Arkiv for august 2010

Stoltze og Ellemann debattere om biodiversitet

søndag, 29. august 2010

Barkbiller, bævresvampe og bredtægers ve og vel  – samt heder, højmoser og ferske enges røgt og pleje skal ligge os danskere lige så meget på sinde som klimaforandringerne. Kort sagt, biodiversitet – altså den biologiske mangfoldighed – skal være en folkesag på linje med klimaet. Sådan lyder det fra miljøminister Karen Ellemann. Og folkeoplysning er da også godt, men det er forvaltningen af vores natur, vi skal gøre noget dratisk ved, hvis vi skal stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Det mener biolog Michael Stoltze.

Hør debat mellem ham og miljøministeren i ugens program: Vi skal brænde for naturen

Billedet viser nogle af de højeste bakker nord for Limfjorden som blev buldozet væk i 2009, for at arealerne kunne bruges til landbrugsjord – §3 arealer, gammel skov og gravhøje røg med i købet.

Naturbeskyttelse er enig med miljøministren i, at naturens tilbagegang ikke kun kan tilskrives denne regering, og at foregående regeringer også har et ansvar for at Danmarks natur er mere presset end nogensinde før. Men det er nu engang den nuværende regering som har muligheden for at gribe ind og vende udviklingen. Men med den manglende vilje og handlekraft, ender regeringen med at påtage sig ansvaret for ødelæggelse af naturen og tabet af biodiversitet. Naturbeskyttelse.dk har fingere på naturens aktuelle  puls, og kan konstatere at den bliver svagere og svagere for hvert år der går.  Satellit og luftbilleder sammenlignes med ugentlige besigtigelser i naturen, disse besigtigelser viser ofte en natur  forurenet af næringsstoffer eller lagt under plov. Så længen vi ikke har styr på beskyttelsen af vores natur, er der ikke udsigter til at stoppe tabet af biodiversitet. Miljøministrens vigtigste opgave lige nu er at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur – herefter kan vi tage fat på at genoprette den tabte natur.

Biodiversitet skal være en folkesag

torsdag, 19. august 2010

Kilde Altinget, foto Peder Størup

Det mener vores miljøminister Karen Ellemann. Til Altinget udtaler hun: “Opgaven med at stoppe tilbagegangen i arter er jo en af vores vigtigste opgaver, men det store spørgsmål er, hvordan vi får gjort problemstillingen vedkommende. Hvordan får vi gjort det til en folkesag? Det vil jeg rigtig gerne,” siger Karen Ellemann” Naturbeskyttelse.dk er meget enig med Karen Ellemann, men efterlyser konkret handling for at få sikre den eksisterende natur. Naturbeskyttelse.dk har nu gennem 2 år forsøgt, at få regeringen til at indse at naturbeskyttede arealer i tusindvis er blevet ødelagt. Skal tabet af biodiversitet stoppes, må det første skridt være at få stoppet den adfærd. Nu afventer vi resultatet af regeringens  §3-eftersyn – men har kommunerne og regeringen reelt en interesse i at dokumenteret hvor meget der er blevet ødelagt? og hvem skal betale for genopretningen – lodsejeren, kommunerne eller regeringen?

Oversvømmelser – en selvskabt plage

søndag, 15. august 2010

Mange af de oversvømmelser vi oplever i denne tid, forværres af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne, og rammer byerne med oversvømmelser. Den bedste og billigste løsning er at stoppe dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og generelt udtage jorde som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv biddrage til at begrænse oversvømmelserne, ved ikke at fjerne markskel og levende hegn. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet, og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer som benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Opdyrkede braklagte jorde omkring dette hus, skabte meget voldsomme oversvømmelser da den naturlige tilbageholdes af vandet var blevet ødelagt.

P1 Miljøreportagen: En selvskabt plage

Hent PDF: Når marken bliver våd

Landbruget forsøger at give naturen og samfundet skylden, eksempelvis i udsendelsen fra TV2 Fyn. Fyn bliver oversvømmet

Ødelagt Favreskov natur op i folketinget

lørdag, 7. august 2010

Kilde Midtjyllands Avis.

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.