Arkiv for kategorien ‘Politik’

Ødelagt Favreskov natur op i folketinget

lørdag, 7. august 2010

Kilde Midtjyllands Avis.

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Ikke nok oplysning om ødelæggelse af § 3-natur?

torsdag, 15. juli 2010
Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk undrer sig noget over, at miljøministeren mener, der endnu ikke findes viden nok om ødelæggelse af vores natur. Dertil må det konstateres, at næsten 2 år efter at Naturbeskyttelse.dk har rettet fokus på, at naturen bliver ødelagt, er der intet aktivt sket for at stoppe ødelæggelserne.  Det er regeringens ansvar, at national og international lovgivning bliver overholdt. Det er ansvarspådragende ikke at gøre noget hvis man har viden. Det er meget svært at tro, at den viden ikke foreligger i Miljøministeriet.

Folketinget: Spørgsmål S 2384 : Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at op imod 15 pct. af § 3-naturen er blevet pløjet op?

Spørger: Per Clausen

20. juni 2010 kl. 21:50
Vi kender ikke resultaterne endnu, og ministeren vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Ministeren lægger vægt på en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.
Ministeren Karen Ellemann svarer på S 2384 :
Jeg har kunnet læse i pressen, at Danmarks Naturfredningsforening harfået udarbejdet en rapport, og har i den sammenhæng også set omtalt, at forfatterne vurderer, at op mod 15 % af § 3-naturen er forsvundet i visse egne, og at det i gennemsnit drejer sig om 7-8 % af landets § 3-natur. Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet er i gang med et omfattende service-eftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3, der består af en række analyser og informations initiativer. En af analyserne vedrører netop § 3-registreringernes kvalitet. Når analyserne foreligger senere på året, vil jeg tage stilling til, hvordan vi skal arbejde videre med resultaterne.

Vi kender ikke resultaterne endnu, og jeg vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Jeg lægger vægt på, at vi får en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser.

Fjern jordskatten fra naturarealer

torsdag, 25. februar 2010

Skrevet af Peder Størup

Orkidee_gogeurt_2

Skal landbrugets jordskatter lettes, bør det blive der, hvor det også kommer naturen og samfundet til gode.

Naturbeskyttelse.dk foreslår at:

  • Naturbeskyttede §3 arealer og jorder omfattet af skånsom drift fritages for jordskatter. Dette vil lette den økonomiske belastning for de bedrifter, som har meget natur på deres ejendom, og tilskynde til naturvenlig drift og pleje til gavn for truede planter og dyr. Det er i samfundets interesse at sikre og fremme naturen. Derfor er det absolut rimeligt, at den økonomiske byrde fjernes helt fra naturarealer. Skatten opretholdes på det nuværende niveau for de dyrkede arealer.

Som bekendt er den danske landbrugsdrift meget hård ved naturen og landskabet. Senest har Naturbeskyttelse.dk dokumenteret, at selv de naturbeskyttede arealer lægges under plov. Ligeledes har landbruget i den grad svigtet samfundet ved ikke at sænke forbruget af sprøjtegift, ikke udlægge og overholde beskyttelseszoner langs vandløbene, dyrke ind i beskyttelseszonerne omkring gravhøjene, for bare at nævne nogle alvorlige problemer. Ved at fjerne jordskatterne helt fra naturarealer, belønner man de landmænd, som rent faktisk har leveret varen, efter devisen om “noget for noget”.

Ligeledes bør det undersøges, om regeringsforslaget om halvering af jordskatter kan medføre, at naturarealer, som hidtil har været urentable at dyrke, vil blive opkøbt og dyrket. Ofte er det ikke ret meget, der skal til, før hidtil uudnyttede arealer opdyrkes. Undervurderingen af brakkens opdyrkning, er et trist eksempel på med hvilken iver landbruget opdyrker hidtil urørte arealer.

Det er biodiversitetsår, og det er veldokumenteret, at Danmarks natur aldrig har været mere presset. Regeringen vil med fjernelse af jordskatter fra naturarealer kunne sende et stærkt signal til befolkningen om, at den rent faktisk vil naturen det godt.

Miljøøkonomiske Råd: Naturen bør sikres bedre

torsdag, 25. februar 2010

Det glæder naturbeskyttelse.dk meget at det Miljøøkonomiske råd, retter fokus på naturbeskyttelsesloven i deres nyeste udgivelse: Økonomi og miljø 2010

Rådet skriver: Karakteristiske og unikke naturgoder kræver mere målrettet beskyttelse end generelle naturgoder. Naturbeskyttelseslovens §3 giver en række naturtyper som f.eks. heder, moser og enge automatisk beskyttelse mod aktive tilstandsændringer, men indeholder ikke krav om en aktiv indsats for at bibeholde de beskyttede naturtyper. Det er derfor tvivlsomt, om de gældende bestemmelser kan sikre bevarelsen afnaturområderne. Det bør som et minimum sikres, at de beskyttede områder løbende registreres, og at de berørte lodsejere informeres om, at deres arealer indeholder beskyttede naturtyper. Kommunerne bør føre tilsyn med overholdelsen af §3-bestemmelserne. Derudover bør det overvejes at give øgede incitamenter til at sikre bevarelsen af naturindholdet på private §3-arealer gennem pleje eller egnet drift af arealerne.

Download afsnittet om rekreative værdier i by og land: Kap. 2

S og SF vil ikke vente på miljøministren

lørdag, 6. februar 2010

SF og Socialdemokraterne vil have sikret den Danske natur, og vil ikke vente på miljøministrens undersøgelser. Ødelæggelsen af dansk natur skal stoppes nu, siger Socialdemokrater og SF i folketinget. De to partier forlanger handling af regeringen nu, siger Socialdemokraternes naturordfører Flemming Møller Mortensen, til P4 Nordjylland.

- Ministeren må sikre, at loven overholdes, og at jordejerne får bøder, der kan mærkes, hvis der sker lovovertrædelser, siger han.

Socialdemokraterne og SF har den 4 januar, fremsat et beslutningsforslag om en skærpet naturbeskyttelse. Partierne vil bruge 28 millioner kroner på at ansætte 57 flere miljøfolk i kommuner og stat, der skal holde øje med naturen.

Beslutningsforeslagnene:

Socialdemokraterne: B 89 Foreslag til folketinget om forbedret naturbeskyttelse.

SF: B 90 Foreslag til folketingsbeslutning om forbedret naturbeskyttelse.

Debat Nordjyske: Natur-misrøgt i 8 år

Vand- og naturplaner

torsdag, 14. januar 2010

Solfrost_1Regeringen har idag offentliggjort de længe ventede vand- og naturplaner, der ifølge miljøministren vil forbedre vandmiljøet og standse tilbagegangen i nogle af de største og mest værdifulde naturområder. Billedet viser et af de områder Naturbeskyttelse.dk forvalter, og laver naturgenopretning på.

Naturbeskyttelse.dk mener, at det klinger noget hult, så længe Miljøministren ikke gør noget aktivt for at stoppe tabet af natur i resten af landet. Det er hårdt tiltrængt med nye naturområder, men så længe de eksisterende fortsat ødelægges og opdyrkes, vil tilbagegangen fortsætte med uformindsket styrke. Naturbeskyttelse frygter, at de landbrugsjorder, der udtages til nye vådområder, bare inddrages andre steder. En stramning af kravene til landbrugets udledning af næringsstoffer, uden at alle eksisterende naturområder sikres først, vil betyde at andre “ubeskyttede” naturområder opdyrkes, da behovet for jord til gyllen stadig vil være tilstede.  Naturen skal sikres først.

Se planerne her: Vand- og naturplaner

Hør P1 Orientering: Ny dansk vandmiljøplan

DN mener: Tætbarberede vand- og naturplaner når kun halvt i mål

DOF mener: Befolkningen er sat uden for inflydelse på naturen

Michael Stoltze mener: To tredjedel af Danmarks naturen lades i stikken

Støtte til at dyrke ødelagt natur

onsdag, 16. december 2009

Kilde Altinget.

NATUR: Loven hindrer ikke, at landmænd søger støtte til at opdyrke beskyttede §3-områder. To nye undersøgelser viser, at mange §3-områder er forsvundet. Landbruget efterlyser bedre registrering.

Naturbeskyttelsesloven beskytter ikke §3-naturen. Der mener Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk. Han har i to nye undersøgelser fundet næsten 700 tilfælde af ødelagt §3-natur i henholdsvis Jammerbugt, Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Peder Størup mener ligefrem, at natur-ødelæggelserne i nogle tilfælde finder sted med statsstøtte. Der sker fordi, FødevareErhverv ikke tjekker, om et område er §3-beskyttet, når en landmand søger støtte til dyrkning. Kun hvis området ligger i et Natura 2000-område, bliver der taget stikprøver. Det betyder, at landmænd kan få støtte til at opdyrke enge og overdrev, som egentlig burde være beskyttede.

“Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt,” siger Peder Størup.

I FødevareErhvervs Kontrolkontor bekræfter man, at områder, der er udlagt som §3-natur og beliggende uden for Natura 2000-områder, ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Læs resten her: Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur.

Læs også artiklerne fra Nordjyske:

Jammerbugts natur pløjes op

Antallet af naturovergreb overrasker

Naturen skal sikres først

onsdag, 9. december 2009

Af Peder Størup, bragt i Jyllandsposten

Miljøministeriet har for årene 2010-2015 afsat en mia. kr. til nye vådområder, dog primært finansieret af EU. Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først.

I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i hundredvis af beskyttede naturarealer, som i dag er blevet til intensivt dyrkede marker.

Den udvikling truer ikke kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark.

Uden de små naturlommer vil de større naturområder komme til at ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter vil ikke finde sted. Kort sagt er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis vi ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning for at skabe mere natur og fjerne næringsstoffer, mens industrilandbruget i den anden ende fjerner natur?

Læs resten her: Naturen skal respekteres

Svar fra landbruget: Giv os penge til at pleje naturen

Svar fra  Peder Størup: Det haster med beskyttelse af Danmarks natur

Det er positivt, at Ib W. Jensen, formand for Familielandbruget,  og Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen,  i Landbrug & Fødevarer erkender (JP 13/12/09), at vores natur ikke har det godt, og at det haster med at få vendt udviklingen. Det er dog nødvendigt at påpege, at landbrugsdriften  ikke har skabt naturen,  sådan som der gives indtryk af – men at landbrugsdriften på enge og overdrev tidligere har været så skånsom, at den oprindelige flora og fauna har kunnet overleve. Denne skånsomme drift har imidlertid  forandret sig drastisk med industrilandbrugets udvikling, primært over de seneste 20 år. Dette er sket, uden at man har sikret naturen ordentlig beskyttelse, derfor kan vi ikke stoppe tilbagegange i  biodiversiteten.

Hørt Miljømagasinet om harens tilbagegang: Haren en truet dyreart

Der er penge i at passe på naturen

søndag, 22. november 2009

Kilde Ritzau, foto Peder Størup.

Tordenskyer_3Alle er afhængige af naturen, og derfor koster det dyrt at nedbryde økosystemet. Det kan betale sig, at tage hensyn til naturen, slår en ny rapport bestilt af EU-Kommissionen fast. Et velfungerende økosystem er faktisk afgørende for den økonomiske udvikling.

Rapporten viser, at der kan være mange penge at spare ved at investere i naturbeskyttelse. Naturen sikrer nemlig fri adgang til blandt andet rent vand og naturlig klimaregulering, og det er ofte billigere at sikre økosystemet, end at skulle investere i teknologiske løsninger.

Rapporten slår fast, at udgifterne til naturbeskyttelsesprogrammer ofte bliver tjent ind igen, endda med et højere udbytte.

- Vi må lære at værdsætte naturen for at kunne beskytte den mere effektivt. Alt for ofte betragtes naturen som værende af lille eller ingen økonomisk relevans. Men sandheden er, at den opretholder og underbygger vores økonomi og samfund, siger Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær.

Men det er ikke nemt at overbevise de virksomheder, der medvirker til at nedbryde økosystemet om, at det kan betale sig at lade være. Det skyldes, at de naturlige goder er gratis, mener Pavan Sukhdev, der har ledet forskningen bag rapporten.

- Man kan ikke se den økonomiske betydning af økosystemer og biodiversitet. Det er en af hovedårsagerne til den alarmerende udvikling til trods for deres vigtige økonomiske samfundsværdi, siger Pavan Sukhdev.

Rapporten opfordrer derfor til, at der på politisk plan arbejdes intensivt for at sikre en bedre forståelse for vigtigheden af økosystemet og biodiversitet. Det skal også sikre, at klimaforandringerne begrænses.

Find rapporten her: The Economics of Ecosystems and Biodiversity

Prioritering af natur og miljø i højsædet

lørdag, 14. november 2009
Kilde: Ingeniørforeningen, IDA
Tre ud af fire danskere mener, at det er vigtigt med lokal prioritering af miljø og natur, men troen på lokalpolitikerne kan sikre en tilfredsstillende løsning er ikke stor. Det viser en undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA.

Forud for kommunalvalget på tirsdag har Ingeniørforeningen taget pulsen på danskernes holdning til, hvordan de mener kommunalpolitikerne prioriterer indsatsen omkring naturbevarelse og beskyttelse af dyre- og planteliv, miljø og naturområder.

Resultaterne viser med al tydelighed, at danskerne mener, at det absolut er en lokal opgave, og det glæder formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og klima, Søren Skibstrup Eriksen.

”Det er en kraftig opbakning blandt danskerne til, at der på kommunalt niveau arbejdes målrettet med at sikre dyre- og planteliv samt miljøet generelt. Det er ikke uvæsentligt da, mange af disse opgaver nu ligger i kommunen,” siger han.

Natur_ida_1

Læs resten: Priotering af natur og miljø i højsædet

Danmarks Naturfredningsforening i offensiven

lørdag, 7. november 2009

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år haft fokus på beskyttelsen af vores natur – eller rettere den manglende beskyttelse. Det er lykkedes, at få skabt opmærksomhed på tabet af natur, men den politiske vilje til at stoppe ødelæggelserne har manglet.

Derfor er det glædeligt at Danmarks Naturfredningsforening, nu for alvor går i offensiven. Hør og se:

Hør også:

2004_1Luftbillede 2004

2008_2Luftbillede 2008

2008_§3_3Luftbilleder med markering af de beskyttede naturarealer. Ca 25.000 m2.

Historisk_kort_4Historisk kort med angivelse af mose og sø.

50.000 hektar blev til sølle 700

onsdag, 4. november 2009

Tekst Peder Størup

Midvejsevalueringen af vandmiljøplan III tegner et dyster billede af den danske miljøindsats.

Naturbeskyttelse.dk arbejder målrette for at beskytte den eksisterende natur, men forsøger også at overbevise politikkerne om, at naturen har brug for mere plads hvis tilbagegange af flora og fauna skal bremses. Derfor er det meget bekymrende, at de 50.000 ha beskyttelseszoner ned til søer og vandløb kun er blevet til sølle 700 ha. Det er specielt alvorligt set i lyset af, at mere end 150.000 tusinde hektar udyrkede arealer er blevet opdyrket de seneste 2 år. Dertil kommer de omfattende opdyrkninger at beskyttet natur som klarlægges i disse måneder.

Stadigvæk for meget N

De væsentligste resultater i forbindelse med effekterne på miljøet viser, at:

  • der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003 til 2007
  • fosforoverskuddet er reduceret med ca. 6.500 tons P i perioden fra 2001/02 til 2007/08. Det svarer til en reduktion på cirka 23 procent. Delmålet om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes herved at blive nået
  • etablering af 50.000 ha nye randzoner til vandløb og søer vil langtfra blive opfyldt.

Link til rapporten: Overblik over Vandmiljøplan-resultater i ny rapport

Beviser i skovfusk sagen

tirsdag, 29. september 2009

Graden af fusk og manipulation med skovenes tilstand  er meget omfattende.  Altinget skriver:

Billede-25

Tabellen viser for naturtyperne Elle- og askeskove, 91E0, samt Skovbevoksede tørvemoser, 91D0, hvorledes en negativ klassifikation ændres til en mere positiv bedømmelse. Vurderingen U2 = dårlig naturtilstand er forsvundet og ændret til God/Ukendt eller U1 = ringe naturtilstand. (Foto: Nepenthes)

Og

Eksperter og opposition har i de seneste dage raset over, at Miljøministeriet blæste på den faglige vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for at kunne tegne et forskønnet billede af de danske skoves tilstand. Nu viser det sig, at ministeriet efterfølgende lod som om, at de positive vurderinger kom fra netop DMU.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Miljøministeriet i 2007 udsendte om sagen.

Professor Peter Pagh, Københavns Universitet, mener, at ministeriets pressemeddelelse vildleder offentligheden. “Man lader det fremstå som om, at det er DMU’s bedømmelse, men DMU’s bedømmelse viste, at skovenes status var “dårlig” og “ringe”. Det ændrede ministeriet til “god” og ukendt”, så man kan ikke med nogen lødighed sige, at indberetningen er lavet af DMU. Det er en meget anløben måde at beskrive virkeligheden på,” siger Peter Pagh.

og

For at EU kan holde øje med, om medlemslandene kan leve op til habitatdirektivet, skal alle lande i en database indtaste oplysninger om de nationale skoves tilstand og formodede udvikling. I databasen kunne Doug Evans se, at de danske skove var beskrevet som “favourable” – markant bedre end indberetningerne fra landene omkring Danmark.

Det fik ham til at skrive en undrende mail til DMU, hvor han overvejede, om Danmark mon havde brugt andre kriterier end de øvrige lande. “Of course it’s always possible that Danish woods really are in a much better condition, but it does seem unlikely,” sluttede han sin mail.

Også andre steder undrede man sig over de danske skoves overraskende sunde status. For eksempel i miljøorganisationen Nepenthes, som derfor søgte aktindsigt i korrespondancen mellem DMU og Skov- og Naturstyrelsen angående EU-indberetningerne.

Fusk med skovenes tilstand

fredag, 25. september 2009

Kilde: Berlinske, Foto Peder Størup.

Miljøministeriet bruger mafiametoder, lyder anklagen fra professor, efter at regeringen har presset fagfolk i deres bedømmelse af skovene. »Ministeriet vildleder Folketinget,« siger en anden ekspert.

Ryddet_skov_2

En række miljøeksperter retter nu en lammende kritik mod Miljøministeriet. Helt uden fagligt belæg har Miljøministeriet blæst på den vejledning, som de selv har bestilt Danmarks Miljøundersøgelser til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Miljøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand, der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra »ringe« til »god«.

Læs resten: Fagfolk presset til at ændre skovrapport

Miljøministeriet: Miljøopgaver i udbud

Nepthentes: Magtmisbrug  -tryner videnskabelig rådgivning

I 2007 skete noget lignende: Regeringen vrager miljøundersøgelse

Naturbeskyttelse mener: Stor ros til  Nepenthes for at afsløre fusk med skovenes tilstand.   Modsat hvad de fleste tror er en stor del af de private skove ikke beskyttede,  og ryddes for at blive taget ind til landbrugsjord. I dette tilfælde er det en gammel værdigfuld egeskov som er blevet ryddet og buldozets væk forud for opdyrkning.

Nordens enge og overdrev forsvinder

onsdag, 16. september 2009

Kilde: By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.

Hvidvinge_orkide

Hvidvingen siddende på orkidee.  Foto Peder Størup.

Arealer med enge, heder og overdrev går tilbage i Danmark og i Norden. Opdyrkning, skovrejsning og tilgroning har siden slutningen af 1800-tallet mere end halveret arealet. Udviklingen har betydet, at Danmark mistet nogle af sine mest artsrige naturtyper – de såkaldte lysåbne naturtyper eller kuturbiotoper.

Det er hovedbudskabet i det seneste fakta-ark, som samler viden om Nordens natur. By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd står bag udgivelsen:

Nordens kulturbiotoper trues

Den moderne landbrugsdrift har betydet, at enge og overdrev er omdannet til regulære marker, eller at arealerne er blevet opgivet. Begge dele har ledt til, at mange af kulturbiotopernes karakteristiske arter, såsom gødningsbiller, engsvampe, sjældne planter og mange sommerfugle er truet af udrydning.

Link til By og Landskabsstyrelsen

Naturbeskyttelse mener at det er meget tankevækkende, set i lyset af de omfattende og ofte ulovlig opdyrkninger der finder sted af netop disse naturtyper.

Straffrit at ødelægge naturområder

tirsdag, 15. september 2009

Kilde Altinget: Det kan være straf-frit at ødelægge beskyttede naturområder. Det viser en aktuel sag fra Ringkøbing-Skjern, som endnu en gang rejser spørgsmål om beskyttelsen af landets §3-naturområder.

I den aktuelle sag er 21 hektar §3-beskyttet hede og overdrev blevet pløjet op. Overtrædelsen var så grov, at kommunens miljø- og teknikforvaltning indstillede til politikerne, at man skulle politianmeldte lodsejeren og konfiskere fortjenesten. Den indstilling afviste politikerne, der nøjedes med at kræve, at lodsejeren reetablerer området. Den procedure bryder med retsprincipperne, mener Peder Størup, der ejer naturbeskyttelse.dk, som forsøger at gøre opmærksom på ødelæggelsen af naturen.

“Det er uhørt. Alt, hvad der hedder retssikkerhed, ophører, hvis der sidder nogle politikere, som kan afgøre, hvad der skal og ikke skal anmeldes. Sådan fungerer et retssamfund ikke. Hvis jeg kører for hurtigt, er det ikke en politiker, der skal afgøre, om jeg skal have en bøde eller ej,” siger Peder Størup.

For drastisk med bøder
I Ringkøbing-Skjern Kommune forsvarer man, at man valgte ikke at politianmeldelse lodsejeren.

“Nu er det ikke et et mål i sig selv at anmelde folk. Vi er et enigt udvalg, der har givet et påbud. Der er ingen tvivl om, at det er uacceptabelt at opdyrke naturbeskyttet jord. Det har vi også givet et signal om nu,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Iver Enevoldsen (V), i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han ser intet problem i ikke at have fulgt forvaltningens beslutning. “Det er op til os politikere at vurdere, om vi vil følge forvaltningen. Jeg synes, det er lige drastisk nok med en politianmeldelse,” siger Iver Enevoldsen, som ikke mener, at lodsejeren forbliver ustraffet, når han ikke bliver politianmeldt. “Nej, han har både haft omkostninger ved at opdyrke marken – og nu ved at stoppe igen,” siger han. Ved politianmeldelse er der blandt andet mulighed for at konfiskere eventuel profit ved opdyrkning.

Lovgivning uden effekt
Peder Størup mener, at eksemplet fra Ringkøbing-Skjern langtfra er enestående. Han har de seneste år samlet en række forskellige eksempler på overtrædelser, som han mener viser, at lovgivningen er uden effekt.”Der er altid nogen, der vil bryde loven. Men når det sker i så mange tilfælde, så er der noget, der tyder på, at loven ikke er effektiv nok til at beskytte naturarealerne. Sanktioner og konsekvenserne er for små,” siger han. Peder Størup mener ikke at genetablering reelt er en straf.  “Det er vildt, at når man laver en ødelæggelse, der er så omfattende, at man så kan nøjes med et reetableringskrav. En reetablering kan reelt ikke lade sig gøre. Her betyder det reelt, at han bare ikke skal dyrke det mere. Konsekvenserne er jo næsten uoprettelige. Det kan tage op til 50-100 år, før naturindholdet har indfundet sig igen,” siger han.

På ministerens bord
Sagen er også nået helt til Christiansborg. Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har fulgt med i sagen i Ringkøbing-Skjern. Hun har derfor stillet et §20-spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvad han har tænkt sig at gøre. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Mette Gjerskov.

Dagbladet Ringkøbning-Skjern: Grov naturødelæggelse anmeldes ikke

14 organisationer reager på §3 ødelæggelserne

lørdag, 27. juni 2009

De 14 organisationer ønsker et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens §3. Naturbeskyttelse glæder sig over den fælles udmeldning, og håber på at det kan få regeringen til at gribe ind overfor den omfattende ødelæggelse af natur.

Brevet til miljøminister Troels Lund Poulsen kan læses her

Beskyttet natur forsvinder

onsdag, 3. juni 2009

Af Peder Størup, luftbilleder fra Cowie

Ikke kun Danmarks Naturfredningsforening men også konsulentfirmaet Cowie udtrykker nu også stor bekymring over at beskytte natur forsvinder i Danmark. Naturbeskyttelse.dk har gennem det sidste års tid dokumenteret, at beskyttet natur fjernes og opdyrkes. I forbindelse med Kortlægningen af 350 naturområder som Cowie laver på Sjælland har det vist sig, at to tredjedele har fået det værre, siden amterne registrerede dem som beskyttede af naturbeskyttelsesloven i 90erne. Naturområderne er typisk ramt af tilgroning, afvanding og/eller overbelastning med amoniak, og gennemgående er mangfoldigheden af arter blevet lavere.

Artikler fra Berlinske Tidende:

hjorring_12

I dette område som naturbeskyttelse har set nærmer på, er det fundet 12 naturbeskyttede areale som er blevet opdyrket. Alle arealerne er fortsat registreret som beskytte natur. Der er kun undersøgt beskyttede arealer frem til 2006. Da opdyrkningen siden 2006 er øget kraftigt, er antallet af beskyttede arealer med stor sansynlighed reduceret yderligere. Det bør understreges at disse arealer er beskytte af loven, som det ses har det dog ikke hindret en ødelæggelse af dem. Sagerne er overdraget til Hjørring Kommune, som foretager den endelige vurdering af arealernes tilstand og lovligheden af indgrebene.

Eksempel 5

hjorring_3

På luftbilledet fra 2004 ses et beskyttede overdrev med en meget fin natur.

hjorring_5

2 år sener i 2006 er hele overdrevet på ca 35.000 kvadratmeter blevet fjernet og opdyrket. Der er også tegn på at der er sket indgreb i den §3 beskyttede eng. Generelt er der sket en markant tilbagegang af natur i området.

Grøn Vækst = mindre natur

fredag, 1. maj 2009

Tekst og foto af Peder Størup

img_1130

Efter en hurtig gennemgang af regeringens plan for Grøn Vækst – må det konstateres, at planen langtfra er tilstrækkelig til at stoppe den alvorlige tilbagegang af natur i Danmark. Umiddelbart lyder det jo godt med 12.000 hektar “ny” natur hvert år- frem mod 2015 – men de 75.000 hektar i 2015 batter intet i forhold til, hvad der forsvinder hvert år. Naturbeskyttelse har vurderet, at vi muligvis kan have mistet helt op til  300 – 400.000 hektar natur og udyrkede arealer til intensivt landbrugsdrift- over de seneste 15 år. Det betyder, at naturen i gennemsnit er skrumper med minst 20.000 hektar om året. Grøn Vækst -planen betyder altså reelt, at Danmark fortsat vil miste mindst 8.000 hektar natur hvert eneste år. Den behandling kan naturen ikke holde til.  Vendes udvikling ikke, vil de kommende års rapporter om dyrelivets og faunaens tilstand blive dyster læsning. Naturbeskyttelse vil snarest give sit bud på et konstruktivt udspil, som både tilgodeser klimaet, naturen og landbruget.

Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur

fredag, 1. maj 2009

Ny rapport fra naturbeskyttelse.dk  – Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur123

Rapporten skal ses som et bidrag til debatten om brakmarkers placering og
deres betydning for naturen. Baggrunden for at lave denne undersøgelse er
diskussionen mellem politikere, forskere, landbrug og naturfolk om, hvorvidt
brakmarkerne er natur eller ej. Rapporten dokumenterer, at et ikke kendt antal brakmarker under udtagningspligten har været placeret på arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Download PDF af rapporten : 12_brakrapport1

Rapporten berøre følgende:

  • Gennemgang af 11 sager
  • Tab af §3 beskyttet natur
  • Stort areal opdyrket
  • Ingen kontrol
  • Alvorlige konsekvenser for flora og fauna
  • Manglende opfyldelse af krav fra EU

Første rapport om brak på §3 beskyttet natur: Brakmarker på §3 beskyttet natur

Seneste høring om brakken den 19 maj: Experter rejserv tvivl om Grøn Vækst