Åbent samråd om § 3-naturarealer kl 10.45

Naturbeskyttelse.dk har følgende bemærkninger til samrådet:

  • Ministeren mener at administrationseftersynet viser at der er styr på sagsbehandlingen af den beskyttede natur i forbindelse med ophøret af braklægningen. Det er korrekt at sagsbehandlingen minder om amternes, men problemet er at §3 serviceeftersynets kun har undersøgt sager, som kommunen har valgt at sagsbehandle, og ikke hvor mange naturbeskyttede arealer der er blevet taget ud af beskyttelsen, eller hvor mange u-registrerede §3 arealer der ikke er foretage en sagsbehandling for. Vi har altså ingen viden om konsekvenserne af brakkens ophævelse, eller de  beskyttede arealers aktuelle tilstand.
  • Ministren nævner at vi har meget mere natur end vi troede og konkludere dermed at det går i den rigtige retning – det er absolut ikke korrekt. Det fortæller at vi ikke har haft styr på de beskyttede arealer. Det giver ikke mere natur totalset og den u-registrerede natur har hele tiden været der men har bare levet sit stille ubeskyttede liv.
  • Jørn Dohrmann, mener at landbruget ikke har være bekendt med beskyttelse.  Loven har været gældende i  snart 20 år og alle markplaner har været forbi en landbrugskonsulent, der er ingen undskyldninger. Selvfølgelig ved landbruget at naturen er beskytte, men det er lettere at spille uvidende og få tilgivelse end tilladelse – derfor pløjes der først og spørges bagefter.
  • Ministren nævner også at ansøgningerne til ændringer i §3 viser at der primært er tale om ansøgninger som er af naturforbedrende karakter. Det er indlysende at det forholder sig sådan, da der ikke kan gives tilladelse til aktiviteter som forbedre naturen. Problemet er normalt ikke de sager som sagsbehandles, men alt det som kommunerne og amterne ikke har haft tid til at tage sig af, og ikke mindst de sager som administrativt tages ud af beskyttelsen. Her sættes alle skakmat, da disse sager ikke kan påklages. Yderligere overtrumfer landbrugsloven naturbeskyttelsesloven på mange områder, hvilket ofte koster tab af særdeles værdifuld natur til ploven.
  • Flemming Møller Mortesen nævner den manglende beskyttelse af u-registrerede arealer. Naturbeskyttelse er ikke i tvivl om at der er gået i 10.000 vis af arealer tabet siden loven blev indført i 1992, som klart har været omfattet af loven – så spørgsmålet og bekymringen er særdeles relevant. Det skal dog understreges at det klart er ulovligt at pløje først og spørge bagefter, men at den svage lovgivning betyder at det ingen konsekvenser har hvis der skulle smutte et stykke beskytte natur med.

Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om regeringens initiativer vedrørende de § 3-arealer, der ifølge en nylig undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelse, vil forsvinde. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 24. februar 2011 kl. 10.30 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt miljøministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage vedrørende de § 3-beskyttede naturarealer, som  vil forsvinde ifølge en undersøgelse gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser fra den 5. november 2010. § 3-naturarealer er områder, hvor der ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper.

Ministeren er desuden blevet bedt om at oplyse, om man påtænker straks at iværksætte en registrering af alle § 3-naturarealer.