EU’s miljøkommissær, Janez Potočniks i april varslede i april, at Kommissionen ville stævne Danmark for ikke at leve op til tidsfristerne i vandrammedirektivet.  7 juli modtog Miljøministeriet den officielle stævning. Regeringen skal inden 17. september svare på stævningen, men allerede nu er embedsmand fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Miljøministeriet ved at nedsætte en procesdelegation, som skal forberede den kommende retssag.

De danske vandplaner var som bekendt i høring i foråret, men er endnu ikke vedtaget. Regeringen stiler mod at vedtage vandplanerne i løbet af efteråret. Lykkes det at få vandplanerne færdige, bliver det næste store spørgsmål om regeringens  vandplanerne kan leve op til EU`s  målsætninger og miljømål.

Naturbeskyttelsen.dk vurdere at det langtfra er sikkert, at EU vil acceptere regeringens reducere målsætninger fra de 19.000 tons  til 9000 tons kvælstof. Ikke mindst set i lyset af at Miljøministeriet og   miljøcentre i 2009, lavede en indledende basisberegning som nåede frem til et reduktionsbehov på 30.582 ton.

Yderliger er det betænkeligt at de 8000 tons faktisk er et efterslæb fra Vandmiljøplan III. Planen slog blandt andet fejl, fordi landbruget ikke frivilligt etablerede randzoner. Et lidt groft regnestykke viser altså at regeringen vil reducere kvælstof tabet med 1 tons, udover det der skulle have været reduceret i vandmiljøplan III fra 2004.

Der er så dejlig ude på landet med enge, moser, heder og overdrev. Men alt for ofte pløjer landmanden det dejlige op.

Brandærgerligt
Det er brandærgerlig, siger miljøkoordinator Annette Madsen fra Norddjurs Kommune. 7 til 8 procent af kommunen er enge, moser, heder  og overdrev, og sidste sommer og denne sommer har kommunen været i gang med at tjekke de områder. 10 procent af arealerne er blevet drænet, pløjet og dyrket, og det er ikke lovligt.

Naturen forsvinder
Annette Madsen fra Norddjurs Kommune ærgrer sig over, at der går natur tabt. Kommunen kan godt forlange, at landmanden retablerer naturen, men det kan tage mange år at gøre det. I Djurslands Landboforening kan konsulent Lars Gleerup godt se problemet. Han tror, at det ofte skyldes uvidenhed hos landmændene, eller at det er svært at finde ud af, hvilke arealer de ikke må røre. Lars Gleerup har faktisk ved flere lejligheder talt med store bogstaver om det her til landmændene, og han mener, at landboforening måske skal tage sagen op igen med medlemmerne.

Skal koste dyrt
Annette Madsen fra Norddjurs Kommune kunne godt tænke sig  i højere grad at kunne ramme synderne blandt landmændene på pengepungen. Hvis en landmand pløjer for tæt på en bæk eller en å kan det koste både bøde og færre penge i tilskud fra EU. Men det gælder ikke når ploven sættes i enge, moser eller heder, der skal beskyttes ifølge loven.

Landmænd pløjer natur op i Norddjurs

Femten millioner danske grise, fire millioner æglæggende høns og hovedparten af alt kødkvæg og malkekøer vokser i dag op på genmodificeret soja eller majs dyrket i udlandet. »I udgangspunktet kan man gå ud fra, at der er genmodificeret foder i alle foderblandinger til konventionelle slagtesvin og æglæggende høns«, siger chefkonsulent Bruno Sander fra landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Vi spiser gen-kød i stor stil – vi ved det bare ikke

Naturbeskyttelse.dk mener: Ønsker man ikke at købe kød opfedet på GMO-foder, ligger løsningen lige for. Køb økologisk eller fra de små gårdbutikker som sælger kød fra dyr på græs opfedet med eget foder. Udover at sikre sit helbred, biddrager de græssende dyr også til en sikre af vores vilde natur beskyttelse i Danmark. Det skal bemærkes at der er stor uenighed om risikoen ved at spise kød opfedet på GMO-foder.

Eksempel på kød fra græsningslaug, som findes over hele landet.

Kød fra den økologiske producent Hanegal

Naturbeskyttelse.dk deler ikke Dansk Energis, Concitos og Landbrug & Fødevarers begejstring for biomasse.

Af følgende grunde:

• Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion, alene for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

• Allerede nu oplever vi en tendens til, at jagten på træmasse rammer naturen og landskabet. Levende hegn og skove fjernes gratis, for at ende i kraftvarmeværkernes ovne, hvor CO2 frigives. Levende hegn udgør vigtige spredningskorridorer, og det døde ved i skoven er altafgørende for at stoppe tabet af biodiversitet.

• Import og export af biomasse vil og kan aldrig blive bæredygtigt på forsvarlig vis. Det er ressourcekrævende, og muligheden for snyd og misbrug som følge af rovdrift på eksisterende natur vil være en kilde til evig diskussion og kritik.

Naturen er løsningen

Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste  50 – 100 år kunne trække store mængder CO2 ud af  atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af  andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som  kan levere rigtig bæredygtig energi –  og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

De tre aktørers forslag er udtryk for panikløsninger motiveret af økonomisk vinding. Det gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

I dag offentliggør Videncenter for Svineproduktion en prognose, der nedjusterer de forventede resultater til minus 47 kr. pr gris i 2010 og minus 125 kr. i 2011.

Fra Energistyrelsen:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker

Fra starten af 90’erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90’erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Altinget.dk Biomasse er ikke løsningen

Opdyrkede braklagte jorde omkring dette hus, skabte meget voldsomme oversvømmelser da den naturlige tilbageholdes af vandet var blevet ødelagt.

P1 Miljøreportagen: En selvskabt plage

Hent PDF: Når marken bliver våd

Landbruget forsøger at give naturen og samfundet skylden, eksempelvis i udsendelsen fra TV2 Fyn. Fyn bliver oversvømmet

Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh mener at Dansk landbrug bør fokusere mindre på stordrift og mere på kvalitet. I en artikel i tidskrift for Landøkonomi, nr. 2, juni 2010 uddyber han hvorfor der skal skiftes spor. Download artiklen her. Har_dansk_landbrug_valgt_et_forkert_spor

Han er af den overbevisning, at dansk landbrug skal leve op til tre opgaver:

• Landbruget skal sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold.
• Landbruget skal sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris.
• Landbruget skal leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

På ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professoren.

Mindre bedrifter

Søren Kjeldsen-Kragh taler for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer.

- Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion, siger han.

Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere.

Der skal satses på på mindre enheder og mere kvalitet. Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle

Det har kostet flere hundredtusinder fisk på en strækning af 20 kilometer af Uggerby Å livet, at en landmand torsdag ved et uheld lukkede store mængder gylle ud i det nordjyske vandløb.

DR P4 Nordjylland oplyser, at forureningen primært har ramt fiskeynglen, og at lystfiskernes mangeårige arbejde med et genoprette en bestand af bækørreder er sat 5-10 år tilbage.

Naturbeskyttelse.dk finder det ubegribeligt, at samfundet og naturen gang på gang skal stå model til de voldsomme forureninger med gylle. Så længe bøderne og straffen ikke svarer til det tab samfundet og naturen lider, vil udslipene fortsætte. Hvor slemt skal det være før regeringen beslutter sig for at gribe ind, og erkender at intensiv landbrug og sårbar natur ikke er en forenelig størrelse.

Gylleudslippet i Nordjylland

»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk … af Hans Meltofte.

Fæfjærter og krøller på halen

Dyrevelfærden halter. Koteletten har kødsår, tykstegen tyndskid, og Brugsens slagtersvende får ris. Dyrene lider ude i staldende, og det er et kendt faktum for de fleste, selv om de samme fleste formentlig ikke har nogen fornemmelse af, hvor ekstreme lidelser der egentlig er tale om. Fæfjærter og krøller på halen af Rikke Henriksen.

En fredning af haren og agerhønen kan være nødvendige tiltag, men det er formålsløst at frede disse hidtil almindelige arter, hvis man ikke gør noget for at sikre deres levesteder.

Man skal være meget opmærksom på at en fredning vil give en falsk billede af hvordan haren og andre arter trives. En eventuelt fredning bør iværksættes når livsvilkårene er forbedret. Det virkelige problem er den markante forandring af vores natur og landskab, som industrilandbruget har medført de seneste 10 – 15 år. Store monotone marker breder sig – derfor forsvinder flora og fauna. Vil Miljøministeren virkelig gøre noget, skal naturen og landskabet beskyttes – ellers vil flere arter følge i harens fodspor og uddø.

Red haren og agerhønen

Håndsrækning til den truede hare

Haren og agerhønen mistrives

Kulturarvsstyrelsen giver landmand graveforbud, fordi han har forgrebet sig på flere tusinde år gamle fortidsminder.

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på ødelæggelserne og er dybt rystet over ødelæggelsernes omfang. Arkæologi og beskyttet natur er her buldozet ned i et lille vandhul beliggende 110 meter over havet.

Flade Bakker vest for Frederikshavn rummer en lang række gravhøje fra bronzealderen og stenalderen. Men ikke helt så mange som for 14 dage siden. Kaj Kragkær Larsen, Ledet, har ifølge Kulturarvsstyrelsen forgrebet sig på flere af de flere tusind år gamle fortidsminder i området. Kaj Larsen har på to jordstykker ved Faurholtvej fældet træer og planeret store arealer. Det er gået hårdt ud over en håndfuld gravhøje. Læs resten i Nordjyske: Landmand pløjer gravhøje væk og Gravhøje forsvundet.

Nyt 10 februar 2010: Kaj Kragkær Larsen nægter at betale for ødelæggelserne.

Kaj Kragkær Larsen er svineavler og tidligere folketingsmedlem. Han har været medlem af bestyrelsen for Danish Crown, samt  formand for bestyrelsen i Tulip International.

Naturbeskyttelse mener: Den manglende beskyttelse af små og større skove føre til, at dele af landbruget kaster sig over disse hidtil urørte naturarealer. Ikke kun naturen forsvinder men også gravhøje og med dem Danmarks historie. Ofte kan en bulldozer på få timer ødelægge hvad der har ligget urørt hen i tusindvis af år. Der er brug for at folketinget griber ind, og får stoppet disse meningsløse ødelæggelser.

44 diger fjernet i Horsens kommune