Naturstyrelsen udsender den nye guide til naturbeskyttelseslovens regler om beskyttet natur i 120.000 eksemplarer. Den er trykt på et særligt robust papir, der tåler fugt og snavs.

Download guiden her: Naturen set fra traktoren

Det er et rigtigt godt initiv fra Naturstyrelsen, men det er desværre også hårdt tiltrængt – i dette tilfælde var det en mose som blev udsat for ødelæggelse. Ornitologer redder truet mose i Sønderjylland

Hvis du vil hjælpe til med at beskytte natur og afdække ødelæggelse af natur i Danmark, har mulighederne aldrig være bedre. Arealudviklingen følges dagligt af satellitter gennem luftfotografering af vores land. Det
er altså muligt for dig at afdække ødelæggelse af natur i Danmark hjemme fra computeren. Download vejledning her: Verdensskove_naturbeskyttelse.

Genopretning af kalkoverdrev på tidligere agerjord ved udpining gennem høst af afgrøder

1.1 Introduktion
I Danmark er spontan succession på agerjord koblet med græsning og høslet den mest anvendte metode til at danne overdrev og historisk set er dette også den oprindelige måde at gøre det på. Imidlertid er der sket store omvæltninger i landbrugsdriften siden 2. verdenskrig, hvor man indførte brugen af kunstgødning og kemisk ukrudtsbekæmpelse (Agger et al. 2002). De store mængder gødning, der hvert år tilføres markerne, har skabt en markant anden udgangssituation for udvikling af overdrev på tidligere ager. For at komme den ændrede udgangssituation til livs er der udviklet forskellige indledende jordbehandlingsmetoder. I denne rapport vurderes effekten af forskellige tiltag til næringsstofudpining på tidligere agerjord på kort sigt på et areal i umiddelbar nærhed af Høvblege på Møn. Dette gøres på baggrund af kvantitative og kvalitative floraregistreringer, analyser af vægtede Ellenberg-værdier samt brug af diversitets- og dissimilaritetsindex. Ligeledes undersøges den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende fjernelse af næringsstoffer, og resultater og forsøgsdesign diskuteres i lyset heraf. Download Rapporten her: Fart på naturdannelsen.

Landmænd skal arbejde for naturens mangelfoldighed, for at få støtte fra EU.

Med  414 stemmer for og 55 imod vedtog et stort flertal i Europaparlamentet, at landbrugsstøtten skal udbetales efter hvor gode de enkelte landmænd er til at sikre naturen. Parlamentet sender dermed, et kraftigt signal til EU-Kommisionen, om at der skal tages hensyn til biodiversiteten i forbindelse med det kommende budget.

På Europaparlamentet hjemmeside står der:

Om vores livsgaranti, vores naturkapital: EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (2011/2307(INI))

I løbet af det internationale år for biodiversitet (2010) har vi hørt en række smukke erklæringer fra politiske ledere fra hele verden om vigtigheden af biodiversitet og biodiversitetens afgørende rolle for menneskeheden. Samtidig slog EU’s strategi om at forhindre tab af biodiversitet i 2010 fuldstændig fejl. Herunder kan nævnes, at artstabet nu sker 100-1000 gange hurtigere end det naturlige tempo. Politikerne har heller ikke været i stand til at enes om at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer.

De varme ord om vigtigheden af biodiversitet er dermed ikke blevet overført til stærke politiske foranstaltninger. Statistikkerne taler for sig selv. 60 % af verdens økosystemer er skadet eller udnyttes ikke på en bæredygtig måde (FAO, 2010). 90 % af fiskebestandene er overfisket, og 25 % af
alle europæiske arter er truet af udryddelse. Det fremgår af en FN-undersøgelse af de økonomiske aspekter af
økosystemer og biodiversitet (TEEB, 2010), at det globale BNP hvert år reduceres med 3 % som følge af biodiversitetstab. Omkostningerne ved den manglende indgriben er væsentligt højere end den nødvendige investering. Der er dermed
et tydeligt behov for hasteforanstaltninger.

EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 giver mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre
naturen og økosystemtjenesterne for de kommende generationer. Det eneste, der kræves, er politisk overbevisning,
mod og forpligtelse, således at endnu et mislykket forsøg forhindres.

Den største udfordring er at inddrage biodiversitet i alle andre politikker. Tidspunktet er det rette, idet alle væsentlige EU-politikker bliver revideret på nuværende tidspunkt. Den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, den fælles fiskeripolitik og de europæiske køreplaner for energi, transport og ressourceeffektivitet skal omsættes til lovgivning. Det er nu tid til at vise, at de varme ord om biodiversitet er mere end bare ord, idet de skal kunne afspejles i konkrete politiske foranstaltninger.

Finansiering af biodiversitet

Den fremtidige finansiering er afgørende. De offentlige midler alene er ikke i stand til at forhindre tab af biodiversitet. Der er imidlertid behov for at sikre tilstrækkelig finansiering i den næste flerårige finansielle ramme. Værdien af biodiversitet og økosystemtjenester skal integreres i de forskellige økonomier. Kun på denne måde kan deres omkostninger og udbytte afspejles i produktpriser. Medlemsstaterne skal derfor integrere naturkapital i deres nationale regnskaber. Der er ligeledes behov for i fællesskab med erhvervslivet at udvikle innovative finansieringsinstrumenter i stil med mekanismen for grøn udvikling.

Der er ligeledes behov for en holdningsændring på dette område. Naturen bør ikke begrænses til udpegede lokaliteter, men derimod omfatte alle områder, herunder langs landeveje og jernbaner, i byer og industriområder etc.

Gennemførelse

En stringent og hurtig gennemførelse af alle miljøpolitikker er ligeledes afgørende for at sikre biodiversitet. Faktorer som klimaforandringer, luftkvalitet, jord og vand har alle enorm indvirkning på biodiversiteten. Det samme gælder Natura 2000-netværket og fugle- og habitatdirektivet. På det marine område er der behov for en fælles fiskeripolitik, der som minimum ligger under det maksimale bæredygtige fangstniveau, og som ledsages af styrkede håndhævelsesforanstaltninger.

Den internationale dimension

Europa har ligeledes stor indflydelse på biodiversiteten i andre dele af verden. EU’s fodaftryk er enormt. Vores forbrug af træ, olie, fødevarer og tøj gør os ansvarlige for en stor del af verdens biodiversitetstab. Det omtalte fodaftryk skal mindskes, og vi bør i stedet udvikle instrumenter til måling deraf.

På internationalt plan bør EU fortsat spille en afgørende rolle og tale med én stemme.

Konklusion

Det er muligt at nå målene i EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020. Dette kræver imidlertid, at den politiske støtte til biodiversitet, som udtrykkes af mange af verdens ledere, overføres til konkrete politiske foranstaltninger.

“Jorden kan forsyne menneskets nødvendighed, men ikke menneskets grådighed.” ~Mohandas K. Gandhi

Per Janfelt fra DOF har flere gange slået til lyd for, at det høje klagegebyr på 3000 kr var i strid med Århuskonventionen, som skal sikre åbenhed og klageadgang på miljøområdet. FN’s komité i Génève har netop i en foreløbig udtalelse afgjort, at gebyret er i strid med Århuskonventionen. Det er en stor sejr både for Per Janfelt og og for naturen.

VK-regeringen og Dansk Folkeparti ønskede at begrænse miljøorganisationernes muligheder for at klage, ved at hæve gebyret fra 500 kr til 3.000 kr. Men Komiteen fastslår, at ngo’ernes klager har resulteret i »ophævelsen af et stort antal ulovlige beslutninger«, hvilket har »standset mange potentielt miljøskadelige aktiviteter«.

Det må antages, at det er ønsket om at holde regeringsløftet som har fået regeringen til at sænke klagegebyret: Nu bliver det billigere at klage til Natur- og Miljøklagenævnet .

Hensigten med at bruge gylle til biogas er at reducere C02-tabet og miljøbelastningen, men prisen kan blive meget høj. Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100-300 millioner kroner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Planerne kan ende med at være Barmarksværker om igen. I slutningen af 90′erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Download energiforliget her: Aftale 22-03-2012 FINAL.doc

Læs her en kort udgave af Energiaftalen: Faktaark 1 – energiaftalen kort fortalt final

Vores viden om de naturelementer og de tiltag, der har størst betydning for den biologiske mangfoldighed, er spredt og mangelfuld. Denne viden er nødvendig for at kunne prioritere indsatsen, der hvor den gavner biodiversiteten mest.

Download rapporten her:
Danmarks_natur_frem_mod_2020

Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk, Jyllands-Posten

Ødelæggelse af gravhøje og beskytte natur i Nordjylland

Planteavlskonsulent Jens Faurholt Jensen mener i JP 11/3, at samfundet skal holde landbruget i hånden og fortælle det om basal lovgivning inden for natur- og miljøbeskyttelse.

Stort set alle landbrugsarealer bliver gennemgået med en tættekam af landbrugets rådgivere i forbindelse med at opnå mest mulig landbrugsstøtte – derfor kan det undre, at rådgiverne og landmanden kan overse naturbeskyttede arealer. Men da der er penge i at opdyrke beskyttet natur, synes holdningen at være, at det er lettere at søge tilgivelse end tilladelse.

Jeg vil dog gerne medgive JFJ, at der er problemer med lovgivningen – det er stort set straffrit at ødelægge natur, og som regel sker der ikke andet, end at en løftet pegefinger minder om, at det må man ikke. Bøder og straf kommer stort set aldrig på tale – måske ligger problemet her?

Syn for sagn

Grundlæggende mener jeg altså, at det ikke er lovgivningen, men ligegyldighed over for vores natur og landskab, som er problemet. Man kan få syn for sagn ved en googlesøgning på: ”Gravhøje ødelagt i Nordjylland” eller ”Ødelæggelse af Sødalen ved Viborg”.

Jeg vil tillade mig at citere en erfaren biolog, som har arbejdet med naturbeskyttelse under både amt og kommune: »Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens § 3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunnet kontakte myndigheden ( fra 2007 kommunen) og få helt konkret at vide, hvilke arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Svaret skal falde inden fire uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, som de skal passe på. Spørg dog.«

I stedet for dårlige undskyldninger og ansvarsfraskrivelse burde JFJ og andre af landbrugets rådgivere snarere bidrage til, at naturbeskyttelseslovens formål overholdes, og vedkende sig et ansvar for, at ødelæggelse af beskyttet natur stadigvæk finder sted i 2012.

Kilde Politiken, Tekst og foto Peder Størup

Det er dybt bekymrende, at Danmark er ved at udskifte en forurenende energikilde med en anden -  kul med biomasse fra udlandet.

De første sendinger er modtaget af ghanesisk gummitræ, og Danmarks står overfor at skulle importere 6-8 millioner ton biomasse årligt fra udlandet i 2020. Til Politiken siger Kristian Jørgensen, formand for ngo’en Verdens Skove “Vi vil dræne klodens fattige lande for en ressource, som de har mangel på, for at vi kan sikre vores energiforsyning og pynte lidt på klimaregnskabet”  og  Thomas Færgeman, direktør i tænketanken Concito “Den store forøgelse af træimporten risikerer at gøre indhug i ulandenes regnskov – til skade for klima, artsrigdom og lokalbefolkning”. Professor i energiplanlægning på Aarhus Universitet Frede Hvelplund: »Stor nettoimport af træ er ikke en bæredygtig løsning«  Læs artiklen fra Politiken her:  Danmark går på træhugst i ulandet

Opfordring til Martin Lidegaard

Naturbeskyttelse.dk vil på det kraftigste appellere til Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) om at sætte en stopper for biomasse fra udlandet, indtil man er 100 % sikker på at produktionen er bæredygtig. Det giver ikke mening at satse på en nye energikilder, uden at kende de  natur og miljøbelastninger konsekvenser.

Der er dog Naturbeskyttelse.dks klare vurdering, at den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og lysåben natur i Danmark. Det vil kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren de næste 50 – 100 år. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.