Hjælp vores vilde bier – fæld ikke de døde træer

Midtjyllandsavis

LIVGIVENDE Døde, døende og særligt gamle levende træer, der får lov til at blive stående eller liggende, er lige så vigtige for mange af vores landlevende arter, som rent vand og ilt er for havets fisk. I dag ved vi godt (kloge af skade), at man ikke skal hælde gift i vandløbene, men mange er endnu ikke opmærksomme på, at vi heller ikke skal fælde de gamle træer, om de er levende eller døde.

Hvis du har en stor skov, en lille jordlod med træer eller bare et enkelt gammelt eller udgået træ – så lad det stå. Du kan hjælpe vores trængte arter, hver gang du vælger at lade være med at fælde et træ, der er gået ud eller er på vej til det. Hvad der har været årtier, halve og hele århundreder om at blive til et godt levested for forskellige arter, kan på få timer ende som brænde i skovbunden. Træerne er vores ubetinget ældste levende organismer, der på tværs af generationer har været en del af dansk natur og landskab. Egetræer kan blive over 1500 år og har mere end 800 følgearter tilknyttet, hvis de altså ikke fældes.

Døde træer og særligt dem, der bliver stående på roden og forfalder langsomt, er nogle af naturens mest værdifulde levesteder for alt fra laver og svampe til insekter og fugle, som finder føde og bygger rede i træernes hulheder, eller sommerfugle, som bruger træernes dybe sprækker til at beskytte sig mod vinterens frost. Selv større pattedyr som skov- og husmår har bruge for de gamle træer.

Men hvad kan vores bier bruge træerne til? Mange af vores biarter har deres reder i boregange lavet af andre insekter, eksempelvis træboende bladskærebi. Finder du et hul i en stamme, lukket af mudder eller foret med bladstykker, er der en god chance for, at det er en af vores vilde biarter, der har sin rede der.

Mange er bekymrede over, at bier dør som følge af pesticider og mangel på vilde blomster. Men hvad nytter det at sikre de steder, bierne finder deres føde, hvis vi ikke også sikrer de steder, hvor de bygger deres reder?

Mange har fejlagtigt det indtryk, at hvis de bare lader lidt af stammen eller en dynge grene ligge, så må det være godt nok. Men arterne er tilpasset døde træer, der stå på roden (gælder også yngre nåletræer) og rager op i solens lys, med en nord og sydside, som tilgodeser arternes forskellige behov for solens varme. En udgået stamme på roden har en fugtighed, der er anderledes, end hvis den ligger i skovbundens skygge. Ligesom spætten hakker sin rede højt oppe på stammen og ikke i et stykke efterladt træ i skovbunden. Det næstbedste er at lade hele stammen blive liggende, hvor den er faldet. Er dimensionerne store nok, vil der gå årtier, før træets funktion som levested er forsvundet.

I naturlige skove uden hugst er der i Danmark målt mellem 74 og 168 m2 dødt ved. I Danmarks skove er der i gennemsnit så lidt som 6,1 m2. Det kan vi alle hjælpe med at lave om på, hvis vi lader træerne stå.

Så kære træejere – vil I ikke nok lade træerne blive stående alle de steder, det er muligt? Ikke for min skyld, men for de mange vilde arter, der bruger dem som bolig og som mad.