Straffrit at ødelægge naturområder
Kilde Altinget: Det kan være straf-frit at ødelægge beskyttede naturområder. Det viser en aktuel sag fra Ringkøbing-Skjern, som endnu en gang rejser spørgsmål om beskyttelsen af landets §3-naturområder.
I den aktuelle sag er 21 hektar §3-beskyttet hede og overdrev blevet pløjet op. Overtrædelsen var så grov, at kommunens miljø- og teknikforvaltning indstillede til politikerne, at man skulle politianmeldte lodsejeren og konfiskere fortjenesten. Den indstilling afviste politikerne, der nøjedes med at kræve, at lodsejeren reetablerer området. Den procedure bryder med retsprincipperne, mener Peder Størup, der ejer naturbeskyttelse.dk, som forsøger at gøre opmærksom på ødelæggelsen af naturen.
“Det er uhørt. Alt, hvad der hedder retssikkerhed, ophører, hvis der sidder nogle politikere, som kan afgøre, hvad der skal og ikke skal anmeldes. Sådan fungerer et retssamfund ikke. Hvis jeg kører for hurtigt, er det ikke en politiker, der skal afgøre, om jeg skal have en bøde eller ej,” siger Peder Størup.
For drastisk med bøder
I Ringkøbing-Skjern Kommune forsvarer man, at man valgte ikke at politianmeldelse lodsejeren.
“Nu er det ikke et et mål i sig selv at anmelde folk. Vi er et enigt udvalg, der har givet et påbud. Der er ingen tvivl om, at det er uacceptabelt at opdyrke naturbeskyttet jord. Det har vi også givet et signal om nu,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Iver Enevoldsen (V), i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han ser intet problem i ikke at have fulgt forvaltningens beslutning. “Det er op til os politikere at vurdere, om vi vil følge forvaltningen. Jeg synes, det er lige drastisk nok med en politianmeldelse,” siger Iver Enevoldsen, som ikke mener, at lodsejeren forbliver ustraffet, når han ikke bliver politianmeldt. “Nej, han har både haft omkostninger ved at opdyrke marken – og nu ved at stoppe igen,” siger han. Ved politianmeldelse er der blandt andet mulighed for at konfiskere eventuel profit ved opdyrkning.
Lovgivning uden effekt
Peder Størup mener, at eksemplet fra Ringkøbing-Skjern langtfra er enestående. Han har de seneste år samlet en række forskellige eksempler på overtrædelser, som han mener viser, at lovgivningen er uden effekt.”Der er altid nogen, der vil bryde loven. Men når det sker i så mange tilfælde, så er der noget, der tyder på, at loven ikke er effektiv nok til at beskytte naturarealerne. Sanktioner og konsekvenserne er for små,” siger han. Peder Størup mener ikke at genetablering reelt er en straf. “Det er vildt, at når man laver en ødelæggelse, der er så omfattende, at man så kan nøjes med et reetableringskrav. En reetablering kan reelt ikke lade sig gøre. Her betyder det reelt, at han bare ikke skal dyrke det mere. Konsekvenserne er jo næsten uoprettelige. Det kan tage op til 50-100 år, før naturindholdet har indfundet sig igen,” siger han.
På ministerens bord
Sagen er også nået helt til Christiansborg. Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har fulgt med i sagen i Ringkøbing-Skjern. Hun har derfor stillet et §20-spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvad han har tænkt sig at gøre. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Mette Gjerskov.
Dagbladet Ringkøbning-Skjern: Grov naturødelæggelse anmeldes ikke