Arkiv for juni 2008

Bekymring om brakjord

tirsdag, 24. juni 2008

Af Troels Lund Poulsen miljøminister (V)
Offentliggjort 24.06.08 i Jyllandsposten

PEDER STØRUP skriver i JP 19/6, at landbrugsindustrien går langt over stregen i jagten på jord og henviser til Fødevareministeriets rapport, der viser, at 82.000 hektar udyrkede arealer er blevet pløjet op efter ophøret af EU’s brakforpligtelse.

Jeg er enig i, at tallet er bekymrende højt – set med en miljøministers briller. Og de mange hektar er langt mere, end landbruget selv regnede med, og mere, end vi forestillede os, da vi lavede brakindsatsplanen tidligere på året.

Men lad mig dog slå fast, at brakjorden ikke oprindeligt er lagt ud for at skabe ny natur, men for at reducere overskudslagre af fødevarer.

Braknaturen er da heller ikke blevet til uerstattelig natur, men er karakteriseret ved almindelige arter, som vi også finder mange andre steder i den danske natur.

De nye tal betyder imidlertid, at miljøudfordringen er blevet større. Og det må vi forholde os til, når vi til efteråret evaluerer VMP III og Pesticidplanen. Desuden vil jeg også gerne slå fast, at målsætningen om, at der skal udlægges 30.000 hektar randzoner i 2009 og 50.000 i 2015, står klippefast.

Jeg er fast besluttet på, at hensyn til landbrugets merproduktion ikke må få negative konsekvenser for natur og miljø – og det kan meget vel betyde, at vi må justere eller stramme dele af vores miljøregler i forbindelse med evalueringen af VMP III og Pesticidplanen.

Svar til ministeren:

Ministeren forsøger at legitimere, at man uden at blinke kan oppløje brakmaker

Af Peder Størup

Jeg har følgende kommentar til miljøministerens skrivelse som på mange områder rummer positive signaler – det glæder mig. Jeg er dog ikke enig med miljøministeren i, at brakmarkerne er karakteriseret ved almindelige arter. Det gør sig gældende for nogle af markerne, men bestemt ikke alle.

Ministerens udtalelse rummer flere problemer:

1. Der foreligger mig bekendt, ingen bred undersøgelse af brakmarkernes naturindhold.

2. Fødevarerministeriet har svært ved at redegøre for, hvor brakmarkerne ligger – hvordan kan man så udtale sig om naturindholdet ?

Miljøministeren bør være opmærksom på, at selv den ringeste brakmark er et langt bedre levested for agerhøns, hare, og flora end en gold kornmark. Det vil ved en undersøgelse kunne dokumenteres, at naturindholdet på brakmarkerne spænder fra almindelige arter til artsrig og meget værdigfuld natur. Det virker, som om ministeren forsøger at legitimere, at man uden at blinke kan oppløje brakmaker, hvad der vil kunne have den alvorlige konsekvens, at flere landmænd motiveres til at pløje brakmarkerne op. Derfor skal der handles nu, miljøminister – og ikke først til efteråret !

Eksempel på Artsliste fra brakmark

Langt over stregen

Af Peder Størup, Skellerupvej 57, Silkeborg
Offentliggjort 19.06.08 i Jyllandsposten

DET ER MEGET trist, at landbruget, et erhverv, vi burde være stolte af, er ved at ødelægge sit gode navn og rygte. Landbrugsindustrien er gået langt over stregen i jagten på jord – det, jeg oplever i landområderne, er faktisk en bevidstløs inddragelse af jord for at bruge det udtryk, Peter Gæmelke brugte i JP 8/5. Desværre uden indgriben fra de ansvarlige venstrepolitikere.

Læs resten: Langt over stregen

Århus er bekymret for grundvandet

tirsdag, 24. juni 2008

Tekst og foto Peder Størup

Opdyrkning af brakmarker udgør en trussel mod drikkevandet.

Århus Teknik og Miljø udtaler, at »ophævelsen af braklægningen er en så drastisk ændring i dyrkningspraksis, at kommunen må revurdere de gældende planer med henblik på at vurdere, om der er behov for supplerende modforanstaltninger«.

Der er ingen tvivl om at bekymringerne er velbegrundede. de undersøgelser af brakkens placering naturbeskyttelse.dk er ved at lave viser, at brakmarkerne var placeret på de letteste jorde og ofte beliggende ned til åer og vådområder. Derfor kan belastningen af grundvandet og vandmiljøet være meget højt sammenlignet med marker beliggende på robuste jorde. Mange af brakmarkerne, har tidligere været græsmarker og generelt ikke været dyrket særlig intensivt, grundet deres jordkvalitet og placering. Det må antages at miljørisikoen kan være meget høj, med alvorlige følger for vores miljø såfremt der ikke skrides ind øjeblikkelig.

Brakmark opdyrket i dette forår, belligende helt ned til vådområder og kildevæld.

Følgende artikler blev bragt i Århus Stifttidende 23 juni

Landmænd dyrker jorden som aldrig før: Læs artikel

Permanent fritagelse: Læs artikel

Rådmand raser over ophør af braklægningsordningen: Læs artikel

Mere jord – mere gift: Læs artikel

Konstruktive løsninger

fredag, 20. juni 2008

Konstruktive løsninger på fødevarerkrisen, som også vil hjælpe vores natur

Jeg er klar over, at følgende forslag kan fremkalde protester fra landbrugets side, men landbruget er nødt til at erkende, at dets rolle har ændret sig meget. Der er bred enighed om, at landbruget er blevet til industrivirksomheder. Derfor er det også rimeligt at stille de samme krav til landbruget, som vi gennem de sidste årtier har brugt for at få styr på industrien, da den udgjorde et problem for miljøet. Specielt svineproducenterne føler sig forfulgte af miljøfolk og bekymrede politikere. Jeg er sikker på, at de forurenende industrivirksomheder også følte sig uretfærdigt behandlet i sin tid. Men I dag kan vi nok være enige om, at vi burde have grebet ind langt tidligere. Den mulighed har vi nu med landbruget. Samfundsøkonomisk ville det også have været fornuftigt, da vi i dag fortsat bruger enorme summer på af rette op på tidligere tiders ubetænksomhed. Generelt er det vigtigt at fokusere på de mindre landbrugs muligheder for at producere kvalitetsfødevarer på en miljømæssig hensigtsmæssig måde. Der vil uden tvivl være gode økonomiske muligheder i export af sådanne varer.

Det er nu der skal sadles om, ikke kun for miljøet og den 3 verdens skyld – men også for at Danmark i en verden i forandring gerne skulle være konkurrencedygtig og igen komme på verdenskortet som et land, der tager miljø og den 3 verdens problemer alvorligt.

Der skal sættes ind på følgende områder: 1. Øjeblikkeligt stop for brugen af fødevarer til brændstof og i stedet satsning på udvikling af bæredygtige alternativer. Der er et utal af muligheder, som inden for få år vil være rentable. 2. Begrænsning af svineproduktionen for en periode, indtil der er ro om fødevarepriserne. Der opfedes årligt 26 millioner svin i Danmark med fødevarer. Det er meget svært at se det rimelige i det, når der er mangel på de samme fødevarer andre steder i verden. 3. Støtte til etablering af gylleseparator i følsomme naturområder. Sådanne anlæg kan reducere kvælstof forureningen med mindst 30 procent. Disse 3 tiltag vil kunne mindske behovet for landbrugsjord og gøre det muligt at suspendere braklægningens ophør, indtil der er fundet løsninger som til fulde beskytter miljøet.

Et trist eksempel på ødelæggelse at natur, i hensynsløs jagt på jord. Nedbrydningsaffald og overskudjord fra en gårdombygning på Kordamgård ender som opfyldning i den smukke erosionssidedal, en sidedal til Onsild ådal. Dalen er efter opfyldningen blevet til en mark. Billederne er taget af en lokal beboer den 1 maj 2008.

På længere sigt (max 2 år) vil en omfordeling af landbrugsstøtten således, at miljøet bliver tilgodeset, være fornuftig. Derved kunne man stoppe brugen af pesticider og gødning i en afstand af 100 meter fra vådområder. Arealerne skal dog fortsat kunne bruges landbrugsmæssigt, men på naturens vilkår. Eventuelt kunne åernes næringsindhold benyttes ved at lade dem oversvømme græsmarkerne, i stedet for at oprense dem for meget. Alle dræn skal, hvor det er muligt, løbe gennem en nyetableret sø, så udledningen af næringsstoffer opsamles og begrænses mest muligt. For at landbrugsjord må opdyrkes, skal den være af en rimelig kvalitet. Derved spares en stor udledning af næringsstoffer til vores fjorde, og risikoen for iltsvind og fiskedød mindskes. Disse jorder vil også være særdeles velegnede som udviklingsområde for en af vores mest truede naturtype, overdrev. Overdrevene og engene vil ligeledes være velegnede til produktion af miljøkød, uden at miljøet belastes. Brug af kvælstoffer og pesticider inden for en radius af 50 meter fra beskyttet natur stoppes, øjeblikkelig stop for rydning af hegn mellem markerne og nedlæggelse af markveje, så disse vigtige og smukke levesteder fortsat kan udgøre spredningskorridor og ynglested for vores dyreliv.

Et eksempel på landbrugsdrift der tager hensyn til miljøet og dyrevældfærd. Foto Peder Størup Linådalen 2007.

Dødsstødet for livet på brakmarkerne

torsdag, 19. juni 2008

Tekst og foto Peder Størup

Fødevarerministeriet har besluttet af give tilladelse til at brakmarkerne må slåes i juni måned eller afgræsse.

Afgræsning kan være udmærket såfremt den ikke er for intensiv, men at markerne må slåes til høslet er en katastrofe for dyrelivet. Lige nu er ynglesæsonen på sit højeste, og markerne rummer harekillinger, rålam og fuglereder. I bedste fald når dyrene væk inden maskinerne tromler dem ned, men mange vil helt sikkert blive dræbt.

Slåning på denne tid af året er helt uacceptabelt, og kan ikke undskyldes med høje foderpriser

De 3 rålam fotograferet igår, den 18 juni i Linådalen ved Silkeborg går en usikker tid i møde.

Fødevarerministeriet gør selv opmærksom på, at der skal tages hensyn til vildet – det eneste hensyn som vil virke er at brakmarker ikke slåes nu.

Der må være en grænse for hvad der kan accepteres over for det vilde dyreliv, det er trist at fødevarerministeriet under Eva Kjær Hansen (V) ingen fornemmelse har for de alvorlige følger det vil få for dyrelivet – men hun må jo forklare sig på samrådet den 30 juni.

Læs: Tidlig kornhøst koster dyreungerlivet

Bevidstløs inddragelse af jord

lørdag, 14. juni 2008

Af Peder Størup

82.000 hektar

Nu hvor fødevareministeriet er kommet med en opgørelse der viser, at 82.000 hektar udyrkede arealer er blevet pløjet op, begynder vores miljøminister at udtrykke bekymring. Desværre vil han først se nærmere på ødelæggelserne til efteråret – med den hastighed, oppløjningen hidtil er foregået med, er der til den tid nok ikke meget tilbage at se på – udover pløjespor.

Eksempel på lille frimærke som er blevet pløjet op, belligende helt op til mose og målsat vandløb. Den lille høj rummede en stor artsvariation af overdrevsplanter øverst og engplanter på de laveste arealer. Der er en fin bestand af gæs, isfugl, lille lappedykker, odder, kærhøg. Fiskeørnen kommer jævnligt i mosen ligesom havørnen ses af og til. Det opdyrkede areal er på ca 7000 M2. Herunder set som luftbillede, den røde markering viser det oppløjde areal.

Ret til at sprede gylle

Det er meget trist, at landbruget, et erhverv vi burde være stolte af , er ved at ødelægge sit gode navn og rygte. Landbrugsindustrien er gået langt over stregen i jagten på jord – det jeg oplever i landområderne er faktisk en bevidstløs inddragelse af jord, for at bruge det udtryk Peter Gæmelke brugte i JP den 8/5. desværre uden indgriben fra de ansvarlige venstrepolitikere. Deres manglende indgriben giver næring til fordommene om, at venstrefolk tænker mere på svineproducenternes ret til at sprede gylle end på konsekvenserne for miljøet. Det var ellers mit indtryk, at Venstre så småt var ved at skifte spor, men det er med al tydelighed ikke tilfældet. Den tilsyneladende manglende vilje til at se de alvorlige konsekvenser for vores biodiversitet og vandmiljø ved braklægningens ophør er et beklageligt eksempel på det. Dette til trods for at mange, heriblandt også undertegnede, ihærdigt har forsøgt at gøre opmærksom på problemerne og oven i købet har dokumenteret de omfattende ødelæggelser, der finder sted i dette forår.

Tankevækkende

Det er tankevækkende, hvis de ansvarlige venstrepolitikere tilsyneladende ikke forstår, at opdyrkningen af brakmarkerne ikke skyldes ønsket om at producere mere korn for de fattigstes skyld, som landbrugsindustrien gerne vil give indtryk af, men snarare ønsket om at få adgang til jord, der kan spredes gylle på. Derfor opdyrkes næsten alle brakmarker uanset naturindhold og udbytte. Man kunne få mistanke om, at landbruget helt bevidst pløjer alle brakmarker op for at skjule disses naturindhold. Er det tilfældet, står vi overfor et erhverv som ingen respekt har overfor samfundet og naturen. Skulle der være blevet opfordret til at opdyrke brakmarker for at skjule deres naturindhold, må sådanne opfordringer og handlinger behandles med største alvor af regeringen.

Pesticider kan være grunden til biernes død

fredag, 13. juni 2008

Tekst og foto Peder Størup

Miljøstyrelsen burde måske overveje forsigtighedsprincippet. Der er grund til at være bekymret, ikke kun for vores honningbier, men også for vores vilde insekter generelt. Hvilken betydning har brugen af de omtalte pesticider, for de 20.000 kendte Danske insektarter ?

Artikler fra Ingeniøren:

2009: Bier og sommerfugle uddør

Pesticider har taget livet af honningbierne

Miljøstyrelsen fastholder: Pesticider ufarlige for danske bier

Bien og Køllsværmeren nød godt af blåhattens nektar. Fotograferet den 18 juli på overdrev ved Resenbro

Ny spændende blog med Michael Stoltze

mandag, 9. juni 2008

Brakskandale: Miljøministeren må handle øjeblikkeligt

Det bekymrer nu miljøminister Troels Lund Poulsen, at der er pløjet langt mere brak op, end han forestillede sig: 82.000 hektar eller 53 % er allerede pløjet op, viser tal fra fødevareministeriet.

Og hvordan reagerer så ministeren? Jo, han vil se på Vandmiljøplan III og udlægningen af de dyrkningfri bræmmer til efteråret. Læs resten på bloggen

Naturvandring med EU-debat – i Linådalen ved Silkeborg.

søndag, 1. juni 2008

Er afholdt med stor succes, mere end 50 mødte op og deltog i naturvandringen og debatten. Stor tak til de fremmødte, og de veloplagte debatøre, og ikke mindst til Finn Ellegaard fra deo.dk

Foto: Lars Størup

Søndag den 1. juni 2008 kl. 13.00 til 15.30

Naturbeskyttelse og landbrugspolitik er områder hvor der besluttes i EU. Vi ser på hvad det betyder tæt på og spørger politikerne hvordan vi kan påvirke de beslutninger der træffes i EU.

Mød Peder Størup, Elisabeth Arnold og Hanne Dahl.

Læs mere: Naturvandring med EU-debat