Jagtedderkoppen Arctosa lutetiana blev i sommers fotograferet i Nationalpark Mols Bjerge af Niels Sloth på Jernhatten på det sydøstlige Djursland. Og nu et halvt år efter har edderkopeksperten Lars Bruun slået fast, at det er jagtedderkoppen Arctosa lutetiana som aldrig tidligere er truffet i Danmark, men som findes spredt ned gennem Europa og i Skandinavien.

Jagtedderkoppen er en af de nye varmekrævende smådyr i Danmark som reagerer på, at klimaet er blevet varmere. museumsinspektør Morten D.D. Hansen mener dog at Jagtedderkoppen Arctosa lutetiana formentlig altid kunnet findes på de varme overdrevsskrænter ved Jernhatten, den er blot ikke blevet opdaget før da Arctosa lutetiana næsten  hele sit liv lever i en underjordisk hule. Kun når hannen vandrer rundt efter hunner, træffes den over jorden.

Naturbeskyttelse.dk har igangsat en undersøgelse af succesionen ved udtagelse af  intensivt dyrket agerjord. Arealerne har været intensivt dyrket, gødsket og sprøjtet gennem 20 – 30 år. Arealet er på ca 4 hektar.

Arealet som det tager sig ud, 2 år efter udtagningen.

Københavns Universitet bemærkninger til arealet: Floralisten dokumenterer et stort potentiale for udvikling af overdrev mod 6230*. Dominansen er stadig pionér-arter. Særlig interessant er det, at tjærenellike, dværgløvefod og liden fugleklo allerede er kommet. Området bør følges, og især indikatorer for 6230* eftersøges.

Floraliste fra arealet: Floraliste_Skellerup_Linaa_1k

Fauna iagttagelserne er foretaget fra skel mellem det udtagne areal og det areal som fortsat drives intensivt. Observationen varede 10 minutter.

Brakmarken:

• 1 drægtig rå
• 1 meget lys musvåge siddende i stort træ
• 1 hare
• 2 agerhøns, rastende
• 1 fasankok
• Stenpigger siddende på marksten
• 4 -5 lærker
• Adskillige duer

Kornmarken:

• 2 krager som pirkede i jorden
• 1 lærke i luften
• 1 overflyvende due

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion: Undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten.

Det er meget bekymrende, at miljøministeren i ministeriets pressemeddelelse tolker undersøgelsen fra DMU omkring naturtabet i Danmark med, at det går i den rigtige retning. I stedet for at nævne tabet af natur fremhæves det, at der er enkelte kommuner, som potentielt har 50 pct. mere § 3-areal end registreret. Den potentielle natur, som får ministeren til at konkludere, at det går i den rigtige retning, er primært natur, der hele tiden har været der, men bare ikke har været registreret. Der er altså ikke tale om ny natur, men natur, som i årtier har været overset og har ligget ubeskyttet hen.

Følgende punkter viser, at undersøgelsen kun kan bruges som en indikator på, at der er noget galt, og ikke til at drage konklusioner om vores naturs fremgang eller tilbagegang og dens reelle tilstand.

• • Undersøgelsen er begrænset ved, at den ikke fortæller noget om, hvor meget uregistreret natur vi har mistet de sidste årtier, da den kun har vurderet tabet af registreret natur.
  • Der er ikke foretaget fysiske besigtigelser i forbindelse med undersøgelsen – man har udelukkende forholdt sig til tydelige overtrædelser ud fra luftbilleder. Luftbilleder kan bruges som en god indikator på, at der er noget galt, men de viser kun de absolut tydeligste og mest grove overtrædelser.
  • Undersøgelsen ser ikke på naturtabet efter juni 2008 og frem til i dag. Meget indikerer, at ødelæggelserne har været betydelige i den periode som følge af brakkens ophævelse og de høje jordpriser.
  • Undersøgelsen lægger store som små naturarealer ind i samme pulje og sætter herefter procenter på naturtabet. Det giver en lav tabsprocent, da de store §3 arealer på over 20 hektar sjældent udsættes for ulovligheder. Den natur, som lider voldsomt under ulovlighederne, er primært arealer på op til 15 hektar. Ser man på arealer under 15 hektar, ligger tabsprocenten som følge af ulovligheder altså væsentligt højere.

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion er, at undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten. Det skal understreges, at DMU har udført den stillede opgave ud fra miljøministeriets projektbeskrivelse. Det er altså ikke DMUs undersøgelse som sådan, der er noget galt med, men de kriterier, der har været opstillet, og miljøministerens konklusioner.

Det, som mange havde håbet på ville føre til en bedre beskyttelse af Danmarks natur, er endt i spin fra miljøministerens side, på naturens bekostning. Det er naturligvis positivt, at ministeren har forståelse for, at vi skal have registreret vores natur bedre, men miljøministerens manglende vilje til at gribe ind overfor selve naturtabet gør ubodelig skade på den biodiversitet, ministeren angivelig ønsker at beskytte. Uden en styrket lovgivning og en effektiv kommunal håndhævelse kan vi ikke beskytte de små naturlommer,  som er så vitale for vores biodiversitet.

Den kødædende Soldug er en af de planter som forsvinder når natur ødelægges.

Røde markeringer viser opdyrket natur:

Luftbillede 2 – Ved Tranum. 3,4 x 4,7 km. I 2008 var der sket indgreb i ca 40 registrerede §3 arealer,eller ca. 80 % af de beskyttede arealer i dette område.

Luftbillede 1.A. Eng og overdrev 1995, 2008 og 2008 med §3 registreringen. Areal over 11 ha (110.000 m2).

Luftbillede 1 – Ved Fjerritslev. 2,4 x 3,6 km. I 2008 var der sket indgreb i ca. 27 §3 arealer, med et samlet areal på ca. 60 ha. I dette område er ca 50 % af de beskyttede arealer berørt. Der er en overvægt af enge, men også overdrev og mosearealer er ødelagt. Enge udgør voksested for den smukke majgøgeurt.

Tabet af biodiversiteten angår ikke kun Miljøministeriet. Det er i høj grad også et anliggende for Stats- og Finansministerierne i hele verden. FN- tænketank anbefaler at for fremtiden skal de økonomiske ministerier fuldt ud anerkende betydningen af biodiversiteten som en vigtig forudsætning for udvikling og for bekæmpelse af fattigdom. Ellers vil tabet fortsætte. Sådan lyder nogle af konklusionerne på et to-årigt globalt forskningsprojekt foretaget af FN-tænketanken United Nations University. “Biodiversitet er ikke kun en udgift, men også grundlaget for, at kommende generationer kan få mad og have de fornødenheder, der er nødvendige. Derfor er det vigtigt, at Finansministerierne og de ministerier, der er ansvarlige for udnyttelsen af jordens ressourcer, forpligter sig – ellers risikerer man, at planerne ikke bliver gennemført,” siger Christian Prip ankermand på forskningsprojektet.

Naturbeskyttelse.dk mener: Tabet af biodiversitet er ubetinget den største trussel mod vores veldfærd og økonomi.  Så længe vi ikke tager udgangspunkt i biodiversiteten når vi iværksætter tiltag mod klimaforandringerne, foretager byggeri, anlægger veje og ikke mindst driver vores landbrug vil vi gøre skade. Det bedste parameter for om det foretager vi foretager os er fornuftigt er om det vil fremme biodiversiteten. Et vigtigt og helt afgørende sted at starte er at omlægge landbrugsstøtten, så den udelukkende går til produktionsformer som fremmer biodiversitet – det vil sige de små landbrug med græssende dyr og små marker med blandede afgrøder. Det skaber variation i landskabet som sikre mod klimaforandringerne og kaster kvalitets fødevarer og arbejdspladser af sig. Der er altså al mulig grund til at tage tænketankens anbefalinger alvorlig.

Landbrugsstøtte – økonomi og biodiversitet.

Der er så dejlig ude på landet med enge, moser, heder og overdrev. Men alt for ofte pløjer landmanden det dejlige op.

Brandærgerligt
Det er brandærgerlig, siger miljøkoordinator Annette Madsen fra Norddjurs Kommune. 7 til 8 procent af kommunen er enge, moser, heder  og overdrev, og sidste sommer og denne sommer har kommunen været i gang med at tjekke de områder. 10 procent af arealerne er blevet drænet, pløjet og dyrket, og det er ikke lovligt.

Naturen forsvinder
Annette Madsen fra Norddjurs Kommune ærgrer sig over, at der går natur tabt. Kommunen kan godt forlange, at landmanden retablerer naturen, men det kan tage mange år at gøre det. I Djurslands Landboforening kan konsulent Lars Gleerup godt se problemet. Han tror, at det ofte skyldes uvidenhed hos landmændene, eller at det er svært at finde ud af, hvilke arealer de ikke må røre. Lars Gleerup har faktisk ved flere lejligheder talt med store bogstaver om det her til landmændene, og han mener, at landboforening måske skal tage sagen op igen med medlemmerne.

Skal koste dyrt
Annette Madsen fra Norddjurs Kommune kunne godt tænke sig  i højere grad at kunne ramme synderne blandt landmændene på pengepungen. Hvis en landmand pløjer for tæt på en bæk eller en å kan det koste både bøde og færre penge i tilskud fra EU. Men det gælder ikke når ploven sættes i enge, moser eller heder, der skal beskyttes ifølge loven.

Landmænd pløjer natur op i Norddjurs

233 sager venter i Jammerbugt Kommune
En rundspørge, som P4 Nordjylland har foretaget, viser, at de flest af disse sager ligger og venter i Mariagerfjord, Brønderslev og Jammerbugt Kommune.

Sidste nævnte kommune har i øjenblikket 233 sager, der venter på at blive behandlet, fordi der mangler personale.

Prioriterer de vigtigste sagerne
- Vi har rigtig travlt. Vi har været nødt til at parkere sagerne på skrivebordet, og så tage de sager op, der haster mest, lyder det fra Henrik Damsgaard, der er teamleder ved vand og natur i Jammerbugt Kommune.

For at komme de mange sager til livs, har Jammerbugt Kommune nu ansat en ekstra medarbejder, der kun skal tage sig af disse sager.

FAKTA
Oversigt over sager, der ligger og venter på behandling fordelt på kommunerne i Nordjylland:

Mariager Fjord: 130

Brønderslev: 118

Frederikshavn & Læsø: ca. 50

Hjørring: 83

Jammerbugt: 233

Rebild: 66

Aalborg: ca. 50

Vesthimmerland: 40

Vælter sig i Naturanmeldelser

Landmand politianmeldt til kommunen

350 indgreb i §3 arealer i Jammerbugt Kommune

Gravhøje ødelagt i Nordjylland

Flere ressourcer til kommunernes miljøafdelinger

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Naturbeskyttelse.dk undrer sig noget over, at miljøministeren mener, der endnu ikke findes viden nok om ødelæggelse af vores natur. Dertil må det konstateres, at næsten 2 år efter at Naturbeskyttelse.dk har rettet fokus på, at naturen bliver ødelagt, er der intet aktivt sket for at stoppe ødelæggelserne.  Det er regeringens ansvar, at national og international lovgivning bliver overholdt. Det er ansvarspådragende ikke at gøre noget hvis man har viden. Det er meget svært at tro, at den viden ikke foreligger i Miljøministeriet.

Folketinget: Spørgsmål S 2384 : Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at op imod 15 pct. af § 3-naturen er blevet pløjet op?

Spørger: Per Clausen

»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk … af Hans Meltofte.

Fæfjærter og krøller på halen

Dyrevelfærden halter. Koteletten har kødsår, tykstegen tyndskid, og Brugsens slagtersvende får ris. Dyrene lider ude i staldende, og det er et kendt faktum for de fleste, selv om de samme fleste formentlig ikke har nogen fornemmelse af, hvor ekstreme lidelser der egentlig er tale om. Fæfjærter og krøller på halen af Rikke Henriksen.

Udviklingen har gjort vold på en del af Danmarks særpræg og poesi. Mange steder er livet på landet blevet ulideligt på grund af landskabsødelæggelser og gyllestank. Det er en væsentlig grund til, at Danmark udvikler sig skævt.

Min vision er et Danmark, der er smukt, poetisk og varieret. Danmark skal genoprettes til et land, der er helt og ikke delt. I Danmark skal livet på landet være lige så attraktivt som livet i byen. Danmarks landbrug skal være produktivt, kvalitetsbevidst og miljøvenligt. Danmark skal ikke lugte af lort. Vi skal frem til en natur, et landskab og et landbrug, vi kan være bekendt. Ja, ligefrem stolte af skriver Stoltze .  Link til hjemmesiden: Dansknatur’s Blog