NATURBESKYTTELSE.DK

Hver dag bruger vi materialer fra jorden uden at tænke og betale. Men hvad nu hvis vi skulle betale for deres sande værdi: vil det gøre os mere forsigtige med, hvad vi bruger og hvad vi affald? Tænk på Pavan Sukhdev som naturens bankmand – at vurdere værdien af ​​Jordens aktiver. Øjenåbnende diagrammer vil få dig til at tænke anderledes om omkostningerne af luft, vand, træer …

Meget tyder på at brakkens ophævelse nu rammer 3 af Danmarks rovfugle hårdt. Dansk Ornitologisk Forening har på baggrund af deres punkttællinger af ynglefugle og vinterfugle, som foreningen har foretaget gennem 35 år konstateret at bestandene af såvel musvåge, tårnfalk og blå kærhøg næsten er halveret. Tilbagegang for disse tre museædende arter, falder tidsmæssigt sammen med, at der fra  2008 og frem er blev blev oppløjet store brakarealer, som var ideelle levesteder for mus og frøer der udgør en vigtig del af rovfuglenes fødegrundlag.

Indtil videre er der dog kun tale om antagelser, men en så dramatisk tilbagegang for hele 3 rovfugle arter bør få regeringen til at undersøge tilbagegangen nærmere.

I jagten på kvælstof – og fosfor-reduktion er der en stor risiko for at værdifuld natur går tabt  i den gode sags tjeneste.

Vandmiljøet skal sikres
De fleste er enige om, at vandmiljøet skal sikres mod næringsstofforurening – men der er risiko for, at metoden til reduktion af landbrugets næringsstoftab i nogle områder vil gøre mere skade end gavn. Det har hidtil været gængs opfattelse, at næringsstoffer i vandløbene ikke er et væsentligt problem, men først  bliver det, når de når ud i Danmarks lukkede og lavvandede fjorde.  Problemet er dog, at vandløbene som bekendt ikke altid holder sig til selve  åløbet, men oversvømmer omgivelserne, hvor næringsstofferne afsættes og skader naturen.

Det er derfor meget væsentligt at få undersøgt, om anden sårbar natur vil lide skade som følge af, at arealer oversvømmes med næringsrigt dræn- og overfladevand.  Selv i de tilfælde, hvor der er tale om arealer af begrænset naturværdi, vil det blive sværere at genskabe naturen, da næringsstoffer ødelægger den naturlige succession. Næringspåvirkede områder kræver meget store resurser naturplejemæssigt, modsat de næringsfattige arealer, hvor væksten er langsom og mere naturlig. Yderligere er den intensive landbrugsdrift de seneste 10 år rykket ind på marginaljorden og har fragmenteret §3-arealer, som før var forbundet af mere ekstensivt drevne marker.  Den tætte drift gør, at næringsstoffer direkte rammer naturen, når de udspredes i dens nærhed – en væsentlig øvelse må blive at sikre disse arealer mod næringsstoffer. Såfremt regeringen ønsker fuld valuta for naturpengene, bør udtagningen af jord målrettes de arealer, hvor den landbaserede natur også beskyttes.  Den tørre natur bliver tit glemt, men man må ikke overse, at grunden til, at den er tør, er, at den ikke kan holde på vandet,  og at udnyttelsen af næringstofferne  er meget dårlig da de udvaskes fra arealet.

Kommer anden natur under plov?

Det er væsentligt at forholde sig til, om anden natur kommer under plov som kompensation for det, der udtages, da den enkelte bedrift fortsat har det problem, at der er brug for harmonijord til gyllen. Løsningsmuligheder er, at bedriften reducerer sin husdyrproduktion, får stillet anden regulær agerjord til rådighed, eller ejendommen opkøbes, så driften kan går fra intensiv til ekstensiv drift. En stramning af harmonikravet for de enkelte bedrifter er ikke vejen frem, da det kun vil gøre ondt værre, og hidtil har haft den meget uheldige konsekvens, at den landbaserede natur er blevet opdyrket, for at bedriften kunne få adgang til jord, som gyllen kan spredes lidt tyndere ud på.

Erhvervets ansvar

Den grundlæggende tilgang bør dog være, at det er erhvervets ansvar af holde næringsstofferne tilbage på marken, og hvis det ikke er muligt, må erhvervet tilpasse driften efter omgivelserne. Næringsstofforurenet dræn- og overfladevand bør renses, inden det forlader marken, og ikke først, når det løber nedover overdrevet, videre gennem engen, til vandløbet for at ende i havet.  Såfremt næringsstoftabet skal stoppes uden at skade anden natur, er det altså nødvendigt at gøre det ved kilden til forureningen. Lige såvel som private og andre erhvervsvirksomheder skal betale for rensning af deres spildevand, bør landbrugserhvervet pålægges samme krav. En sådan tilgang betyder også, at næringsstoftilførslen på den enkelte mark kun reguleres, når naturen lider overlast, og at der kun stilles nye krav til de bedrifter, som skader omgivelserne, mens de, som allerede har en naturbevarende drift, ikke berøres.

Nye principielle afgørelser – NoMO – fra Natur- og Miljøklagenævnet fra sidste halvår af 2011 December udgaven – NoMO nr. 53 til 63

Naturbeskyttelse.dk finder specielt denne afgørelse interessant:  Registrering af biologisk overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3

Vedr. Høringsudtalelse til ”Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer”.

Natlan-Høring_græs og naturpleje 08-09-11_final

poster _Biodiv konf AAU okt 2011_final

I vandets vold
Vi mennesker har boet i nærheden af floder og åer siden tidernes morgen, og vi har gang på gang måttet erkende at vi i høj grad er underlagt deres dynamik. Ingen ingeniørkunst har for alvor kunnet underlægge floderne vores kontrol, og oversvømmelseskatastrofer hærger jævnligt over hele Jorden.

Hør udsendelsen: Forsvar de gode vandløb

1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.  Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte klima-vanviddet, og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.

En kornmark på tørvejord afgiver knap 32 ton CO2 per hektar om året. En græsmark er noget bedre med 19 ton CO2 per hektar, og selv marker, som ligger stort set urørte hen, sender 4,6 ton CO2 ud i atmosfæren.

Læs resten på Ing: Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

Naturbeskyttelse.dk mener: Det vil give rigtig god mening at ændre lidt på hektarstøtten, så marker, der overgår til naturarealer, modtager den højeste støtte. Støtten kan så hæves ud fra, hvilket potentiale arealet har for at udvikle sig til natur, som kan løfte vores trængte biodiversitet. Specielt arealer, som udtages omkring §3- naturarealerne, kan flytte meget.

En helhedsløsning, som både reducerer udslippet af drivhusgasser og tabet af biodiversitet, kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. De positive afledte effekter vil være: mulighed for ekstensiv kødproduktion, en mindre pesticidebelastning, reduceret næringsstoftab og ikke mindst herlighedsværdier, som er et aktiv turistmæssigt.