Arkiv for kategorien ‘Kultur’

Oversvømmelser – en selvskabt plage

søndag, 15. august 2010

Mange af de oversvømmelser vi oplever i denne tid, forværres af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne, og rammer byerne med oversvømmelser. Den bedste og billigste løsning er at stoppe dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og generelt udtage jorde som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv biddrage til at begrænse oversvømmelserne, ved ikke at fjerne markskel og levende hegn. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet, og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer som benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Opdyrkede braklagte jorde omkring dette hus, skabte meget voldsomme oversvømmelser da den naturlige tilbageholdes af vandet var blevet ødelagt.

P1 Miljøreportagen: En selvskabt plage

Hent PDF: Når marken bliver våd

Landbruget forsøger at give naturen og samfundet skylden, eksempelvis i udsendelsen fra TV2 Fyn. Fyn bliver oversvømmet

Opdyrkning af beskyttet natur

tirsdag, 28. april 2009

Hør udsendelsen fra Klima og miljø den 27 marts 2009: Ringe tilsyn med beskyttet natur

En lille mose fyldt op med jord og rådne grøntsager. En blomstrende grøn eng kørt over af en plov. En stor del af de små naturarealer, som ligger rundt om i landskabet, forsvinder. Det sker selv om mange af dem er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Ved at studere luftfotos over Danmark har privatmanden Peder Størup fundet hundredevis af eksempler på naturbeskyttede vandhuller, enge og overdrev, som er dækket til eller pløjet om og gjort til landbrugsjord. Det er ulovligt at ødelægge naturbeskyttede områder. Landmændene kan blive straffet med bøde eller i værste fald fængsel i op til et år. Alligevel erkender kommunerne, der skal føre tilsyn med om loven bliver overholdt, at tilsynet er utilstrækkeligt. Formanden for teknik og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening Jens Stenbæk forklarer, at tilsynet med naturen ikke er kommet på plads efter kommunalreformen. I følge seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ved Århus Universitet er chokeret over, at beskyttelsen af naturen tilsyneladende ikke fungerer. Når de små biotoper i agerlandet forsvinder, kan det ødelægge livsvilkårene for både fugle, dyr og planter i den danske natur.

Tilrettelæggelse: Søren Carlsen og Klaus Rydahl Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget i KL, Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved DMU Århus Universitet, Troels Lund Poulsen, miljøminister, Niels Dahlgaard, landmand, Jørgen Winkler, vicepræsident i DK

Hør også P1 morgen 27 Marts 2009: Naturbeskyttede områder fordufter

Det er forbudt at inddrage de naturbeskyttede områder til agerbrug. Alligevel forsvinder en stor del af de beskyttede områder, fordi myndighederne ikke fører kontrol med dem. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, om landmændene passer på de moser og enge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens. Hvis landmanden pløjer en beskyttet mose op, kan han blive straffet med bøde. Men mange steder fungerer tilsynet ikke.

Vært: Dorthe Krogsgaard Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget

billede-170

Den lille sø som omtales i programmet. Luftbillede fra 2004, historiskkort og billede af søen 24 marts 2009. Der blev foretaget en besigtigelse af søen i 1995.

vandhul_silkeborg2

Nyt eksempel på ødelagt sø ved Silkeborg. Den lille sø er fyldt op med byggematerialer, grene og bigballer. Utroligt nok var der stadig haletusser under affaldet.


Danske fødevarer bruges som brændsel

fredag, 31. oktober 2008

Landbruget har alene i første halvdel af 2008 oppløjet omkring 20 % af Danmarks lysåbne natur, omkring 83.000 ha, for at “mindske sult og nød i verden” som fødevareminister Eva Kjer Hansen forklarede det i Politiken den 26. august 2008 – men den overraskende konklusion er, at disse fødevarer ikke er blevet brugt til at begrænse sulten i verden, men sælges som brændsel.

Dansk Landbrug har de seneste år udvidet rapsarealet i Danmark betydeligt og bruger nu hovedparten af rapsolien til produktion af miljøskadelig biodiesel, der oven i købet betyder, at mad, der kunne mætte mere end én million mennesker, hvert år brændes af i biler og oliefyr. På grund af energiforbrug og lattergasudslip ved dyrkning af raps og fremstilling af rapsolie, er nettoudslippet af skadelige klimagasser ved brug af rapsoliediesel lige så stort eller større end ved afbrænding af almindelig dieselolie. Der er ingen klimafordel. Tværtimod.

3000 gravhøje beskadiget af landmændene

mandag, 27. oktober 2008
Kilde: DR
Der bliver pløjet for tæt på gravhøjene på de danske marker. Landmændene er ikke gode nok til at passe på fortidsminderne, og med deres maskiner har de beskadiget hele 3000 af dem.Kulturarvsstyrelsen regner nu med at politianmelde flere af de landmænd, der har gjort skade på fortidsminderne.I år blev tilsynet med fortidsminderne lagt ud til museerne. Og den ordning har givet Kulturarvsstyrelsen nye informationer.

Ingen undskyldning

- Det vi får indberetninger om fra muserne. Det er for eksempel, at der er pløjet for tæt på, siger HenrikJarl Hansen, der er kontorchef i Kulturarvsstyrelsen til P4.

Ifølge Naturplejeloven skal landmændene holde to meters afstand til fortidsminder, når de arbejder på markerne. Men det gør mange af dem åbenbart ikke.

- Der er ikke nogen undskyldning, så vi skal bare se og have orden på det, siger formanden for Dansk Landbrug, Ib W. Jensen. Han mener, at de uforsigtige landmænd skal straffes. - I allerværste fald kan man jo risikere at komme i fængsel. Ellers er det jo bødestraf, siger han.

Politianmeldelser

Og ifølge Kulturarvsstyrelsen kan flere landmænd også godt regne med at få besøg af politiet. – Der vil formentlig blive nogle politianmeldelser. Jeg kan slet ikke forstille mig andet, siger Henrik Jarl Hansen.

Af Peder Størup. Ikke kun Gravhøjene bliver ødelagt. Her er der et eksempel på en helligkilde, der er forsøgt tørlagt, trods det at ejer og forpagter er bekendt med kildens eksistens og beskyttelse. Kildens historie er beskrevet, og udgør en vigtig del af den lokale og nationale kulturhistorie.