Rosenplet (Thyatira batis)

#VILDMEDARTER: Rosenplet (Thyatira batis)
Rosenplet tilhøre gruppen af natsommerfugle. Den har et vingefang på 34-40 mm. Det er en smuk art, som er let at genkende. Forvingens grundfarve er gråligbrun, og i rodfeltet og i forvingehjørnet har sommerfuglen to store brune pletter omgivet af lyserødt og hvidt. I vingespidsen og nær denne ved forkanten ses to lyserøde pletter med hvide kanter.
Som larve kan sommerfuglen blive op til 35 mm lang, og den varierer mellem at være mørkebrun eller olivenbrun. Den halvudvoksede larve er ofte mere sort. Larven lever fra juli til september eller først i oktober på hindbær og brombær. Den mødes i skovbryn, på overdrev og i haver. Larven overvintrer som puppe mellem sammenspundne blade.
Arten er udbredt og almindelig i Danmark. Den er dog mindre udbredt i det vestlige Jylland. Rosenplet flyver om natten fra midt i maj til starten af september.

Læs mere på Danmarks Fugle og Natur.

Rosenplet_lille_72

Ønsker du at støtte arbejdet med at passe på Danmarks natur og arterne i den, kan du købe et smukt kvalitetstryk af natsommerfuglen Rosenplet. Se mere her: Naturplakat.dk