Hektarstøtte kan stoppe Co2 og biodiversitets tab

1,3 millioner ton CO2 eller lige over to procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus.  Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte klima-vanviddet, og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.

En kornmark på tørvejord afgiver knap 32 ton CO2 per hektar om året. En græsmark er noget bedre med 19 ton CO2 per hektar, og selv marker, som ligger stort set urørte hen, sender 4,6 ton CO2 ud i atmosfæren.

Læs resten på Ing: Hver tyvende dansk kornmark er en rendyrket CO2-skorsten

Naturbeskyttelse.dk mener: Det vil give rigtig god mening at ændre lidt på hektarstøtten, så marker, der overgår til naturarealer, modtager den højeste støtte. Støtten kan så hæves ud fra, hvilket potentiale arealet har for at udvikle sig til natur, som kan løfte vores trængte biodiversitet. Specielt arealer, som udtages omkring §3- naturarealerne, kan flytte meget.

En helhedsløsning, som både reducerer udslippet af drivhusgasser og tabet af biodiversitet, kan gå hen og blive en rigtig god forretning for Danmark. De positive afledte effekter vil være: mulighed for ekstensiv kødproduktion, en mindre pesticidebelastning, reduceret næringsstoftab og ikke mindst herlighedsværdier, som er et aktiv turistmæssigt.