Arkiv for kategorien ‘natur’

Ødelagt Favreskov natur op i folketinget

lørdag, 7. august 2010

Kilde Midtjyllands Avis.

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Ikke nok oplysning om ødelæggelse af § 3-natur?

torsdag, 15. juli 2010
Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk undrer sig noget over, at miljøministeren mener, der endnu ikke findes viden nok om ødelæggelse af vores natur. Dertil må det konstateres, at næsten 2 år efter at Naturbeskyttelse.dk har rettet fokus på, at naturen bliver ødelagt, er der intet aktivt sket for at stoppe ødelæggelserne.  Det er regeringens ansvar, at national og international lovgivning bliver overholdt. Det er ansvarspådragende ikke at gøre noget hvis man har viden. Det er meget svært at tro, at den viden ikke foreligger i Miljøministeriet.

Folketinget: Spørgsmål S 2384 : Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at op imod 15 pct. af § 3-naturen er blevet pløjet op?

Spørger: Per Clausen

20. juni 2010 kl. 21:50
Vi kender ikke resultaterne endnu, og ministeren vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Ministeren lægger vægt på en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.
Ministeren Karen Ellemann svarer på S 2384 :
Jeg har kunnet læse i pressen, at Danmarks Naturfredningsforening harfået udarbejdet en rapport, og har i den sammenhæng også set omtalt, at forfatterne vurderer, at op mod 15 % af § 3-naturen er forsvundet i visse egne, og at det i gennemsnit drejer sig om 7-8 % af landets § 3-natur. Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet er i gang med et omfattende service-eftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3, der består af en række analyser og informations initiativer. En af analyserne vedrører netop § 3-registreringernes kvalitet. Når analyserne foreligger senere på året, vil jeg tage stilling til, hvordan vi skal arbejde videre med resultaterne.

Vi kender ikke resultaterne endnu, og jeg vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Jeg lægger vægt på, at vi får en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.

Forskellen på en brakmark og kornmark

lørdag, 15. maj 2010

Tekst og foto af Peder Størup

oje_musvaage

For 2 år siden lagde vi 10 hektar intensivt drevet agerjord brak. Forleden morgen gik jeg en tur op til marken. Rent tilfældigt stillede jeg mig i skellet mellem de 2 marker – den ene, som nu var braklagt, og den anden, som fortsat er intensivt dyrket med korn. Jeg gjorde følgende iagttagelser i løbet af 5 -10 minutter på de 2 arealer.

Brakmarken:

  • 1 drægtig rå
  • 1 meget lys musvåge siddende i stort træ
  • 1 hare
  • 2 agerhøns, rastende
  • 1 fasankok
  • Stenpigger siddende på marksten
  • 4 -5 lærker
  • Adskillige duer

Kornmarken:

  • 2 krager som pirkede i jorden
  • 1 lærke i luften
  • 1 overflyvende due

Det gav stof til eftertanke, da jeg lidt senere fik min morgenkaffe.

Kronikker: Naturen og Dyrevelfærd

tirsdag, 11. maj 2010

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk …

»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk … af Hans Meltofte.

Fæfjærter og krøller på halen

Dyrevelfærden halter. Koteletten har kødsår, tykstegen tyndskid, og Brugsens slagtersvende får ris. Dyrene lider ude i staldende, og det er et kendt faktum for de fleste, selv om de samme fleste formentlig ikke har nogen fornemmelse af, hvor ekstreme lidelser der egentlig er tale om. Fæfjærter og krøller på halen af Rikke Henriksen.

Ny blog om naturen

onsdag, 28. april 2010

Skærmbillede-2010-04-29-kl.-10.39.24Michael Stoltze har oprette en ny blog. Dansknatur er en samfundskritisk, konsktruktiv blog, der skal skabe debat om Danmarks udvikling og sætte samspillet mellem natur og mennesker til debat.

Udviklingen har gjort vold på en del af Danmarks særpræg og poesi. Mange steder er livet på landet blevet ulideligt på grund af landskabsødelæggelser og gyllestank. Det er en væsentlig grund til, at Danmark udvikler sig skævt.

Min vision er et Danmark, der er smukt, poetisk og varieret. Danmark skal genoprettes til et land, der er helt og ikke delt. I Danmark skal livet på landet være lige så attraktivt som livet i byen. Danmarks landbrug skal være produktivt, kvalitetsbevidst og miljøvenligt. Danmark skal ikke lugte af lort. Vi skal frem til en natur, et landskab og et landbrug, vi kan være bekendt. Ja, ligefrem stolte af skriver Stoltze .  Link til hjemmesiden: Dansknatur’s Blog

Rødlisten er opdateret – 427 arter er truet

søndag, 18. april 2010

5_kolle

Revisionen af Den danske Rødliste, som har stået på siden 2003, er nu tilendebragt. Status for alle gennemgåede arter viser at godt hver fjerde af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Den største gruppe, nemlig hver femte af alle arter, lever i tilknytning til skov. Her er hver tredje art kategoriseret som truet eller forsvundet fra den danske natur. Samtidig viser status, at det er specialiserede arter i skove og på overdrev som er mest truede.

Rødliste: Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede.

Natur og Miljø 2009 om braklægning

tirsdag, 19. januar 2010

Kilde: DMU, Natur og Miljø 2009. Foto Peder Størup

80 % af det tidligere braklagte areal, svarende til 115.000 ha, er blevet opdyrket fra 2007 til 2009.

Brakmark_8Brakmark fra Linådalen ved Silkeborg i 2007.

Ophøret af brakken

Opdyrkning af en stor del af det tidligere brakareal i Danmark vurderes at føre til, at pesticidforbruget, fosfortilførslen til vandløb og søer, kvælstofudvaskningen og udledningen af ammoniak og CO2 fra landbruget vil stige. Samtidig vil naturværdierne på de oppløjede brakarealer forsvinde, og brakarealets betydning som levested, spredningskorridor og bufferzone reduceres. Denne udvikling vil bl.a. modvirke Danmarks mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010, målet om at reducere kvælstof- og fosfortilførslen til vandløb og søer samt modvirke målet om en reduktion af forbruget af pesticider. I regeringens aftale om Grøn Vækst fra 2009 præsenteres tiltag som skal modvirke den effekt, som brakophøret har haft på natur og miljø, bl.a. gennem nye reduktionsmål for fosfor- og kvælstofudledning og etablering af 10 meter sprøjte- og gødningsfri randzoner langs vandløb og søer .

Om braklægningen

Siden 1993 har landbruget i EU været pålagt at udtage jord, hvor der ikke måtte dyrkes afgrøder. Ordningen blev indført for at mindske fødevareproduktionen, men brakmarkene har derudover fået betydning for naturen, da de fungerer som levesteder og spredningsveje for dyr og planter og udgør en beskyttende bufferzone, når de ligger mellem en dyrket mark og et naturområde . Som en reaktion på global fødevaremangel stoppede EU imidlertid brakforpligtelsen fra 2008. Braklægning har været benyttet i dansk landbrug igennem tiderne for ikke at udpine landbrugsjorden. Man lader en mark ligge udyrket hen. De planter, der skyder op i løbet af året, bliver pløjet ned i det nye skifte og indgår som plantenæring for de næste afgrøder. Denne metode er efterhånden blevet erstattet helt af brugen af handels- og husdyrgødning.

Natur og Miljø 2009, læs hele afsnittet her: Om braklægningen

Støtte til at dyrke ødelagt natur

onsdag, 16. december 2009

Kilde Altinget.

NATUR: Loven hindrer ikke, at landmænd søger støtte til at opdyrke beskyttede §3-områder. To nye undersøgelser viser, at mange §3-områder er forsvundet. Landbruget efterlyser bedre registrering.

Naturbeskyttelsesloven beskytter ikke §3-naturen. Der mener Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk. Han har i to nye undersøgelser fundet næsten 700 tilfælde af ødelagt §3-natur i henholdsvis Jammerbugt, Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Peder Størup mener ligefrem, at natur-ødelæggelserne i nogle tilfælde finder sted med statsstøtte. Der sker fordi, FødevareErhverv ikke tjekker, om et område er §3-beskyttet, når en landmand søger støtte til dyrkning. Kun hvis området ligger i et Natura 2000-område, bliver der taget stikprøver. Det betyder, at landmænd kan få støtte til at opdyrke enge og overdrev, som egentlig burde være beskyttede.

“Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt,” siger Peder Størup.

I FødevareErhvervs Kontrolkontor bekræfter man, at områder, der er udlagt som §3-natur og beliggende uden for Natura 2000-områder, ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Læs resten her: Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur.

Læs også artiklerne fra Nordjyske:

Jammerbugts natur pløjes op

Antallet af naturovergreb overrasker

Naturen skal sikres først

onsdag, 9. december 2009

Af Peder Størup, bragt i Jyllandsposten

Miljøministeriet har for årene 2010-2015 afsat en mia. kr. til nye vådområder, dog primært finansieret af EU. Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først.

I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i hundredvis af beskyttede naturarealer, som i dag er blevet til intensivt dyrkede marker.

Den udvikling truer ikke kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark.

Uden de små naturlommer vil de større naturområder komme til at ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter vil ikke finde sted. Kort sagt er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis vi ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning for at skabe mere natur og fjerne næringsstoffer, mens industrilandbruget i den anden ende fjerner natur?

Læs resten her: Naturen skal respekteres

Svar fra landbruget: Giv os penge til at pleje naturen

Svar fra  Peder Størup: Det haster med beskyttelse af Danmarks natur

Det er positivt, at Ib W. Jensen, formand for Familielandbruget,  og Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen,  i Landbrug & Fødevarer erkender (JP 13/12/09), at vores natur ikke har det godt, og at det haster med at få vendt udviklingen. Det er dog nødvendigt at påpege, at landbrugsdriften  ikke har skabt naturen,  sådan som der gives indtryk af – men at landbrugsdriften på enge og overdrev tidligere har været så skånsom, at den oprindelige flora og fauna har kunnet overleve. Denne skånsomme drift har imidlertid  forandret sig drastisk med industrilandbrugets udvikling, primært over de seneste 20 år. Dette er sket, uden at man har sikret naturen ordentlig beskyttelse, derfor kan vi ikke stoppe tilbagegange i  biodiversiteten.

Hørt Miljømagasinet om harens tilbagegang: Haren en truet dyreart

Tilstandsrapport: Danmarks Natur og Miljø 2009

onsdag, 2. december 2009

Kilde: DMU, Natur og Miljø 2009.

Om biodiversiteten: Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer

Intet tyder på at Danmark vil kunne opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, inden 2010. Naturen går fortsat tilbage i skovene, i den lysåbne natur og i landbrugslandet. Noget tilsvarende gør sig gældende i vores havområder. Derimod ses fremgang i vandløb og søer, hvor der er blevet flere rentvandsarter og klarere vand. Det fremgår af Natur og Miljø 2009, den femte danske miljøtilstandsrapport, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort. Biodiversitet

Natur og miljø 2009

Læs vores høringssvar her.

Der er penge i at passe på naturen

søndag, 22. november 2009

Kilde Ritzau, foto Peder Størup.

Tordenskyer_3Alle er afhængige af naturen, og derfor koster det dyrt at nedbryde økosystemet. Det kan betale sig, at tage hensyn til naturen, slår en ny rapport bestilt af EU-Kommissionen fast. Et velfungerende økosystem er faktisk afgørende for den økonomiske udvikling.

Rapporten viser, at der kan være mange penge at spare ved at investere i naturbeskyttelse. Naturen sikrer nemlig fri adgang til blandt andet rent vand og naturlig klimaregulering, og det er ofte billigere at sikre økosystemet, end at skulle investere i teknologiske løsninger.

Rapporten slår fast, at udgifterne til naturbeskyttelsesprogrammer ofte bliver tjent ind igen, endda med et højere udbytte.

- Vi må lære at værdsætte naturen for at kunne beskytte den mere effektivt. Alt for ofte betragtes naturen som værende af lille eller ingen økonomisk relevans. Men sandheden er, at den opretholder og underbygger vores økonomi og samfund, siger Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær.

Men det er ikke nemt at overbevise de virksomheder, der medvirker til at nedbryde økosystemet om, at det kan betale sig at lade være. Det skyldes, at de naturlige goder er gratis, mener Pavan Sukhdev, der har ledet forskningen bag rapporten.

- Man kan ikke se den økonomiske betydning af økosystemer og biodiversitet. Det er en af hovedårsagerne til den alarmerende udvikling til trods for deres vigtige økonomiske samfundsværdi, siger Pavan Sukhdev.

Rapporten opfordrer derfor til, at der på politisk plan arbejdes intensivt for at sikre en bedre forståelse for vigtigheden af økosystemet og biodiversitet. Det skal også sikre, at klimaforandringerne begrænses.

Find rapporten her: The Economics of Ecosystems and Biodiversity

Flere ressourcer til kommunernes miljøafdelinger

onsdag, 18. november 2009

Skrevet af Peder Størup

Fyrkat_4I dette tilfælde er landskabet buldozet væk forud for opdyrkning. Mariagerfjord kommune 800 meter fra vikingeborgen Fyrkat.

Presset på naturen har aldrig været større – derfor står kommunerne med en langt større opgave end den, amterne havde. Skal naturen ikke fortsat tabe terræn, er der derfor behov for en kraftig skærpelse af Plan- og Naturbeskyttelsesloven – men det forudsætter, at der bliver afsat langt flere ressourcer til håndhævelse af loven.

Kommunerne overtog tilsynet med naturen i 2007 på det absolut værst tænkelige tidspunkt, som følge af:

  • Høje jordpriser – drevet af jagten på jord til gyllen.
  • Høje kornpriser, som gjorde det mere rentabelt at opdyrke de dårligste jorde.
  • Strukturudvikling i industrilandbruget mod stadig større marker.
  • Kraftigere maskiner, som på kort tid kan fjerne eller dræne arealer, som ligger i vejen for markdriften, såsom diger og vandhuller.

Set i lyset af ovenstående gør kommunernes sagsbehandlere det mindst lige så godt, eller skidt om man vil, som mange af amterne gjorde det. Der er ofte masser af god vilje i kommunernes miljøafdelinger – men ressourcerne og den politiske prioritering af landbrugsgodkendelserne har presset biologerne til at lægge natursagerne nederst i bunken.

Der er et akut behov for, at kommunernes miljøafdelinger tilføres flere ressourcer, målrettet tilsyn med beskyttet natur. Dette bør suppleres med placering af et overordnet tilsyn hos miljøcentrene, som primært skal tage udgangspunkt i kontrol på baggrund af sattelit- eller flyfotos som den Naturbeskyttelse.dk foretager.

Det billigeste og bedste ville selvfølgelig være, om bygherrer og ikke mindst landbruget og  begyndte at respektere den 18 år gamle naturbeskyttelseslov.

Prioritering af natur og miljø i højsædet

lørdag, 14. november 2009
Kilde: Ingeniørforeningen, IDA
Tre ud af fire danskere mener, at det er vigtigt med lokal prioritering af miljø og natur, men troen på lokalpolitikerne kan sikre en tilfredsstillende løsning er ikke stor. Det viser en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA.

Forud for kommunalvalget på tirsdag har Ingeniørforeningen taget pulsen på danskernes holdning til, hvordan de mener kommunalpolitikerne prioriterer indsatsen omkring naturbevarelse og beskyttelse af dyre- og planteliv, miljø og naturområder.

Resultaterne viser med al tydelighed, at danskerne mener, at det absolut er en lokal opgave, og det glæder formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og klima, Søren Skibstrup Eriksen.

”Det er en kraftig opbakning blandt danskerne til, at der på kommunalt niveau arbejdes målrettet med at sikre dyre- og planteliv samt miljøet generelt. Det er ikke uvæsentligt da, mange af disse opgaver nu ligger i kommunen,” siger han.

Natur_ida_1

Læs resten: Priotering af natur og miljø i højsædet

Danmarks Naturfredningsforening i offensiven

lørdag, 7. november 2009

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år haft fokus på beskyttelsen af vores natur – eller rettere den manglende beskyttelse. Det er lykkedes, at få skabt opmærksomhed på tabet af natur, men den politiske vilje til at stoppe ødelæggelserne har manglet.

Derfor er det glædeligt at Danmarks Naturfredningsforening, nu for alvor går i offensiven. Hør og se:

Hør også:

2004_1Luftbillede 2004

2008_2Luftbillede 2008

2008_§3_3Luftbilleder med markering af de beskyttede naturarealer. Ca 25.000 m2.

Historisk_kort_4Historisk kort med angivelse af mose og sø.

50.000 hektar blev til sølle 700

onsdag, 4. november 2009

Tekst Peder Størup

Midvejsevalueringen af vandmiljøplan III tegner et dyster billede af den danske miljøindsats.

Naturbeskyttelse.dk arbejder målrette for at beskytte den eksisterende natur, men forsøger også at overbevise politikkerne om, at naturen har brug for mere plads hvis tilbagegange af flora og fauna skal bremses. Derfor er det meget bekymrende, at de 50.000 ha beskyttelseszoner ned til søer og vandløb kun er blevet til sølle 700 ha. Det er specielt alvorligt set i lyset af, at mere end 150.000 tusinde hektar udyrkede arealer er blevet opdyrket de seneste 2 år. Dertil kommer de omfattende opdyrkninger at beskyttet natur som klarlægges i disse måneder.

Stadigvæk for meget N

De væsentligste resultater i forbindelse med effekterne på miljøet viser, at:

  • der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003 til 2007
  • fosforoverskuddet er reduceret med ca. 6.500 tons P i perioden fra 2001/02 til 2007/08. Det svarer til en reduktion på cirka 23 procent. Delmålet om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes herved at blive nået
  • etablering af 50.000 ha nye randzoner til vandløb og søer vil langtfra blive opfyldt.

Link til rapporten: Overblik over Vandmiljøplan-resultater i ny rapport

Sådan – hjælper du den lille natur

onsdag, 4. november 2009

Mens kommunernes miljømedarbejdere har travlt med at behandlefugleognatur nye miljøtilladelser til landbruget, så ruller landmændene selv ud med deres store maskiner og fjerner de sidste rester af natur i agerlandet. Sådan er situationen – sat på spidsen – lige nu i dagens Danmark.

Kommunerne har mange steder ikke styr på de små beskyttede naturområder. Der er masser af god vilje i kommunernes miljøafdelinger, men opgaven er uoverskuelig med de nuværende ressourcer. Derfor er der mere end nogensinde brug for private ildsjæle til at holde øje med naturen i nærområdet.

Læs resten af artiklen og vedledningen i bladet FugleogNatur fra Dansk Ornitologisk Forening,  som også rummer mange andre  spændende artikler.

Nordens enge og overdrev forsvinder

onsdag, 16. september 2009

Kilde: By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.

Hvidvinge_orkide

Hvidvingen siddende på orkidee.  Foto Peder Størup.

Arealer med enge, heder og overdrev går tilbage i Danmark og i Norden. Opdyrkning, skovrejsning og tilgroning har siden slutningen af 1800-tallet mere end halveret arealet. Udviklingen har betydet, at Danmark mistet nogle af sine mest artsrige naturtyper – de såkaldte lysåbne naturtyper eller kuturbiotoper.

Det er hovedbudskabet i det seneste fakta-ark, som samler viden om Nordens natur. By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd står bag udgivelsen:

Nordens kulturbiotoper trues

Den moderne landbrugsdrift har betydet, at enge og overdrev er omdannet til regulære marker, eller at arealerne er blevet opgivet. Begge dele har ledt til, at mange af kulturbiotopernes karakteristiske arter, såsom gødningsbiller, engsvampe, sjældne planter og mange sommerfugle er truet af udrydning.

Link til By og Landskabsstyrelsen

Naturbeskyttelse mener at det er meget tankevækkende, set i lyset af de omfattende og ofte ulovlig opdyrkninger der finder sted af netop disse naturtyper.

Straffrit at ødelægge naturområder

tirsdag, 15. september 2009

Kilde Altinget: Det kan være straf-frit at ødelægge beskyttede naturområder. Det viser en aktuel sag fra Ringkøbing-Skjern, som endnu en gang rejser spørgsmål om beskyttelsen af landets §3-naturområder.

I den aktuelle sag er 21 hektar §3-beskyttet hede og overdrev blevet pløjet op. Overtrædelsen var så grov, at kommunens miljø- og teknikforvaltning indstillede til politikerne, at man skulle politianmeldte lodsejeren og konfiskere fortjenesten. Den indstilling afviste politikerne, der nøjedes med at kræve, at lodsejeren reetablerer området. Den procedure bryder med retsprincipperne, mener Peder Størup, der ejer naturbeskyttelse.dk, som forsøger at gøre opmærksom på ødelæggelsen af naturen.

“Det er uhørt. Alt, hvad der hedder retssikkerhed, ophører, hvis der sidder nogle politikere, som kan afgøre, hvad der skal og ikke skal anmeldes. Sådan fungerer et retssamfund ikke. Hvis jeg kører for hurtigt, er det ikke en politiker, der skal afgøre, om jeg skal have en bøde eller ej,” siger Peder Størup.

For drastisk med bøder
I Ringkøbing-Skjern Kommune forsvarer man, at man valgte ikke at politianmeldelse lodsejeren.

“Nu er det ikke et et mål i sig selv at anmelde folk. Vi er et enigt udvalg, der har givet et påbud. Der er ingen tvivl om, at det er uacceptabelt at opdyrke naturbeskyttet jord. Det har vi også givet et signal om nu,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Iver Enevoldsen (V), i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han ser intet problem i ikke at have fulgt forvaltningens beslutning. “Det er op til os politikere at vurdere, om vi vil følge forvaltningen. Jeg synes, det er lige drastisk nok med en politianmeldelse,” siger Iver Enevoldsen, som ikke mener, at lodsejeren forbliver ustraffet, når han ikke bliver politianmeldt. “Nej, han har både haft omkostninger ved at opdyrke marken – og nu ved at stoppe igen,” siger han. Ved politianmeldelse er der blandt andet mulighed for at konfiskere eventuel profit ved opdyrkning.

Lovgivning uden effekt
Peder Størup mener, at eksemplet fra Ringkøbing-Skjern langtfra er enestående. Han har de seneste år samlet en række forskellige eksempler på overtrædelser, som han mener viser, at lovgivningen er uden effekt.”Der er altid nogen, der vil bryde loven. Men når det sker i så mange tilfælde, så er der noget, der tyder på, at loven ikke er effektiv nok til at beskytte naturarealerne. Sanktioner og konsekvenserne er for små,” siger han. Peder Størup mener ikke at genetablering reelt er en straf.  “Det er vildt, at når man laver en ødelæggelse, der er så omfattende, at man så kan nøjes med et reetableringskrav. En reetablering kan reelt ikke lade sig gøre. Her betyder det reelt, at han bare ikke skal dyrke det mere. Konsekvenserne er jo næsten uoprettelige. Det kan tage op til 50-100 år, før naturindholdet har indfundet sig igen,” siger han.

På ministerens bord
Sagen er også nået helt til Christiansborg. Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har fulgt med i sagen i Ringkøbing-Skjern. Hun har derfor stillet et §20-spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvad han har tænkt sig at gøre. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Mette Gjerskov.

Dagbladet Ringkøbning-Skjern: Grov naturødelæggelse anmeldes ikke

Hare og agerhøns mistrives

torsdag, 30. juli 2009

Skrevet af Peder Størup Luftbilleder fra Cowie

Siden 1940 er den danske bestand af harer og agerhøns reduceret med 80-90 procent. Disse arter, der er karakteristiske for den danske natur, trives i et varieret landskab af udyrkede arealer, markskel, småskove, markveje og afgræssede marker. Den omfattende industrialisering af landbruget, som finder sted i disse år, sker desværre ofte på bekostning af naturen. Når man sammenligner luftbilleder fra før og nu, fremgår det tydeligt, at jo større landbrugene bliver, jo mindre plads bliver der til naturen. Enkelte landbrugsbedrifter er begyndt at se naturen som et aktiv og etablere eksempelvis insektvolde. Desværre er der alt for få af disse visionære landmænd, hvis positive tiltag derfor ikke batter meget mod den omfattende og stigende rydning af naturarealer industrilandbruget har på samvittigheden. Naturbeskyttelse.dk har set nærmer på de nyeste luftbilleder fra 2008 og har registreret omfattende rydninger af skove, markskel og beskyttet natur. Disse rydninger har ikke blot alvorlige konsekvenser for det danske landskab som sådan, men i ligeså høj grad også for den omtalte bestand af harer og agerhøns. Tv2 Nord har en fin artikel om tilbagegangen, årsagen og positive tiltag: Agerhønen er på herrens mark.

Jagttider: Hare og Agerhøns har brug for mere beskyttelse

1995_lille

Luftbillede fra 1995  – et godt levesteder for hare og agerhøns.

2008_lille

Luftbillede fra 2008 – Industrilandbruget er kommet til og der er sket en omfattende rydning af skov, læhegn, lysåbne biotoper, og en §3 beskyttet hede, markeret med rødt. Hovedparten af rydningerne har fundet sted inden for de seneste år – tabet af natur er markant. På papiret har vi en god naturbeskyttelse og planlov – men i praksis fungere og respekteres de ikke. Danmarks naturfrednings forening peger ligeledes på den uholdbare udvikling her. Halvdelen af al byggeri i det åbne land sker uden kontrol.

Der findes dog et alternativ til den fortsatte forarmelse af vores natur. Foreningen Frie Bønder – Levende Land peger på en landbrugsproduktion hvor der både er plads til dyreveldfærd, kvalitetsfødevarer og natur.


Kronik: Fokus på klima koster natur

lørdag, 25. juli 2009

Forfatter Michael Stoltze har skrevet en meget læsværdig Kronik i Berlinske, som burde give vores politikkere stof til eftertanke.

Klimaprostition af væreste skuffe. Politikernes og de grønne organisationers overdrevne fokus på klimakrisen betyder, at ingen tager hånd om Danmarks natur. Den politiske aftale om »grøn vækst« illustrerer, hvor galt det er fat – link til kronikken.