støtte går til beskyttelse af eksisterende natur og til udtagning af dårlig landbrugsjord, vil vi sikre vandmiljøet, drikkevandet, reducere CO2-tabet og ikke mindst bremse tabet af truede dyr og planter. Yderligere er en rig natur og et smukt landskab et økonomisk aktiv turistmæssigt.

Der er altså mange gode grunde til at gøre op med den ufornuftige brug af landbrugsstøtten – den opgave hviler nu på fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Aukens skuldre.

Naturens biologiske mangfoldighed er afgørende for et socialt og økonomisk stabilt samfund.

Danmark har brug for en aktiv naturpolitik og ikke en passiv som den, vi har været vidne til gennem en længere årrække. Kort sagt vil det sige, at vi aktivt skal forebygge naturtab gennem øget beskyttelse og genoprettelse. Gennem de sidste 100 år er de fleste politiske tiltag sket på bekostning af naturen, hvor naturen kun har fået lov til at eksistere, såfremt den ikke har været til gene for andre interesser. Prisen har dog været høj, og aldrig før i industritidsalderen har vi stået over for et så markant tab af natur og biologisk mangfoldighed. Arternes hastige tilbagegang og uddøen og ikke mindst de markante klimatiske forandringer er naturens reaktion på en unaturlig menneskeskabt udvikling.

Samfundet hviler på 3 ben: økonomi, social stabilitet og naturen. I Danmark er økonomien og den sociale stabilitet forholdvis intakt, men det tredje ben – naturen – er så svækket, at det vil få konsekvenser for de 2 andre, hvis vi ikke ændrer politik og vægter naturens stabilitet lige så højt som den økonomiske og sociale. Uanset, hvem der sidder på magten, er det altafgørende, at Danmark føre en aktiv naturforvaltningspolitik både for naturens og samfundets skyld – godt nytår.

Peder Størup

Hver dag bruger vi materialer fra jorden uden at tænke og betale. Men hvad nu hvis vi skulle betale for deres sande værdi: vil det gøre os mere forsigtige med, hvad vi bruger og hvad vi affald? Tænk på Pavan Sukhdev som naturens bankmand – at vurdere værdien af ​​Jordens aktiver. Øjenåbnende diagrammer vil få dig til at tænke anderledes om omkostningerne af luft, vand, træer …

Meget tyder på at brakkens ophævelse nu rammer 3 af Danmarks rovfugle hårdt. Dansk Ornitologisk Forening har på baggrund af deres punkttællinger af ynglefugle og vinterfugle, som foreningen har foretaget gennem 35 år konstateret at bestandene af såvel musvåge, tårnfalk og blå kærhøg næsten er halveret. Tilbagegang for disse tre museædende arter, falder tidsmæssigt sammen med, at der fra  2008 og frem er blev blev oppløjet store brakarealer, som var ideelle levesteder for mus og frøer der udgør en vigtig del af rovfuglenes fødegrundlag.

Indtil videre er der dog kun tale om antagelser, men en så dramatisk tilbagegang for hele 3 rovfugle arter bør få regeringen til at undersøge tilbagegangen nærmere.

I jagten på kvælstof – og fosfor-reduktion er der en stor risiko for at værdifuld natur går tabt  i den gode sags tjeneste.

Vandmiljøet skal sikres
De fleste er enige om, at vandmiljøet skal sikres mod næringsstofforurening – men der er risiko for, at metoden til reduktion af landbrugets næringsstoftab i nogle områder vil gøre mere skade end gavn. Det har hidtil været gængs opfattelse, at næringsstoffer i vandløbene ikke er et væsentligt problem, men først  bliver det, når de når ud i Danmarks lukkede og lavvandede fjorde.  Problemet er dog, at vandløbene som bekendt ikke altid holder sig til selve  åløbet, men oversvømmer omgivelserne, hvor næringsstofferne afsættes og skader naturen.

Det er derfor meget væsentligt at få undersøgt, om anden sårbar natur vil lide skade som følge af, at arealer oversvømmes med næringsrigt dræn- og overfladevand.  Selv i de tilfælde, hvor der er tale om arealer af begrænset naturværdi, vil det blive sværere at genskabe naturen, da næringsstoffer ødelægger den naturlige succession. Næringspåvirkede områder kræver meget store resurser naturplejemæssigt, modsat de næringsfattige arealer, hvor væksten er langsom og mere naturlig. Yderligere er den intensive landbrugsdrift de seneste 10 år rykket ind på marginaljorden og har fragmenteret §3-arealer, som før var forbundet af mere ekstensivt drevne marker.  Den tætte drift gør, at næringsstoffer direkte rammer naturen, når de udspredes i dens nærhed – en væsentlig øvelse må blive at sikre disse arealer mod næringsstoffer. Såfremt regeringen ønsker fuld valuta for naturpengene, bør udtagningen af jord målrettes de arealer, hvor den landbaserede natur også beskyttes.  Den tørre natur bliver tit glemt, men man må ikke overse, at grunden til, at den er tør, er, at den ikke kan holde på vandet,  og at udnyttelsen af næringstofferne  er meget dårlig da de udvaskes fra arealet.

Kommer anden natur under plov?

Det er væsentligt at forholde sig til, om anden natur kommer under plov som kompensation for det, der udtages, da den enkelte bedrift fortsat har det problem, at der er brug for harmonijord til gyllen. Løsningsmuligheder er, at bedriften reducerer sin husdyrproduktion, får stillet anden regulær agerjord til rådighed, eller ejendommen opkøbes, så driften kan går fra intensiv til ekstensiv drift. En stramning af harmonikravet for de enkelte bedrifter er ikke vejen frem, da det kun vil gøre ondt værre, og hidtil har haft den meget uheldige konsekvens, at den landbaserede natur er blevet opdyrket, for at bedriften kunne få adgang til jord, som gyllen kan spredes lidt tyndere ud på.

Erhvervets ansvar

Den grundlæggende tilgang bør dog være, at det er erhvervets ansvar af holde næringsstofferne tilbage på marken, og hvis det ikke er muligt, må erhvervet tilpasse driften efter omgivelserne. Næringsstofforurenet dræn- og overfladevand bør renses, inden det forlader marken, og ikke først, når det løber nedover overdrevet, videre gennem engen, til vandløbet for at ende i havet.  Såfremt næringsstoftabet skal stoppes uden at skade anden natur, er det altså nødvendigt at gøre det ved kilden til forureningen. Lige såvel som private og andre erhvervsvirksomheder skal betale for rensning af deres spildevand, bør landbrugserhvervet pålægges samme krav. En sådan tilgang betyder også, at næringsstoftilførslen på den enkelte mark kun reguleres, når naturen lider overlast, og at der kun stilles nye krav til de bedrifter, som skader omgivelserne, mens de, som allerede har en naturbevarende drift, ikke berøres.

Nye principielle afgørelser – NoMO – fra Natur- og Miljøklagenævnet fra sidste halvår af 2011 December udgaven – NoMO nr. 53 til 63

Naturbeskyttelse.dk finder specielt denne afgørelse interessant:  Registrering af biologisk overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3

Vedr. Høringsudtalelse til ”Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer”.

Natlan-Høring_græs og naturpleje 08-09-11_final

poster _Biodiv konf AAU okt 2011_final

I vandets vold
Vi mennesker har boet i nærheden af floder og åer siden tidernes morgen, og vi har gang på gang måttet erkende at vi i høj grad er underlagt deres dynamik. Ingen ingeniørkunst har for alvor kunnet underlægge floderne vores kontrol, og oversvømmelseskatastrofer hærger jævnligt over hele Jorden.

Hør udsendelsen: Forsvar de gode vandløb

1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.  Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte klima-vanviddet, og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.

En kornmark på tørvejord afgiver knap 32 ton CO2 per hektar om året. En græsmark er noget bedre med 19 ton CO2 per hektar, og selv marker, som ligger stort set urørte hen, sender 4,6 ton CO2 ud i atmosfæren.

Læs resten på Ing: Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

Naturbeskyttelse.dk mener: Det vil give rigtig god mening at ændre lidt på hektarstøtten, så marker, der overgår til naturarealer, modtager den højeste støtte. Støtten kan så hæves ud fra, hvilket potentiale arealet har for at udvikle sig til natur, som kan løfte vores trængte biodiversitet. Specielt arealer, som udtages omkring §3- naturarealerne, kan flytte meget.

En helhedsløsning, som både reducerer udslippet af drivhusgasser og tabet af biodiversitet, kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. De positive afledte effekter vil være: mulighed for ekstensiv kødproduktion, en mindre pesticidebelastning, reduceret næringsstoftab og ikke mindst herlighedsværdier, som er et aktiv turistmæssigt.

Regeringen ruller den gebyrstigning tilbage, som den tidligere regering indførte for at nedbringe antallet af klagesager på blandt andet husdyrområdet. Det har i år kostet 3.000 kroner at rette en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, når firmaer, interesseorganisationer og myndigheder ønskede at klage over en myndighedsafgørelse.

Regeringen vil sætte prisen ned til 500 kroner, som gebyret var før forhøjelsen. Flere miljøorganisationer har været kede af det høje gebyr, som de mener, mindsker deres muligheder for at blive hørt. – Vi fjerner det ekstremt høje gebyr på 3.000 kroner, som den tidligere regering indførte. Naturen, som er den mulige forurettede part, har ingen mulighed for at klage. Det er derfor vigtigt, at grønne organisationer har mulighed for at klage på naturens vegne, uden de bliver ruineret. Tilbagerulningen er godt nyt for vores demokrati, siger miljøminister Ida Auken. For private borgere fastholdes gebyret på 500 kroner. Gebyret vil til enhver tid blive tilbagebetalt, såfremt klageren får medhold i sin klage. I 2010 behandlede Natur- og Miljøklagenævnet 2.983 nye klagesager.

Natur- og Miljøklagenævnet slår nu med syvtommersøm fast, at  Miljøstyrelsens retningslinjer for beskyttelse af Natura 2000-områderne ikke har været gode nok.  Natur- og Miljøklagenævnets experter fjerner nu den tvivl, der har været om kvaliteten af husdyrgodkendelserne -  De har ikke levet op til Danmarks forpligtelser overfor naturen og EU.

Afgørelsen er baseret på et svinebrug ved Skjern, der ønsker at udbringe gylle tæt på Ringkøbing Fjord, et internationalt beskyttet Natura 2000-område. Miljøstyrelsen mener, at det ikke er et problem, hvis en forøget belastning af området holder sig under 5 %, men nævnet gør det klart, at der ikke er belæg for 5-procents-grænsen, men at den er 0 procent. Når et beskyttet naturområde som  Ringkøbing Fjord ikke har en god økologisk tilstand, vil en øget tilførsel af næringsstoffer forringe muligheden for at nå miljøkravene. Derfor er selv en beskeden stigning i belastningen uacceptabel.

Naturbeskyttelse.dk mener: Det er tankevækkende, at det er international lovgivning, som skal sikre Danmarks natur, og at erhvervsøkonomiske interesser hele tiden presser på for at udvande beskyttelsen. At Miljøministeriet er underlagt et stort politisk pres for at beskytte landbruget mod naturen og ikke omvendt, er dog tydeligt og bunder i erhvervets tætte forbindelser til politikerne på Christiansborg. Det må dog formodes, at den nye regering vil gøre sig fri at de bindinger, så Danmark kan blive et foregangsland, når det drejer sig om naturbeskyttelse. Som det er nu, ligger vi desværre helt i bund og er måske nok et af de lande i verden, hvor naturen er allermest truet. Lad os håbe at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er det wake up call, der skal til, for at  den nye regering bliver klar over, at der skal nye boller på suppen, som ikke er formet af landbruget.

Læs afgørelsen her: Afgørelse fra Miljøklagenævn

Kilde Ritzau

Forskerholdet konkludere at klimaforandringer, tab af levesteder og en verdensomspændende svampesygdom  truer verdens padder, herunder Danmarks.

»Nu har vi tilvejebragt dokumentation, så er det op til os og politikerne at beskytte levestederne for disse særprægede dyr«, siger Carsten Rahbeck

Naturbeskyttelse.dk mener: Truslen er meget konkret også i Danmark, hvor landbrug, byggeri, veje, golfbaner m.v ofte rammer selv strengt beskytte arter hårdt. Hvis danske politikere ønsker at stoppe denne tilbagegang, så skal ord skiftes ud med handling. Som minimum bør naturbeskyttelsesloven styrkes, så arternes levesteder sikres.

Af Bent Lauge Madsen, kilde Aktuel Naturvidenskab

Vand har fyldt meget i år. I kældre, ved landbrugsmøder, i aviser og i TV, og ikke mindst på landmændenes marker ved vandløbene. Vel har det regnet meget. Og vel ligger de oversvømmede marker lavt, nogle af dem under havets overfl ade. Men det distraherer ikke landmænd og deres politikere. Synderen er, i landmandens øjne, den kommunale vandløbsforvaltning: De laver ikke ordentligt arbejde. De skal rydde vandløbet for planter og andet miljøpjat, som bremser vandet. Vandløbene skal gøres større, så vandet så hurtigt som muligt kan komme ud i havet. Landbruget vil have en ny vandløbslov som den var i gamle dage. Det er budskabet i mange aviser (f.eks. Jyllands-posten 25/8), i landbrugsblade (f.eks. Effektivt Landbrug 23/9) og fra Landboforeningerne. De budskaber er ganske langt fra den faglige virkelighed.

Download debatindlægget her:
Styr_oversvømmelserne

Andre artikler af forfatteren:
Når marken bliver våd
De våde enge

Den seneste opdatering af IUCNs rødliste over truede arter ™  er nu tilgængelig. Mere end 61.900 arter er vurderet.

25% af verdens pattedyr er i fare for at uddø. For eksempel viser den nye opdatering, at flere næsehornsarter, underarter af sort næsehorn i det vestlige Afrika (Diceros bicornis longipes), officielt er blevet erklæret uddød. Underarten af det hvide næsehorn i det centrale Afrika samt det nordlige hvide næsehorn (Ceratotherium simum cottoni) balancerer i øjeblikket på randen af udryddelse og er blevet opført som muligvis uddød i naturen. Java- næsehornet (næsehorn sondaicus) kæmper en sidste kamp, ligesom underarten rhinoceros sondaicus annamiticus formentlig er uddød. Selvom der fortsat er en bestand af Java-næsehorn, er bestanden nu lille og faldende. En mangel på politisk vilje til at sikre dens levesteder og  stigende ulovlige efterspørgsel efter næsehorn og kommercielt krybskytteri er de vigtigste trusler mod Java-næsehornet. Læs mere her: Another leap towards the Barometer of Life

Hvordan står det så til i Danmark?

I Danmark har vi ikke næsehorn, men uddøende humlebier,  hvis største lighed med næsehornet er deres kompakte og lidt kluntede udseende. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. Politisk er der fokus på miljøet generelt. Det kommer dog sjældent de konkrete arter  i naturen, som er truet, til gode.  Danmark har på papiret en fin Naturbeskyttelseslov, men i praksis har den desværre ikke kunnet beskytte naturen og dens arter.

Konsekvensen af dette er eksempelvis, at Bomlærke, sanglærke og agerhøne er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %. Bestanden af kirkeugle er faldet med 63 % – fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i 2010. Mange af de danske sommerfugle er stærkt truet. Af de 73 arter, der fandtes i Danmark i 1950, er 8 uddøde, 2 måske uddøde og 3 arter i overhængende fare for at uddø. Af de resterende 60 arter er 21 i markant tilbagegang eller forsvundet helt fra store områder, hvor de før var almindelige. Naturen i Danmark har mere end nogensinde brug for politisk vilje og opmærksomhed - som næsehornet har det på Java.

Fakta: Landbrugsjorden udgør  63 % af Danmarks samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa.  Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Det har resulteret i, at mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder er forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.

Nu dokumentere Naturstyrelsen også at brakmarkerne kan udvikle sig til værdifuld natur. Naturbeskyttelse.dk har dokumenteret det i hundrede vis af tilfælde, og forsøgte at få den tidligere regering til at sikre disse arealer – det lykkedes ikke, og i dag er hovedparten af disse naturarealer intensivt dyrket agerjord med et betydeligt tab af biodiversitet tilfølge.

Brakmark ved Silkeborg

Naturstyrelsen skriver:

Selvom man er begyndt som en pløjemark, kan man godt ende som et blomstrende overdrev fuld af sjældne planter.

Det lyder som et eventyr, men er i virkeligheden historien om området ved Hundevængsgård på det østligste Møn, som Naturstyrelsen mener skal fredes .

Her har 17 års fravær af landbrugsdrift sammen med helt specielle kalkrige jordbundsforhold nemlig medført en sjælden naturtype med et usædvanligt mylder af forskellige blomster.

Skovgøgelilje, dueskabiose, knopurt, merian, køllesværmere og markfirben hører til de mange forskellige planter og dyr i området. Desuden er der gode chancer for, at den sortplettede blåfugl – en sommerfugl, der har sit eneste danske levested på det nærliggende Høvblege - vil indvandre til området.

Eventyrlig fredning på Møn