Arkiv for maj 2008

Ingen upåvirkede vandløb i Danmark

fredag, 30. maj 2008

Ingen danske vandløb rummer den nødvendige fysiske og kemiske kvalitet til at fungere som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af vandløbene, som EU’s vandrammedirektiv kræver. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Vandløb i Litauen, Estland og eventuelt Polen kan i et vist omfang komme på tale som ”stedfortrædervandløb”.

Læs resten af artiklen

Citat fra DMU`s hjemmeside skrevet af Steen Voigt

Billedet er taget i Linådalen 10 maj og viser et eksempel på en nyopdyrket eng helt ned til åen. Engen har hidtil ligget udyrket hen, med en fin fauna og flora. Engen er §3 fredet og 2 meters bræmmerne ned til vandløbet er visse steder ikke overholdt. Dette er et godt, eller nærmere et trist eksempel på hvorfor vores vandløb ikke har det godt.

Foto og tekst af Peder Størup

Motorvejen ved Silkeborg – myter og virkelighed

mandag, 26. maj 2008

Af Peder Størup. Bragt i JP Århus den 27.05.08

I den genopstående diskussion af Kombilinjens konsekvenser for Silkeborg fremstiller nogle modstandere af denne scenarier og konsekvenser, som forekommer stærkt overdrevne og i nogle tilfælde direkte forkerte. Eksempelvis påstås det, at forureningen vil forværres, at støjniveauet vil stige, og at de fredninger, der berøres af Kombilinjen, er lige så store som ved Resendallinjen. Det er efter min bedste overbevisning forkert.

Læs: Silkeborg Motorvejen


Resendallinjen skulle have passeret denne smukke sidedal til Gudenådalen, ca 50 meter fra hvor Kalven står.

Landmand sprøjter i fredet højmose

fredag, 23. maj 2008

Fra DN

En industrilandmand i Østhimmerland har stik imod alle regler gødsket, sprøjtet og sået græs klos op ad Tofte Mose, der udgør den sydlige halvdel af Danmarks største fredning. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har anmeldt ulovlighederne til Aalborg Kommune, som straks har påbudt landmanden at stoppe sin såning. Som et led i Danmarkshistoriens største og dyreste fredning, Lille Vildmose i Østhimmerland, fik en industrilandmand mere end 2 millioner kroner i erstatning for at lade være med at sprede gødning og bruge sprøjtegifte på arealer nær Tofte Moses nordvestlige udkant.

Læs: Landmand sprøjter højmose


Folketinget strammer kravene til miljøsyndere

fredag, 23. maj 2008

Det er lykkedes miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at opnå tilslutning fra alle Folketingets partier til en stramning af miljøreglerne. Stramningen betyder skærpede krav til genopretning af ødelagt natur, vandmiljø og grundvand – for de største skadevolders egen regning. Samtidig indføres et ubetinget ansvar for skader som følge af forureninger – også selv om der er tale om hændelige uheld.

Læs: Pressemeddelelsen

Et skridt i den rigtige retning, men for at det virkelig skal nytte noget kræver det en væsentlig stærkere naturbeskyttelseslov. Som loven er idag, er det næsten umuligt for kommunerne at håndhæve den på betrykkende vis, men alvorlige konsekvenser for vores mest truede naturtyper.

Peder Størup

Vandhuller er ikke §3 beskyttet. Viben i forgrunden og gravandeparret måtte derfor fortrække da der blev udlagt gylle. Begge arter er fredet, og er i tilbagegang.

Folketinget 14 maj

torsdag, 15. maj 2008

Af Peder Størup

Det var meget klar tale vi oplevede fra folketingets talerstol den 14 maj. Ida Auken (SF) gjorde opmærksom på de triste ødelæggelser ved Silkeborg. Men det mest befriende var nok, at høre den konservative miljøordføre Per Ørum Jørgensens bekymring for vores miljø, som følge af landbrugets miljøbelastninger. Det giver mig lidt af troen tilbage på, at der i regering sidder folk som tør tale miljøets sag.

Get the Flash Player to see this content.

Videoen fra DR2 viser brudstykker af debatten, og rummer derfor ikke alt hvad der er blevet sagt. Skal man have et fyldestgørende billede af debatten kan den ses på http://www.dr.dk/dr2/


Landbrugsindustrien er gået langt over stregen

tirsdag, 13. maj 2008

Af Peder Størup

Svar til Peter Gæmelkes indlæg (Ingen mad i tanken) bragt den 8/5 i JP

Holdningen i fødevarerindustrien er klar: Omsætning går forud for alle andre hensyn.

Landbrugsindustrien er gået langt over stregen i jagten på jord –det jeg oplever i landområderne, er faktisk en bevidstløs inddragelse af jord som det fremgår af billedet, for at bruge det udtryk Peter Gæmelke brugte i JP den 8/5.

Sødalen er en sidedal til dalen hvori Tjele Langsø ligger. På ejendommens jord lå den naturskønne og markante dal ”Sødalen” der forsatte og ender ved ”Det Rekreative område” ved Tjele Langsø.Sødalens skrænter var før dækket med egetræer og overdrevsvegetation. (en af de mest truede naturtyper) Et meget smukt syn med varieret natur af høj værdi. Som det ses på billedet er den bevistløse jagt på jord blevet sødalens endelige. Billederne er taget i slutningen af marts og i april.

Om det er korn eller raps, der bliver hældt i tanken, kan vel komme ud på et, begge dele er som bekendt gode og sunde fødevarer. Med hensyn til Peter Gæmelkes udtalelse om, at der ikke bruges korn til energi, er det interessant at se de mange sider, der kommer op, når man søger på f.eks. kornfyr på nettet. Så at det, jeg skrev i mit indlæg (JP 4/5), skulle være vrøvl, er jeg nu ikke så sikker på er rigtigt. Det undrer mig, hvorfor landbruget ikke selv har foreslået et forbud mod brugen af korn til energi, når man nu er så bekymret for, om der er mad nok i verden.

Det glæder mig, at Peter Gæmelke også ser et problem i brugen af fødevarer til brændstof. Det, jeg så ikke forstår, er, at han ikke selv har foreslået, at brugen af raps som brændstof stoppes øjeblikkelig. Et svar kunne være, at der er lavet aftaler for afsætningen til biobrændstof producenterne, men det argument holder jo ikke, for så sættter landbrugserhvervet fødevareforsyningen i anden række, stik imod landbrugets anførte holdning.

Jeg forstår ikke, hvordan det kan være forbigået landbrugets øverste, at naturen lægges under plov i et hidtil uset omfang i disse år. De efterretninger, jeg har modtaget og ved selvsyn oplever, er rystende. Jeg kan dårligt tro, at det er med Peter Gæmelkes billigelse, at fredet natur pløjes op. Men når jeg ingen reaktion får på den dokumentation, jeg har sendt til Peter Gæmelke, må jeg vel opfatte det som en accept af ødelæggelserne.

Ødelæggelsene herover minder jo unægteligt om de triste billeder vi modtager fra den 3 verden når deres regnskov ryddes. Tankevækkende, da billedet er taget i Danmark i dette forår.

Der er mange grunde til fødevarekrisen: dårligt høstudbytte i forskellige lande som følge af naturkatastrofer eller tørke er et ikke ukendt fænomen, der med større og mindre hyppighed har fundet sted gennem de sidste årtier. Men et hidtil ukendt fænomen er brugenaf fødevarer som brændstof – det er påfaldende, at de stigende fødevarepriser tilsyneladende er sket parallelt dermed.

Med hensyn til rapporten fra Danmarks Jordbrugsvidenskabelige fakultet er det ikke anbefalinger med muligheder, der anføres. Der tages ikke stilling til, om det vil være fornuftigt at øge produktionen af biomasse. Kun at det er muligt. Med den stil Landbruget har lagt for dagen vil det efter min bedste overbevisning ske på bekostning af naturen og ikke bidrage positivt til en begrænsning af fødevarekrisen eller en sænkning af Co2 udslippet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kommende rapporter vil dokumenter et negativt Co2 regnskab med brakmarkernes oppløjning og omlægningen af græsmarker og natur- arealer til landbrugsjord.

Landbruget kunne genoprette en smule tillid ved at nægte salg af afgrøde til andet end fødevareproduktion. En udmelding, jeg er sikker på, mange med stor glæde ville hilsen velkommen.

Peter Gæmelke fordrejer sandheden

tirsdag, 13. maj 2008

Bragt i Jyllands-Posten 4 maj Sandheden forties

I TV2 nyhederne kl. 19 den 19. april udtaler Peter Gæmelke, (præsident, landbrugsrodet) at vi i Danmark ikke bruger korn til energi, men han fortier, at vi sidste år dyrkede et areal svarende til 1000 kvadratkilometer eller ca. 130.000 fodboldbaner med afgrøder, der bliver brugt til brændstof i bilerne. Se nyhedsindslag under aktuelt, Tv2 nyhederne.

Hul i naturbeskyttelsesloven

fredag, 9. maj 2008

Bragt i Politiken 2 maj 2008

I dette forår viser det sig med al mulig tydelighed, at naturbeskyttelsesloven reelt er sat ud af funktion, når landbruget vil have mere jord under plov. Det er blevet meget klart med opdyrkningen af brakmarkerne. Kort sagt er svineproducenter bedre beskyttede end sjældne planter, fugle og dyr i den danske fauna. Vi taler med forargelse om et hul i skattelovgivningen, når den udnyttes til det yderste. Efter min mening kan man tilsvarende tale om et stort hul i naturbeskyttelsesloven, når dansk landbrug kan ødelægge og pløje sjældne naturtyper ned , sprede gylle og slam ind over fredet natur, belaste søer og vandløb med næringsstoffer, uden at det får nogen konsekvenser af betydning. I bedste fald bliver der, såfrem der foreligger beviser, givet en henstilling fra kommunens side om at stoppe ødelæggelserne, og i meget få tilfælde gives der en mindre bøde. Jeg formoder, at lovens hensigt er at beskytte natur. Hvis det ikke tilfældet, skulle dens navn måske ændres til Landbrugsbeskyttelsesloven.

Billedet viser en §3 eng som er blevet pløjet op, før og efter. Bakkerne i baggunden er gamle græsmarker der også er blevet taget ibrug. Jordens kvalitet er meget dårlig, opdyrkningen virker meningsløs. Og kan ummidelbart kun forklares med ønsket om et areal der kan spredes gylle på.

Det er fuldstændig uforståeligt for mig, at vi i 2008 - efter 50 års miljødebat – ikke har formået at lave en lovgivning, som faktisk beskytter naturen. Vi skal have fjernet alle de undtagelser, som har betydet, at naturen på mange områder har været fredløs. Skal vi have en lov der virkelig beskytter naturen, skal den nødvendigvis virke til naturens fordel – og ikke fungere som et gummistempel uden blæk.

Peder Størup

Naturbeskyttelse.dks formålsparagraf

onsdag, 7. maj 2008

Naturbeskyttelse.dks formålsparagraf er at varetage beskyttelsen af naturen, landskabet og de rekreative interesser, så vi får et samfund, der fungerer i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens ånd og tekst:

  • At værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. At beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig I naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Baggrund:

Naturbeskyttelse.dk blev oprettet 17. april 2008 i et forsøg på at gøre opmærksom på den danske naturs tilstand.  Der er meget stærke indikationer på, at ødelæggelse af natur beskyttet af Naturbeskyttelsesloven er ude af kontrol, og at mange af de § 3 naturbeskyttede arealer reelt ikke eksisterer mere, men alligevel fortsat medregnes i Danmarks nationale opgørelse over naturarealer. Formålet med Naturbeskyttelse.dk er at gøre politikere, forskere og befolkningen opmærksomme på aktiviteter, som påvirker natur og landskab negativt.

Skal den udvikling stoppes, kræver det dokumentation og formidling. Her har Naturbeskyttelse.dk vist sig at være et meget vigtigt værktøj.