NATURBESKYTTELSE.DK

Kilde Århus Stiftstidende

Søer, moser og overdrev er langsomt forsvundet fra landkortet over Favrskov Kommune.

Nyt: Sagen ender nu på Ministrens bord

Naturområde i 2002 – og 6 år efter i 2008.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

»Jeg har ikke fået svar i nogen af de syv sager, jeg har indberettet til kommunen. De fem af sagerne er endda fra 2008,« siger Peder Størup.

Han har sin egen opfattelse af, hvorfor der ikke er gjort noget ved sagerne.

»Problemet er, at selv om biologerne i kommunen måske nok har vilje til at gøre noget, så mangler den politiske og økonomiske opbakning. Mangel på penge er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Man kan også diskutere, om regningen ikke burde sendes videre til den ansvarlige for ødelæggelsen,« siger Peder Størup.

De syv sager, som Peder Størup har indberettet til Favrskov Kommune, handler alle om ødelæggelse af moser, overdrev og søer. Størup har identificeret sagerne ved at studere gamle og nye luftfotos sammenholdt med registreringerne af paragraf 3-områderne.

Læs mere på www.stiften.dk eller hele artiklen, i Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis mandag 19. juli 2010.

Kilde P1 – miljøreportagen.

Danmarks i alt 246 Natura-2000 områder, bliver alle sammen overvåget og kortlagt i år, så myndighederne kan få opdateret deres planer. Hør Miljøreportagen på P1. Det er vigtigt, at vi ved hvad der sker herude, så både de kommunale og statslige myndigheder får et godt fagligt grundlag for deres forvaltning af naturområderne. Man skal vide i hvilke områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind nu med pleje af naturen, og i hvilke områder, hvor man måske godt kan vente, fordi naturen er i en mere gunstig status, siger Frits Rost der registrerer plantedækket og noterer det ned på kort med tilhørende GPS-positioner. Hør Miljøreportagen på P1 her. Fingren på naturens puls.

Fra Midtjyllands avis, foto Peder Størup.

Det har Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk konstateret efter en besigtigelsestur, som han havde tidligere på ugen havde langs Resendalvej.

For undervejs stødte han på flere sjældne og truede arter, der er på den såkaldte rødliste, hvor truede eller næsten truede dyr findes.

Peder Størup observerede således både dukat sommerfugl, grøn køllesværmer og seks-plettet køllesværmer, der alle er på rødlisten.

Og altså den yderst sjældne og truede Lille blåpil, der indtil 2006 stod på rødlisten som »forsvundet«. Dengang blev den så observeret i brunkulslejerne i Søby, og nu kan det altså konstateres, at den også lever i det fredede område i Gudenådalen ved Resenbro.

Lille blåpil er sjælden, fordi den stiller nogle meget specifikke livsbetingelser. Larverne lever kun i rindende, næringsfattigt og mosesurt vand, fortæller Peder Størup.

Flyvetiden begynder formodentlig omkring midten af juni til midten af august. De kønsmodne hunner lever meget mere tilbagetrukket end de kønsmodne hanner, der ofte sidder fremme og forsvarer territoriet ved vandet. Her sidder hannerne med 3-6 m afstand. De flyder ofte op og krydser de andre hanners territorier.

Både unge og gamle individer kan findes et stykke væk fra yngleområderne, hvor de sidder på jorden eller i den lave vegetation. Ofte vil det være i soleksponerede områder med læ, da Lille blåpil er en varme elskende art, beretter Peder Størup.

De voksne guldsmede kan blive op til 30 dage gamle. Larverne tager derimod to år om at udvikle sig. Føden for de voksne består af klæg, vandnymfer, og andre flyvende insekter. Den vandlevende guldsmedelarve er også et rovdyr og lever af vandlevende insekter og smådyr som haletudser.

Sjælden guldsmed fundet ved Silkeborg

Bragt i Jyllandsposten.

Det mener Naturbeskyttelse.dk. Der er tale om noget af en tilsnigelse, når det hævdes, at vi får mere natur i Danmark som følge af regeringens etablering af nye vådområder.

Ud fra ordlyden i pressemeddelelsen fra miljøministeriet synes der snarere at være tale omrensningsanlæg.

»Etablering af vådområder er en effektiv måde at fjerne kvælstof på. De nye vådområder på i alt 8.000 ha vil fjerne over 1.100 tons kvælstof om året. Samtidig opfyldes et andet vigtigt mål i Grøn Vækst, nemlig skabelse af ny og attraktiv natur«.

Man får ikke god natur ved at etablere vådområder, som får tilført hundredvis af tons kvælstof fra de omkringliggende marker – de kan og vil aldrig kunne erstatte de tusindvis af arealer med biologisk rig natur, som årligt ødelægges i Danmark.

Regeringen og miljøministeren hævder, at de 8.000 ha er ny natur. Men sætter man de 8.000 ha op mod de over 120.000-150.000 ha natur, som er blevet opdyrket efter brakkens ophævelse i 2007, mangler der stadigvæk mindst 112.000 ha. Det er muligt, at regeringen og landbruget ikke mener, at brakken var natur. Det glemte man bare at fortælle de tusindvis af harer, agerhøns og lærker, som havde fundet et fristed her – brakken var natur, om regeringen og landbruget vil være ved det eller ej.

Forurener bør betale

Naturbeskyttelse.dk finder det også besynderligt, at samfundet skal bruge milliarder på at løse private virksomheders miljøforurening. Det er normal praksis, at forurener skal betale for de omkostninger, samfundet påføres – hvorfor gælder det ikke for landbruget?

Det må ikke glemmes, at nogle landmænd, private og offentlige myndigheder oprigtigt forsøger at gøre noget for at stoppe tabet af natur – men så længe der forsvinder langt mere, end der etableres, er den gode indsats næsten spildt. Det er meningsløst, at man kun prioriterer midler til ny natur, men ikke midler til bedre beskyttelse af den natur, vi stadigvæk har. Vil miljøminister Karen Ellemann virkelig beskytte Danmarks natur og landskab, må de første skridt være at få styrket lovgivningen og skaffe midler til kommunernes miljøafdelinger.