NATURBESKYTTELSE.DK

Af Peder Størup

Meget skarp kritik af brakmarkernes ødelæggelse, fra de økonomiske vismænd. Efterhånden er det kun landbruget og Venstre som fortsat mener at opdyrkningen af vores fælles naturarv, ikke er et alvorligt problem.

Uddrag af skrivelsen den 16 oktober 2008

“Det er kritisabelt, at en så væsentlig naturpolitisk beslutning som ophør af braklægningen gennemføres uden en forudgående grundig samfundsøkonomisk analyse. Her er det en væsentlig pointe, at herlighedsværdien af naturarealer typisk er stigende med tiden. Diskussionen skal også ses i forhold til de gældende mål på naturområdet. Her må det konstateres, at de konkrete nationale mål er meget vage eller helt fraværende, samt at det svage datagrundlag gør det vanskeligt at vurdere udviklingen, jf. vor rapport til Det Miljøøkonomiske Råd om ’Økonomi og miljø 2008’. I dette lys må spørgsmålet om braklægning tillægges en stor betydning i diskussionen af naturpolitikken: Braklægning er således et af de få konkrete virkemidler med påviselige positive effekter på naturens levevilkår i agerlandet”

Få dage gammel ødelæggelse i Linådalen. Engen er §3 målsat med den højeste klassificering. Den pågældende landmand er bekendt med engens beskyttelse, men det har ikke holdt ham fra at ødelægge engen. Respekten for vores beskyttede natur, kan desværre ligge på et meget lille sted hos landbruget. Måske skyldes de langsomme godkendelser af landbrugs udvidelser, at miljøafdelingerne har travlt med at redde natur fra at blive ødelagt af det selvsamme landbrug som ønsker at udvide….

Kilde: artikel i Jyllandsposten den 11.10.09

»Mennesket er en biologisk organisme. Vi er underlagt naturens love. Kan vi ikke selv finde ud af at regulere vores adfærd og påvirkning af Jorden, vil naturen gøre det. I form af hungersnød eller epidemier. Naturen vinder altid,« siger professor John R. Porter, der er medlem af FN’s Klimapanel, som i fjor modtog Nobels Fredspris.

Foto: Peder Størup

Følg debatten i Landbrugsavisen på Gæmelkes blok

Peter Gæmelke (præsident for Landbrugsraadet) stiller blandt andet følgende spørgsmål:

Af Peter Gæmelke,
12-09-2008
Kan vi bevare en produktion af samme størrelse som i dag?
Jeg tror, at der sagtens blive tale om udvidelser af landbrugsproduktionen de næste 14-15 år.

Vi kommer til at se helt nye produktioner, ikke mindst af energi. Vi leverer allerede i dag halm, biogas og flis, og vindmøllerne står på vores jord.

Fremover skal energien i husdyrgødningen udnyttes endnu bedre, og også plantevæksten fra de udyrkede arealer kommer vi til at bruge til biogas, etanol med mere.

Kommentar fra Peder Størup,
15-09-2008

Er det ikke meget risikabelt at øge produktionen, så længe landbrugsindustrien ikke aktivt har vist en vilje til at beskytte miljøet?

Lad mig nævne nogle af problemer: bræmmerne, forbruget af pesticider, opdyrkning af beskyttet natur, opdyrkning ind i fortidsminder og belastningen af naturen med næringstoffer.

Og så lige et spørgsmål, som jeg meget gerne vil have svar på: hvor er det lige de udyrkede arealer ligger, som du vil plante til med bioafgrøder ?

Der blevet dyrket 178 tusinde hektar med raps i år. Hovedparten af rapsen går til produktion af biodisel i Tyskland. Var det ikke bedre at bruge disse arealer til fødevarer ? landbruget vil jo gerne give indtryk af at de producere fødevare til verdens sultene !

Af Albert Steen-Hansen,
medlem af bestyrelsen
for Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland,

LANDBRUG:
I biobrændslens, gyllens og tegnebogens hellige navn har vi i efteråret 2007 og foråret 2008 været vidne til den største kollektive naturødelæggelse nogen sinde. Ifølge Fødevareministeriets statistik er halvdelen af de braklægningsarealer, som blev udlagt i forbindelse med ordningens ikrafttrædelse 1992, pløjet op og sået til. Et areal næsten tre gange så stort som Langeland. Desværre har Fødevareministeriet ikke megen styr på, hvor de forskellige brakmarker ligger, og som følge heraf er det vanskeligt at få oplyst, hvilke arealer, der nu er inddraget til dyrkning.

Den interesserede er derfor henvist til egne iagttagelser. Og man har bestemt ikke kunnet undgå at se, hvor grisk mange landmænd er faret frem, grellest i Vestjylland med de fleste marginale jorder.

Lokalt har jeg set eksempler på flere grove ødelæggelser. På en eng talte jeg sidste år over 80 Purpur-Gøgeurt og langt over 100 Kødfarvet Gøgeurt. Læs Resten: Danskere ligeglade med naturen?

Kommentar fra Peder Størup: Jeg finder det utroligt trist at læse ovenstående, trods det at jeg efterhånden har oplevet mange overgreb mod naturen dette forår – chokerer det mig til stadighed, hvilken ligegyldighed der i visse tilfælde udvises når der ønskes nye byggegrunde i landzone, eller der skal findes nye arealer som landbrugsindustrien kan sprede gylle på. Det er en trist trist udvikling, som ikke er landet værdig.

Er afholdt med stor succes, mere end 50 mødte op og deltog i naturvandringen og debatten. Stor tak til de fremmødte, og de veloplagte debatøre, og ikke mindst til Finn Ellegaard fra deo.dk

Foto: Lars Størup

Søndag den 1. juni 2008 kl. 13.00 til 15.30

Naturbeskyttelse og landbrugspolitik er områder hvor der besluttes i EU. Vi ser på hvad det betyder tæt på og spørger politikerne hvordan vi kan påvirke de beslutninger der træffes i EU.

Mød Peder Størup, Elisabeth Arnold og Hanne Dahl.

Læs mere: Naturvandring med EU-debat

Ingen danske vandløb rummer den nødvendige fysiske og kemiske kvalitet til at fungere som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af vandløbene, som EU’s vandrammedirektiv kræver. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Vandløb i Litauen, Estland og eventuelt Polen kan i et vist omfang komme på tale som ”stedfortrædervandløb”.

Læs resten af artiklen

Citat fra DMU`s hjemmeside skrevet af Steen Voigt

Billedet er taget i Linådalen 10 maj og viser et eksempel på en nyopdyrket eng helt ned til åen. Engen har hidtil ligget udyrket hen, med en fin fauna og flora. Engen er §3 fredet og 2 meters bræmmerne ned til vandløbet er visse steder ikke overholdt. Dette er et godt, eller nærmere et trist eksempel på hvorfor vores vandløb ikke har det godt.

Foto og tekst af Peder Størup

Af Peder Størup

Det var meget klar tale vi oplevede fra folketingets talerstol den 14 maj. Ida Auken (SF) gjorde opmærksom på de triste ødelæggelser ved Silkeborg. Men det mest befriende var nok, at høre den konservative miljøordføre Per Ørum Jørgensens bekymring for vores miljø, som følge af landbrugets miljøbelastninger. Det giver mig lidt af troen tilbage på, at der i regering sidder folk som tør tale miljøets sag.

Videoen fra DR2 viser brudstykker af debatten, og rummer derfor ikke alt hvad der er blevet sagt. Skal man have et fyldestgørende billede af debatten kan den ses på http://www.dr.dk/dr2/