Mere natur i Danmark, men kan det nu passe?

Af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk, Bragt på Altinget.dk

Resultaterne af den 36 millioner kroner dyre kortlægning af naturen begynder nu at vise sig, og de første 3 af 98 kommuner har fået tilsendt resultaterne. Det drejer sig om Furesø, Holstebro og Odense Kommuner, hvor der er fundet opdyrkede naturområder og overset natur.

overdrev

Billedet: Eksempel på et overset og artsrigt overdrev, som først blev fundet og registret som beskyttet i 2012. Hvor mange lignende arealer som er forsvundet siden 1992, ved vi fortsat ikke noget om.

Det er bestemt positivt og absolut nødvendigt, at miljøminister Ida Auken (SF) tager tabet af beskyttet natur alvorligt, ikke mindst set i lyset af, at både det lovlige og ulovlige naturtab vil gøre det umuligt at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020.

I Miljøministeriets pressemeddelelse var overskriften “Historisk kortlægning afslører ny natur”, men kan det nu passe? Det er væsentligt at holde sig for øje, at ny natur ikke er ensbetydende med mere natur og slet ikke natur, som nødvendigvis kan måle sig med den, som er gået tabt.

Ida Auken: “Det er glædeligt, at finkæmningen viser, at der i Odense Kommune i alt er seks procent mere beskyttelsesværdig natur, end vi troede. Men det er samtidig bekymrende, at vi i samme kommune kan finde 251 steder, hvor tidligere registreret natur er væk. Det kan skyldes naturlige forklaringer, men det kan også være resultatet af en ulovlig ødelæggelse af den pågældende natur. Det har Odense nu en mulighed for at opklare. Jeg forventer, at kommunerne tager de nødvendige skridt der, hvor der er sket overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, siger Ida Auken”

Et reelt billede?
Svagheden ved kortlægningen og billedet af, om vi har fået mere eller mindre natur, er også, at det ikke er undersøgt, hvor meget af den oversete natur, der er forsvundet siden 1992, hvor den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft. Specielt denne “glemte” natur har været meget udsat, da den ikke har været registret på kort – men kun har været teknisk beskyttet via lovgivningen.

Det er klart, at det er svært at sige, om naturarealer, som er væk, har opfyldt betingelserne for at være omfattet af beskyttelsen. Man ville dog have haft et væsentligt bedre billede af udviklingen, hvis disse arealer var blevet taget med som tabt natur af ukendt værdi.

Vi har altså stadigvæk ikke et reelt billede af, om vi har fået mere eller mindre natur. Er naturarealet øget som følge af flere søer og næringsrige enge, vil det ikke have gavnet de mest truede og sjældne arter, og den biologiske mangfoldighed vil været gået tilbage, til trods for fremgangen på papiret.

Danmarks natur lider under en dårlig beskyttelse, og nok så megen ny natur kan ikke erstatte det lille uanselige naturareal med eksempelvis djævelsbid og hedepletvinge. Mister vi disse arealer, kan der går 50–100 år, før de er tilbage, hvis det overhovedet er muligt.

Hul i loven
Det er vigtig at få skabt nye levesteder, som over tid kan blive til fremtidens kvalitetsnatur, men uden en ordentlig beskyttelse af alle eksisterende naturområder – store som små – undermineres indsatsen, og pengene og arbejdet risikerer at være spildt. Selv få kvadratmeter artsrig natur i en grøftekant, langs en markvej eller på en gravhøj kan udgøre et historisk levn af plante- og insektarter, hvorfra kolonisering af den nye natur skal komme.

Desværre er det sådan i dag, at mange værdifulde naturarealer ikke er beskyttet, hvis de er under 2.500 kvadratmeter. Disse naturarealer kan fjernes lovligt, uagtet at de udgør væsentlige levesteder for truede og sjældne arter. Den dårlige beskyttelse udgør et alvorligt hul i lovgivningen, i forhold til at få stoppet tabet af biodiversitet inden 2020. Det må forventes, at Naturplan Danmark vil tage hånd om disse væsentlige problemstillinger. Mens vi venter på planen, fortsætter tilbagegangen desværre med uformindsket styrk