Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes med et tilbageblik på de sidste 10 års miljøpolitik. Derefter følger et kapitel, hvor den nødvendige omkostningseffektive indsats til at standse tilbagegangen i biodiversitet i Danmark analyseres. Sidst præsenteres en opgørelse af udviklingen i Danmarks nationalformue, hvor forbruget af naturressourcer inddrages, således at der fås et mål for den ægte opsparing.

Natur og vandmiljø er fortsat under pres

For natur og vandmiljø har målopfyldelsen været mere mangelfuld. Målet om at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i 2010 blev ikke nået, og målet er blevet udskudt til 2020. Målene i Vandmiljøplan III er heller ikke nået, og der er fortsat et godt stykke vej til vandrammedirektivets mål om god økologisk og kemisk tilstand, som skal nås i 2015. Endvidere er der fortsat problemer med overfiskeri af visse bestande i såvel danske som andre EU-farvande. For pesticidanvendelsen i landbruget er målet for behandlingshyppighed langt fra nået, og indvindingen af grundvand til drikkevand er ikke bæredygtig i visse regioner. Målopfyldelsen for kemikalier, affald og støj er vanskelig at vurdere.

Download hele rapporten her: Økonomi og Miljø 2012

Af Peder Størup.  Bragt i Jyllandsposten den 27 februar 2012.

Det var noget af en bredside, der blev skudt af mod fødevareminister Mette Gjerskov 15/2 og i de følgende dage, efter at fødevareministeren tillod sig at gøre befolkningen opmærksom på, at der er adgang til udyrkede arealer, herunder de kommende 10 meters dyrkningsfri zoner langs vores vandløb.

Det er ærgerligt, at kritikken af ministeren fjerner fokus fra budskabet i, at alle har en ret til Danmarks natur, om man bor på landet eller i byerne, og at naturen har en vigtig rekreativ samfundsmæssig betydning, også i forhold til at befolkningen får en tættere tilknytning til den natur og det landskab, som vi årligt bruger millioner på at beskytte og sikre for eftertiden.

Kritisk tone

Tonen i debatindlæggene er også ret kritisk over for de danskere, som kommer i naturen, f.eks.: »Uanset hvor man går i den danske natur, hvor der er fri adgang, flyder det med cigaretskod, øldåser, pizzabakker, papir, plastic og æsker fra McDonald’s.«

I forbindelse med mit arbejde med naturbeskyttelse kommer jeg meget i naturen, og jeg oplever sjældent, at almindelige besøgende sviner, og slet ikke dem, som har lyst til at gå en tur langs vandløbene. Jeg vil dog godt medgive, at der er store problemer med bilister langs vejene og på rastepladser – men de ”natursvin” kommer sjældent længere og slet ikke ud i naturen på egne ben.

Inde i byerne kan der også være problemer, men da forslaget er rettet mod landområderne, er det en overdreven bekymring at sammenligne svineri langs byernes stier med de kommende 10 meters randzoner.

Også bekymringen om »tyvefiskeri og jagt på alle vilde dyr, som så bliver skudt hos naboen,« ligger et stykke fra realiteternes verden. De fleste arter kan godt tåle kortvarige forstyrrelser, og på de steder, hvor der er sårbare arter som rugende ørne eller fuglekolonier, er jeg sikker på, at der kan iværksættes lokale tiltag, som beskytter disse. Det er klart, at løse hunde er helt uacceptabelt, og at der bør slås hårdt ned på dem, som ikke har forstået, at hunde skal være i snor.

Belønning til lodsejere

Fødevareministeren bør dog overveje, om det ikke ville være rimeligt, at arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur og vandmiljø, fritages for jordskatter – vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan være fritaget for ejendomsskatter. På den måde belønnes de lodsejere, der bidrager til at sikre Danmarks natur og miljø.

I stedet for at gå i forsvarsposition og angribe ministeren synes jeg, at kritikerne skulle have brugt energien på at glæde sig over, at ministeren tager hul på at få beskyttet vores vandmiljø og natur. De 10 meters bræmmer er dog langt fra nok til at stoppe tabet af biodiversitet, og der skal en målrettet indsats til for at sikre de mange tusinde arter fra rødlisten, som er truet.

Jeg håber, at debattører fremover vil komme med nogle konstruktive forslag til en øget natur- og miljøbeskyttelse i Danmark, for naturen har mere end nogensinde brug for vores opmærksomhed og beskyttelse.

Hvad koster rent vand? Hvor meget er vi villige til at skæppe i kassen for at vortesvinet kan løbe frit omkring? Og hvor vigtigt er det egentlig for os moderne mennesker med al den natur? Det er spørgsmål, som optager mange og biodiversitet er nu også i fokus for Nordisk Råds Miljøpris, som netop har offentliggjort årets kandidater.

Nordisk Råds Miljøpris på 350.000 DKK belønner i år en person eller en organisation, som har arbejdet for at styrke den biologiske mangfoldighed i Norden eller internationalt.

Der er kommet 52 forslag til vindere, heraf 17 fra Sverige, 12 fra Finland, syv fra Island og Norge, seks fra Danmark, samt et enkelt fra Færøerne og Åland. Endelig er der en fælles dansk-svensk kandidat.

Feltet af kandidater inkluderer en lang række enkeltpersoner og ildsjæle, naturbeskyttelsesforeninger og økologiske landmænd, men også en række lidt mere utraditionelle kandidater som foreninger for fiskere, jægere og spejderkorps.

De kandidater, som nomineres til at modtage prisen, offentliggøres 16. april og miljøprisvinderen offentliggøres 22. maj, på FNs biodiversitetsdag. Prisen uddeles 30. oktober på Nordisk Råds årlige session.

FN ønsker mål for bæredygtigheden

En ny rapport fra FNs Bæredygtighedspanel, med deltagelse af blandt andre EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og Finlands afgående præsident Halonen, sætter også fokus på at prissætte en hel række skjulte “omkostninger” i samfundsøkonomien, blandt andet de mange goder naturen tilbyder tilsyneladende kvit og frit.

Rapporten opfordrer til at etablere nye indikatorer for bæredygtighed som et supplement til den traditionelle tænkning omkring bruttonationalprodukter, et emne som også skal diskuteres på FN topmødet Rio+20 til sommer.

Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk, er en af de 52 nominerede.

Danmark og resten af verden har brug for en aktiv naturpolitik og ikke en passiv som den, vi har været vidne til gennem de sidste mange årtier. Kort sagt vil det sige, at vi aktivt skal forebygge naturtab gennem øget beskyttelse og genoprettelse. Gennem de sidste 100 år er de fleste politiske tiltag sket på bekostning af naturen, hvor naturen kun har fået lov til at eksistere, såfremt den ikke har været til gene for andre interesser. Prisen har dog været høj, og aldrig før i industritidsalderen har vi stået over for et så markant tab af natur og biologisk mangfoldighed. Arternes hastige tilbagegang og uddøen og ikke mindst de markante klimatiske forandringer er naturens reaktion på en unaturlig menneskeskabt udvikling.

Naturens biologiske mangfoldighed er afgørende for et socialt og økonomisk stabilt samfund.

Samfundet hviler på 3 ben: økonomi, social stabilitet og naturen. I Danmark er økonomien og den sociale stabilitet forholdvis intakt, men det tredje ben – naturen – er så svækket, at det vil få konsekvenser for de 2 andre, hvis vi ikke ændrer politik og vægter naturens stabilitet lige så højt som den økonomiske og sociale. Uanset, hvem der sidder på magten, er det altafgørende, at Danmark føre en aktiv naturforvaltningspolitik både for naturens og samfundets skyld.

Regeringen vil evaluere kommunalreformen, herunder også forvaltningen af §3 naturen efter at kommunerne overtog opgaven.

Kommissoriet for evalueringen af natur- og miljøområdet skal blandet andet se på:

• Natur-indsatsen: Kommunernes naturindsats består dels af Natura 2000-indsatsen, der i høj grad er styret af målsætninger på EU-niveau, og de konkrete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvaltnings- og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000-indsatsen hænger sammen med kommunernes øvrige forvaltnings- og myndighedsopgaver på naturområdet, herunder kommunernes forvaltning af § 3-naturen. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaven analyseres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommunernes øvrige opgaver på naturområdet.

• Vådområdeindsatsen: Vådområdeprojekterne er økonomisk tunge og administrativt komplekse. Der er indgået en særskilt administrationsmodel for vådområdeindsatsen, hvor ansvaret er delt mellem staten og kommunerne. Kommunerne har ansvaret for etablering af ca. 10.000 ha vådområder inden 2015. I forbindelse med finansloven for 2012 har regeringen besluttet at etablere statslige vådområder. Det skal analyseres, hvordan vådområdeindsatsen som helhed bedst administreres.

• Vandløb: Kommunerne varetager både den løbende regulering og drift i medfør af vandløbsloven og en særlig indsats efter de nationale vandplaner. Dele af indsatsen efter vandplanerne er meget snævert knyttet til de øvrige vandløbsopgaver og bør derfor ses i sammenhæng hermed. Det gælder blandt andet for indsatsen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse. Andre indsatser efter de nationale vandplaner, f.eks. fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger, har mere karakter af anlægsarbejder, og det rette forvaltningsniveau kan derfor overvejes. Fordele og ulemper ved den nuværende placering af opgaverne analyseres nærmere.

På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitet samt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur. Regeringen ønsker derfor et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der fortsat kan bidrage væsentligt til beskæftigelse og eksport i fødevaresektoren. Regeringen ønsker samtidig at stoppe tilbagegangen i og styrke biodiversiteten og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet og bidrage til at bekæmpe klimaforandringer. Der er derfor brug for nye afbalancerede løsninger, så landbrugets rammevilkår fremadrettet understøtter en grøn omstilling med vækst og nye udviklingsmuligheder for erhvervet og samtidig styrker natur-, vandmiljø og klimaindsatsen. Regeringen nedsætter derfor”en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” (regeringsgrundlaget, 2011).

Af Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk

Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Fra naturens side er næringsstoffer en mangelvare, hvilket betyder, at konkurrencen mellem de forskellige planter er i balance. Et naturareal, som rammes af gylle eller kunstgødning, vil ofte få 80 – 90 % af de sjældne plante- og dyrearter til at forsvinde – eksempelvis rammes sommerfuglene hårdt, da de primært har brug for næringsfattige og lysåbne arealer med mange forskellige blomster.

Hidtil har man primært reguleret i forhold til vandmiljøet, men har glemt den landbaserede natur. Derfor bør det sikres, at næringsstofferne kun ender der, hvor de gør gavn, og det kan kun sikres gennem en væsentlig reduktion af den mængde gylle og kunstgødning, som anvendes tæt på vores landbaserede naturområder.

Hvis Danmarks natur skal reddes, og vi ikke skal plages af tidsler og brændenælder, når vi bevæger os ud i den, er det altafgørende, at vi får stoppet næringsstofforureningen.