Arkiv for kategorien ‘Undersøgelse’

Beskyttede søer opdyrkes i Danmark

tirsdag, 3. marts 2009

Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på, hvordan landbruget forholder sig til vores småsøer og vandhuller. De foreløbige resultater peger desværre på omfattende ødelæggelser. Der er stærke indikationer på, at et stort antal vandhuller er blevet ødelagte og opdyrkede de sidste 10 år.  Der er fundet mange eksempler på, at  småsøer opfyldes og dyrkes på trods af, at disse vigtige biotoper i årtier har været beskyttede af loven. Derudover  er de søer, som fortsat er beliggende i landbrugslandet, ofte blevet pløjet firkantede og er  næringsbelastede med ringe værdi som levested for det vilde dyreliv.  Det paradoksale er, at disse forsvundne søer fortsat er en del af den nationale opgørelse over antallet af søer i Danmark. Det areal, som ifølge myndighederne er natur i Danmark, er reelt væsentlig mindre end angivet og eksisterer kun som tal i officielle opgørelser.

Eksempel: Som det ses på korttegningen foretaget mellem 1900 og 1960, fremgår 3 søer markeret med den røde ring. På kortet er der mere end 30 søer og små vandhuller tegnet ind.

Når vi kommer til 2006 er de 3 søer væk, og fremgår kun med den blå markering som skulle have beskyttet dem mod opdyrkning.  De mere end 30 søer fra det historiskekort er reducere til ca 6 naturbeskyttede søer i 1995. I 2006 var der med lidt god vilje ca 3 søer tilbage. Luftbillede fra Cowie

Dyrearter uddør fortsat i Danmark

fredag, 30. januar 2009

I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 1.256 arteraf danske insekter, svampe og karplanter. Status viser at hver tredje af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Fire af de 1.256 arter er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997.

Link til Dmu og listen

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850 udover de fire førnævnte arter, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter.

Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %.

Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.

Den fine krabbeeddeerkop regnes ikke for truet – den lader sig heller ikke sådan lige skræmme af fotografen. Foto Peder Størup

Til Politiken udtaler seniorbiolog Peter Wind.

Hver tredje art truet
Deres status viser, at hver tredje art, hvor der findes tilstrækkelige data, er truet i større eller mindre grad – eller helt forsvundet, oplyser seniorbiolog Peter Wind.

»Det gør mig ked af det, hver gang en art forsvinder, for det er arter, der selv er kommet til landet og ønsker at bo i Danmark. Det er et tab af artsdiversitet, og det bekymrer mig som biolog. Det er guldkornene i den danske fauna og flora – dem, der oprindelig har været specialister. Vi får mange nye arter ind, men det er dem, der findes alle andre steder, og som breder sig på bekostning af specialisterne«, siger Peter Wind.

Miljøpolitikken har spillet falit

tirsdag, 2. december 2008

Alvorlig kritik af regeringens førte miljøpolitik fra egne forskere, og det uvildige rådgivningsfirmaet Niras.

Altinget Skriver:

Husdyrloven sikrer ikke vandmiljøet tilstrækkeligt omkring Århus, hvis landmændene i de kommende år udvider deres husdyrbrug i det omfang, reglerne giver mulighed for det.Derfor risikerer Århus Kommune at give tilladelser til udvidelser, der så øger forureningen af Århus Bugt, samtidig med at samfundet kæmper for at sikre renere vand i bugten.

Lov kan øge forurening betydeligt
Det er konklusionen fra en rapport fra rådgivningsfirmaet Niras, som de har lavet for Århus Kommune. Her har de fremskrevet de miljømæssige konsekvenser, hvis landmændene udvider deres husdyrbrug i det omfang, loven tillader det.

I følgebrevet til rapporten, der er sendt til Miljøcenter Århus under Miljøministeriet, kritiseres husdyrloven.

“….det generelle beskyttelsesniveau i lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug kan medføre en betydelig forsøget udvaskning af næringssalte til vandmiljøet i modstrid med lovens intention og på tværs af det store arbejde og investeringer kommunen i dag foretager for at få nedbragt belastningen af bugten (Århus Bugt, red.),” skriver embedsmændene.

Danmarks Radio Skriver:

Landets åer, søer og fjorde er stadig stort set lige så forurenede, som da regeringen og Dansk Folkeparti i 2004 vedtog Danmarks tredje store vandmiljøplan.

Faktisk er der på nogle områder tale om deciderede tilbageskridt, der betyder øget risiko for iltsvind og andre problemer for fisk, bunddyr og planter.

Det viser en evaluering af vandmiljøplanen fra statens egne forskere i Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Stop for frivillige aftaler med landbruget

TV2 Nyhederne: Nyhederne 2 december

Mindre iltsvind i 2008, men Mariager Fjord gisper

fredag, 28. november 2008

Ved de seneste målinger i midten af november var der kun iltsvind i afgrænsede områder i Øresund, Mariager Fjord samt i Bornholmsdybet. Dermed forventes iltsvindet i 2008 stort set at være afsluttet, og ilt-forholdene i 2008 har således været lidt bedre end gennemsnittet for perioden 2003 til 2007 på grund af de jævnlige hændelser med kraftig vind.

De områder, der i 2008 særligt blev berørt af iltsvind, var det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. I disse områder var der vedvarende kritisk lave iltkoncentrationer i omkring tre måneder samt forekomst af giftig svovlbrinte i bundvandet, og i disse områder kan der følgelig forventes skader på bundens dyreliv.

Trods det at iltsvindet blev lidt mindre i 2008, står det stadig meget skidt til for Mariager Fjord viser ny rapport fra DMU. Mariager Fjord er en af Danmarks smukkeste fjorde og burde være mest kendt som det blå bånd mellem smukke morænebakker. Desværre er fjorden de seneste årtier mest kendt for algevækst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. Fjorden er særlig udsat for følgerne af overgødskning med kvælstof og fosfor, især fordi den på grund sin dybde og langstrakte struktur har et meget langsomt vandskifte med Kattegat skriver Dmu.

Danske fødevarer bruges som brændsel

fredag, 31. oktober 2008

Landbruget har alene i første halvdel af 2008 oppløjet omkring 20 % af Danmarks lysåbne natur, omkring 83.000 ha, for at “mindske sult og nød i verden” som fødevareminister Eva Kjer Hansen forklarede det i Politiken den 26. august 2008 – men den overraskende konklusion er, at disse fødevarer ikke er blevet brugt til at begrænse sulten i verden, men sælges som brændsel.

Dansk Landbrug har de seneste år udvidet rapsarealet i Danmark betydeligt og bruger nu hovedparten af rapsolien til produktion af miljøskadelig biodiesel, der oven i købet betyder, at mad, der kunne mætte mere end én million mennesker, hvert år brændes af i biler og oliefyr. På grund af energiforbrug og lattergasudslip ved dyrkning af raps og fremstilling af rapsolie, er nettoudslippet af skadelige klimagasser ved brug af rapsoliediesel lige så stort eller større end ved afbrænding af almindelig dieselolie. Der er ingen klimafordel. Tværtimod.

22 milioner danske miljøsvin ?

fredag, 19. september 2008

Af Peder Størup

Ny undersøgelse fra Sveriges Landbruksuniversitet ligger en del af ansvaret for Østersøens tilstand over på Danmarks skuldre. Den Danske landbrugsindustri udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar, mens tyskerne står for 40 kilo, svenskerne 16, og Letlands og Litauens forurening knap nok kan måles. Af de 57 kg ender 30 – 40 % i det marinemiljø og kattegat, hvor Danmark sammen med Sverige forurener havet. Danmark er ikke den største samlede forurener, men som det fremgår er forurenings intensiteten pr hektar markant højere. Danmark har også den højeste kvælstofbalance, på 127 kg uomsat kvælstof pr hektar, mod tysklands 59. Denne uomsatte mængde kvælstof anses af mange for at være en bombe under vandmiljøet.

Danmark har en del af ansvaret for, at kun det dødehav, er mere dødt end Østersøen. Desværre fralægger landbruget sig ansvaret, og mener tilsyneladende ikke at forureningen kommer fra dem. Naturbeskyttelse.dk håber at denne seneste undersøgelse får vores politikere på tværs af partifarve, til at stoppe denne forurening. Det er ødelæggende ikke kun for Danmarks natur, men også langt uden for Danmarks grænser.

Landbrugsavisen: Danmark østersøens miljøskurk


Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur

onsdag, 20. august 2008

Ny undersøgelse fra naturbeskyttelse.dk: Download PDF her :c2a73-brak_10

Obs: De markerede røde arealer viser markblokken, inden for disse markeringer svinger braklægningsstøtten fra 84 % til 118 % af arealet). Grunden til at brakprocenten kan være større er at det brakareal der er blevet søgt støtte til, er større end markens areal (markblok).

Radioindslag fra DR: Naturforkæmper

Artikel fra DR: Landmænd misbruger braklægningsstøtten

Artikel fra landbrugs avisen: Landmænd misbruger braklægningsstøtten

kvælstofbelastning af naturområderne

torsdag, 10. juli 2008

En undersøgelse af udvalgte Natura 2000 områder i Østjylland har vist en forhøjet kvælstofbelastning af områderne. I alt 26 naturområder er undersøgt, og mange har værdier der ligger højere end tålegrænserne.
Gødningen fra luften stammer dels fra omkringliggende husdyrbrug, dels fra den langtrækkende forurening hvor også trafikken er en stor synder.

Det fremgår af dagens DMUNyt: Undersøgelsen

Biobrændstof har alvorlige konsekvenser

lørdag, 5. juli 2008

Verdens produktion af biobrændstof er skyld i 75 procent af prisstigningen på basale fødevarer

Rapport fra verdensbanken er i direkte modstrid med udtalelser fra den danske EU-kommisær Marianne Fischer Boel, som hårdnakket har påstået at fødevarer stigningen og produktionen af biobrændstof ikke er skyld i prisstigningerne, udover nogle få procent. Følgerne af den manglende vilje til at gribe ind overfor produktionen af biobrændstof har haft alvorlig konsekvenser for verdens fattigste. Fødevarer fra mere 100.000 hektar Dansk landbrugsjord hældes i bilerne – så Danmark står også med et meget stort ansvar overfor verdens fattigste, og den sult de oplever.

Artikel i Ingenøren: Verdens banken skære igennem

TV2 nyhederne den 19 april: Naturen pløjes op

Artikel fra Naturbeskyttelse: Landbrugsindustrien er gået langt over stregen