Næringsstofforurening truer naturen på land

DEBAT på Altinget.dk: Næringsstoffer truer ikke kun vandmiljøet, men også den tørre natur. Hvis man vil forbedre naturen, skal der også sættes ind her, mener Peder Størup, naturbeskyttelse.dk.

Af Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk

Næringsstoffer er en lige så alvorlig trussel mod naturen på land, som mangel på plads, opdyrkning og fældning af gammel skov er. Derfor vil ønsket om at øge svineproduktionen og en øget brug af næringsstoffer være noget af det absolut værste, Skærmbillede 2014-12-10 kl. 10.00.32man kan gøre, hvis man vil sikre en artsrig dansk natur. Næringsstoffer er den stille naturødelægger, som – ofte i al ubemærkethed – forandrer artsrig natur til artsfattig natur. Når forandringen først har fundet sted, så er skaderne uhyre svære at rette op på, og et markant tab af arter er konsekvensen. Det er en af grundene til, at der selv i vores internationalt beskyttede habitatområder er 90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne, der er truet.

Fortrænger sjældne arter

Det er en udbredt misforståelse, at næringsstoffer primært er et problem i vandmiljøet. Meget af det ’undslupne’ næringsstof når ikke vandmiljøet, men ender i sårbar natur på land, hvor de gavner nogle få dominerende plantearter som tidsler og brændenælder, som med hjælp fra næringsstofferne fortrænger sjældne arter.

Man kan bruge nok så mange millioner på naturpleje og ny natur, men så længe man ikke også tager hånd om næringsstofforureningen lokalt og på landsplan, så bliver det uhyre vanskeligt at stoppe tabet af biodiversitet.

Det er også en af grundene til, at der er brug for naturbeskyttelseszoner omkring beskyttet natur som et værn mod den direkte forureningen. En model kunne være, at landmænd kan øge gødskningen på noget af marken mod at tage jord ud af drift op til beskyttet natur – en ‘noget for noget’-model.

Ny natur forhindrer ikke udvidelser

Venstres miljøordfører, Henrik Høgh, fremførte på Altinget 26. november det synspunkt, at etablering af ny natur forhindrer udvidelser af landbruget, blandt andet fordi svineproducenter ikke kan øge produktionen, og dermed forureningen, da ny natur medfører nye restriktioner. Den sang har jeg også hørt landbrugets top fremføre adskillige gange – det er bare ikke et reelt problem, men er pustet op til lejligheden.

Når der stilles krav i forbindelse med en landbrugsudvidelse om at tage hensyn til naturen, vil det stort set altid være med udgangspunkt i gammel artsrig natur, som vil blive ødelagt af en øget næringsstof-forurening. Det synes helt bevidst, at Henrik Høgh og landbrugstoppen vil have det til at dreje sig om, at landmænd som etablerer ny natur, ikke kan få lov til at udvide. De bruger altså ny natur som brækstang til at få reduceret beskyttelsen af gammel natur, som ofte ingen øget forurening tåler.