EU-Kommissionen har nu stævnet Danmark for ikke at leve op til Vandrammedirektivet. Danmark har ikke overholdt  direktivets artikel 13 og 15, der siger, at medlemslandene skulle have udarbejdet vandplanerne inden 22. december 2009 og senest 22. marts 2010 have sendt de endelige vandområdeplaner til Kommissionen.

EU’s miljøkommissær, Janez Potočniks i april varslede i april, at Kommissionen ville stævne Danmark for ikke at leve op til tidsfristerne i vandrammedirektivet.  7 juli modtog Miljøministeriet den officielle stævning. Regeringen skal inden 17. september svare på stævningen, men allerede nu er embedsmand fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Miljøministeriet ved at nedsætte en procesdelegation, som skal forberede den kommende retssag.

De danske vandplaner var som bekendt i høring i foråret, men er endnu ikke vedtaget. Regeringen stiler mod at vedtage vandplanerne i løbet af efteråret. Lykkes det at få vandplanerne færdige, bliver det næste store spørgsmål om regeringens  vandplanerne kan leve op til EU`s  målsætninger og miljømål.

Naturbeskyttelsen.dk vurdere at det langtfra er sikkert, at EU vil acceptere regeringens reducere målsætninger fra de 19.000 tons  til 9000 tons kvælstof. Ikke mindst set i lyset af at Miljøministeriet og   miljøcentre i 2009, lavede en indledende basisberegning som nåede frem til et reduktionsbehov på 30.582 ton.

Yderliger er det betænkeligt at de 8000 tons faktisk er et efterslæb fra Vandmiljøplan III. Planen slog blandt andet fejl, fordi landbruget ikke frivilligt etablerede randzoner. Et lidt groft regnestykke viser altså at regeringen vil reducere kvælstof tabet med 1 tons, udover det der skulle have været reduceret i vandmiljøplan III fra 2004.

Kilde Politikken

Femten millioner danske grise, fire millioner æglæggende høns og hovedparten af alt kødkvæg og malkekøer vokser i dag op på genmodificeret soja eller majs dyrket i udlandet. »I udgangspunktet kan man gå ud fra, at der er genmodificeret foder i alle foderblandinger til konventionelle slagtesvin og æglæggende høns«, siger chefkonsulent Bruno Sander fra landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Vi spiser gen-kød i stor stil – vi ved det bare ikke

Naturbeskyttelse.dk mener: Ønsker man ikke at købe kød opfedet på GMO-foder, ligger løsningen lige for. Køb økologisk eller fra de små gårdbutikker som sælger kød fra dyr på græs opfedet med eget foder. Udover at sikre sit helbred, biddrager de græssende dyr også til en sikre af vores vilde natur beskyttelse i Danmark. Det skal bemærkes at der er stor uenighed om risikoen ved at spise kød opfedet på GMO-foder.

Eksempel på kød fra græsningslaug, som findes over hele landet.

Kød fra den økologiske producent Hanegal

Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh mener at Dansk landbrug bør fokusere mindre på stordrift og mere på kvalitet. I en artikel i tidskrift for Landøkonomi, nr. 2, juni 2010 uddyber han hvorfor der skal skiftes spor. Download artiklen her. Har_dansk_landbrug_valgt_et_forkert_spor

Han er af den overbevisning, at dansk landbrug skal leve op til tre opgaver:

• Landbruget skal sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold.
• Landbruget skal sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris.
• Landbruget skal leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

På ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professoren.

Mindre bedrifter

Søren Kjeldsen-Kragh taler for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer.

- Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion, siger han.

Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere.

Der skal satses på på mindre enheder og mere kvalitet. Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle

Tekst og foto af Peder Størup.

En fredning af haren og agerhønen kan være nødvendige tiltag, men det er formålsløst at frede disse hidtil almindelige arter, hvis man ikke gør noget for at sikre deres levesteder.

Man skal være meget opmærksom på at en fredning vil give en falsk billede af hvordan haren og andre arter trives. En eventuelt fredning bør iværksættes når livsvilkårene er forbedret. Det virkelige problem er den markante forandring af vores natur og landskab, som industrilandbruget har medført de seneste 10 – 15 år. Store monotone marker breder sig – derfor forsvinder flora og fauna. Vil Miljøministeren virkelig gøre noget, skal naturen og landskabet beskyttes – ellers vil flere arter følge i harens fodspor og uddø.

Red haren og agerhønen

Håndsrækning til den truede hare

Haren og agerhønen mistrives

Kilde: Nordjyske og Peder Størup

Kulturarvsstyrelsen giver landmand graveforbud, fordi han har forgrebet sig på flere tusinde år gamle fortidsminder.

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på ødelæggelserne og er dybt rystet over ødelæggelsernes omfang. Arkæologi og beskyttet natur er her buldozet ned i et lille vandhul beliggende 110 meter over havet.

Flade Bakker vest for Frederikshavn rummer en lang række gravhøje fra bronzealderen og stenalderen. Men ikke helt så mange som for 14 dage siden. Kaj Kragkær Larsen, Ledet, har ifølge Kulturarvsstyrelsen forgrebet sig på flere af de flere tusind år gamle fortidsminder i området. Kaj Larsen har på to jordstykker ved Faurholtvej fældet træer og planeret store arealer. Det er gået hårdt ud over en håndfuld gravhøje. Læs resten i Nordjyske: Landmand pløjer gravhøje væk og Gravhøje forsvundet.

Nyt 10 februar 2010: Kaj Kragkær Larsen nægter at betale for ødelæggelserne.

Kaj Kragkær Larsen er svineavler og tidligere folketingsmedlem. Han har været medlem af bestyrelsen for Danish Crown, samt  formand for bestyrelsen i Tulip International.

Naturbeskyttelse mener: Den manglende beskyttelse af små og større skove føre til, at dele af landbruget kaster sig over disse hidtil urørte naturarealer. Ikke kun naturen forsvinder men også gravhøje og med dem Danmarks historie. Ofte kan en bulldozer på få timer ødelægge hvad der har ligget urørt hen i tusindvis af år. Der er brug for at folketinget griber ind, og får stoppet disse meningsløse ødelæggelser.

44 diger fjernet i Horsens kommune

Skrevet af Peder Størup

Endnu et trist eksempel på den helt urimelige behandling, vores natur udsættes for, når landbrugsindustrien jagter jord til gyllen.  I dette tilfælde er det en  erosionsdal fra istiden ved Horsens, som fjernes fra landkortet. Kommunens biologer gør deres bedste for at beskytte naturen, men de må ofte se sig sat til vægs, når de brodnekar i landbrugsindustrien ruller deres maskiner ud. Miljøministeren og Folketingets miljøudvalg er orienteret om denne sag, der med al tydelighed viser, at respekten for naturen og samfundet lader meget tilbage at ønske fra landbrugets side. Den pågældende landmand havde udset sig 3 andre områder, det lykkedes kommunen at få stoppet ødelæggelsen af disse

NYT i sagen 10 september: Det er lykkedes at skaffe floraliste for overdrevet. Ligeledes er det blevet bekræftet at overdrevet aldrig har været under plov, og tidligere blev afgræsset. Skrænten og erosionsdalen er derfor omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, som et historisk overdrev.

Download PDF med avisartikler om sagen. Ring-sagen

Se også Horsens folkeblad: (kræver login).

Beviser på bordet i overdrevs-sag

Kommunen står magtesløse overfor ødelagt natur

Landmænd ved Ring pløjer istids-slugt væk

Dalen den 1 september

Den 6 september er næsten alt jævnet ud, og endnu et stykker natur og geologisk historie er forsvundet for eftertiden.

Naturområdet var på ca 15000 m2 før det blev udjævnet og ødelagt. Arealer som disse udgør ofte vigtige levesteder for truede planter og dyr.