Ministerier lagde arm om naturfonds opgaver

Med  tilladelse fra Altinget.dk, har Naturbeskyttelse.dk fået lov til at bringe historien. Af | 30. april 2014

15340

”Der er ingen tvivl om, at det her er en naturfond, og at naturen er det vigtigste formål.” Sådan sagde daværende miljøminister Ida Auken (SF), da princip-aftalen om Den Nationale Naturfond blev underskrevet 2. december.

Men i ugerne forinden forsøgte flere ministerier at påvirke fondens fokus.

Det fremgår af en række dokumenter, som blev udvekslet mellem især Finansministeriet, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Klimaministeriet, og som Altinget.dk efterfølgende har fået adgang til.

Naturfonden blev aftalt i finansloven, som faldt endeligt på plads sent om aftenen 26. november. Men allerede mange uger før begyndte ministerierne at lægge arm om fondens fokus.

Pres fra klimaministeriet
I begyndelsen af oktober arbejdede en styregruppe bestående af embedsmænd fra blandt andet Finansministeriet, Miljøministeriet og Klimaministeriet på regeringens udspil til en fond.

Her presser ikke mindst Klimaministeriet på for at øge naturfondens fokus på klima-effekter.

”Vores minister ønsker, at natur- og miljøfonden har en klimaeffekt på minimum 100.000 ton CO2-ækv.,” skriver en fuldmægtig i Klimaministeriet til Finansministeriets tovholder i styregruppen.

Klimaministeriet foreslår desuden ”at hæve klimaeffekten”, ved at fondskonstruktionen ændres, så der afsættes flere midler til at opkøbe jord og mindre til drift og pleje af arealerne. Derudover ønsker ministeriet, at fonden især skal udtage lavbundsjorde med meget kvælstof.

Flere af Klimaministeriets ønsker bliver herefter indarbejdet i forslaget. Men daværende klimaminister Martin Lidegaard (R) får ikke sin vilje på alle punkter.

”Vi kan dog ikke stille garanti for ministerens ønske med hensyn til CO2-reduktion af den umiddelbare grund, at fonden ikke vil blive styret ud fra klimamål og i øvrigt får frihed til at vælge sine projekter,” hedder det i en svarmail fra Finansministeriet.

21. oktober bliver styregruppen enig om et forslag, som godkendes i regeringens magtfulde økonomiudvalg dagen efter.

Skal det være en klimafond
I de følgende dage arbejder ministerierne på en skitse, som skal præsenteres for Enhedslisten, som alle på det tidspunkt forventer, at regeringen vil lave finanslovsaftalen med.

Også i dette forløb presser Klimaministeriet på.

Ministeriet forslår således, at fonden helt ændrer navn fra det foreslåede ”Danmarks Natur- og Miljøfond,” til “Danmarks Natur-, Miljø- og Klimafond”.

Klimaministeriet foreslår også at ændre på fondens formål, så den ikke kun skal lave natur- og miljøprojekter, men også klimaprojekter.

I denne omgang bliver Klimaministeriet imidlertid hældt ned ad brættet af Finansministeriet. Det sker med henvisning til, at skitsen til Enhedslisten bygger på de beslutninger, der kort før er vedtaget i regeringens Ø-udvalg.

”Det indebærer, at rammen for dette papir er, at det er en natur- og miljøfond. Fonden skal altså ikke have et selvstændigt klimaformål, men lave projekter, der bidrager til vores klimamålsætning. Derfor kan vi ikke imødekomme jeres ønske om at ændre navnet/formålet mv.,” skriver en embedsmand fra Finansministeriet til Klimaministeriet.

I de næste uger ligger forhandlingerne om finansloven stille. Ikke mindst på grund af kommunalvalget.

Strid om skov og naturtilstand
I slutningen af november går forhandlingerne med Enhedslisten helt i hårdknude, og i løbet af en hektisk tirsdag laver regeringen en finanslovsaftale med Venstre og Konservative. Her bliver naturfonden en politisk realitet.

Det bliver besluttet, at statsministeren få dage efter – 2. december – skal underskrive en principaftale om naturfonden. Efterfølgende skal miljøministeren og klimaministeren holde en reception og et pressemøde.

Til dette pressemøde udarbejder Miljøministeriet et såkaldt beredsskab, som er citater, ministeren kan støtte sig til, når pressen spørger til naturfonden. Men også i forhold til dette beredskab lægger ministerierne arm, viser Altinget.dks dokumenter.

På spørgsmålet om, hvorfor der overhovedet er brug for en naturfond, foreslår Miljøministeriet, at ministeren kan svare, at ”den danske natur mangler en ekstra indsats.” Den formulering vil Finansministeriet imidlertid ikke acceptere.

”Vi er ikke enige i jeres præmis om, at den danske natur har det dårligt,” lyder den opsigtsvækkende kommentar i dokumentet fra en embedsmand i Finansministeriet.

Også fondens arbejdsopgaver er de to ministerier uenige om. Miljøministeriet foreslår i beredsskabet en formulering om, at ”Naturfonden kan også gennemføre projekter, som genskaber naturværdier i skove.” Men også den formulering er Finansminsteriet imod.

”Der er ikke lagt op til, at fonden skal gennemføre projekter, som direkte relaterer sig til skov. Vi bør holde os fra at love noget om skove,” skriver Finansministeriets embedsmand i en kommentar.

Slutspil
2. december bliver principaftalen underskrevet af statsministerien og af repræsentanter fra Villum Fonden og fra Aage V. Jensens Naturfond. Senere viser det sig, at de to fonde og Finansministeriet har mere end svært ved at finde en fondskonstruktion, som alle parter kan leve med.

Ifølge Altinget.dks oplysninger er der endnu ikke fundet en løsning.

Det var ventet, at regeringen i dette forår ville fremsætte et lovforslag om naturfonden. Det sker ifølge Altinget.dks oplysninger imidlertid ikke. I stedet vil regeringen søge at finde en model for fonden, som ikke skal vedtages ved lov.

Læs hele historien på Altinget hjemmeside, hvor det er muligt at kommentere på den.