NATURBESKYTTELSE.DK

Barkbiller, bævresvampe og bredtægers ve og vel  – samt heder, højmoser og ferske enges røgt og pleje skal ligge os danskere lige så meget på sinde som klimaforandringerne. Kort sagt, biodiversitet – altså den biologiske mangfoldighed – skal være en folkesag på linje med klimaet. Sådan lyder det fra miljøminister Karen Ellemann. Og folkeoplysning er da også godt, men det er forvaltningen af vores natur, vi skal gøre noget dratisk ved, hvis vi skal stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Det mener biolog Michael Stoltze.

Hør debat mellem ham og miljøministeren i ugens program: Vi skal brænde for naturen

Billedet viser nogle af de højeste bakker nord for Limfjorden som blev buldozet væk i 2009, for at arealerne kunne bruges til landbrugsjord – §3 arealer, gammel skov og gravhøje røg med i købet.

Naturbeskyttelse er enig med miljøministren i, at naturens tilbagegang ikke kun kan tilskrives denne regering, og at foregående regeringer også har et ansvar for at Danmarks natur er mere presset end nogensinde før. Men det er nu engang den nuværende regering som har muligheden for at gribe ind og vende udviklingen. Men med den manglende vilje og handlekraft, ender regeringen med at påtage sig ansvaret for ødelæggelse af naturen og tabet af biodiversitet. Naturbeskyttelse.dk har fingere på naturens aktuelle  puls, og kan konstatere at den bliver svagere og svagere for hvert år der går.  Satellit og luftbilleder sammenlignes med ugentlige besigtigelser i naturen, disse besigtigelser viser ofte en natur  forurenet af næringsstoffer eller lagt under plov. Så længen vi ikke har styr på beskyttelsen af vores natur, er der ikke udsigter til at stoppe tabet af biodiversitet. Miljøministrens vigtigste opgave lige nu er at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur – herefter kan vi tage fat på at genoprette den tabte natur.

Kilde Altinget, foto Peder Størup

Det mener vores miljøminister Karen Ellemann. Til Altinget udtaler hun: “Opgaven med at stoppe tilbagegangen i arter er jo en af vores vigtigste opgaver, men det store spørgsmål er, hvordan vi får gjort problemstillingen vedkommende. Hvordan får vi gjort det til en folkesag? Det vil jeg rigtig gerne,” siger Karen Ellemann” Naturbeskyttelse.dk er meget enig med Karen Ellemann, men efterlyser konkret handling for at få sikre den eksisterende natur. Naturbeskyttelse.dk har nu gennem 2 år forsøgt, at få regeringen til at indse at naturbeskyttede arealer i tusindvis er blevet ødelagt. Skal tabet af biodiversitet stoppes, må det første skridt være at få stoppet den adfærd. Nu afventer vi resultatet af regeringens  §3-eftersyn – men har kommunerne og regeringen reelt en interesse i at dokumenteret hvor meget der er blevet ødelagt? og hvem skal betale for genopretningen – lodsejeren, kommunerne eller regeringen?

Hvad der skulle have været et at de hårdt tiltrængte erhverv i udkants Danmark, er ved at gå i fisk som følge af forurenet drænvand fra landbruget. Ejeren Thorvald Thomassen udtaler til JP:

” Jeg befinder mig i en situation, hvor min nabo industrilandmanden, har ret til at lede sit forurende drænvand direkte ud i min fiskesø, som jeg lever af at leje ud til put-and-take-fiskere. Det er frustrerende – for skal det være  lovligt at ødelægge en anden mands forretning og ejendom”

Naturbeskyttelse.dk har også set nærmere på sagen, for er det kun ejerens livsværk som er ved at blive ødelagt?

Det er det ikke – området rummer en meget rig natur af international kvaliteter, som også rammes af forureningen fra drænrørene. Den intensive forurening i området skyldes, at de før afgræssede marker omkring mosen og fiskesøen nu er opdyrkede og bruges til store mængder gylle som via drænene ender i fiskesøen og naturområdet.

Naturbeskyttelse.dk kan kun stille det samme spørgsmål som ejeren: skal det være  lovligt at ødelægge en anden mands forretning og natur som tilhøre hele samfundet?

Kilde Århus Stiftstidende

Søer, moser og overdrev er langsomt forsvundet fra landkortet over Favrskov Kommune.

Nyt: Sagen ender nu på Ministrens bord

Naturområde i 2002 – og 6 år efter i 2008.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

»Jeg har ikke fået svar i nogen af de syv sager, jeg har indberettet til kommunen. De fem af sagerne er endda fra 2008,« siger Peder Størup.

Han har sin egen opfattelse af, hvorfor der ikke er gjort noget ved sagerne.

»Problemet er, at selv om biologerne i kommunen måske nok har vilje til at gøre noget, så mangler den politiske og økonomiske opbakning. Mangel på penge er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Man kan også diskutere, om regningen ikke burde sendes videre til den ansvarlige for ødelæggelsen,« siger Peder Størup.

De syv sager, som Peder Størup har indberettet til Favrskov Kommune, handler alle om ødelæggelse af moser, overdrev og søer. Størup har identificeret sagerne ved at studere gamle og nye luftfotos sammenholdt med registreringerne af paragraf 3-områderne.

Læs mere på www.stiften.dk eller hele artiklen, i Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis mandag 19. juli 2010.

Kilde P1 – miljøreportagen.

Danmarks i alt 246 Natura-2000 områder, bliver alle sammen overvåget og kortlagt i år, så myndighederne kan få opdateret deres planer. Hør Miljøreportagen på P1. Det er vigtigt, at vi ved hvad der sker herude, så både de kommunale og statslige myndigheder får et godt fagligt grundlag for deres forvaltning af naturområderne. Man skal vide i hvilke områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind nu med pleje af naturen, og i hvilke områder, hvor man måske godt kan vente, fordi naturen er i en mere gunstig status, siger Frits Rost der registrerer plantedækket og noterer det ned på kort med tilhørende GPS-positioner. Hør Miljøreportagen på P1 her. Fingren på naturens puls.

Fra Midtjyllands avis, foto Peder Størup.

Det har Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk konstateret efter en besigtigelsestur, som han havde tidligere på ugen havde langs Resendalvej.

For undervejs stødte han på flere sjældne og truede arter, der er på den såkaldte rødliste, hvor truede eller næsten truede dyr findes.

Peder Størup observerede således både dukat sommerfugl, grøn køllesværmer og seks-plettet køllesværmer, der alle er på rødlisten.

Og altså den yderst sjældne og truede Lille blåpil, der indtil 2006 stod på rødlisten som »forsvundet«. Dengang blev den så observeret i brunkulslejerne i Søby, og nu kan det altså konstateres, at den også lever i det fredede område i Gudenådalen ved Resenbro.

Lille blåpil er sjælden, fordi den stiller nogle meget specifikke livsbetingelser. Larverne lever kun i rindende, næringsfattigt og mosesurt vand, fortæller Peder Størup.

Flyvetiden begynder formodentlig omkring midten af juni til midten af august. De kønsmodne hunner lever meget mere tilbagetrukket end de kønsmodne hanner, der ofte sidder fremme og forsvarer territoriet ved vandet. Her sidder hannerne med 3-6 m afstand. De flyder ofte op og krydser de andre hanners territorier.

Både unge og gamle individer kan findes et stykke væk fra yngleområderne, hvor de sidder på jorden eller i den lave vegetation. Ofte vil det være i soleksponerede områder med læ, da Lille blåpil er en varme elskende art, beretter Peder Størup.

De voksne guldsmede kan blive op til 30 dage gamle. Larverne tager derimod to år om at udvikle sig. Føden for de voksne består af klæg, vandnymfer, og andre flyvende insekter. Den vandlevende guldsmedelarve er også et rovdyr og lever af vandlevende insekter og smådyr som haletudser.

Sjælden guldsmed fundet ved Silkeborg

Bragt i Jyllandsposten.

Det mener Naturbeskyttelse.dk. Der er tale om noget af en tilsnigelse, når det hævdes, at vi får mere natur i Danmark som følge af regeringens etablering af nye vådområder.

Ud fra ordlyden i pressemeddelelsen fra miljøministeriet synes der snarere at være tale omrensningsanlæg.

»Etablering af vådområder er en effektiv måde at fjerne kvælstof på. De nye vådområder på i alt 8.000 ha vil fjerne over 1.100 tons kvælstof om året. Samtidig opfyldes et andet vigtigt mål i Grøn Vækst, nemlig skabelse af ny og attraktiv natur«.

Man får ikke god natur ved at etablere vådområder, som får tilført hundredvis af tons kvælstof fra de omkringliggende marker – de kan og vil aldrig kunne erstatte de tusindvis af arealer med biologisk rig natur, som årligt ødelægges i Danmark.

Regeringen og miljøministeren hævder, at de 8.000 ha er ny natur. Men sætter man de 8.000 ha op mod de over 120.000-150.000 ha natur, som er blevet opdyrket efter brakkens ophævelse i 2007, mangler der stadigvæk mindst 112.000 ha. Det er muligt, at regeringen og landbruget ikke mener, at brakken var natur. Det glemte man bare at fortælle de tusindvis af harer, agerhøns og lærker, som havde fundet et fristed her – brakken var natur, om regeringen og landbruget vil være ved det eller ej.

Forurener bør betale

Naturbeskyttelse.dk finder det også besynderligt, at samfundet skal bruge milliarder på at løse private virksomheders miljøforurening. Det er normal praksis, at forurener skal betale for de omkostninger, samfundet påføres – hvorfor gælder det ikke for landbruget?

Det må ikke glemmes, at nogle landmænd, private og offentlige myndigheder oprigtigt forsøger at gøre noget for at stoppe tabet af natur – men så længe der forsvinder langt mere, end der etableres, er den gode indsats næsten spildt. Det er meningsløst, at man kun prioriterer midler til ny natur, men ikke midler til bedre beskyttelse af den natur, vi stadigvæk har. Vil miljøminister Karen Ellemann virkelig beskytte Danmarks natur og landskab, må de første skridt være at få styrket lovgivningen og skaffe midler til kommunernes miljøafdelinger.

Skrevet af  Peder Størup Kilde Ritzau.

Overudnyttelsen af den danske natur fortsætter, med uformindsket styrke.

Senest har Miljøministeriet  åbnet op for gyllespredning i 10 % af vores fredskove, efter ønske fra Dansk Skovdyrkerforening. Vores natur er i forvejen voldsomt belastet af de mange millioner tons gylle der årligt spredes landet over, skal skovene nu også ligge areal til, vil naturens tilbagegang forværres.

“Det er intet mindre end en katastrofe for skovenes natur og biologiske mangfoldighed. Historien viser os meget åbenlyst, hvor svært det er at passe på naturen, siger Michael Stoltze, der nu i halvandet år har repræsenteret Danmarks Naturfredningsforening i Skovrådet, som rådgiver miljøministeren. I skovrådet konkluerede man 17. juni, at loven efter en liberalisering i 2004 ikke kan hindre energipil og gyllespredning i skovene skriver Ritzau

Biolog frygter gyllespredning i Skovene

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år ihærdigt forsøgt at få politikkerne til at forstå, hvilken ulykke det var at opdyrke brakken og de 10.000 vis af naturpområder som forsvandt dermed. Det er selvfølgeligt glædeligt, at fødevarerministren erkender at brakken har værdi – men hvorfor skulle der ødelægges så meget god natur først? Billedet viser en af de brakmarker, som endnu ikke er blevet opdyrket. En botanisk meget rig eng, med 4 – 5 stararter, trævlekrone, baldrian. mjødurt og meget meget mere.

Dn skriver:

Det fastslår fødevarerminister Henrik Høegh i et interview med Danmarks Naturfredningsforenings seneste magasin Natur & Miljø. Her erkender ministeren, at det bliver nødvendigt at tage mere jord ud af drift for at nå kvælstof-reduktionsmål og peger på, at det bliver nødvendigt at tage op mod 90.000 hektar jord ud af drift – fortrinsvis ved Limfjorden og Lillebælt.

Miljøminister Karen Ellemann er i samme interview mere tøvende. Hun vil først afvente det igangsatte analysearbejde.
“Jeg ved så ikke, om vi skal tage jord ud af produktion for at opnå den ønskede reduktion, vi har forpligtet os til. Jeg vil se på de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske aspekter, før jeg beslutter noget,” siger hun.

I Danmarks Naturfredningsforening er holdningen klar. Der skal op mod 200.000 ha jorde ud af landbrugsdriften.Fordelene er indlysende i det manøvren både tilgodeser klimaforandringer, biodiversitet, vandmiljøet og naturen generelt. Forslaget om at tage jorderne ud af produktionen bakkes op af de miljøøkonomiske vismænd og andre eksperter og nu synes altså fødevareministeren også at være parat.

By- og landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Videnscenter for Landbrug udgiver i dag informationsmaterialet “Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder”. Materialet skal gøre det nemmere for lodsejere at forvalte deres arealer på en måde, der bedst muligt sikrer beskyttelsen af yngle- og rastestederne for de såkaldte bilag IV-arter.

Læs publikationen: (landbrugsdrift_og_beskyttelse)

Læs mere om: artikel 12-reglerne om artsbeskyttelse af de såkaldte bilag IV-arter

Mere end  et år efter at Naturbeskyttelse.dk i Klima og Miljø på P1 rettede fokus på at §3-naturen opdyrkes, er der stadigvæk ikke taget aktive skridt til at beskytte vores natur bedre. Hidtil er det ikke blevet til andet end snak, og arbejdsgrupper.

Altinget skriver: Det var tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V), som på et samråd i september sidste år lovede at skrive til alle lodsejere for at informere om §3-reglerne. Det skulle ske sidste efterår, men skete ikke. I februar i år sagde Troels Lund Poulsen i stedet, at kampagnen ville løbe af stablen i dette forår. “Det er min klare ambition, at materiale skal udsendes i løbet af foråret 2010,” sagde han fra Folketingets talerstol.  Nu oplyser By- og Landskabsstyrelsen, at materialet først er klar til efteråret.

“Vi regner med at have materialet parat, så det kan udsendes i efteråret. Vi har ikke lagt det præcise tidspunkt fast endnu, blandt andet fordi vi skal overveje, hvornår det er bedst at gå ud med informationerne for eksempel i forhold til, hvornår landmændene har meget travlt med markarbejdet,” oplyser kontorchef Flemming Nielsen

Naturbeskyttelse.dk mener at det et helt uaccaptabelt, at man tager så let på at få håndhævet beskyttelsen og sikret de sidste udyrkede arealer i Danmark. Naturbeskyttelseslovens §3 har været gældende i snart 20 år – der er ingen undskyldninger for, at sætte ploven i naturbeskyttedeareale eller på anden vis ødelægge dem.

Tab af biologisk mangfoldighed - Onsdag udgav Det Grønne Kontaktudvalg bogen ‘Danmarks natur 2010′, der handler om tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark. “Nedgangen i Jordens mangfoldighed af planter og dyr skulle være bremset i 2010. Men det er langtfra lykkedes,” siger Hans Meltofte fra DOF’s hovedbestyrelse, der er en af forfatterne bag bogen

“Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk …
Nedgangen i Jordens mangfoldighed af planter og dyr skulle være bremset i 2010. Men det er langtfra lykkedes.” Sådan skriver Hans Meltofte i en kronik i Politiken d. 7. maj. Han fortsætter: ‘»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede.

Læs ‘Danmarks natur 2010′ her

Naturbeskyttelse.dk vil gerne opfordre til at man deltager i debatten.

Den fælles landbrugspolitik skal reformeres senest i 2013. Der bliver holdt en formel offentlig høring om landbrugspolitikken efter 2013 senere på året, hvor Kommissionen offentliggør et dokument vedrørende de forskellige muligheder for den fremtidige landbrugspolitik.

“Den fælles landbrugspolitik er til for hele samfundets skyld. Den tilhører jer alle, ikke kun landbruget. Landbruget i EU handler ikke kun om fødevaresikkerhed, men også om landskaber, beskæftigelse, miljø og klimaforandringer. Vi vil gerne høre om dine behov og forventninger til landbrugets og landdistrikternes fremtid i EU. Hjælp os med at skabe en politik, der tjener os bedst!” – Dacian Cioloş, EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Kommissæren opfordrer alle interesserede borgere og organisationer i EU – uanset om de arbejder inden for landbruget – til at deltage i debatten om fremtidens fælles landbrugspolitik, dens udgangspunkt og mål.

I en tale til Europa-Parlamentet fremlagde kommissær Dacian Cioloș de væsentligste spørgsmål, der skal til debat.

Den fælles landbrugspolitik efter 20013

Bragt på Altinget.dk Tekst og foto af Peder Størup.

Regeringens kritik af kommunernes håndtering af miljøansøgningerne, nu med støtte fra Kommunernes Landsforening (KL) er malplaceret og dybt skadelig for den danske natur.

Ved konstant at kritisere kommunerne presser man kommunalbestyrelserne til at flytte resurser fra naturbeskyttelsen over til arbejdet med at godkende landbrugets ansøgninger om udvidelser. Det er en prioritering, som vil gøre ubodelig skade på naturen primært i de store landbrugskommuner.

Læs resten her: Regeringen er igen på nakken af kommunerne

En tankevækkende artikel i Weekendavisen:

Uddrag: Ingen har nogensinde for alvor forsøgt at beregne en samlet pris på de utilsigtede konsekvenser af den danske svine­produktion. Alex Dubgaard er en af de få, som har ressourcer til at lave de beregninger, men politikerne har aldrig bedt om dem. Det er muligvis fordi, de ikke vil kende resultatet. Vi ved til gengæld, at det har kostet samfundet tre vandmiljøplaner og lidt under tre milliarder kroner at forsøge at redde det danske vandmiljø. Men der er stadig store problemer. Kvælstofudledningen er siden den første vandmiljøplan halveret, men det har ikke haft den store virkning. Den skal længere ned for at have en mærkbar effekt.

Læs resten: Svinets svanesang

Vi skal være mere stolte af den danske natur og vi skal i gang med at diskutere, hvordan både sjældenheder og mangfoldigheder beskyttes og udvikles. Det er budskabet i ”Danmarks Nationalparker”, hvor biolog, forfatter og naturdebattør Michael Stoltze beskriver de fem vedtagne nationalparker og giver sit bud på ni andre oplagte kandidater skriver DR. Hør P1: Danske Nationalparker

Det er bestemt værd at høre Stoltze og udsendelsen på P1, som også retter fokus på den voldsomme forandring vores natur og landskab har været udsat for de sidste 150 år.

Michael Stoltze: Danmarks Nationalparker udkommer på Lindhardt & Ringhof d. 25. maj.

Betydelige tab af kultur- og naturværdier i Danmark

Naturbeskyttelse.dk har rette henvendelse til Miljøminister Karen Ellemann og Kulturminister Per Stig Møller omkring ødelæggelse af kultur- og naturværdier i Danmark.

Alene i dette områder er 3 km af de mest markante markskelsdiger blevet fjernet siden 2002. Copyright Cowi

Uddrag af henvendelsen:

Naturbeskyttelse.dk har gennem en længere periode erfaret, at der sker betydelige tab af kultur- og naturværdier i Danmark. Alene i det viste område ved Haderslev er der fjernet ca. 3 km markskelsdiger siden 2002. De fjernede markskelsdiger er angivet på historiske kort. Derudover er der fjernet 5 §3 registrerede søer, som ligeledes fremstår på historiske kort. Der er altså tale om biotoper, med betydelig biologisk, landskabelig og historisk værdi.

Såfremt ministrene mener, at det påvirker vores natur og landskab i negativ retning, hvad vil ministrene da gøre for at få stoppet denne udvikling ? Jeg vil tillade mig at bemærke, at Grøn Vækst ikke rummer tiltag som kan stoppe tabet af natur.

Se hele henvendelsen her: PDF