Arkiv for september 2010

Ødelæggelse af natur er alvorligt

fredag, 24. september 2010

Kilde P4 Nordjylland, Nyhederne kl 12.30

Mange danske plante- og dyrearter er truede, fordi landmænd ulovligt pløjer enge og brakmarker op. Det siger professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet.

Den private forening naturbeskyttelse.dk har ved hjælp af luftfotos fundet flere hundrede lovovertrædelser alene i Jammerbugt Kommune. Sagerne er anmeldt til kommunen, men her hober de sig op, fordi kommunen mangler ansatte til at se på dem.

Afhængig af små levesteder

Og de mange ødelæggelser af de naturbeskyttede områder går alvorligt ud over plante- og dyrelivet, siger professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet:

- En stor del af de danske plante- og dyrearter er afhængig af små levesteder. Så når man fjerner de steder, får de det dårligere. Og som konsekvens af at man har mindre plads i naturen, så er omkring 30 procent af alle danske plante- og dyrearter truet af udryddelse i Danmark. Så når vi ser et systematisk tab af små levesteder, så er det ganske alvorligt, siger han.

Landmænd truer planter og dyr

Hør P1 nyhederne fra fredag den 24 september.  kl 12.00 – 14.30 minutter inde i nyhederne.  Kommunerne klager ikke over klager

Kommunerne drukner i natursager

fredag, 24. september 2010
Kilde P4 Nordjylland og Peder Størup
De nordjyske kommuner drukner i sager om beskyttet natur, der bliver opdyrket ulovligt. Det sker blandt andet, når landmændene pløjer for langt ind på braklagte marker eller enge.

233 sager venter i Jammerbugt Kommune
En rundspørge, som P4 Nordjylland har foretaget, viser, at de flest af disse sager ligger og venter i Mariagerfjord, Brønderslev og Jammerbugt Kommune.

Sidste nævnte kommune har i øjenblikket 233 sager, der venter på at blive behandlet, fordi der mangler personale.

Prioriterer de vigtigste sagerne
- Vi har rigtig travlt. Vi har været nødt til at parkere sagerne på skrivebordet, og så tage de sager op, der haster mest, lyder det fra Henrik Damsgaard, der er teamleder ved vand og natur i Jammerbugt Kommune.

For at komme de mange sager til livs, har Jammerbugt Kommune nu ansat en ekstra medarbejder, der kun skal tage sig af disse sager.

FAKTA
Oversigt over sager, der ligger og venter på behandling fordelt på kommunerne i Nordjylland:

Mariager Fjord: 130

Brønderslev: 118

Frederikshavn & Læsø: ca. 50

Hjørring: 83

Jammerbugt: 233

Rebild: 66

Aalborg: ca. 50

Vesthimmerland: 40

Vælter sig i Naturanmeldelser

Landmand politianmeldt til kommunen

350 indgreb i §3 arealer i Jammerbugt Kommune

Gravhøje ødelagt i Nordjylland

Flere ressourcer til kommunernes miljøafdelinger

Landbrugsstøtte – økonomi og biodiversitet

onsdag, 22. september 2010

Størup, Naturbeskyttelse.dk

Økonomi og biodiversite hænger uløseligt sammen, derfor bør landbrugsstøtten målrettes fremme af biodiversitet. Tab af vilde dyr og deres levesteder er af FN vurderet til at være den største trussel mod menneskeheden, da det forrykker jordens balance og dermed forværrer klimaforandringerne.

I stedet for at give 2300 kr pr hektar til landbrugsjord, som alene dyrkes, for at man kan komme af med svinegyllen – skal støtten målrettes tiltag, som gavner naturen, miljøet og samfundet. En stor produktion af kød fra naturkvæg vil kunne skabe tusindvis af nye arbejdspladser og dermed skattekroner i de slunkne kommunekasser. Kød af høj kvalitet med en god historie vil give adgang til lukrative markeder, og dermed højere afregningspriser.

Det foreslås altså: at der med landbrugsstøtten sættes skub i en sund og overskudsgivende landbrugsproduktion i landområderne og at landbrugstøtten fra 2013 primært gå til græssende dyr, som minimum 8 måneder af året lever under åben himmel.

Hvorfor? – Tab af vilde dyr og deres levesteder er af FN vurderet til at være den største trussel mod menneskeheden, da det forrykker jordens balance og dermed forværrer klimaforandringerne. Et stabilt økosystem er den bedste livsforsikring, vi kan give vores børn og børnebørn. Truslen har aldrig større – FN vurderer, at arter uddør med en hastighed, som er 100 – 1000 gange større end tidligere i jordens historie og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år. Danmark er desværre ingen undtagelse og nok et af de lande, som er ramt hårdest. Afgræsning af naturarealer og dårlige landbrugsjorde vil kunne stoppe tabet af biodiversitet.

Biomasse er ikke løsningen

onsdag, 15. september 2010

Størup, Naturbeskyttelse.dk. Bragt i Altinget.dk.


Naturbeskyttelse.dk deler ikke Dansk Energis, Concitos og Landbrug & Fødevarers begejstring for biomasse.

 

Af følgende grunde:

  • Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion, alene for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.
  • Allerede nu oplever vi en tendens til, at jagten på træmasse rammer naturen og landskabet. Levende hegn og skove fjernes gratis, for at ende i kraftvarmeværkernes ovne, hvor CO2 frigives. Levende hegn udgør vigtige spredningskorridorer, og det døde ved i skoven er altafgørende for at stoppe tabet af biodiversitet.
  • Import og export af biomasse vil og kan aldrig blive bæredygtigt på forsvarlig vis. Det er ressourcekrævende, og muligheden for snyd og misbrug som følge af rovdrift på eksisterende natur vil være en kilde til evig diskussion og kritik.

Naturen er løsningen

Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste  50 – 100 år kunne trække store mængder CO2 ud af  atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af  andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som  kan levere rigtig bæredygtig energi –  og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

De tre aktørers forslag er udtryk for panikløsninger motiveret af økonomisk vinding. Det gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

I dag offentliggør Videncenter for Svineproduktion en prognose, der nedjusterer de forventede resultater til minus 47 kr. pr gris i 2010 og minus 125 kr. i 2011.

Fra Energistyrelsen:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker

Fra starten af 90’erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90’erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Altinget.dk Biomasse er ikke løsningen