Arkiv for januar 2010

Ulovlig brug af gift på golfbanerne

søndag, 24. januar 2010

Miljøministren svinger køllen over golfbanerne

En stor andel af de danske golfklubber ligger inde med ulovlige sprøjtemidler. Det viser en kontrol, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har foretaget. Miljøminister Troels Lund Poulsen er rystet over omfanget af ulovligheder og varsler øget kontrol.

18 ud af 25 golfklubber, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har besøgt, ligger inde med pesticider, der enten er forbudt i Danmark, eller ikke er godkendt til brug på golfbaner. Det svarer til en overtrædelsesprocent på 70.

- Det er helt uacceptabelt, at 70 procent af golfklubberne ifølge vores kontrol bryder reglerne. Jeg har netop holdt møde med branchen, og nu må den rydde op i egne rækker. Næste år vil Kemikalieinspektionen kontrollere igen, og i gentagelsestilfælde vil de ansvarlige klubber blive politianmeldt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Pressemeddelse: Miljøministren svinger køllen over golfbanerne

Pløjning har skadet naturen

onsdag, 20. januar 2010
Kilde DR Nyhederne og DMU.

Billede-8

En endelig opgørelse fra Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet på Aarhus Universitet viser, at et område på størrelse med Lolland de seneste to år er blevet pløjet op efter at EU’s braklægningsordning er ophørt. Det drejer sig om i alt 117.000 hektar.

Det chokerer professor i biologi ved Københavns Universitet Carsten Rahbek, fordi jorden i flere tilfælde rummede unik dansk natur – natur, som i forvejen har det svært.

Ved ikke hvilke værdier, der er tabt
- Når man, i en situation hvor der næsten ikke er plads til naturen, går ud og pløjer et område op på størrelse med Lolland, så er det oplagt, at det har en fantastisk stor negativ betydning for naturen. Disse områder havde masser af truede dyre- og plantearter, og masser af arter som vi er forpligtet til at beskytte, siger han. Carsten Rahbek mener, at regeringen ikke lavede ordentlige forundersøgelser af, hvad der ville ske, når landmændene fra den ene dag til den anden kunne pløje tidligere braklagte jorde op. Og nu er det i mange tilfælde for sent at finde ud af, hvilke naturværdier, der er gået tabt, siger Carsten Rahbek.

Nu får vi blivende natur
- Systemet havde så travlt med at komme i gang.  Det gik så stærkt, at det er svært at gå ud og belyse, hvad der præcist er sket, siger han.

Kritikken og omfanget af oppløjning af braklagte marker ryster dog ikke den ansvarlige minister, fødevareminister Eva Kjer Hansen.

- Det afgørende er, at miljøeffekten af brakmarkerne er tænkt ind på anden vis. I stedet for braklagte marker får vi blivende natur, siger hun.

Natur af højere værdi
Eva Kjer Hansen henviser til regeringens plan Grøn Vækst, hvor der lægges op til at skabe naturarealer på godt 75.000 hektar. Og hun mener ikke, at det er spild at bruge penge på at genskabe den natur, der allerede var på brakmarkerne. – Det var ikke blivende natur. Kravet i braklægningsordningen var, at markerne kunne tages tilbage i drift igen. Derfor en mærkelig bagvendt løsning. Nu får vi natur af højere værdi end de marker, der blev taget ud af produktion for at mindske produktionen., siger hun.

Link til artiklen: Pløjning har skadet naturen

Natur og Miljø 2009 om braklægning

tirsdag, 19. januar 2010

Kilde: DMU, Natur og Miljø 2009. Foto Peder Størup

80 % af det tidligere braklagte areal, svarende til 115.000 ha, er blevet opdyrket fra 2007 til 2009.

Brakmark_8Brakmark fra Linådalen ved Silkeborg i 2007.

Ophøret af brakken

Opdyrkning af en stor del af det tidligere brakareal i Danmark vurderes at føre til, at pesticidforbruget, fosfortilførslen til vandløb og søer, kvælstofudvaskningen og udledningen af ammoniak og CO2 fra landbruget vil stige. Samtidig vil naturværdierne på de oppløjede brakarealer forsvinde, og brakarealets betydning som levested, spredningskorridor og bufferzone reduceres. Denne udvikling vil bl.a. modvirke Danmarks mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010, målet om at reducere kvælstof- og fosfortilførslen til vandløb og søer samt modvirke målet om en reduktion af forbruget af pesticider. I regeringens aftale om Grøn Vækst fra 2009 præsenteres tiltag som skal modvirke den effekt, som brakophøret har haft på natur og miljø, bl.a. gennem nye reduktionsmål for fosfor- og kvælstofudledning og etablering af 10 meter sprøjte- og gødningsfri randzoner langs vandløb og søer .

Om braklægningen

Siden 1993 har landbruget i EU været pålagt at udtage jord, hvor der ikke måtte dyrkes afgrøder. Ordningen blev indført for at mindske fødevareproduktionen, men brakmarkene har derudover fået betydning for naturen, da de fungerer som levesteder og spredningsveje for dyr og planter og udgør en beskyttende bufferzone, når de ligger mellem en dyrket mark og et naturområde . Som en reaktion på global fødevaremangel stoppede EU imidlertid brakforpligtelsen fra 2008. Braklægning har været benyttet i dansk landbrug igennem tiderne for ikke at udpine landbrugsjorden. Man lader en mark ligge udyrket hen. De planter, der skyder op i løbet af året, bliver pløjet ned i det nye skifte og indgår som plantenæring for de næste afgrøder. Denne metode er efterhånden blevet erstattet helt af brugen af handels- og husdyrgødning.

Natur og Miljø 2009, læs hele afsnittet her: Om braklægningen

Vand- og naturplaner

torsdag, 14. januar 2010

Solfrost_1Regeringen har idag offentliggjort de længe ventede vand- og naturplaner, der ifølge miljøministren vil forbedre vandmiljøet og standse tilbagegangen i nogle af de største og mest værdifulde naturområder. Billedet viser et af de områder Naturbeskyttelse.dk forvalter, og laver naturgenopretning på.

Naturbeskyttelse.dk mener, at det klinger noget hult, så længe Miljøministren ikke gør noget aktivt for at stoppe tabet af natur i resten af landet. Det er hårdt tiltrængt med nye naturområder, men så længe de eksisterende fortsat ødelægges og opdyrkes, vil tilbagegangen fortsætte med uformindsket styrke. Naturbeskyttelse frygter, at de landbrugsjorder, der udtages til nye vådområder, bare inddrages andre steder. En stramning af kravene til landbrugets udledning af næringsstoffer, uden at alle eksisterende naturområder sikres først, vil betyde at andre “ubeskyttede” naturområder opdyrkes, da behovet for jord til gyllen stadig vil være tilstede.  Naturen skal sikres først.

Se planerne her: Vand- og naturplaner

Hør P1 Orientering: Ny dansk vandmiljøplan

DN mener: Tætbarberede vand- og naturplaner når kun halvt i mål

DOF mener: Befolkningen er sat uden for inflydelse på naturen

Michael Stoltze mener: To tredjedel af Danmarks naturen lades i stikken