Naturbeskyttelse.dk mener: Endelig kan vi komme videre, og det er positivt at der nu gives  kunstigt åndedræt til 5300 km vandløb ud af Danmarks ca 60.000 km. Tiltrods for at landbruget fik reduceret indsatsen for 2000 km vandløb, så er det vigtigste dog at arbejdet nu kan komme i gang. I det videre arbejde, bliver det dog vigtigt at sikre, at den landbaserede natur ikke tilføres næringsrigt dræn og overflade vand fra omgivelserne.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

Danmark er blevet inddelt i 23 vandoplande, som alle skal opnå en god økologisk tilstand inden 2015. Regeringen har nu lagt rammerne fast for de 23 vandplaner, der skal føre Danmark i mål.

- Vi har spildt alt for meget tid. Nu skal vi i gang!

Med det udgangspunkt præsenterede miljøminister Ida Auken i dag indholdet af de 23 planer, der skal sikre, at Danmark i fremtiden får rent vand i både fjorde, åer, søer og vandhaner. Planerne har været mange år undervejs, men nu ligger rammerne fast, og de bliver færdige i år.

- Den tidligere regering har desværre spildt alt for meget værdifuld tid med interne slagsmål og angst for særinteresser. Vi er derfor på forhånd slået to år tilbage, og jeg vil ikke forlænge processen og dermed udsætte forbedringen af vandmiljøet yderligere. Derfor skal vi have vandplaner ud at virke nu – og så må vi indhente det forsømte i næste planperiode, siger miljøminister Ida Auken.

Planerne er blevet justeret siden den offentlige høring, så de målrettet går efter at få mest miljø for pengene i de få år, der er tilbage af planperioden frem til 2015.

5.300 kilometer vandløb
Det betyder for eksempel, at indsatsen for bedre miljø i vandløb fokuseres på de 5.300 km vandløb, hvor Naturstyrelsen vurderer, at det vil give mest effekt på kortest tid. Denne ændring vil nu blive sendt i supplerende høring.

40.000 husstande skal have forbedret deres spildevandsrensning, så åer og vandløb ikke længere bliver forurenet. Og mens den gamle regering nægtede at tænke i klima, vil den ny regering bede kommunerne at tænke klimatilpasning ind i alle indsatser, hvor det er muligt.

- Regeringens beslutning om indholdet af vandplanerne er et væsentligt element i forbedringen af vandmiljøet. Det er endvidere min vurdering, at vandmiljøet har brug for en indsats, der ligger ud over niveauet i de aktuelle vandplaner. Men på spildevandsområdet får vi taget ordentlig fat på en opgave, som har ligget og ventet i mere end et årti. Alt for mange ejendomme i det åbne land leder deres urensede spildevand direkte ud i naturen. Det er skadeligt for miljøet – og unfair over for alle de borgere – som i årevis har betalt for rensning af deres spildevand, siger Ida Auken.

Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med 9.000 tons frem mod 2015. Det er en reduktion på ca. 14 procent set i forhold til i dag, og det vil give mærkbare forbedringer i det danske vandmiljø. Når Natur- og Landbrugskommissionen har afsluttet sit arbejde, vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af kvælstofudledningen med yderligere minimum 10.000 tons.

Se hjemmeside:
På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få mere information om:
- Hvilke vandløb og søer der var med i den første offentlige høring, men nu er udgået.
- Hvilke vandløb og søer, der nu indgår, men ikke var med i første offentlige høring.
Fra kortet kan man klikke sig helt ned på den enkelte grund.

Fra hjemmesiden kan de høringsberettigede indsende høringssvar via fast formular. Høringsperioden vil vare fra lørdag 3. december til lørdag 10. december.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl pløjes op. Derfor gennemses luftfoto fra hele landet nu, og hvis der opstår tvivl, drager biologerne ud i landskabet.

Læs resten her: Danmark skal finkæmmes for natur

Naturbeskyttelse.dk mener: Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, det kvittere vi for. Men det er altafgørende, at der rettes fokus på den natur vi ulovligt har mistet siden 1992. Der kan forekomme fejl, men det har aldrig været meningen at lodsejerne selv skulle vurdere hvad der var beskyttet.

Citat fra kommunal biolog:

“Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunne kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen)og få helt konkret at vide, hvilke arealer på hans ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skulle falde inden 4 uger.  Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!”

Bliver disse overtrædelser ikke  forfulgt af myndighederne, vil det være i strid med loven fra 1992 som siger at:

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion: Undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten.

Det er meget bekymrende, at miljøministeren i ministeriets pressemeddelelse tolker undersøgelsen fra DMU omkring naturtabet i Danmark med, at det går i den rigtige retning. I stedet for at nævne tabet af natur fremhæves det, at der er enkelte kommuner, som potentielt har 50 pct. mere § 3-areal end registreret. Den potentielle natur, som får ministeren til at konkludere, at det går i den rigtige retning, er primært natur, der hele tiden har været der, men bare ikke har været registreret. Der er altså ikke tale om ny natur, men natur, som i årtier har været overset og har ligget ubeskyttet hen.

Følgende punkter viser, at undersøgelsen kun kan bruges som en indikator på, at der er noget galt, og ikke til at drage konklusioner om vores naturs fremgang eller tilbagegang og dens reelle tilstand.

• • Undersøgelsen er begrænset ved, at den ikke fortæller noget om, hvor meget uregistreret natur vi har mistet de sidste årtier, da den kun har vurderet tabet af registreret natur.
  • Der er ikke foretaget fysiske besigtigelser i forbindelse med undersøgelsen – man har udelukkende forholdt sig til tydelige overtrædelser ud fra luftbilleder. Luftbilleder kan bruges som en god indikator på, at der er noget galt, men de viser kun de absolut tydeligste og mest grove overtrædelser.
  • Undersøgelsen ser ikke på naturtabet efter juni 2008 og frem til i dag. Meget indikerer, at ødelæggelserne har været betydelige i den periode som følge af brakkens ophævelse og de høje jordpriser.
  • Undersøgelsen lægger store som små naturarealer ind i samme pulje og sætter herefter procenter på naturtabet. Det giver en lav tabsprocent, da de store §3 arealer på over 20 hektar sjældent udsættes for ulovligheder. Den natur, som lider voldsomt under ulovlighederne, er primært arealer på op til 15 hektar. Ser man på arealer under 15 hektar, ligger tabsprocenten som følge af ulovligheder altså væsentligt højere.

Naturbeskyttelse.dk`s konklusion er, at undersøgelsen giver mere officiel viden, end vi hidtil har haft, men langtfra et fyldestgørende billede af naturtabet i Danmark og konsekvenserne for biodiversiteten. Det skal understreges, at DMU har udført den stillede opgave ud fra miljøministeriets projektbeskrivelse. Det er altså ikke DMUs undersøgelse som sådan, der er noget galt med, men de kriterier, der har været opstillet, og miljøministerens konklusioner.

Det, som mange havde håbet på ville føre til en bedre beskyttelse af Danmarks natur, er endt i spin fra miljøministerens side, på naturens bekostning. Det er naturligvis positivt, at ministeren har forståelse for, at vi skal have registreret vores natur bedre, men miljøministerens manglende vilje til at gribe ind overfor selve naturtabet gør ubodelig skade på den biodiversitet, ministeren angivelig ønsker at beskytte. Uden en styrket lovgivning og en effektiv kommunal håndhævelse kan vi ikke beskytte de små naturlommer,  som er så vitale for vores biodiversitet.

Den kødædende Soldug er en af de planter som forsvinder når natur ødelægges.

Røde markeringer viser opdyrket natur:

Luftbillede 2 – Ved Tranum. 3,4 x 4,7 km. I 2008 var der sket indgreb i ca 40 registrerede §3 arealer,eller ca. 80 % af de beskyttede arealer i dette område.

Luftbillede 1.A. Eng og overdrev 1995, 2008 og 2008 med §3 registreringen. Areal over 11 ha (110.000 m2).

Luftbillede 1 – Ved Fjerritslev. 2,4 x 3,6 km. I 2008 var der sket indgreb i ca. 27 §3 arealer, med et samlet areal på ca. 60 ha. I dette område er ca 50 % af de beskyttede arealer berørt. Der er en overvægt af enge, men også overdrev og mosearealer er ødelagt. Enge udgør voksested for den smukke majgøgeurt.

Carsten Rahbek, er positivt stemt overfor den nye aftale.

- 2010-målsætningen var meget flydende, og derfor havde man lande som især Danmark, der gjorde ingenting overhovedet. Jeg tror, med den her bliver der meget svært for enkelte lande ikke at gøre noget ved det, siger Carsten Rahbek.

Læs resten: Ekspert roser plan for verdens natur

Natten til lørdag i Nagoya, Japan, lykkedes det miljøministre fra over 100 lande at nå til enighed om en ny international aftale om at beskytte jordens biologiske mangfoldighed. Aftalen indeholder både en række mål og delmål for at beskytte biodiversiteten, en tilvejebringelse af flere penge til beskyttelse af biodiversitet samt en ny juridiske bindende protokol mod biopirateri.

Aftalen består af tre hovedelementer:
1) En juridisk bindende aftale der skal stoppe biopirateri
2) Køreplan for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten
3) En aftale om de ressourcer der skal gå til indsatsen
Hovedelementerne indeholder følgende tiltag:

ABS protokol mod biopirateri
• Udover det overordnede ambitionsniveau og de konkrete målsætninger er der enighed om en juridisk bindende aftale, der skal afskaffe biopirateri. En såkaldt ABS aftale (”Access and Benefit Sharing) om adgang til og udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.
• Aftalen sikrer, at de virksomheder (typisk vesteuropæiske), der i fremtiden vil hente genetisk materiale til deres forskning og produktion i andre lande (særligt Afrika har mange ressourcer) – først skal lave en aftale med landet om, at de må hente det ud af landet. Og ligeså væsentligt – at de skal aftale, at landet skal have del i det overskud, virksomheden får ud af at bruge det genetiske materiale.

Køreplan for den fremtidige globale indsats
• Ambitionsniveauet for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten er styrket.
• Tidligere har målet været, at vi reducerer tabet af arter signifikant i 2010. Det nye mål indebærer, at vi skal have iværksat effektive og hurtige handlinger med henblik på helt at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og således at økosystemerne allerede i 2020 er levedygtige.
• For yderligere at sikre en fokuseret indsat, er der også vedtaget en række konkrete målsætninger. De i alt 20 mål skal sikre at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Målene er langt mere operationelle og målbare end målene i den gamle strategiske plan.
• Delmålene retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten – nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Og der er opsat målsætninger for de ydelser, som samfundet får fra naturen – for eksempel rent drikkevand.
• For eksempel er det aftalt, at alt fiskeri i verden skal være bæredygtigt i 2020, så overfiskning undgås. Og der skal være planer for genopretning af de fiskebestande, der er truet på grund af overfiskning.
• Der er enighed om at øge det samlede areal af naturbeskyttede områder i verden. Inden 2020 skal mindst 17 % af verdens landareal og 10 % af oceanerne være udpegede til beskyttede områder.

Finansiering
• Som led i COP10 aftalen er landene blevet enige om at forøge ressourcerne til biodiversiteten substantielt frem mod 2020.
• Der er aftalt en proces, der over de næste to år skal sikre det fornødne overblik og viden. Og om to år på den næste COP11 i Indien, skal landene lave mere konkrete aftaler om ressourcerne. Der tales her om ressourcer i bred forstand – både fra offentlige og private kilder.

Tabet af biodiversiteten angår ikke kun Miljøministeriet. Det er i høj grad også et anliggende for Stats- og Finansministerierne i hele verden. FN- tænketank anbefaler at for fremtiden skal de økonomiske ministerier fuldt ud anerkende betydningen af biodiversiteten som en vigtig forudsætning for udvikling og for bekæmpelse af fattigdom. Ellers vil tabet fortsætte. Sådan lyder nogle af konklusionerne på et to-årigt globalt forskningsprojekt foretaget af FN-tænketanken United Nations University. “Biodiversitet er ikke kun en udgift, men også grundlaget for, at kommende generationer kan få mad og have de fornødenheder, der er nødvendige. Derfor er det vigtigt, at Finansministerierne og de ministerier, der er ansvarlige for udnyttelsen af jordens ressourcer, forpligter sig – ellers risikerer man, at planerne ikke bliver gennemført,” siger Christian Prip ankermand på forskningsprojektet.

Naturbeskyttelse.dk mener: Tabet af biodiversitet er ubetinget den største trussel mod vores veldfærd og økonomi.  Så længe vi ikke tager udgangspunkt i biodiversiteten når vi iværksætter tiltag mod klimaforandringerne, foretager byggeri, anlægger veje og ikke mindst driver vores landbrug vil vi gøre skade. Det bedste parameter for om det foretager vi foretager os er fornuftigt er om det vil fremme biodiversiteten. Et vigtigt og helt afgørende sted at starte er at omlægge landbrugsstøtten, så den udelukkende går til produktionsformer som fremmer biodiversitet – det vil sige de små landbrug med græssende dyr og små marker med blandede afgrøder. Det skaber variation i landskabet som sikre mod klimaforandringerne og kaster kvalitets fødevarer og arbejdspladser af sig. Der er altså al mulig grund til at tage tænketankens anbefalinger alvorlig.

Landbrugsstøtte – økonomi og biodiversitet.

Naturbeskyttelse.dk deler ikke Dansk Energis, Concitos og Landbrug & Fødevarers begejstring for biomasse.

Af følgende grunde:

• Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion, alene for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

• Allerede nu oplever vi en tendens til, at jagten på træmasse rammer naturen og landskabet. Levende hegn og skove fjernes gratis, for at ende i kraftvarmeværkernes ovne, hvor CO2 frigives. Levende hegn udgør vigtige spredningskorridorer, og det døde ved i skoven er altafgørende for at stoppe tabet af biodiversitet.

• Import og export af biomasse vil og kan aldrig blive bæredygtigt på forsvarlig vis. Det er ressourcekrævende, og muligheden for snyd og misbrug som følge af rovdrift på eksisterende natur vil være en kilde til evig diskussion og kritik.

Naturen er løsningen

Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste  50 – 100 år kunne trække store mængder CO2 ud af  atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af  andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som  kan levere rigtig bæredygtig energi –  og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

De tre aktørers forslag er udtryk for panikløsninger motiveret af økonomisk vinding. Det gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

I dag offentliggør Videncenter for Svineproduktion en prognose, der nedjusterer de forventede resultater til minus 47 kr. pr gris i 2010 og minus 125 kr. i 2011.

Fra Energistyrelsen:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker

Fra starten af 90’erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90’erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Altinget.dk Biomasse er ikke løsningen

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Naturbeskyttelse.dk undrer sig noget over, at miljøministeren mener, der endnu ikke findes viden nok om ødelæggelse af vores natur. Dertil må det konstateres, at næsten 2 år efter at Naturbeskyttelse.dk har rettet fokus på, at naturen bliver ødelagt, er der intet aktivt sket for at stoppe ødelæggelserne.  Det er regeringens ansvar, at national og international lovgivning bliver overholdt. Det er ansvarspådragende ikke at gøre noget hvis man har viden. Det er meget svært at tro, at den viden ikke foreligger i Miljøministeriet.

Folketinget: Spørgsmål S 2384 : Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at op imod 15 pct. af § 3-naturen er blevet pløjet op?

Spørger: Per Clausen

Skal landbrugets jordskatter lettes, bør det blive der, hvor det også kommer naturen og samfundet til gode.

Naturbeskyttelse.dk foreslår at:

• Naturbeskyttede §3 arealer og jorder omfattet af skånsom drift fritages for jordskatter. Dette vil lette den økonomiske belastning for de bedrifter, som har meget natur på deres ejendom, og tilskynde til naturvenlig drift og pleje til gavn for truede planter og dyr. Det er i samfundets interesse at sikre og fremme naturen. Derfor er det absolut rimeligt, at den økonomiske byrde fjernes helt fra naturarealer. Skatten opretholdes på det nuværende niveau for de dyrkede arealer.

Som bekendt er den danske landbrugsdrift meget hård ved naturen og landskabet. Senest har Naturbeskyttelse.dk dokumenteret, at selv de naturbeskyttede arealer lægges under plov. Ligeledes har landbruget i den grad svigtet samfundet ved ikke at sænke forbruget af sprøjtegift, ikke udlægge og overholde beskyttelseszoner langs vandløbene, dyrke ind i beskyttelseszonerne omkring gravhøjene, for bare at nævne nogle alvorlige problemer. Ved at fjerne jordskatterne helt fra naturarealer, belønner man de landmænd, som rent faktisk har leveret varen, efter devisen om “noget for noget”.

Ligeledes bør det undersøges, om regeringsforslaget om halvering af jordskatter kan medføre, at naturarealer, som hidtil har været urentable at dyrke, vil blive opkøbt og dyrket. Ofte er det ikke ret meget, der skal til, før hidtil uudnyttede arealer opdyrkes. Undervurderingen af brakkens opdyrkning, er et trist eksempel på med hvilken iver landbruget opdyrker hidtil urørte arealer.

Det er biodiversitetsår, og det er veldokumenteret, at Danmarks natur aldrig har været mere presset. Regeringen vil med fjernelse af jordskatter fra naturarealer kunne sende et stærkt signal til befolkningen om, at den rent faktisk vil naturen det godt.

Rådet skriver: Karakteristiske og unikke naturgoder kræver mere målrettet beskyttelse end generelle naturgoder. Naturbeskyttelseslovens §3 giver en række naturtyper som f.eks. heder, moser og enge automatisk beskyttelse mod aktive tilstandsændringer, men indeholder ikke krav om en aktiv indsats for at bibeholde de beskyttede naturtyper. Det er derfor tvivlsomt, om de gældende bestemmelser kan sikre bevarelsen afnaturområderne. Det bør som et minimum sikres, at de beskyttede områder løbende registreres, og at de berørte lodsejere informeres om, at deres arealer indeholder beskyttede naturtyper. Kommunerne bør føre tilsyn med overholdelsen af §3-bestemmelserne. Derudover bør det overvejes at give øgede incitamenter til at sikre bevarelsen af naturindholdet på private §3-arealer gennem pleje eller egnet drift af arealerne.

Download afsnittet om rekreative værdier i by og land: Kap. 2