Arkiv for marts 2010

Hvad med resten af naturen Karen Ellemann?

mandag, 29. marts 2010

Miljøminister Karen Ellemann har igangsat 8 naturprojekter til 42 millioner kroner i natura 2000 områderne.

Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i tusindvis af beskyttede naturarealer, som i dag er intensivt dyrkede marker, eksempelvis i de to undersøgelser: §3 beskyttede søer på Lolland og §3 beskyttede naturarealer i Jammerbugt kommune.

Der er ligeledes en stor risiko for, at prestigeprojekterne i natura 2000 områderne fjerner fokusen fra den ‘lille natur’ i det dyrkede land. I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Det må vel siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning, mens landbruget i den anden ende fjerner natur?

Tags:
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket

Naturdelen i Grøn Vækst udskudt

onsdag, 17. marts 2010

Af Peder Størup, Kilde Altinget

IMG_1314

Dagen efter at regeringen vedtager den nye landbrugslov, udskydes de grønne tiltag som skulle have ydet naturen bare et minimum af beskyttelse mod industrilandbrugene.

Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Det bekræfter Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen over for Altinget. Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzonerne. Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret. Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogas-anlæg skriver Altinget.dk.

Det er dybt bekymrende at regeringen ikke forstår hvilken kritisk tilstand vores natur er i. To dage efter at EU gør opmærksom på at tabet af natur og biodiversitet er en af de største trusler mod menneskeheden, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år, samt at tabet af biodiversiteten sker 100 til 1000 gange hurtigere end normalt, bliver de små positive naturtiltag i Danmark udskudt. Der er ingen tvivl om at den stærke landbrugslobby i regeringen, arbejder hårdt på at udhule beskyttelsen af vores natur og landskab – det er nu lykkedes dem.

Regeringen vedtager med den nye landbrugslov at:

  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift.
  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje.
  • Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for bedriften.
  • Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord.
  • Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom.

Regeringen udskyder:

  • Afgift på de mest skadelige sprøjtegifte
  • 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefri randzoner
  • Etablering af ny natur, som ifølge regeringen skulle kompensere tabet af brakken
  • 25 m sprøjtefri zoner omkring vandboringerne

Tags:,
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket

Fejl i 2000 sager om landbrugsstøtte

søndag, 14. marts 2010

Skrevet af Peder Størup, kilde Jyllands-Posten m.fl

Kontrol af flyfotos fra 2005 har afsløret, at arealer, som har fået EU-støtte, slet ikke har været støtteberettiget, fordi de ikke er landbrugsarealer, men derimod dækket af blandt andet søer, skove eller bygninger Skriver Jyllands-Posten. Rigsrevisionen offentliggjorde  torsdag et notat om revisionen af EU-midler, som peger på at kontrollen ikke er god nok.

Disse 2000 arealer bekræfter, at der ikke er ordentlig kontrol på området, og at der desværre sker misbrug fra landbrugets side.  Det bekræfter ligeledes Naturbeskyttelse.dks afdækning af, at §3 naturbeskyttede arealer kan bruges som regulær landbrugsjord, og at brakmarker kunne placeres på §3 arealer for efterfølgende at blive opdyrket. Det skal dog bemærkes, at der kan være arealer omfattet af miljøvenlige aftaler som har modtaget landbrugsstøtten lovligt.

Naturbeskyttelse.dk  ønsker derfor at regeringen svare på følgende spørgsmål:

  • 1. Hvor mange af de 2000 arealer er registrerede som §3 natur?
  • 2. Hvordan sikrer man sig, at de pågældende landmænd ikke rydder skov og §3 arealer, så de herefter kan modtage støtte til arealerne? Tab af flere udyrkede naturarealer vil skade biodiversiteten.
  • 3. Set i lyset af de 2000 sager, bør det så ikke afklares en gang for alle, hvor stor en overlapning der har været og er mellem naturbeskyttede §3 arealer og intensivt dyrkede marker?
  • 4. Er det hensigtigsmæssigt, at der primært kan modtages fuld hektarstøtte til regulær landbrugsjord? -  Det fører til, at landmændene opdyrker gode naturareale alene for at kunne modtage støtte.

Ovenstående er særdeles relevant i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men også i forhold til at sikre, at landbrugsstøtte ikke modarbejder etablering af naturarealer.

Erhvervsbladet: 2000 fejl i landbrugsstøtte-sager

Tags:
Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket

Opgør med kulturlandskabet

lørdag, 6. marts 2010

Kilde: Dansk Skovforenings blad SKOVEN og GEUS, foto Peder Størup.

IMG_1346

Ny spændende undersøgelse gør op med den gængse opfattelse af at vores lysåbne natur er en følge af landbrugsdriften i Danmark.  Undersøgelsen fra GEUS beskriver Danmarks landskab i urskovstiden (dvs. i jægerstenalderen ca. 6800-3900 f. Kr., før landbruget kom til landet). Den gængse opfattelse af urskovslandskabet i Danmark som ensformigt og tæt skovdækket holder ikke. Der var partier med krat, overdrev og hede, mest på den lette jord i Jylland, mindst på Øerne. De åbne områder blev skabt af græssende dyr, og måske stormfald og skovbrande.

Hvis man ønsker naturlige eller artsrige forhold i skoven anbefales det at udlægge områder til græsning af fx køer, heste, krondyrog dådyr. I urørt skov bør der ske græsning, eller man bør rydde opvækst omkring gamle træer.

Download undersøgelsen her: geus_rap_2009_23

Gemt i Undersøgelse | Kommentarer lukket