Arkiv for kategorien ‘Politik’

Vandplanerne: Endelig kan vi komme videre

fredag, 2. december 2011

Naturbeskyttelse.dk mener: Endelig kan vi komme videre, og det er positivt at der nu gives  kunstigt åndedræt til 5300 km vandløb ud af Danmarks ca 60.000 km. Tiltrods for at landbruget fik reduceret indsatsen for 2000 km vandløb, så er det vigtigste dog at arbejdet nu kan komme i gang. I det videre arbejde, bliver det dog vigtigt at sikre, at den landbaserede natur ikke tilføres næringsrigt dræn og overflade vand fra omgivelserne.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

Danmark er blevet inddelt i 23 vandoplande, som alle skal opnå en god økologisk tilstand inden 2015. Regeringen har nu lagt rammerne fast for de 23 vandplaner, der skal føre Danmark i mål.

- Vi har spildt alt for meget tid. Nu skal vi i gang!

Med det udgangspunkt præsenterede miljøminister Ida Auken i dag indholdet af de 23 planer, der skal sikre, at Danmark i fremtiden får rent vand i både fjorde, åer, søer og vandhaner. Planerne har været mange år undervejs, men nu ligger rammerne fast, og de bliver færdige i år.

- Den tidligere regering har desværre spildt alt for meget værdifuld tid med interne slagsmål og angst for særinteresser. Vi er derfor på forhånd slået to år tilbage, og jeg vil ikke forlænge processen og dermed udsætte forbedringen af vandmiljøet yderligere. Derfor skal vi have vandplaner ud at virke nu – og så må vi indhente det forsømte i næste planperiode, siger miljøminister Ida Auken.

Planerne er blevet justeret siden den offentlige høring, så de målrettet går efter at få mest miljø for pengene i de få år, der er tilbage af planperioden frem til 2015.

5.300 kilometer vandløb
Det betyder for eksempel, at indsatsen for bedre miljø i vandløb fokuseres på de 5.300 km vandløb, hvor Naturstyrelsen vurderer, at det vil give mest effekt på kortest tid. Denne ændring vil nu blive sendt i supplerende høring.

40.000 husstande skal have forbedret deres spildevandsrensning, så åer og vandløb ikke længere bliver forurenet. Og mens den gamle regering nægtede at tænke i klima, vil den ny regering bede kommunerne at tænke klimatilpasning ind i alle indsatser, hvor det er muligt.

- Regeringens beslutning om indholdet af vandplanerne er et væsentligt element i forbedringen af vandmiljøet. Det er endvidere min vurdering, at vandmiljøet har brug for en indsats, der ligger ud over niveauet i de aktuelle vandplaner. Men på spildevandsområdet får vi taget ordentlig fat på en opgave, som har ligget og ventet i mere end et årti. Alt for mange ejendomme i det åbne land leder deres urensede spildevand direkte ud i naturen. Det er skadeligt for miljøet – og unfair over for alle de borgere – som i årevis har betalt for rensning af deres spildevand, siger Ida Auken.

Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med 9.000 tons frem mod 2015. Det er en reduktion på ca. 14 procent set i forhold til i dag, og det vil give mærkbare forbedringer i det danske vandmiljø. Når Natur- og Landbrugskommissionen har afsluttet sit arbejde, vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af kvælstofudledningen med yderligere minimum 10.000 tons.

Se hjemmeside:
På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få mere information om:
- Hvilke vandløb og søer der var med i den første offentlige høring, men nu er udgået.
- Hvilke vandløb og søer, der nu indgår, men ikke var med i første offentlige høring.
Fra kortet kan man klikke sig helt ned på den enkelte grund.

Fra hjemmesiden kan de høringsberettigede indsende høringssvar via fast formular. Høringsperioden vil vare fra lørdag 3. december til lørdag 10. december.

Danmark skal finkæmmes for natur

onsdag, 24. november 2010

Store dele af Danmark skal i de kommende tre år ses igennem for at finde og registrere alle søer, moser, heder og anden natur, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det er resultatet af en aftale mellem miljøminister Karen Ellemann (V) og Kommunernes Landsforening (KL). Der er afsat 36 mio. kroner til arbejdet, der forventes afsluttet i 2013. Pengene er tilvejebragt gennem finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl pløjes op. Derfor gennemses luftfoto fra hele landet nu, og hvis der opstår tvivl, drager biologerne ud i landskabet.

Læs resten her: Danmark skal finkæmmes for natur

Naturbeskyttelse.dk mener: Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, det kvittere vi for. Men det er altafgørende, at der rettes fokus på den natur vi ulovligt har mistet siden 1992. Der kan forekomme fejl, men det har aldrig været meningen at lodsejerne selv skulle vurdere hvad der var beskyttet.

Citat fra kommunal biolog:

“Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunne kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen)og få helt konkret at vide, hvilke arealer på hans ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skulle falde inden 4 uger.  Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!”

Bliver disse overtrædelser ikke  forfulgt af myndighederne, vil det være i strid med loven fra 1992 som siger at:

§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særligt

1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden.

Miljøministeren tager ikke naturtabet alvorligt

fredag, 12. november 2010

Hør Klima og Miljø: Det er skidt derude

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion: Undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten.

Det er meget bekymrende, at miljøministeren i ministeriets pressemeddelelse tolker undersøgelsen fra DMU omkring naturtabet i Danmark med, at det går i den rigtige retning. I stedet for at nævne tabet af natur fremhæves det, at der er enkelte kommuner, som potentielt har 50 pct. mere § 3-areal end registreret. Den potentielle natur, som får ministeren til at konkludere, at det går i den rigtige retning, er primært natur, der hele tiden har været der, men bare ikke har været registreret. Der er altså ikke tale om ny natur, men natur, som i årtier har været overset og har ligget ubeskyttet hen.

Følgende punkter viser, at undersøgelsen kun kan bruges som en indikator på, at der er noget galt, og ikke til at drage konklusioner om vores naturs fremgang eller tilbagegang og dens reelle tilstand.

    • Undersøgelsen er begrænset ved, at den ikke fortæller noget om, hvor meget uregistreret natur vi har mistet de sidste årtier, da den kun har vurderet tabet af registreret natur.
    • Der er ikke foretaget fysiske besigtigelser i forbindelse med undersøgelsen – man har udelukkende forholdt sig til tydelige overtrædelser ud fra luftbilleder. Luftbilleder kan bruges som en god indikator på, at der er noget galt, men de viser kun de absolut tydeligste og mest grove overtrædelser.
    • Undersøgelsen ser ikke på naturtabet efter juni 2008 og frem til i dag. Meget indikerer, at ødelæggelserne har været betydelige i den periode som følge af brakkens ophævelse og de høje jordpriser.
    • Undersøgelsen lægger store som små naturarealer ind i samme pulje og sætter herefter procenter på naturtabet. Det giver en lav tabsprocent, da de store §3 arealer på over 20 hektar sjældent udsættes for ulovligheder. Den natur, som lider voldsomt under ulovlighederne, er primært arealer på op til 15 hektar. Ser man på arealer under 15 hektar, ligger tabsprocenten som følge af ulovligheder altså væsentligt højere.

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion er, at undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten. Det skal understreges, at DMU har udført den stillede opgave ud fra miljøministeriets projektbeskrivelse. Det er altså ikke DMUs undersøgelse som sådan, der er noget galt med, men de kriterier, der har været opstillet, og miljøministerens konklusioner.

Det, som mange havde håbet på ville føre til en bedre beskyttelse af Danmarks natur, er endt i spin fra miljøministerens side, på naturens bekostning. Det er naturligvis positivt, at ministeren har forståelse for, at vi skal have registreret vores natur bedre, men miljøministerens manglende vilje til at gribe ind overfor selve naturtabet gør ubodelig skade på den biodiversitet, ministeren angivelig ønsker at beskytte. Uden en styrket lovgivning og en effektiv kommunal håndhævelse kan vi ikke beskytte de små naturlommer,  som er så vitale for vores biodiversitet.

Den kødædende Soldug er en af de planter som forsvinder når natur ødelægges.

Røde markeringer viser opdyrket natur:

Luftbillede 2 – Ved Tranum. 3,4 x 4,7 km. I 2008 var der sket indgreb i ca 40 registrerede §3 arealer,eller ca. 80 % af de beskyttede arealer i dette område.

Luftbillede 1.A. Eng og overdrev 1995, 2008 og 2008 med §3 registreringen. Areal over 11 ha (110.000 m2).

Luftbillede 1 – Ved Fjerritslev. 2,4 x 3,6 km. I 2008 var der sket indgreb i ca. 27 §3 arealer, med et samlet areal på ca. 60 ha. I dette område er ca 50 % af de beskyttede arealer berørt. Der er en overvægt af enge, men også overdrev og mosearealer er ødelagt. Enge udgør voksested for den smukke majgøgeurt.

Global aftale om biodiversitet er i hus

lørdag, 30. oktober 2010

Kilde: Miljøministeriet og DR

Carsten Rahbek, er positivt stemt overfor den nye aftale.

- 2010-målsætningen var meget flydende, og derfor havde man lande som især Danmark, der gjorde ingenting overhovedet. Jeg tror, med den her bliver der meget svært for enkelte lande ikke at gøre noget ved det, siger Carsten Rahbek.

Læs resten: Ekspert roser plan for verdens natur

Natten til lørdag i Nagoya, Japan, lykkedes det miljøministre fra over 100 lande at nå til enighed om en ny international aftale om at beskytte jordens biologiske mangfoldighed. Aftalen indeholder både en række mål og delmål for at beskytte biodiversiteten, en tilvejebringelse af flere penge til beskyttelse af biodiversitet samt en ny juridiske bindende protokol mod biopirateri.

Aftalen består af tre hovedelementer:
1) En juridisk bindende aftale der skal stoppe biopirateri
2) Køreplan for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten
3) En aftale om de ressourcer der skal gå til indsatsen
Hovedelementerne indeholder følgende tiltag:

ABS protokol mod biopirateri
• Udover det overordnede ambitionsniveau og de konkrete målsætninger er der enighed om en juridisk bindende aftale, der skal afskaffe biopirateri. En såkaldt ABS aftale (”Access and Benefit Sharing) om adgang til og udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.
• Aftalen sikrer, at de virksomheder (typisk vesteuropæiske), der i fremtiden vil hente genetisk materiale til deres forskning og produktion i andre lande (særligt Afrika har mange ressourcer) – først skal lave en aftale med landet om, at de må hente det ud af landet. Og ligeså væsentligt – at de skal aftale, at landet skal have del i det overskud, virksomheden får ud af at bruge det genetiske materiale.

Køreplan for den fremtidige globale indsats
• Ambitionsniveauet for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten er styrket.
• Tidligere har målet været, at vi reducerer tabet af arter signifikant i 2010. Det nye mål indebærer, at vi skal have iværksat effektive og hurtige handlinger med henblik på helt at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og således at økosystemerne allerede i 2020 er levedygtige.
• For yderligere at sikre en fokuseret indsat, er der også vedtaget en række konkrete målsætninger. De i alt 20 mål skal sikre at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Målene er langt mere operationelle og målbare end målene i den gamle strategiske plan.
• Delmålene retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten – nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Og der er opsat målsætninger for de ydelser, som samfundet får fra naturen – for eksempel rent drikkevand.
• For eksempel er det aftalt, at alt fiskeri i verden skal være bæredygtigt i 2020, så overfiskning undgås. Og der skal være planer for genopretning af de fiskebestande, der er truet på grund af overfiskning.
• Der er enighed om at øge det samlede areal af naturbeskyttede områder i verden. Inden 2020 skal mindst 17 % af verdens landareal og 10 % af oceanerne være udpegede til beskyttede områder.

Finansiering
• Som led i COP10 aftalen er landene blevet enige om at forøge ressourcerne til biodiversiteten substantielt frem mod 2020.
• Der er aftalt en proces, der over de næste to år skal sikre det fornødne overblik og viden. Og om to år på den næste COP11 i Indien, skal landene lave mere konkrete aftaler om ressourcerne. Der tales her om ressourcer i bred forstand – både fra offentlige og private kilder.

Tab af biodiversitet er en økonomisk trussel

onsdag, 13. oktober 2010

Kilde, Altinget og Størup.


Tabet af biodiversiteten angår ikke kun Miljøministeriet. Det er i høj grad også et anliggende for Stats- og Finansministerierne i hele verden. FN- tænketank anbefaler at for fremtiden skal de økonomiske ministerier fuldt ud anerkende betydningen af biodiversiteten som en vigtig forudsætning for udvikling og for bekæmpelse af fattigdom. Ellers vil tabet fortsætte. Sådan lyder nogle af konklusionerne på et to-årigt globalt forskningsprojekt foretaget af FN-tænketanken United Nations University. “Biodiversitet er ikke kun en udgift, men også grundlaget for, at kommende generationer kan få mad og have de fornødenheder, der er nødvendige. Derfor er det vigtigt, at Finansministerierne og de ministerier, der er ansvarlige for udnyttelsen af jordens ressourcer, forpligter sig – ellers risikerer man, at planerne ikke bliver gennemført,” siger Christian Prip ankermand på forskningsprojektet.

Naturbeskyttelse.dk mener: Tabet af biodiversitet er ubetinget den største trussel mod vores veldfærd og økonomi.  Så længe vi ikke tager udgangspunkt i biodiversiteten når vi iværksætter tiltag mod klimaforandringerne, foretager byggeri, anlægger veje og ikke mindst driver vores landbrug vil vi gøre skade. Det bedste parameter for om det foretager vi foretager os er fornuftigt er om det vil fremme biodiversiteten. Et vigtigt og helt afgørende sted at starte er at omlægge landbrugsstøtten, så den udelukkende går til produktionsformer som fremmer biodiversitet – det vil sige de små landbrug med græssende dyr og små marker med blandede afgrøder. Det skaber variation i landskabet som sikre mod klimaforandringerne og kaster kvalitets fødevarer og arbejdspladser af sig. Der er altså al mulig grund til at tage tænketankens anbefalinger alvorlig.

Landbrugsstøtte – økonomi og biodiversitet.

Biomasse er ikke løsningen

onsdag, 15. september 2010

Størup, Naturbeskyttelse.dk. Bragt i Altinget.dk.


Naturbeskyttelse.dk deler ikke Dansk Energis, Concitos og Landbrug & Fødevarers begejstring for biomasse.

 

Af følgende grunde:

  • Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion, alene for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.
  • Allerede nu oplever vi en tendens til, at jagten på træmasse rammer naturen og landskabet. Levende hegn og skove fjernes gratis, for at ende i kraftvarmeværkernes ovne, hvor CO2 frigives. Levende hegn udgør vigtige spredningskorridorer, og det døde ved i skoven er altafgørende for at stoppe tabet af biodiversitet.
  • Import og export af biomasse vil og kan aldrig blive bæredygtigt på forsvarlig vis. Det er ressourcekrævende, og muligheden for snyd og misbrug som følge af rovdrift på eksisterende natur vil være en kilde til evig diskussion og kritik.

Naturen er løsningen

Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste  50 – 100 år kunne trække store mængder CO2 ud af  atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af  andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som  kan levere rigtig bæredygtig energi –  og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

De tre aktørers forslag er udtryk for panikløsninger motiveret af økonomisk vinding. Det gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

I dag offentliggør Videncenter for Svineproduktion en prognose, der nedjusterer de forventede resultater til minus 47 kr. pr gris i 2010 og minus 125 kr. i 2011.

Fra Energistyrelsen:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker

Fra starten af 90’erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90’erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Altinget.dk Biomasse er ikke løsningen

Ødelagt Favreskov natur op i folketinget

lørdag, 7. august 2010

Kilde Midtjyllands Avis.

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Ikke nok oplysning om ødelæggelse af § 3-natur?

torsdag, 15. juli 2010
Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk undrer sig noget over, at miljøministeren mener, der endnu ikke findes viden nok om ødelæggelse af vores natur. Dertil må det konstateres, at næsten 2 år efter at Naturbeskyttelse.dk har rettet fokus på, at naturen bliver ødelagt, er der intet aktivt sket for at stoppe ødelæggelserne.  Det er regeringens ansvar, at national og international lovgivning bliver overholdt. Det er ansvarspådragende ikke at gøre noget hvis man har viden. Det er meget svært at tro, at den viden ikke foreligger i Miljøministeriet.

Folketinget: Spørgsmål S 2384 : Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at op imod 15 pct. af § 3-naturen er blevet pløjet op?

Spørger: Per Clausen

20. juni 2010 kl. 21:50
Vi kender ikke resultaterne endnu, og ministeren vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Ministeren lægger vægt på en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.
Ministeren Karen Ellemann svarer på S 2384 :
Jeg har kunnet læse i pressen, at Danmarks Naturfredningsforening harfået udarbejdet en rapport, og har i den sammenhæng også set omtalt, at forfatterne vurderer, at op mod 15 % af § 3-naturen er forsvundet i visse egne, og at det i gennemsnit drejer sig om 7-8 % af landets § 3-natur. Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet er i gang med et omfattende service-eftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3, der består af en række analyser og informations initiativer. En af analyserne vedrører netop § 3-registreringernes kvalitet. Når analyserne foreligger senere på året, vil jeg tage stilling til, hvordan vi skal arbejde videre med resultaterne.

Vi kender ikke resultaterne endnu, og jeg vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Jeg lægger vægt på, at vi får en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.

Fjern jordskatten fra naturarealer

torsdag, 25. februar 2010

Skrevet af Peder Størup

Orkidee_gogeurt_2

Skal landbrugets jordskatter lettes, bør det blive der, hvor det også kommer naturen og samfundet til gode.

Naturbeskyttelse.dk foreslår at:

  • Naturbeskyttede §3 arealer og jorder omfattet af skånsom drift fritages for jordskatter. Dette vil lette den økonomiske belastning for de bedrifter, som har meget natur på deres ejendom, og tilskynde til naturvenlig drift og pleje til gavn for truede planter og dyr. Det er i samfundets interesse at sikre og fremme naturen. Derfor er det absolut rimeligt, at den økonomiske byrde fjernes helt fra naturarealer. Skatten opretholdes på det nuværende niveau for de dyrkede arealer.

Som bekendt er den danske landbrugsdrift meget hård ved naturen og landskabet. Senest har Naturbeskyttelse.dk dokumenteret, at selv de naturbeskyttede arealer lægges under plov. Ligeledes har landbruget i den grad svigtet samfundet ved ikke at sænke forbruget af sprøjtegift, ikke udlægge og overholde beskyttelseszoner langs vandløbene, dyrke ind i beskyttelseszonerne omkring gravhøjene, for bare at nævne nogle alvorlige problemer. Ved at fjerne jordskatterne helt fra naturarealer, belønner man de landmænd, som rent faktisk har leveret varen, efter devisen om “noget for noget”.

Ligeledes bør det undersøges, om regeringsforslaget om halvering af jordskatter kan medføre, at naturarealer, som hidtil har været urentable at dyrke, vil blive opkøbt og dyrket. Ofte er det ikke ret meget, der skal til, før hidtil uudnyttede arealer opdyrkes. Undervurderingen af brakkens opdyrkning, er et trist eksempel på med hvilken iver landbruget opdyrker hidtil urørte arealer.

Det er biodiversitetsår, og det er veldokumenteret, at Danmarks natur aldrig har været mere presset. Regeringen vil med fjernelse af jordskatter fra naturarealer kunne sende et stærkt signal til befolkningen om, at den rent faktisk vil naturen det godt.

Miljøøkonomiske Råd: Naturen bør sikres bedre

torsdag, 25. februar 2010

Det glæder naturbeskyttelse.dk meget at det Miljøøkonomiske råd, retter fokus på naturbeskyttelsesloven i deres nyeste udgivelse: Økonomi og miljø 2010

Rådet skriver: Karakteristiske og unikke naturgoder kræver mere målrettet beskyttelse end generelle naturgoder. Naturbeskyttelseslovens §3 giver en række naturtyper som f.eks. heder, moser og enge automatisk beskyttelse mod aktive tilstandsændringer, men indeholder ikke krav om en aktiv indsats for at bibeholde de beskyttede naturtyper. Det er derfor tvivlsomt, om de gældende bestemmelser kan sikre bevarelsen afnaturområderne. Det bør som et minimum sikres, at de beskyttede områder løbende registreres, og at de berørte lodsejere informeres om, at deres arealer indeholder beskyttede naturtyper. Kommunerne bør føre tilsyn med overholdelsen af §3-bestemmelserne. Derudover bør det overvejes at give øgede incitamenter til at sikre bevarelsen af naturindholdet på private §3-arealer gennem pleje eller egnet drift af arealerne.

Download afsnittet om rekreative værdier i by og land: Kap. 2

S og SF vil ikke vente på miljøministren

lørdag, 6. februar 2010

SF og Socialdemokraterne vil have sikret den Danske natur, og vil ikke vente på miljøministrens undersøgelser. Ødelæggelsen af dansk natur skal stoppes nu, siger Socialdemokrater og SF i folketinget. De to partier forlanger handling af regeringen nu, siger Socialdemokraternes naturordfører Flemming Møller Mortensen, til P4 Nordjylland.

- Ministeren må sikre, at loven overholdes, og at jordejerne får bøder, der kan mærkes, hvis der sker lovovertrædelser, siger han.

Socialdemokraterne og SF har den 4 januar, fremsat et beslutningsforslag om en skærpet naturbeskyttelse. Partierne vil bruge 28 millioner kroner på at ansætte 57 flere miljøfolk i kommuner og stat, der skal holde øje med naturen.

Beslutningsforeslagnene:

Socialdemokraterne: B 89 Foreslag til folketinget om forbedret naturbeskyttelse.

SF: B 90 Foreslag til folketingsbeslutning om forbedret naturbeskyttelse.

Debat Nordjyske: Natur-misrøgt i 8 år

Vand- og naturplaner

torsdag, 14. januar 2010

Solfrost_1Regeringen har idag offentliggjort de længe ventede vand- og naturplaner, der ifølge miljøministren vil forbedre vandmiljøet og standse tilbagegangen i nogle af de største og mest værdifulde naturområder. Billedet viser et af de områder Naturbeskyttelse.dk forvalter, og laver naturgenopretning på.

Naturbeskyttelse.dk mener, at det klinger noget hult, så længe Miljøministren ikke gør noget aktivt for at stoppe tabet af natur i resten af landet. Det er hårdt tiltrængt med nye naturområder, men så længe de eksisterende fortsat ødelægges og opdyrkes, vil tilbagegangen fortsætte med uformindsket styrke. Naturbeskyttelse frygter, at de landbrugsjorder, der udtages til nye vådområder, bare inddrages andre steder. En stramning af kravene til landbrugets udledning af næringsstoffer, uden at alle eksisterende naturområder sikres først, vil betyde at andre “ubeskyttede” naturområder opdyrkes, da behovet for jord til gyllen stadig vil være tilstede.  Naturen skal sikres først.

Se planerne her: Vand- og naturplaner

Hør P1 Orientering: Ny dansk vandmiljøplan

DN mener: Tætbarberede vand- og naturplaner når kun halvt i mål

DOF mener: Befolkningen er sat uden for inflydelse på naturen

Michael Stoltze mener: To tredjedel af Danmarks naturen lades i stikken

Støtte til at dyrke ødelagt natur

onsdag, 16. december 2009

Kilde Altinget.

NATUR: Loven hindrer ikke, at landmænd søger støtte til at opdyrke beskyttede §3-områder. To nye undersøgelser viser, at mange §3-områder er forsvundet. Landbruget efterlyser bedre registrering.

Naturbeskyttelsesloven beskytter ikke §3-naturen. Der mener Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk. Han har i to nye undersøgelser fundet næsten 700 tilfælde af ødelagt §3-natur i henholdsvis Jammerbugt, Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Peder Størup mener ligefrem, at natur-ødelæggelserne i nogle tilfælde finder sted med statsstøtte. Der sker fordi, FødevareErhverv ikke tjekker, om et område er §3-beskyttet, når en landmand søger støtte til dyrkning. Kun hvis området ligger i et Natura 2000-område, bliver der taget stikprøver. Det betyder, at landmænd kan få støtte til at opdyrke enge og overdrev, som egentlig burde være beskyttede.

“Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt,” siger Peder Størup.

I FødevareErhvervs Kontrolkontor bekræfter man, at områder, der er udlagt som §3-natur og beliggende uden for Natura 2000-områder, ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Læs resten her: Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur.

Læs også artiklerne fra Nordjyske:

Jammerbugts natur pløjes op

Antallet af naturovergreb overrasker

Naturen skal sikres først

onsdag, 9. december 2009

Af Peder Størup, bragt i Jyllandsposten

Miljøministeriet har for årene 2010-2015 afsat en mia. kr. til nye vådområder, dog primært finansieret af EU. Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først.

I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i hundredvis af beskyttede naturarealer, som i dag er blevet til intensivt dyrkede marker.

Den udvikling truer ikke kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark.

Uden de små naturlommer vil de større naturområder komme til at ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter vil ikke finde sted. Kort sagt er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis vi ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning for at skabe mere natur og fjerne næringsstoffer, mens industrilandbruget i den anden ende fjerner natur?

Læs resten her: Naturen skal respekteres

Svar fra landbruget: Giv os penge til at pleje naturen

Svar fra  Peder Størup: Det haster med beskyttelse af Danmarks natur

Det er positivt, at Ib W. Jensen, formand for Familielandbruget,  og Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen,  i Landbrug & Fødevarer erkender (JP 13/12/09), at vores natur ikke har det godt, og at det haster med at få vendt udviklingen. Det er dog nødvendigt at påpege, at landbrugsdriften  ikke har skabt naturen,  sådan som der gives indtryk af – men at landbrugsdriften på enge og overdrev tidligere har været så skånsom, at den oprindelige flora og fauna har kunnet overleve. Denne skånsomme drift har imidlertid  forandret sig drastisk med industrilandbrugets udvikling, primært over de seneste 20 år. Dette er sket, uden at man har sikret naturen ordentlig beskyttelse, derfor kan vi ikke stoppe tilbagegange i  biodiversiteten.

Hørt Miljømagasinet om harens tilbagegang: Haren en truet dyreart

Der er penge i at passe på naturen

søndag, 22. november 2009

Kilde Ritzau, foto Peder Størup.

Tordenskyer_3Alle er afhængige af naturen, og derfor koster det dyrt at nedbryde økosystemet. Det kan betale sig, at tage hensyn til naturen, slår en ny rapport bestilt af EU-Kommissionen fast. Et velfungerende økosystem er faktisk afgørende for den økonomiske udvikling.

Rapporten viser, at der kan være mange penge at spare ved at investere i naturbeskyttelse. Naturen sikrer nemlig fri adgang til blandt andet rent vand og naturlig klimaregulering, og det er ofte billigere at sikre økosystemet, end at skulle investere i teknologiske løsninger.

Rapporten slår fast, at udgifterne til naturbeskyttelsesprogrammer ofte bliver tjent ind igen, endda med et højere udbytte.

- Vi må lære at værdsætte naturen for at kunne beskytte den mere effektivt. Alt for ofte betragtes naturen som værende af lille eller ingen økonomisk relevans. Men sandheden er, at den opretholder og underbygger vores økonomi og samfund, siger Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær.

Men det er ikke nemt at overbevise de virksomheder, der medvirker til at nedbryde økosystemet om, at det kan betale sig at lade være. Det skyldes, at de naturlige goder er gratis, mener Pavan Sukhdev, der har ledet forskningen bag rapporten.

- Man kan ikke se den økonomiske betydning af økosystemer og biodiversitet. Det er en af hovedårsagerne til den alarmerende udvikling til trods for deres vigtige økonomiske samfundsværdi, siger Pavan Sukhdev.

Rapporten opfordrer derfor til, at der på politisk plan arbejdes intensivt for at sikre en bedre forståelse for vigtigheden af økosystemet og biodiversitet. Det skal også sikre, at klimaforandringerne begrænses.

Find rapporten her: The Economics of Ecosystems and Biodiversity

Prioritering af natur og miljø i højsædet

lørdag, 14. november 2009
Kilde: Ingeniørforeningen, IDA
Tre ud af fire danskere mener, at det er vigtigt med lokal prioritering af miljø og natur, men troen på lokalpolitikerne kan sikre en tilfredsstillende løsning er ikke stor. Det viser en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA.

Forud for kommunalvalget på tirsdag har Ingeniørforeningen taget pulsen på danskernes holdning til, hvordan de mener kommunalpolitikerne prioriterer indsatsen omkring naturbevarelse og beskyttelse af dyre- og planteliv, miljø og naturområder.

Resultaterne viser med al tydelighed, at danskerne mener, at det absolut er en lokal opgave, og det glæder formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og klima, Søren Skibstrup Eriksen.

”Det er en kraftig opbakning blandt danskerne til, at der på kommunalt niveau arbejdes målrettet med at sikre dyre- og planteliv samt miljøet generelt. Det er ikke uvæsentligt da, mange af disse opgaver nu ligger i kommunen,” siger han.

Natur_ida_1

Læs resten: Priotering af natur og miljø i højsædet

Danmarks Naturfredningsforening i offensiven

lørdag, 7. november 2009

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år haft fokus på beskyttelsen af vores natur – eller rettere den manglende beskyttelse. Det er lykkedes, at få skabt opmærksomhed på tabet af natur, men den politiske vilje til at stoppe ødelæggelserne har manglet.

Derfor er det glædeligt at Danmarks Naturfredningsforening, nu for alvor går i offensiven. Hør og se:

Hør også:

2004_1Luftbillede 2004

2008_2Luftbillede 2008

2008_§3_3Luftbilleder med markering af de beskyttede naturarealer. Ca 25.000 m2.

Historisk_kort_4Historisk kort med angivelse af mose og sø.

50.000 hektar blev til sølle 700

onsdag, 4. november 2009

Tekst Peder Størup

Midvejsevalueringen af vandmiljøplan III tegner et dyster billede af den danske miljøindsats.

Naturbeskyttelse.dk arbejder målrette for at beskytte den eksisterende natur, men forsøger også at overbevise politikkerne om, at naturen har brug for mere plads hvis tilbagegange af flora og fauna skal bremses. Derfor er det meget bekymrende, at de 50.000 ha beskyttelseszoner ned til søer og vandløb kun er blevet til sølle 700 ha. Det er specielt alvorligt set i lyset af, at mere end 150.000 tusinde hektar udyrkede arealer er blevet opdyrket de seneste 2 år. Dertil kommer de omfattende opdyrkninger at beskyttet natur som klarlægges i disse måneder.

Stadigvæk for meget N

De væsentligste resultater i forbindelse med effekterne på miljøet viser, at:

  • der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003 til 2007
  • fosforoverskuddet er reduceret med ca. 6.500 tons P i perioden fra 2001/02 til 2007/08. Det svarer til en reduktion på cirka 23 procent. Delmålet om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes herved at blive nået
  • etablering af 50.000 ha nye randzoner til vandløb og søer vil langtfra blive opfyldt.

Link til rapporten: Overblik over Vandmiljøplan-resultater i ny rapport

Beviser i skovfusk sagen

tirsdag, 29. september 2009

Graden af fusk og manipulation med skovenes tilstand  er meget omfattende.  Altinget skriver:

Billede-25

Tabellen viser for naturtyperne Elle- og askeskove, 91E0, samt Skovbevoksede tørvemoser, 91D0, hvorledes en negativ klassifikation ændres til en mere positiv bedømmelse. Vurderingen U2 = dårlig naturtilstand er forsvundet og ændret til God/Ukendt eller U1 = ringe naturtilstand. (Foto: Nepenthes)

Og

Eksperter og opposition har i de seneste dage raset over, at Miljøministeriet blæste på den faglige vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for at kunne tegne et forskønnet billede af de danske skoves tilstand. Nu viser det sig, at ministeriet efterfølgende lod som om, at de positive vurderinger kom fra netop DMU.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Miljøministeriet i 2007 udsendte om sagen.

Professor Peter Pagh, Københavns Universitet, mener, at ministeriets pressemeddelelse vildleder offentligheden. “Man lader det fremstå som om, at det er DMU’s bedømmelse, men DMU’s bedømmelse viste, at skovenes status var “dårlig” og “ringe”. Det ændrede ministeriet til “god” og ukendt”, så man kan ikke med nogen lødighed sige, at indberetningen er lavet af DMU. Det er en meget anløben måde at beskrive virkeligheden på,” siger Peter Pagh.

og

For at EU kan holde øje med, om medlemslandene kan leve op til habitatdirektivet, skal alle lande i en database indtaste oplysninger om de nationale skoves tilstand og formodede udvikling. I databasen kunne Doug Evans se, at de danske skove var beskrevet som “favourable” – markant bedre end indberetningerne fra landene omkring Danmark.

Det fik ham til at skrive en undrende mail til DMU, hvor han overvejede, om Danmark mon havde brugt andre kriterier end de øvrige lande. “Of course it’s always possible that Danish woods really are in a much better condition, but it does seem unlikely,” sluttede han sin mail.

Også andre steder undrede man sig over de danske skoves overraskende sunde status. For eksempel i miljøorganisationen Nepenthes, som derfor søgte aktindsigt i korrespondancen mellem DMU og Skov- og Naturstyrelsen angående EU-indberetningerne.

Fusk med skovenes tilstand

fredag, 25. september 2009

Kilde: Berlinske, Foto Peder Størup.

Miljøministeriet bruger mafiametoder, lyder anklagen fra professor, efter at regeringen har presset fagfolk i deres bedømmelse af skovene. »Ministeriet vildleder Folketinget,« siger en anden ekspert.

Ryddet_skov_2

En række miljøeksperter retter nu en lammende kritik mod Miljøministeriet. Helt uden fagligt belæg har Miljøministeriet blæst på den vejledning, som de selv har bestilt Danmarks Miljøundersøgelser til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Miljøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand, der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra »ringe« til »god«.

Læs resten: Fagfolk presset til at ændre skovrapport

Miljøministeriet: Miljøopgaver i udbud

Nepthentes: Magtmisbrug  -tryner videnskabelig rådgivning

I 2007 skete noget lignende: Regeringen vrager miljøundersøgelse

Naturbeskyttelse mener: Stor ros til  Nepenthes for at afsløre fusk med skovenes tilstand.   Modsat hvad de fleste tror er en stor del af de private skove ikke beskyttede,  og ryddes for at blive taget ind til landbrugsjord. I dette tilfælde er det en gammel værdigfuld egeskov som er blevet ryddet og buldozets væk forud for opdyrkning.