NATURBESKYTTELSE.DK

Skrevet af  Peder Størup Kilde Ritzau.

Overudnyttelsen af den danske natur fortsætter, med uformindsket styrke.

Senest har Miljøministeriet  åbnet op for gyllespredning i 10 % af vores fredskove, efter ønske fra Dansk Skovdyrkerforening. Vores natur er i forvejen voldsomt belastet af de mange millioner tons gylle der årligt spredes landet over, skal skovene nu også ligge areal til, vil naturens tilbagegang forværres.

“Det er intet mindre end en katastrofe for skovenes natur og biologiske mangfoldighed. Historien viser os meget åbenlyst, hvor svært det er at passe på naturen, siger Michael Stoltze, der nu i halvandet år har repræsenteret Danmarks Naturfredningsforening i Skovrådet, som rådgiver miljøministeren. I skovrådet konkluerede man 17. juni, at loven efter en liberalisering i 2004 ikke kan hindre energipil og gyllespredning i skovene skriver Ritzau

Biolog frygter gyllespredning i Skovene

En af konsekvenserne af brakkens opdyrkning er ødelæggelse at voksesteder for orkideer, dette til trods for at orkideer er fredet.

Her følger tre eksempler på ødelæggelse af voksesteder for orkideer:

Fyn:
Denne brakmark blev opdyrket i 2008.  Som det ses på billeder rummede arealet en meget stor bestand af maj gøgeurt men blev alligevel blev pløjet og sået til med korn. Dette er et, af mange trist eksempel på en utilstrækkelig naturbeskyttelse.

Maj 2008. Smukt eksemplar af orkideen gøgeurt

Maj 2008. En megt smuk og naturmæssig rig eng, med masser af orkideer.

November 2008. Engen er opdyrket og orkideerne er væk.

Guldborgsund Kommune:
Billedet viser  maj gøgeurt som nu er væk, hvilket er alvorligt nok, men værre er det at en af Danmarks største bestande af bakke gøgelilje også er blevet pløjet op.

Hjørring kommune:
Det lykkedes Naturbeskyttelse at få stoppet dræningen af den §3 udpegede eng ved Hjørring. Engen rummer en fin bestand af orkideen kødfarvet gøgeurt.

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år ihærdigt forsøgt at få politikkerne til at forstå, hvilken ulykke det var at opdyrke brakken og de 10.000 vis af naturpområder som forsvandt dermed. Det er selvfølgeligt glædeligt, at fødevarerministren erkender at brakken har værdi – men hvorfor skulle der ødelægges så meget god natur først? Billedet viser en af de brakmarker, som endnu ikke er blevet opdyrket. En botanisk meget rig eng, med 4 – 5 stararter, trævlekrone, baldrian. mjødurt og meget meget mere.

Dn skriver:

Det fastslår fødevarerminister Henrik Høegh i et interview med Danmarks Naturfredningsforenings seneste magasin Natur & Miljø. Her erkender ministeren, at det bliver nødvendigt at tage mere jord ud af drift for at nå kvælstof-reduktionsmål og peger på, at det bliver nødvendigt at tage op mod 90.000 hektar jord ud af drift – fortrinsvis ved Limfjorden og Lillebælt.

Miljøminister Karen Ellemann er i samme interview mere tøvende. Hun vil først afvente det igangsatte analysearbejde.
“Jeg ved så ikke, om vi skal tage jord ud af produktion for at opnå den ønskede reduktion, vi har forpligtet os til. Jeg vil se på de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske aspekter, før jeg beslutter noget,” siger hun.

I Danmarks Naturfredningsforening er holdningen klar. Der skal op mod 200.000 ha jorde ud af landbrugsdriften.Fordelene er indlysende i det manøvren både tilgodeser klimaforandringer, biodiversitet, vandmiljøet og naturen generelt. Forslaget om at tage jorderne ud af produktionen bakkes op af de miljøøkonomiske vismænd og andre eksperter og nu synes altså fødevareministeren også at være parat.

By- og landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Videnscenter for Landbrug udgiver i dag informationsmaterialet “Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder”. Materialet skal gøre det nemmere for lodsejere at forvalte deres arealer på en måde, der bedst muligt sikrer beskyttelsen af yngle- og rastestederne for de såkaldte bilag IV-arter.

Læs publikationen: (landbrugsdrift_og_beskyttelse)

Læs mere om: artikel 12-reglerne om artsbeskyttelse af de såkaldte bilag IV-arter

Mere end  et år efter at Naturbeskyttelse.dk i Klima og Miljø på P1 rettede fokus på at §3-naturen opdyrkes, er der stadigvæk ikke taget aktive skridt til at beskytte vores natur bedre. Hidtil er det ikke blevet til andet end snak, og arbejdsgrupper.

Altinget skriver: Det var tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V), som på et samråd i september sidste år lovede at skrive til alle lodsejere for at informere om §3-reglerne. Det skulle ske sidste efterår, men skete ikke. I februar i år sagde Troels Lund Poulsen i stedet, at kampagnen ville løbe af stablen i dette forår. “Det er min klare ambition, at materiale skal udsendes i løbet af foråret 2010,” sagde han fra Folketingets talerstol.  Nu oplyser By- og Landskabsstyrelsen, at materialet først er klar til efteråret.

“Vi regner med at have materialet parat, så det kan udsendes i efteråret. Vi har ikke lagt det præcise tidspunkt fast endnu, blandt andet fordi vi skal overveje, hvornår det er bedst at gå ud med informationerne for eksempel i forhold til, hvornår landmændene har meget travlt med markarbejdet,” oplyser kontorchef Flemming Nielsen

Naturbeskyttelse.dk mener at det et helt uaccaptabelt, at man tager så let på at få håndhævet beskyttelsen og sikret de sidste udyrkede arealer i Danmark. Naturbeskyttelseslovens §3 har været gældende i snart 20 år – der er ingen undskyldninger for, at sætte ploven i naturbeskyttedeareale eller på anden vis ødelægge dem.