Tab af biodiversitet er en økonomisk trussel

Kilde, Altinget og Størup.


Tabet af biodiversiteten angår ikke kun Miljøministeriet. Det er i høj grad også et anliggende for Stats- og Finansministerierne i hele verden. FN- tænketank anbefaler at for fremtiden skal de økonomiske ministerier fuldt ud anerkende betydningen af biodiversiteten som en vigtig forudsætning for udvikling og for bekæmpelse af fattigdom. Ellers vil tabet fortsætte. Sådan lyder nogle af konklusionerne på et to-årigt globalt forskningsprojekt foretaget af FN-tænketanken United Nations University. “Biodiversitet er ikke kun en udgift, men også grundlaget for, at kommende generationer kan få mad og have de fornødenheder, der er nødvendige. Derfor er det vigtigt, at Finansministerierne og de ministerier, der er ansvarlige for udnyttelsen af jordens ressourcer, forpligter sig – ellers risikerer man, at planerne ikke bliver gennemført,” siger Christian Prip ankermand på forskningsprojektet.

Naturbeskyttelse.dk mener: Tabet af biodiversitet er ubetinget den største trussel mod vores veldfærd og økonomi.  Så længe vi ikke tager udgangspunkt i biodiversiteten når vi iværksætter tiltag mod klimaforandringerne, foretager byggeri, anlægger veje og ikke mindst driver vores landbrug vil vi gøre skade. Det bedste parameter for om det foretager vi foretager os er fornuftigt er om det vil fremme biodiversiteten. Et vigtigt og helt afgørende sted at starte er at omlægge landbrugsstøtten, så den udelukkende går til produktionsformer som fremmer biodiversitet – det vil sige de små landbrug med græssende dyr og små marker med blandede afgrøder. Det skaber variation i landskabet som sikre mod klimaforandringerne og kaster kvalitets fødevarer og arbejdspladser af sig. Der er altså al mulig grund til at tage tænketankens anbefalinger alvorlig.

Landbrugsstøtte – økonomi og biodiversitet.