Arkiv for kategorien ‘Landbrug’

Oversvømmelser – en selvskabt plage

søndag, 15. august 2010

Mange af de oversvømmelser vi oplever i denne tid, forværres af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne, og rammer byerne med oversvømmelser. Den bedste og billigste løsning er at stoppe dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og generelt udtage jorde som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv biddrage til at begrænse oversvømmelserne, ved ikke at fjerne markskel og levende hegn. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet, og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer som benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Opdyrkede braklagte jorde omkring dette hus, skabte meget voldsomme oversvømmelser da den naturlige tilbageholdes af vandet var blevet ødelagt.

P1 Miljøreportagen: En selvskabt plage

Hent PDF: Når marken bliver våd

Landbruget forsøger at give naturen og samfundet skylden, eksempelvis i udsendelsen fra TV2 Fyn. Fyn bliver oversvømmet

Landbruget skal skifte spor for at overleve

lørdag, 17. juli 2010

Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh mener at Dansk landbrug bør fokusere mindre på stordrift og mere på kvalitet. I en artikel i tidskrift for Landøkonomi, nr. 2, juni 2010 uddyber han hvorfor der skal skiftes spor. Download artiklen her. Har_dansk_landbrug_valgt_et_forkert_spor

Han er af den overbevisning, at dansk landbrug skal leve op til tre opgaver:

  • Landbruget skal sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold.
  • Landbruget skal sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris.
  • Landbruget skal leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

På ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professoren.

Mindre bedrifter

Søren Kjeldsen-Kragh taler for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer.

- Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion, siger han.

Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere.

Der skal satses på på mindre enheder og mere kvalitet. Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle

Gylleudslip dræber over 100.000 fisk

mandag, 5. juli 2010

Kilde DR og Størup.

Det har kostet flere hundredtusinder fisk på en strækning af 20 kilometer af Uggerby Å livet, at en landmand torsdag ved et uheld lukkede store mængder gylle ud i det nordjyske vandløb.

DR P4 Nordjylland oplyser, at forureningen primært har ramt fiskeynglen, og at lystfiskernes mangeårige arbejde med et genoprette en bestand af bækørreder er sat 5-10 år tilbage.

Naturbeskyttelse.dk finder det ubegribeligt, at samfundet og naturen gang på gang skal stå model til de voldsomme forureninger med gylle. Så længe bøderne og straffen ikke svarer til det tab samfundet og naturen lider, vil udslipene fortsætte. Hvor slemt skal det være før regeringen beslutter sig for at gribe ind, og erkender at intensiv landbrug og sårbar natur ikke er en forenelig størrelse.

Gylleudslippet i Nordjylland

Kronikker: Naturen og Dyrevelfærd

tirsdag, 11. maj 2010

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk …

»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk … af Hans Meltofte.

Fæfjærter og krøller på halen

Dyrevelfærden halter. Koteletten har kødsår, tykstegen tyndskid, og Brugsens slagtersvende får ris. Dyrene lider ude i staldende, og det er et kendt faktum for de fleste, selv om de samme fleste formentlig ikke har nogen fornemmelse af, hvor ekstreme lidelser der egentlig er tale om. Fæfjærter og krøller på halen af Rikke Henriksen.

Industrilandbrug koster haren livet

søndag, 9. maj 2010

Tekst og foto af Peder Størup.

Hare_lille

En fredning af haren og agerhønen kan være nødvendige tiltag, men det er formålsløst at frede disse hidtil almindelige arter, hvis man ikke gør noget for at sikre deres levesteder.

Man skal være meget opmærksom på at en fredning vil give en falsk billede af hvordan haren og andre arter trives. En eventuelt fredning bør iværksættes når livsvilkårene er forbedret. Det virkelige problem er den markante forandring af vores natur og landskab, som industrilandbruget har medført de seneste 10 – 15 år. Store monotone marker breder sig – derfor forsvinder flora og fauna. Vil Miljøministeren virkelig gøre noget, skal naturen og landskabet beskyttes – ellers vil flere arter følge i harens fodspor og uddø.

Red haren og agerhønen

Håndsrækning til den truede hare

Haren og agerhønen mistrives

Gravhøje ødelagt i Nordjylland

søndag, 20. september 2009

Kilde: Nordjyske og Peder Størup

Kulturarvsstyrelsen giver landmand graveforbud, fordi han har forgrebet sig på flere tusinde år gamle fortidsminder.

Nordjylland

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på ødelæggelserne og er dybt rystet over ødelæggelsernes omfang. Arkæologi og beskyttet natur er her buldozet ned i et lille vandhul beliggende 110 meter over havet.

Flade Bakker vest for Frederikshavn rummer en lang række gravhøje fra bronzealderen og stenalderen. Men ikke helt så mange som for 14 dage siden. Kaj Kragkær Larsen, Ledet, har ifølge Kulturarvsstyrelsen forgrebet sig på flere af de flere tusind år gamle fortidsminder i området. Kaj Larsen har på to jordstykker ved Faurholtvej fældet træer og planeret store arealer. Det er gået hårdt ud over en håndfuld gravhøje. Læs resten i Nordjyske: Landmand pløjer gravhøje væk og Gravhøje forsvundet.

Nyt 10 februar 2010: Kaj Kragkær Larsen nægter at betale for ødelæggelserne.

Kaj Kragkær Larsen er svineavler og tidligere folketingsmedlem. Han har været medlem af bestyrelsen for Danish Crown, samt  formand for bestyrelsen i Tulip International.

Udjævning-af-gravhøje-faurholt-ved-Frederikshavn-011

Naturbeskyttelse mener: Den manglende beskyttelse af små og større skove føre til, at dele af landbruget kaster sig over disse hidtil urørte naturarealer. Ikke kun naturen forsvinder men også gravhøje og med dem Danmarks historie. Ofte kan en bulldozer på få timer ødelægge hvad der har ligget urørt hen i tusindvis af år. Der er brug for at folketinget griber ind, og får stoppet disse meningsløse ødelæggelser.

44 diger fjernet i Horsens kommune

Gift forbruget tordner i vejret

torsdag, 10. september 2009

Skrevet af Peder Størup

Forbruget af pesticider i landbruget tordner i vejret. Forbruget er steget med 20 % fra 2007 til 2008, til et årlig forbrug på 3.900 tons. Naturbeskyttelse er ikke i tvivl om, at der er en tydelig parallel mellem opdyrkning af natur og det store forbrug. Når nye arealer opdyrkes, tages sprøjtegift i brug for at få bugt med den natur, der har udviklet sig, ofte efterfulgt af et højt forbrug for at bekæmpe den frøpulje, som spirer frem i efterfølgende år. Opdyrkning af hidtil urørte naturearealer sker oftest i ådalene eller i forbindelse med beskyttede naturtyper. Dette medfører en stor risiko for afdrift af sprøjtegiften til den omkringliggende natur, eller gennem erosion til vandmiljøet.

Pressemeddelse fra miljøministeriet. Uacceptabel stigning i landbrugets pesticideforbrug

pestiicedeforbruget

Billeder er taget for få dage siden og viser sprøjtning af et tidliger urørt natuareal som nu opdyrkes for anden gang. Ikke kun landmanden får en solid dosis sprøjtegift, men også den omkringliggende natur. Det fremgår tydeligt at sprøjtegiften bæres 30 – 40 meter væk af vinden.

Landbrug ofg fødevarer fejler i pesticide påstand

Kilde DMU.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer’s miljøchef, Søren Korsholm, har ved mindst to lejligheder i debatten om landbrugets stigende forbrug af pesticider påstået, at en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, nærmest frikender pesticider for at udgøre en risiko for dyrelivet i Danmarks vandløb.

DMU frabeder sig at blive taget til indtægt for Søren Korsholms påstand. Tværtimod har en række undersøgelser foretaget af DMU m.fl. dokumenteret, at pesticider kan have negative konsekvenser for dyrelivet i vandløb (Møhlenberg m.fl. 2004, Nørum & Bjerregaard 2003, Nørum et al. 2006).

Læs resten her: Landbrug og fødevarer fejler med pesticide-påstand

Nyt fra DMU 25 september 2009: HØJERE PESTICIDFORBRUG I 2008 MILJØBELASTER MERE END 2007-FORBRUGET

Ødelæggelse af natur ved Horsens

torsdag, 10. september 2009

Skrevet af Peder Størup

Endnu et trist eksempel på den helt urimelige behandling, vores natur udsættes for, når landbrugsindustrien jagter jord til gyllen.  I dette tilfælde er det en  erosionsdal fra istiden ved Horsens, som fjernes fra landkortet. Kommunens biologer gør deres bedste for at beskytte naturen, men de må ofte se sig sat til vægs, når de brodnekar i landbrugsindustrien ruller deres maskiner ud. Miljøministeren og Folketingets miljøudvalg er orienteret om denne sag, der med al tydelighed viser, at respekten for naturen og samfundet lader meget tilbage at ønske fra landbrugets side. Den pågældende landmand havde udset sig 3 andre områder, det lykkedes kommunen at få stoppet ødelæggelsen af disse

NYT i sagen 10 september: Det er lykkedes at skaffe floraliste for overdrevet. Ligeledes er det blevet bekræftet at overdrevet aldrig har været under plov, og tidligere blev afgræsset. Skrænten og erosionsdalen er derfor omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, som et historisk overdrev.

Download PDF med avisartikler om sagen. Ring-sagen

Se også Horsens folkeblad: (kræver login).

Beviser på bordet i overdrevs-sag

Kommunen står magtesløse overfor ødelagt natur

Landmænd ved Ring pløjer istids-slugt væk


01-09-2009_1

Dalen den 1 september

06-09-2009_3

Den 6 september er næsten alt jævnet ud, og endnu et stykker natur og geologisk historie er forsvundet for eftertiden.

Luftbillede_2008_cowie

Naturområdet var på ca 15000 m2 før det blev udjævnet og ødelagt. Arealer som disse udgør ofte vigtige levesteder for truede planter og dyr.

Miljøtilstandsrapporten – Natur og Miljø 2009.

onsdag, 9. september 2009

Høringssvar til miljøtilstandsrapporten.

Tvivl om Naturbesyttelseslovens reelle beskyttelse af naturen.

Krabbeedderkop_dukat

Naturbeskyttelseslovens §3 er altafgørende for beskyttelsen af flora og fauna i det åbne land, og dermed for en sikring af biodiversiteten. I 2008 og 2009 er der rejst betydelig tvivl om den reelle beskyttelse og de beskyttede arealers tilstand. Der er stor usikkerhed om, hvor meget af det beskyttede §3 areal, der reelt er lagt under plov eller er påvirket i en sådan grad, at det ikke længere udgør et levested for flora og fauna. Naturbeskyttelse.dk har i medierne dokumenteret, at i hundredevis af naturbeskyttede arealer ikke eksisterer mere – det endelige omfang kendes dog ikke på nuværende tidspunkt.

Ovenstående støttes af en rapport fra Cowi, som efter at have undersøgt 350 §3 beskyttede naturområder på Sjælland har konstateret, at naturen i 2/3 var blevet forringet, og ifølge et masterprojekt, udarbejdet af biolog Bent Albæk, tyder alt på, at der alene i Sønderborg kommune forekommer helt op til 600 potentielle, små og store lovovertrædelser. De naturbeskyttede arealers tilstand har stor betydning for biodiversiteten, derfor bør der lægges stor vægt på det i rapporten.

DMU: Miljøtilstandsrapporten -natur og miljø 2009

Berlinske: Nyt nødråb fra naturen

Hare og agerhøns mistrives

torsdag, 30. juli 2009

Skrevet af Peder Størup Luftbilleder fra Cowie

Siden 1940 er den danske bestand af harer og agerhøns reduceret med 80-90 procent. Disse arter, der er karakteristiske for den danske natur, trives i et varieret landskab af udyrkede arealer, markskel, småskove, markveje og afgræssede marker. Den omfattende industrialisering af landbruget, som finder sted i disse år, sker desværre ofte på bekostning af naturen. Når man sammenligner luftbilleder fra før og nu, fremgår det tydeligt, at jo større landbrugene bliver, jo mindre plads bliver der til naturen. Enkelte landbrugsbedrifter er begyndt at se naturen som et aktiv og etablere eksempelvis insektvolde. Desværre er der alt for få af disse visionære landmænd, hvis positive tiltag derfor ikke batter meget mod den omfattende og stigende rydning af naturarealer industrilandbruget har på samvittigheden. Naturbeskyttelse.dk har set nærmer på de nyeste luftbilleder fra 2008 og har registreret omfattende rydninger af skove, markskel og beskyttet natur. Disse rydninger har ikke blot alvorlige konsekvenser for det danske landskab som sådan, men i ligeså høj grad også for den omtalte bestand af harer og agerhøns. Tv2 Nord har en fin artikel om tilbagegangen, årsagen og positive tiltag: Agerhønen er på herrens mark.

Jagttider: Hare og Agerhøns har brug for mere beskyttelse

1995_lille

Luftbillede fra 1995  – et godt levesteder for hare og agerhøns.

2008_lille

Luftbillede fra 2008 – Industrilandbruget er kommet til og der er sket en omfattende rydning af skov, læhegn, lysåbne biotoper, og en §3 beskyttet hede, markeret med rødt. Hovedparten af rydningerne har fundet sted inden for de seneste år – tabet af natur er markant. På papiret har vi en god naturbeskyttelse og planlov – men i praksis fungere og respekteres de ikke. Danmarks naturfrednings forening peger ligeledes på den uholdbare udvikling her. Halvdelen af al byggeri i det åbne land sker uden kontrol.

Der findes dog et alternativ til den fortsatte forarmelse af vores natur. Foreningen Frie Bønder – Levende Land peger på en landbrugsproduktion hvor der både er plads til dyreveldfærd, kvalitetsfødevarer og natur.


Kronik: Fokus på klima koster natur

lørdag, 25. juli 2009

Forfatter Michael Stoltze har skrevet en meget læsværdig Kronik i Berlinske, som burde give vores politikkere stof til eftertanke.

Klimaprostition af væreste skuffe. Politikernes og de grønne organisationers overdrevne fokus på klimakrisen betyder, at ingen tager hånd om Danmarks natur. Den politiske aftale om »grøn vækst« illustrerer, hvor galt det er fat – link til kronikken.

14 organisationer reager på §3 ødelæggelserne

lørdag, 27. juni 2009

De 14 organisationer ønsker et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens §3. Naturbeskyttelse glæder sig over den fælles udmeldning, og håber på at det kan få regeringen til at gribe ind overfor den omfattende ødelæggelse af natur.

Brevet til miljøminister Troels Lund Poulsen kan læses her

Dræning af orkideeng

mandag, 15. juni 2009

Det lykkedes Naturbeskyttelse at få stoppet dræningen af den §3 udpegede eng ved Hjørring. Engen rummer en fin bestand af orkideen kødfarvet gøgeurt.

Artikler fra Nordjyske:

hjorring_orkideeng

Dansk landbrugsindustri i krise

søndag, 17. maj 2009

Af Peder Størup

Uanset, om man vil det eller ej, udgør landbruget den største trussel mod naturen. Hidtil har den enorme kødproduktion fundet sted på bekostning af naturen og miljøet, der er ingen grund til at tro, at store svinefabrikker vil ændre på det. Det er Naturbeskyttelses klare overbevisning, at vejen frem er en lavere produktion af højere kvalitet. Det er altså ikke et spørgsmål om at afvikle landbruget, men  om at udvikle det med omtanke. Hør debatten mellem de små bønder og landbrugsindustrien i “Klima og miljø” på P1:  Danske svinefabrikker i krise

Grøn Vækst = mindre natur

fredag, 1. maj 2009

Tekst og foto af Peder Størup

img_1130

Efter en hurtig gennemgang af regeringens plan for Grøn Vækst – må det konstateres, at planen langtfra er tilstrækkelig til at stoppe den alvorlige tilbagegang af natur i Danmark. Umiddelbart lyder det jo godt med 12.000 hektar “ny” natur hvert år- frem mod 2015 – men de 75.000 hektar i 2015 batter intet i forhold til, hvad der forsvinder hvert år. Naturbeskyttelse har vurderet, at vi muligvis kan have mistet helt op til  300 – 400.000 hektar natur og udyrkede arealer til intensivt landbrugsdrift- over de seneste 15 år. Det betyder, at naturen i gennemsnit er skrumper med minst 20.000 hektar om året. Grøn Vækst -planen betyder altså reelt, at Danmark fortsat vil miste mindst 8.000 hektar natur hvert eneste år. Den behandling kan naturen ikke holde til.  Vendes udvikling ikke, vil de kommende års rapporter om dyrelivets og faunaens tilstand blive dyster læsning. Naturbeskyttelse vil snarest give sit bud på et konstruktivt udspil, som både tilgodeser klimaet, naturen og landbruget.

Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur

fredag, 1. maj 2009

Ny rapport fra naturbeskyttelse.dk  – Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur123

Rapporten skal ses som et bidrag til debatten om brakmarkers placering og
deres betydning for naturen. Baggrunden for at lave denne undersøgelse er
diskussionen mellem politikere, forskere, landbrug og naturfolk om, hvorvidt
brakmarkerne er natur eller ej. Rapporten dokumenterer, at et ikke kendt antal brakmarker under udtagningspligten har været placeret på arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Download PDF af rapporten : 12_brakrapport1

Rapporten berøre følgende:

  • Gennemgang af 11 sager
  • Tab af §3 beskyttet natur
  • Stort areal opdyrket
  • Ingen kontrol
  • Alvorlige konsekvenser for flora og fauna
  • Manglende opfyldelse af krav fra EU

Første rapport om brak på §3 beskyttet natur: Brakmarker på §3 beskyttet natur

Seneste høring om brakken den 19 maj: Experter rejserv tvivl om Grøn Vækst

Opdyrkning af beskyttet natur

tirsdag, 28. april 2009

Hør udsendelsen fra Klima og miljø den 27 marts 2009: Ringe tilsyn med beskyttet natur

En lille mose fyldt op med jord og rådne grøntsager. En blomstrende grøn eng kørt over af en plov. En stor del af de små naturarealer, som ligger rundt om i landskabet, forsvinder. Det sker selv om mange af dem er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Ved at studere luftfotos over Danmark har privatmanden Peder Størup fundet hundredevis af eksempler på naturbeskyttede vandhuller, enge og overdrev, som er dækket til eller pløjet om og gjort til landbrugsjord. Det er ulovligt at ødelægge naturbeskyttede områder. Landmændene kan blive straffet med bøde eller i værste fald fængsel i op til et år. Alligevel erkender kommunerne, der skal føre tilsyn med om loven bliver overholdt, at tilsynet er utilstrækkeligt. Formanden for teknik og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening Jens Stenbæk forklarer, at tilsynet med naturen ikke er kommet på plads efter kommunalreformen. I følge seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ved Århus Universitet er chokeret over, at beskyttelsen af naturen tilsyneladende ikke fungerer. Når de små biotoper i agerlandet forsvinder, kan det ødelægge livsvilkårene for både fugle, dyr og planter i den danske natur.

Tilrettelæggelse: Søren Carlsen og Klaus Rydahl Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget i KL, Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved DMU Århus Universitet, Troels Lund Poulsen, miljøminister, Niels Dahlgaard, landmand, Jørgen Winkler, vicepræsident i DK

Hør også P1 morgen 27 Marts 2009: Naturbeskyttede områder fordufter

Det er forbudt at inddrage de naturbeskyttede områder til agerbrug. Alligevel forsvinder en stor del af de beskyttede områder, fordi myndighederne ikke fører kontrol med dem. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, om landmændene passer på de moser og enge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens. Hvis landmanden pløjer en beskyttet mose op, kan han blive straffet med bøde. Men mange steder fungerer tilsynet ikke.

Vært: Dorthe Krogsgaard Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget

billede-170

Den lille sø som omtales i programmet. Luftbillede fra 2004, historiskkort og billede af søen 24 marts 2009. Der blev foretaget en besigtigelse af søen i 1995.

vandhul_silkeborg2

Nyt eksempel på ødelagt sø ved Silkeborg. Den lille sø er fyldt op med byggematerialer, grene og bigballer. Utroligt nok var der stadig haletusser under affaldet.


Rovfuglene forsvinder med brakkens ophør

fredag, 17. april 2009

Tekst og foto Peder Størup

musvaage_31

Konsekvenserne af brakkens ophævelse og den massive opdyrkning af tidligere udyrkede arealer begynder nu for alvor at ramme Danmarks vilde dyreliv. Dansk ornitologisk forening mener, at det kan hænge sammen med, at mange af de museædende rovfugles jagtmarker på tidligere års udyrkede brakarealer er blevet pløjet op, og at musvågernerne nu søger til vejrabatterne hvor der er chancer for at finde trafikdræbte dyr. Til Dansk ornitologisk forening udtaler Kristian Stenkjær, der er formand for foreningen Danske Herregårdsskytter, som tæller cirka 200 medlemmer:

Det er som om, at musvågerne sidder alle vegne langs vores veje. Mange af dem virker ligefrem forhutlede. Jeg har aldrig tidligere i de godt 30 år, hvor jeg som skytte har arbejdet professionelt med jagt og natur, set så mange musvåger sidde så synligt nær vejrabatterne.

- De seneste måneder har jeg fundet adskillige døde musvåger i det terræn, jeg færdes i hver dag. Det er ellers ikke noget, jeg tidligere har gjort, siger formanden for Danske Herregårdsskytter.

- Forleden kørte jeg fra Lolland til Djursland, hvor jeg særligt langs motorvejene noterede et påfaldende stort antal døde musvåger i det åbne landskab. Musvågen er normalt ikke en fugl, der bliver dræbt af biler, siger Kristian Stenkjær.

Læs hele artiklen: Flere musvåger rykker jagtmarken ud i rabatten

Naturbeskyttelse.dk er alvorligt bekymret for, at vi kun har set de første svage tegn på en alvorlig tilbagegang for flora og fauna. Det siger sig selv, at hvis fødegrundlaget forsvinder, forsvinder dyrelivet også. Desværre er opdyrkningen fortsat med uformindsket styrke dette forår, ikke kun de tvungne brakmarker bliver opdyrket, men også småskove, markskel og græsmarker forsvinder over hele landet. Skal den alvorlige tilbagegang vendes, før der sker uoprettelige skader på vores natur, kræver det at Regeringen erkender sagens alvor og får stoppet opdyrkning  af natur i Danmark  og reetableret de ødelagte naturarealer. Et groft skøn er, at Danmark har mistet mellem 300 – 400 tusinde hektar udyrkede arealer til intensivt landbrug de sidste 10 – 15 år.

Folketingets Europaudvalg gav da også fredag den 17 april 2009 en alvorlig næse til Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)  , fordi hun efter otte måneder endnu ikke har kunnet fortælle udvalget, hvordan regeringen vil undgå skader på natur og miljø på grund af EU’s ophævelse af landbrugets tvungne braklægning.

Jyllandsposten skriver: Kæmpe næse til Eva Kjer

Bag de smukke ord

torsdag, 26. marts 2009

Statsministeren ønsker et grønt Danmark. Det lyder jo  godt – men hvad er udgangspunktet, og hvordan har naturen det bag1egentlig uden for Christiansborgs tykke mure?

Radio indslag om opdyrkning af beskyttet natur. P1 morgen 27 marts 2009

Naturbeskyttelse.dk har gennem det seneste år arbejdet med at undersøge, om Naturbeskyttelsesloven overholdes. Det har vist sig, at den “grønne natur” har det rigtigt skidt, mens de “grønne kornmarker”  har det rigtig godt og hastigt breder sig indover de §3-beskyttede naturarealer. Med andre ord: Danmarks natur har det ikke godt. Presset på naturen er så stort, at den hastigt skrumper i disse år, mens politikere, landbrug og forskere diskuterer vandmiljøplaner, bræmmer, pesticidekrav, landbrugsgodkendelser,  økologi, grøn vækst og meget andet godt. Download PDF af artiklen: Bag de smukke ord

Ny undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk

onsdag, 4. marts 2009


Beskyttede søer opdyrkes på Lolland

Naturbeskyttelse har set nærmere på, hvorvidt loven om §3 beskyttede søer og vandhuller respekteres. Der er desværre fundet bekymrende mange eksempler på, at disse vigtige biotoper er blevet ødelagte og opdyrkede – til trods for, at de i årtier har været beskyttede af loven. Der er primært set på områder i Lolland og Gulborgsund kommune i denne undersøgelse. 230109_so_rapport