Bæredygtigt landbrugsspin

Af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk

Bæredygtigt landbrug eller kemisk bekæmpelse?

Lykkes det for Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer at få stoppet miljøtiltagene med spin og reklamekampagner, bør vi som minimum have svar på, hvem der skal betale regningen for den fortsatte forarmelse af landskabet, naturen og miljøet – samfundet eller industrilandbruget?

Desværre kan kampagnerne  for en periode være med til at bremse den hårdt tiltrængte  natur- og miljøbeskyttelsen. Vi er mange som rigtig gerne vil løse opgaven sammen med landbruget, men så længe vi skal stå model til følgende udsagn står både naturen og landbruget til at blive taberen.

Top fem over landbrugsspin

1. Landbruget: Vi omsætter for 65 milliarder kr. årligt.

  • Muligvis, men det tal giver ikke megen mening, hvis man ikke har fratrukket de omkostninger, landbrugsdriften påfører omgivelserne. Det er ikke omsætningens størrelse, der har betydning, men erhvervets evne til at tjene penge, når alle udgifterne er trukket fra.

2. Landbruget: Vi forurener mindst i forhold til det antal dyr, der produceres.

  • Muligvis, men foderproduktionen til dyrene tager 80 procent af landbrugsarealet, så  er det et rimeligt argument, hvis konsekvenserne fortsat er, at landskab, natur og miljø i Danmark ikke kan holde til produktionen? Og skulle landbruget ikke omstille sig til at producere til mennesker frem for til dyr, der eksporteres til udlandet?

3. Landbruget: Vi vil have samme vilkår som i resten af Europa.

  • 57 procent  af det danske areal er under plov. Intet andet land i verden har så intensiv en landbrugsdrift på så lille et areal, derfor er konsekvenserne for miljøet og naturen langt større i Danmark end i andre lande. Lande med færre landbrug, mere natur og bjergområder, som ikke kan dyrkes, behøver ikke de samme regler som de danske, da den totale belastning er lavere. Derfor kan det danske industrilandbrug ikke få samme vilkår, som resten af EU-landene.

4. Landbruget: Vi holder liv i landområderne.

  • Tværtimod. De stadig større industrilandbrug med få ansatte affolker landområder. Industrilandbrugene lægger beslag på landområder, som kunne have været brugt til turisme og landbrug med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Industrilandbrugene skaber monotone naturfattige landskaber, som påvirker huspriserne negativt og affolker landområderne.

5. Landbruget: Vi kan ikke få godkendt nye udvidelser, det er samfundets ansvar.

  • Det er ikke samfundets ansvar, at nogle landmænd ikke vil acceptere, at de ikke kan få tilladelse til at udvide og bliver ved med at ansøge i årevis. Men det er samfundets ansvar at beskytte naturen og naboerne mod erhvervsvirksomheder, som belaster omgivelserne for meget – det gælder alle erhverv, hvorfor skal det være anderledes for landbruget?

Læs også Jyllands-Posten