Arkiv for november 2010

Danmark skal finkæmmes for natur

onsdag, 24. november 2010

Store dele af Danmark skal i de kommende tre år ses igennem for at finde og registrere alle søer, moser, heder og anden natur, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det er resultatet af en aftale mellem miljøminister Karen Ellemann (V) og Kommunernes Landsforening (KL). Der er afsat 36 mio. kroner til arbejdet, der forventes afsluttet i 2013. Pengene er tilvejebragt gennem finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl pløjes op. Derfor gennemses luftfoto fra hele landet nu, og hvis der opstår tvivl, drager biologerne ud i landskabet.

Læs resten her: Danmark skal finkæmmes for natur

Naturbeskyttelse.dk mener: Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, det kvittere vi for. Men det er altafgørende, at der rettes fokus på den natur vi ulovligt har mistet siden 1992. Der kan forekomme fejl, men det har aldrig været meningen at lodsejerne selv skulle vurdere hvad der var beskyttet.

Citat fra kommunal biolog:

“Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunne kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen)og få helt konkret at vide, hvilke arealer på hans ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skulle falde inden 4 uger.  Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!”

Bliver disse overtrædelser ikke  forfulgt af myndighederne, vil det være i strid med loven fra 1992 som siger at:

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særligt

1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden.

Miljøministeren angriber demokratiet

tirsdag, 16. november 2010

Kan man ikke få ret må man bruge magt – miljøminister Karen Ellemann (V) har besluttet at bruge økonomisk magt, for at stoppe foreningernes demokratiske ret til at klage. Der er ingen tvivl om at gebyret er hævet fra 500 til 3000 kr for at stoppe klagerne over landbrugets udvidelser. Men er klagerne ubegrundet, døm selv:

  • Økologisk Råd,  har fået afgjort 45 sager og har fået medhold i alle.
  • Ornitologisk Forening har fået afgjort 22 sager og har fået medhold i dem alle,
  • Naturfredningsforeningen i 2009 fik afgjort 20 sager, hvoraf 19 blev vundet og 1 delvis vundet.

Til Altinget.dk udtaler Miljøministren:
“Jeg er ikke sagsbehandler, men i de sager tyder noget på, at de skulle klage, siden de fik medhold,” siger hun og fortsætter: “Jeg påstår ikke, at der er ubegrundede sager. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er begrundede eller ubegrundede sager, men jeg mener, at der findes begrundede sager, som skal påklages, og så kan man diskutere, om der er mindre alvorlige sager, hvor man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man klager.”

De grønne organisationer mener, at gebyret er et målrettet forsøg på lukke munden på organisationerne og få dem til at klage mindre. Men miljøministeren afviser, at formålet med gebyret er at få organisationerne til at klage færre gange. “Et gebyr har ikke til formål at sikre flere eller færre klager.”

Hvad er formålet så?
“At sikre et mere effektivt klagesystem. Det er et problem for borgernes retssikkerhed, at man har sager, der ligger ubehandlet hen efter flere år. Det søger jeg at gøre noget ved ad flere veje. Og gebyret handler om, at man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man påklager sager,” siger hun.


Naturtabet – et korrekt billede af virkeligheden?

lørdag, 13. november 2010

Klima og miljø 12. november 2010 kl. 16:10 på P1

Moser, enge, søer, overdrev og heder – kort sagt danske naturtyper, som i følge naturbeskyttelsesloven burde været sikret mod at blive opdyrket eller på anden måde ødelagt. Det er dog langt fra alle steder i landet, det forholder sig sådan. Men hvor slemt det egentligt står til med de beskyttede arealer har man i mange år kun gisnet om. En ny stikprøvekontrol fra Danmarks Miljøundersøgelser skulle rette op på vores manglende viden, men miljøfolk er ikke enige om, i hvor høj grad den tegner et korrekt billede af virkeligheden.

Et korrekt billede af virkeligheden?
Med pres fra oppositionen og flere miljøorganisationer besluttede den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i starten af året, at sætte gang i et serviceeftersyn af den såkaldte paragraf 3-natur. Kommunerne som har overtaget ansvaret for den beskyttede natur fra amterne er længe blevet kritiseret for ikke at kunne løfte opgaven. Manglende registrering og tilsyn med de sårbare områder kan derfor betyde, at for eksempel moser og enge forsvinder på grund af opdyrkning eller manglende vedligeholdelse. En del af serviceftersynet var derfor at undersøge, hvordan det så rent faktisk står til med den §3-natur, der blev registrereret som sådan i starten af 1990′erne, hvor loven trådte i kraft. Bag undersøgelsen, som udkommer i december, står Danmarks Miljøundersøgelser under aarhus Universitet og Klima og Miljø har spurgt seniorforsker Rasmus Ejrnæs, hvad de foreløbige resultater viser.

Skepsis over for stikprøvekontrol
En af dem, der frygter, at det i virkeligheden står værre til end hvad DMU’s stikprøvekontrol viser, er Peder Størup, der står bag hjemmesiden naturbeskyttelse.dk. Og det var netop hans bekymring for den danske natur, der i sin tid drev ham til selv at undersøge, hvordan §3-arealerne har det. En undersøgelse der har været til inspiration for både Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Naturfredningsforening. Også I Danmarks Naturfredningsforening har man længe været bekymret for §3-arealerne. Her har også lavet en undersøgelse af hvor meget natur der er forsvundet eller registreret forkert.  Klima og Miljø har spurgt foreningens ekspert ud i naturklagesager, Jan Pedersen, om de resultater stemmer overns med det Danmarks Miljøundersøgelser er kommet frem til.

Miljøministeren tager ikke naturtabet alvorligt

fredag, 12. november 2010

Hør Klima og Miljø: Det er skidt derude

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion: Undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten.

Det er meget bekymrende, at miljøministeren i ministeriets pressemeddelelse tolker undersøgelsen fra DMU omkring naturtabet i Danmark med, at det går i den rigtige retning. I stedet for at nævne tabet af natur fremhæves det, at der er enkelte kommuner, som potentielt har 50 pct. mere § 3-areal end registreret. Den potentielle natur, som får ministeren til at konkludere, at det går i den rigtige retning, er primært natur, der hele tiden har været der, men bare ikke har været registreret. Der er altså ikke tale om ny natur, men natur, som i årtier har været overset og har ligget ubeskyttet hen.

Følgende punkter viser, at undersøgelsen kun kan bruges som en indikator på, at der er noget galt, og ikke til at drage konklusioner om vores naturs fremgang eller tilbagegang og dens reelle tilstand.

    • Undersøgelsen er begrænset ved, at den ikke fortæller noget om, hvor meget uregistreret natur vi har mistet de sidste årtier, da den kun har vurderet tabet af registreret natur.
    • Der er ikke foretaget fysiske besigtigelser i forbindelse med undersøgelsen – man har udelukkende forholdt sig til tydelige overtrædelser ud fra luftbilleder. Luftbilleder kan bruges som en god indikator på, at der er noget galt, men de viser kun de absolut tydeligste og mest grove overtrædelser.
    • Undersøgelsen ser ikke på naturtabet efter juni 2008 og frem til i dag. Meget indikerer, at ødelæggelserne har været betydelige i den periode som følge af brakkens ophævelse og de høje jordpriser.
    • Undersøgelsen lægger store som små naturarealer ind i samme pulje og sætter herefter procenter på naturtabet. Det giver en lav tabsprocent, da de store §3 arealer på over 20 hektar sjældent udsættes for ulovligheder. Den natur, som lider voldsomt under ulovlighederne, er primært arealer på op til 15 hektar. Ser man på arealer under 15 hektar, ligger tabsprocenten som følge af ulovligheder altså væsentligt højere.

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion er, at undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten. Det skal understreges, at DMU har udført den stillede opgave ud fra miljøministeriets projektbeskrivelse. Det er altså ikke DMUs undersøgelse som sådan, der er noget galt med, men de kriterier, der har været opstillet, og miljøministerens konklusioner.

Det, som mange havde håbet på ville føre til en bedre beskyttelse af Danmarks natur, er endt i spin fra miljøministerens side, på naturens bekostning. Det er naturligvis positivt, at ministeren har forståelse for, at vi skal have registreret vores natur bedre, men miljøministerens manglende vilje til at gribe ind overfor selve naturtabet gør ubodelig skade på den biodiversitet, ministeren angivelig ønsker at beskytte. Uden en styrket lovgivning og en effektiv kommunal håndhævelse kan vi ikke beskytte de små naturlommer,  som er så vitale for vores biodiversitet.

Den kødædende Soldug er en af de planter som forsvinder når natur ødelægges.

Røde markeringer viser opdyrket natur:

Luftbillede 2 – Ved Tranum. 3,4 x 4,7 km. I 2008 var der sket indgreb i ca 40 registrerede §3 arealer,eller ca. 80 % af de beskyttede arealer i dette område.

Luftbillede 1.A. Eng og overdrev 1995, 2008 og 2008 med §3 registreringen. Areal over 11 ha (110.000 m2).

Luftbillede 1 – Ved Fjerritslev. 2,4 x 3,6 km. I 2008 var der sket indgreb i ca. 27 §3 arealer, med et samlet areal på ca. 60 ha. I dette område er ca 50 % af de beskyttede arealer berørt. Der er en overvægt af enge, men også overdrev og mosearealer er ødelagt. Enge udgør voksested for den smukke majgøgeurt.

Reaktioner på naturtabet

tirsdag, 9. november 2010

Kilde Altinget.dk

Rasmus Ejernæs, DMU: “Det er bedre end frygtet, men ethvert tab er jo en fiasko, når man har lavet en lov for at beskytte naturen,” siger seniorforsker på DMU Rasmus Ejrnæs, der har været med til at lave undersøgelsen. Han understreger, at der er store regionale forskelle på, hvor meget natur der er forsvundet.

Miljøminister Karen Ellemann: “Der er brug for en saltvandsindsprøjtning, så vi så hurtigt som muligt kan få en opdateret viden om, hvor naturen helt præcis findes i Danmark. Det er et problem, som jeg arbejder intenst på at få løst netop nu,” siger ministeren i en kommentar.

Kommunernes Landsforening: DMU-undersøgelsen bekræfter KL i, at der er brug for en nyregistrering for at råde bod på fortidens mangler. “Men det kræver, at nogle tager action,” siger Troels Garde Rasmussen, chefkonsulent i KL. Han oplyser, at KL er i dialog med Miljøministeriet om et servicetjek af §3-naturen.

Landbrug & Fødevarer: “Resultaterne viser med al tydelighed, at der er brug for det,” siger direktør for afdelingen for Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Han understreger, at en opdatering ikke kan stå alene.

Danmarks naturfredningsforening: “Samlet set må vi sige, at tallene er en direkte alarmerende bekræftelse af den mistanke, som vi har givet udtryk for i årevis. Nu må vi forvente, at miljøministeren sætter ind,” siger foreningens direktør, René la Cour Sell, i en pressemeddelelse. Han opfordrer ministeren til sikre, at kommunernes registeringer fremover skal foretages med faste tidsintervaller.

Socialdemokraterne, Mette Gjerskov: “Det her er benhårde facts, som ministeren ikke kan løbe fra,” siger hun og kræver ministeren i samråd om sagen. Inden det skal finde sted, håber miljøminister Karen Ellemann (V) at have sat initiativer i gang.

Naturbeskyttelse.dk: “Rapporten giver os ikke viden om de seneste 30 måneders tab af natur. Det er alvorligt, for det er i den periode, at brakken er blevet pløjet op, og jordpriserne har nået toppen. Det betyder, at presset på naturen har været stort. DMU’s undersøgelse er en indikator på, at noget er helt galt, men man kan frygte, at det står endnu værre til,” siger Størup og understreger, at man heller ikke ved, hvor meget af den natur, som aldrig er blevet registreret, der nu er ødelagt.

Hele artiklen kan læses på Altinget.dk: Krav om om ny registrering af §3-natur

Ødelæggelserne kan være mere omfattende

lørdag, 6. november 2010

Naturbeskyttelse.dk`s vurderinger er, at ca 20 % af vores beskyttede naturarealer har været udsat for aktiviteter, som er i direkte strid med lovgivningen, og at  yderligere 30 % har været udsat for skadelige aktiviteter.

DMU har vurderet tabet af natur i Danmark, og konkluderer, at op til 20.000 hektar natur, som burde være strengt beskyttet, tilsyneladende er gået tabt.  Norddjurs kommune har opgjort sit tab af beskyttet natur til at være ca 10 %, hvilket er noget højere end DMUs 5,5 %. Naturbeskyttelse.dk ser derfor med interesse frem til en gennemgang af  undersøgelsen, projektbeskrivelsen og hvilke metoder der er brugt, når miljøministeriet offentliggør sit endelige §3 eftersyn, hvori DMU`s undersøgelse indgår.

Op til 50% kan være negativt påvirket
Naturbeskyttelse.dk`s vurderinger på nuværende tidspunkt er dog, at ca 20 % af vores beskyttede naturarealer helt eller delvist har været udsat for aktiviteter, som er i direkte strid med lovgivningen, og at  yderligere 30 % har været udsat for skadelige aktiviteter, som loven ikke yder direkte beskyttelse mod. Helt op til 50 % af vores beskyttede naturarealer kan altså være udsat for direkte ulovligheder, eller er så dårligt beskyttet af loven, at det ikke er muligt at foretage en ordentlig håndhævelse og beskyttelse. Tallene dækker dog over meget store lokale forskelle på ca 2 – 80 % i 5 x 5 km kvadrater. Det skal bemærkes, at de umiddelbart store forskelle på Naturbeskyttelses.dk`s og DMU`s tal kan skyldes forskellige metoder, tolkning af data og graden af fysiske besigtigelser.

Det må ikke kunne betale sig
Skal tabet af natur stoppes, er det altafgørende, at kommunerne får væsentlig bedre håndhævelses muligheder, og at loven strammes kraftigt op, så det ikke kan betale sig at ødelægge natur. I dag håndhæves overtrædelserne med en advarsel og i meget grove tilfælde bøder på 2000 – 3000 kr. Sætter man det i forhold til, at en hektar natur, som gøres til landbrugsjord, kan koste op til 300.000 kroner og grunde til udstykning  millioner, er det meget fristende for brodne kar at se stort på naturbeskyttelsen. Men det mest absurde er at loven ikke hindrer, at landmænd søger hektarstøtte til opdyrkede §3-områder. Det betyder altså at samfundet indirekte støtter opdyrkning af natur. Læs mere her: Støtte til at dyrke ødelagt natur og  Flere ressourcer til kommunernes miljøafdelinger

Undersøgelser fra Naturbeskyttelse.dk:

Anden relevant information:

DMU: Vi mister heder, moser og enge

fredag, 5. november 2010

Kilde DR

Danmark har mistet en del af sin lovbeskyttede natur i form af heder, overdrev, moser, enge og søer. Samtidig er der store afvigelser mellem det areal, der er registreret som beskyttet, og de faktiske forhold. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.

Jord bliver opdyrket eller bebygget
De værdifulde naturområder, kaldet §3-arealer, er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven, uanset om de er registreret eller ej. Områderne blev kortlagt i begyndelsen af 1990′erne af amterne. Men de senere år har der været adskillige eksempler på, at den beskyttede natur er forsvundet, fordi områderne er blevet opdyrket, bebygget eller fyldt op. Grønne organisationer har beskyldt kommunerne, som nu har ansvaret for at føre tilsyn med naturen, for at svigte deres opgave.

Set på 21 kommuner
Derfor har Danmarks Miljøundersøgelser gennemført en stikprøveundersøgelse i 21 tilfældigt udvalgte kommuner
landet over. Det viser sig, at der siden 1995 er en samlet afvigelse på 15-21 procent i forhold til det registrerede areal med beskyttet natur.

- Noget af den beskyttede natur er forsvundet, mens andet er kommet til, konstaterer rapportens forfattere.

Det rene tab af beskyttet natur ligger mellem 2 og 5,5 procent.

En alarmerende bekræftelse
Danmarks Naturfredningsforening kræver handling.

- Samlet set må vi sige, at tallene er en direkte alarmerende bekræftelse af den mistanke, vi har haft i årevis. Nu må vi forvente, at miljøministeren sætter ind, siger foreningens direktør, René la Cour Sell.

Danmarks Naturfredningsforening vil nu have lovfæstet, hvor hyppigt kommunernes registrering af den værdifulde natur skal ske.

Minister i samråd
Og Socialdemokraterne er enige.

- Danmarks natur forsvinder for os, mens miljøministeren og hendes forgængere bevidst vælger at kigge den anden vej, siger miljøordfører Mette Gjerskov, som vil kalde miljøminister Karen Ellemann i samråd.