Arkiv for januar 2009

Dyrearter uddør fortsat i Danmark

fredag, 30. januar 2009

I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 1.256 arteraf danske insekter, svampe og karplanter. Status viser at hver tredje af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Fire af de 1.256 arter er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997.

Link til Dmu og listen

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850 udover de fire førnævnte arter, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter.

Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %.

Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.

Den fine krabbeeddeerkop regnes ikke for truet – den lader sig heller ikke sådan lige skræmme af fotografen. Foto Peder Størup

Til Politiken udtaler seniorbiolog Peter Wind.

Hver tredje art truet
Deres status viser, at hver tredje art, hvor der findes tilstrækkelige data, er truet i større eller mindre grad – eller helt forsvundet, oplyser seniorbiolog Peter Wind.

»Det gør mig ked af det, hver gang en art forsvinder, for det er arter, der selv er kommet til landet og ønsker at bo i Danmark. Det er et tab af artsdiversitet, og det bekymrer mig som biolog. Det er guldkornene i den danske fauna og flora – dem, der oprindelig har været specialister. Vi får mange nye arter ind, men det er dem, der findes alle andre steder, og som breder sig på bekostning af specialisterne«, siger Peter Wind.

Opfordring til ødelæggelse af natur

fredag, 9. januar 2009

Skrevet af Peder Størup

Bragt i Jyllandsposten 17 januar 2009.  Avis.

Artikel i Fyns Stifttidende

Dansk landbrugs rådgivning har utallige gange indirekte opfordret landmændene til at sætte ploven i brakmarkerne, før kommunerne bliver opmærksomme på, at de rummer værdifuld natur. Den seneste opfordring var at finde på forsiden af Landbrug Øst den 29. december 2008.

Det er ikke kun moralsk forkasteligt, men også på kanten af det lovlige, da mange af de pågældende arealer kan være beskyttede af loven. Disse brakmarker er i et foruroligende stort antal blevet placeret på enge og
overdrev, som op til den tvungne braklægning ofte lå hen som afgræssede naturarealer. En oppløjning af sådanne arealer er i direkte strid med Naturbeskyttelseslovens intentioner om at bevare og beskytte Danmarks sidste enge og overdrev.

Landbrugets øverste må utvivlsomt være helt bevidste om denne problemstilling, og de synes for alt i verden at ville undgå, at naturindholdet på brakmarkerne registreres. Kommer disse naturarealer til at indgå i de 50 tusinde hektar, som landbruget er villig til at tage ud af drift mod betaling, er vi lige vidt. Vi får ikke mere natur, end vi havde for et år siden, og regeringen skal finde endnu flere penge til at beskytte naturen og vandmiljøet.I givet fald kan landbrugets tilbud om at tage 50 tusinde hektar ud af drift kun opfattes som et klodset forsøg på at fremstå som en aktivmedspiller i regeringens kommende plan for grønvækst – Politikerne bør selvfølgelig gøre det klart for landbruget, at det vil være en hel uacceptabelfremgangsmåde.

Landbrugets øverste burde have brugt omtalte forside til at opfordre sine medlemmer til ikke at sætte ploven i jorden, før naturindholdet var undersøgt grundigt. Man skulle have gjort medlemmerne opmærksomme på, at opdyrkning af §3-natur, registreret såvel som ikke registreret, er ulovlig og kan betyde en politianmeldelse, bøder og et træk i landbrugsstøtten.

Dansk Landbrug må op med noget langt mere konstruktivt, før man kan tro på, at det har en reel vilje til at beskytte naturen i Danmark.

Herunder følger endnu et eksempel som blev modtage mens ovenstående blev skrevet. Arealet er belligende på Nordfyn, og er ikke registreret som værende beskyttet. Arealet har ligget brak, indtil det blev pløjet op i 2008. Som det ses på billeder rummede arealet en meget stor bestand af fredede orkideer, men blev alligevel blevt pløjet og sået til med korn. Dette er et, af mange trist eksempel på en utilstrækkelig naturbeskyttelse.

Maj 2008. Smukt eksemplar af orkideen gøgeurt

Maj 2008. En megt smuk og naturmæssig rig eng, med masser af orkideer.

November 2008. Engen er opdyrket og orkideerne er væk.