Humlebier og næsehorn er truet

Den seneste opdatering af IUCNs rødliste over truede arter ™  er nu tilgængelig. Mere end 61.900 arter er vurderet.

25% af verdens pattedyr er i fare for at uddø. For eksempel viser den nye opdatering, at flere næsehornsarter, underarter af sort næsehorn i det vestlige Afrika (Diceros bicornis longipes), officielt er blevet erklæret uddød. Underarten af det hvide næsehorn i det centrale Afrika samt det nordlige hvide næsehorn (Ceratotherium simum cottoni) balancerer i øjeblikket på randen af udryddelse og er blevet opført som muligvis uddød i naturen. Java- næsehornet (næsehorn sondaicus) kæmper en sidste kamp, ligesom underarten rhinoceros sondaicus annamiticus formentlig er uddød. Selvom der fortsat er en bestand af Java-næsehorn, er bestanden nu lille og faldende. En mangel på politisk vilje til at sikre dens levesteder og  stigende ulovlige efterspørgsel efter næsehorn og kommercielt krybskytteri er de vigtigste trusler mod Java-næsehornet. Læs mere her: Another leap towards the Barometer of Life

Hvordan står det så til i Danmark?

I Danmark har vi ikke næsehorn, men uddøende humlebier,  hvis største lighed med næsehornet er deres kompakte og lidt kluntede udseende. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. Politisk er der fokus på miljøet generelt. Det kommer dog sjældent de konkrete arter  i naturen, som er truet, til gode.  Danmark har på papiret en fin Naturbeskyttelseslov, men i praksis har den desværre ikke kunnet beskytte naturen og dens arter.

Konsekvensen af dette er eksempelvis, at Bomlærke, sanglærke og agerhøne er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %. Bestanden af kirkeugle er faldet med 63 % – fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i 2010. Mange af de danske sommerfugle er stærkt truet. Af de 73 arter, der fandtes i Danmark i 1950, er 8 uddøde, 2 måske uddøde og 3 arter i overhængende fare for at uddø. Af de resterende 60 arter er 21 i markant tilbagegang eller forsvundet helt fra store områder, hvor de før var almindelige. Naturen i Danmark har mere end nogensinde brug for politisk vilje og opmærksomhed – som næsehornet har det på Java.

Fakta: Landbrugsjorden udgør  63 % af Danmarks samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa.  Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Det har resulteret i, at mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder er forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.