Naturbeskyttelse.dk´s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs-­ og naturarealer 2016.

Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.09.15Natrurbeskyttelse.dk´s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

J.nr 15-810-000026.

Hermed fremsender Naturbeskyttelse.dk høringssvar med bemærkninger til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016, med høringsfrist mandag den 14. december 2015.

NaturErhvervstyrelsen påpeger, at der ikke er ændringer i selve bekendtgørelsen, og at regler og rammer for ordningen dermed er de samme som for 2015. Alligevel skal den aktuelle anledning benyttes til kort at påpege fire konkrete muligheder for forbedringer af ordningen:

  • Helarågræsning: Den nuværende ordning opererer ikke med helårsgræsning. Helårsgræsning er den form for naturpleje/naturgenopretning, som giver de bedste resultater i forhold til naturkvalitet og biodiversitet. En ekstensiv græsning spredt over hele året minder meget om en naturlig græsning, hvor dyrene spiser op om vinteren, og den er dermed befordrende for de sårbare og sjældne dyre- og plantearter, som naturplejen skal tilgodese. Tilmed giver helårsgræsning en mulighed for bedre økonomi, da udgifter til tilskudsfodring og flytning af dyrene reduceres væsentligt. Muligheden for helårsgræsning vil kunne stimulere græsning af større områder  med det samme antal dyr, men med færre udgifter, hvorfor lodsejers/dyreholders incitament for ordningen bør højnes.

Under de nuværende regler skal et græsningsareal fremstå tydeligt afgræsset 15. september eller have et bestemt græsningstryk på arealet i sommermånederne. Dette udgangspunkt efterlader ikke nok føde til dyrene, hvis de skal blive på arealet vinteren over. Dermed hindrer de nuværende regler direkte muligheden for helårsgræsning. Yderligere efterlader sommergræsning meget få blomster i sommermånederne, hvilket er et problem, da en høj diversitet af vilde planter i blomst ofte er forudsætningen for et rigt dyreliv. Fordelen er også, at de græssende dyr ofte vil gå hårdere til træer og buske om vinteren, hvorved de lyskrævende arter sikres bedre livsvilkår. Det skal dog understreges, at der kan være områder, hvor en fastholdelse af sommergræsning er det, som tilgodeser arterne bedst, specielt i områder, hvor afgræsningen er historisk betinget, eksempelvis i marskområder. Lodsejer bør gøres opmærksom på, at ændret græsning i nogle tilfælde kræver en biologisk vurdering af, om den er hensigtsmæssigt.

Undertegnede har erfaring med helårsgræsning på egne arealer, og billederne sidst i dokumentet viser eksempler på vegetationen i sommer- og vintermånederne samt i det tidlige forår. Det skal bemærkes, at helårsgræsningen har ført til en meget høj artsdiversitet, hvor truede arter som mark- og klitpelemorsommerfugl, isblåfugl, okkergul pletvinge m.fl. har etableret sig på arealet. Arealet var intensivt dyrket mark for 20 år siden.

Naturbeskyttelse.dk foreslår, at NaturErhvervstyrelsen tilføjer en kategori med helårsgræsning, som man så kan vælge at skulle kontrolleres efter. Ved helårsgræsning må kontrollen rykkes til de tidlige forårsmåneder. Det kunne være ultimo april/maj. Yderligere bør kravet til antallet af dyrenheder reduceres væsentligt, evt. ned til 0.3 pr ha. Det skal understreges, at ordningen har til formål at sikre. at der er dyr på arealet hele året. Men da det praktisk kan være en udfordring for dyreholderen at vurdere, hvor mange dyr et areal kan bære, specielt i en opstartsfase, er det nødvendigt med en vis fleksibilitet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der kun er krav om dyr på arealet 10 ud af årets 12 måneder, og at antallet i perioder kan reduceres til et minimum.

  • HNV: Naturbeskyttelse.dk mener, at HNV- værktøjet er en klar forbedring, som fremmer muligheden for, at tilskudsmidler kommer områder med mange truede arter til gavn.

Essensen af nærværende ordning er at sikre naturværdier, hvorfor et areals naturtilstand bør være udslagsgivende for støttemulighed. HNV er et værktøj, der er udviklet til at udpege naturværdier. Derfor er det, som ordningen er i dag, irrelevant at skele til andre udpegninger. Det bør være et areals HNV- score, der er udslagsgivende for støttemuligheder, og ikke om et areal er omfattet af andre beskyttelser, eksempelvis Natura 2000. Det som betyder noget, er at sikre arters overlevelse, hvor de lever, netop fordi arternes tilstedeværelse tilkendegiver, at livsgrundlaget er til stede, og at der er mulighed for at forbedre det på selve arealet og i nærområdet ved hjælp af genopretning og græssende dyr.

Det skal bemærkes, at HNV-værktøjet ikke er bedre end den registrering af flora og fauna, der har fundet sted, hvilket vil sige, at der kan være artsrige arealer, som ikke kan opnå tilskud, fordi arterne ikke er registreret. NaturErhvervstyrelsen bør overveje at give lodsejere, der ikke har en tilstrækkelig høj HNV- score, tilskud til at få undersøgt naturværdier på ejendommen, eller give den pågældende kommune mulighed for at søge om midler til at foretage fauna- og floraundersøgelser.

Naturbeskyttelse.dk vil opfordre NaturErhvervstyrelsen til at revidere ordningen, så alle arealer kan tildeles støtte efter den samme HNV-score, uanset om arealerne ligger i eller udenfor Natura 2000, samt at sikre, at alle områder har mulighed for en opdateret HNV- registrering.

  • Samgræsning af lysåben natur og skov: Der synes at være hindringer, som gør. at lodsejere med skov og lysåbne områder ikke umiddelbart kan hegne arealerne sammen i forbindelse med modtagelse af støtte. Græssende dyr i både skov og lysåbne arealer er et væsentlig værktøj til forbedre livsvilkårene for arter, som både har brug for skov og lysåbne arealer. Yderligere vil store indhegnede områder af skov, lysåbne våde og tørre arealer give dyrene mulighed for at bevæge sig derhen, hvor den aktuelle vejrsituation tilgodeser dem bedst. 
Naturbeskyttelse.dk vil på den baggrund opfordre til, at NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, ser på mulighederne for at fjerne barrierer, der forhindrer samgræsning af skov og lysåbne arealer og forbedrer muligheden for, at fredskove også kan indgå i naturpleje.

Naturbeskyttelse.dk vil på den baggrund opfordre til, at NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, ser på mulighederne for at fjerne barriere, som forhindre samgræsning af skov og lysåbne arealer, og forbedre muligheden for, at fredskove også kan indgå i naturpleje.

  • Økonomi: NaturErhvervstyrelsen skal have ros for, at ordningen for Pleje af græs- og naturarealer er blevet mere attraktiv end tidligere. Det betyder også en større interesse for ordningen og for naturpleje. Naturbeskyttelse.dk er derfor ærgerlig over, at der ikke er tilstrækkelig med midler i ordningen til at honorere efterspørgslen. I 2015 blev der søgt om 60 mio. mere, end der var afsat.

Naturbeskyttelse.dk vil opfordre til en prioritering af denne ordning. Når Landdistriktsprogrammet skal genforhandles fra 2016, bør der afsættes flere midler til Pleje af græs- og naturarealer, idet der flyttes midler over fra søjle 1.

Naturbeskyttelse.dk finder i øvrigt, at rettelserne til vejledning for ordningen Pleje af græs- og naturarealer 2016 er en forbedring, som forhåbentlig kan hjælpe flere i gang med naturpleje- og genopretningsprojekter.

Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk

Følgende billederne viser eksempler på helårsgræssede arealer:

Om sommeren vil vegetationen ofte være høj, lysåben og blomsterig, hvor græsningspåvirkningen fra dyrene vil fremstå lav pletvis. De følgende fem billeder er fra samme areal.
Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.20.44
Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.06.17Vegetationen er ofte lav i de tidlige vinter- og forårsmånederne.
Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.06.34Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.07.48Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.08.05Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.08.19Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.08.34Helårsgræsning gør, at dyrene åbner op i vegetation om vinteren, som de ellers springer over om sommeren hvor tilgængeligheden af føde er stor. Ofte vil sivvegetationen vige, til fordel for en
lavere og mere artsrig urtevegetation.