Arkiv for september 2008

22 milioner danske miljøsvin ?

fredag, 19. september 2008

Af Peder Størup

Ny undersøgelse fra Sveriges Landbruksuniversitet ligger en del af ansvaret for Østersøens tilstand over på Danmarks skuldre. Den Danske landbrugsindustri udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar, mens tyskerne står for 40 kilo, svenskerne 16, og Letlands og Litauens forurening knap nok kan måles. Af de 57 kg ender 30 – 40 % i det marinemiljø og kattegat, hvor Danmark sammen med Sverige forurener havet. Danmark er ikke den største samlede forurener, men som det fremgår er forurenings intensiteten pr hektar markant højere. Danmark har også den højeste kvælstofbalance, på 127 kg uomsat kvælstof pr hektar, mod tysklands 59. Denne uomsatte mængde kvælstof anses af mange for at være en bombe under vandmiljøet.

Danmark har en del af ansvaret for, at kun det dødehav, er mere dødt end Østersøen. Desværre fralægger landbruget sig ansvaret, og mener tilsyneladende ikke at forureningen kommer fra dem. Naturbeskyttelse.dk håber at denne seneste undersøgelse får vores politikere på tværs af partifarve, til at stoppe denne forurening. Det er ødelæggende ikke kun for Danmarks natur, men også langt uden for Danmarks grænser.

Landbrugsavisen: Danmark østersøens miljøskurk


Debat med Peter Gæmelke

tirsdag, 16. september 2008

Følg debatten i Landbrugsavisen på Gæmelkes blok

Peter Gæmelke (præsident for Landbrugsraadet) stiller blandt andet følgende spørgsmål:

Af Peter Gæmelke,
12-09-2008

Kan vi bevare en produktion af samme størrelse som i dag?
Jeg tror, at der sagtens blive tale om udvidelser af landbrugsproduktionen de næste 14-15 år.

Vi kommer til at se helt nye produktioner, ikke mindst af energi. Vi leverer allerede i dag halm, biogas og flis, og vindmøllerne står på vores jord.

Fremover skal energien i husdyrgødningen udnyttes endnu bedre, og også plantevæksten fra de udyrkede arealer kommer vi til at bruge til biogas, etanol med mere.

Kommentar fra Peder Størup,
15-09-2008

Er det ikke meget risikabelt at øge produktionen, så længe landbrugsindustrien ikke aktivt har vist en vilje til at beskytte miljøet?

Lad mig nævne nogle af problemer: bræmmerne, forbruget af pesticider, opdyrkning af beskyttet natur, opdyrkning ind i fortidsminder og belastningen af naturen med næringstoffer.

Og så lige et spørgsmål, som jeg meget gerne vil have svar på: hvor er det lige de udyrkede arealer ligger, som du vil plante til med bioafgrøder ?

Der blevet dyrket 178 tusinde hektar med raps i år. Hovedparten af rapsen går til produktion af biodisel i Tyskland. Var det ikke bedre at bruge disse arealer til fødevarer ? landbruget vil jo gerne give indtryk af at de producere fødevare til verdens sultene !