Hør debat mellem ham og miljøministeren i ugens program: Vi skal brænde for naturen

Billedet viser nogle af de højeste bakker nord for Limfjorden som blev buldozet væk i 2009, for at arealerne kunne bruges til landbrugsjord – §3 arealer, gammel skov og gravhøje røg med i købet.

Naturbeskyttelse er enig med miljøministren i, at naturens tilbagegang ikke kun kan tilskrives denne regering, og at foregående regeringer også har et ansvar for at Danmarks natur er mere presset end nogensinde før. Men det er nu engang den nuværende regering som har muligheden for at gribe ind og vende udviklingen. Men med den manglende vilje og handlekraft, ender regeringen med at påtage sig ansvaret for ødelæggelse af naturen og tabet af biodiversitet. Naturbeskyttelse.dk har fingere på naturens aktuelle  puls, og kan konstatere at den bliver svagere og svagere for hvert år der går.  Satellit og luftbilleder sammenlignes med ugentlige besigtigelser i naturen, disse besigtigelser viser ofte en natur  forurenet af næringsstoffer eller lagt under plov. Så længen vi ikke har styr på beskyttelsen af vores natur, er der ikke udsigter til at stoppe tabet af biodiversitet. Miljøministrens vigtigste opgave lige nu er at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur – herefter kan vi tage fat på at genoprette den tabte natur.

Det mener vores miljøminister Karen Ellemann. Til Altinget udtaler hun: “Opgaven med at stoppe tilbagegangen i arter er jo en af vores vigtigste opgaver, men det store spørgsmål er, hvordan vi får gjort problemstillingen vedkommende. Hvordan får vi gjort det til en folkesag? Det vil jeg rigtig gerne,” siger Karen Ellemann” Naturbeskyttelse.dk er meget enig med Karen Ellemann, men efterlyser konkret handling for at få sikre den eksisterende natur. Naturbeskyttelse.dk har nu gennem 2 år forsøgt, at få regeringen til at indse at naturbeskyttede arealer i tusindvis er blevet ødelagt. Skal tabet af biodiversitet stoppes, må det første skridt være at få stoppet den adfærd. Nu afventer vi resultatet af regeringens  §3-eftersyn – men har kommunerne og regeringen reelt en interesse i at dokumenteret hvor meget der er blevet ødelagt? og hvem skal betale for genopretningen – lodsejeren, kommunerne eller regeringen?

Opdyrkede braklagte jorde omkring dette hus, skabte meget voldsomme oversvømmelser da den naturlige tilbageholdes af vandet var blevet ødelagt.

P1 Miljøreportagen: En selvskabt plage

Hent PDF: Når marken bliver våd

Landbruget forsøger at give naturen og samfundet skylden, eksempelvis i udsendelsen fra TV2 Fyn. Fyn bliver oversvømmet

Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten rejser i øvrigt nu sagen overfor miljøminister Karen Ellemann (V). Han vil vide, hvad miljøministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at ødelagte paragraf 3 områder ikke bare ignoreres, som det blandt andet er sket i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune er dog langt fra alene om at reagere meget langsomt på anmeldelser om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det gør alle danske kommuner ifølge Peder Størup med få hæderlige undtagelser. – Vi bliver meget forarget, når der bliver fældet et stykke af regnskoven i Amazonas. Men principielt er det præcis det samme, som vi gør, når vi tillader at moser og overdrev bliver opdyrket. For landbruget er det ganske få og helt ubetydelige procent ekstra, som man får opdyrket, siger Peder Størup.

For mig at se er der ingen tvivl om, at Favrskov som så mange andre kommuner opprioterer indsatsen for at få behandlet landbrugets ansøgninger om udvidelser på bekostning af naturbeskyttelse. Der er jo en åbenlys konflikt mellem naturbeskyttelse og de nye industrilandbrug, hvor det er naturbeskyttelsen, som taber hver gang, siger Peder Størup.

Favrskov Kommune har tidligere haft » Danmarksrekord « i langsommelig sagsbehandling af landbrugets ansøgninger om udvidelser af landbrugene. – Det har jo nok fået kommunen til at prioritere behandlingen af ansøgninger om udvidelser af landbrugene højt, siger Peder Størup. Måske vil biologerne gerne gøre noget ved problemet. Men det er for Peder Størup at se, svært, hvis den politiske og økonomiske opbakning mangler. – Men biologer og sagsbehandlerne står dog også selv med et ansvar. Er der ikke tid og ressurcer til at varetage beskyttelsen på betryggende vis er det altafgørende, at deres chefer, politikere og offentligheden får det at vide. Det værste, der kan ske, er, at politikkerne slipper afsted med at foregive, at naturbeskyttelsen er god, når virkeligheden er en anden. Undskyldningen med manglende ressourcer er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Skal man sætte det lidt på spidsen, så koster disse ødelæggelser kommunerne dyrt. Man burde nok sende den regning videre til de ansvarlige for ødelæggelse. Eller sagt på en anden måde, overholdt lodsejeren naturbeskyttelsesloven kunne pengene bruges på noget andet og mere fornuftigt, siger Peder Størup.

Hvad der skulle have været et at de hårdt tiltrængte erhverv i udkants Danmark, er ved at gå i fisk som følge af forurenet drænvand fra landbruget. Ejeren Thorvald Thomassen udtaler til JP:

” Jeg befinder mig i en situation, hvor min nabo industrilandmanden, har ret til at lede sit forurende drænvand direkte ud i min fiskesø, som jeg lever af at leje ud til put-and-take-fiskere. Det er frustrerende – for skal det være  lovligt at ødelægge en anden mands forretning og ejendom”

Naturbeskyttelse.dk har også set nærmere på sagen, for er det kun ejerens livsværk som er ved at blive ødelagt?

Det er det ikke – området rummer en meget rig natur af international kvaliteter, som også rammes af forureningen fra drænrørene. Den intensive forurening i området skyldes, at de før afgræssede marker omkring mosen og fiskesøen nu er opdyrkede og bruges til store mængder gylle som via drænene ender i fiskesøen og naturområdet.

Naturbeskyttelse.dk kan kun stille det samme spørgsmål som ejeren: skal det være  lovligt at ødelægge en anden mands forretning og natur som tilhøre hele samfundet?

Søer, moser og overdrev er langsomt forsvundet fra landkortet over Favrskov Kommune.

Nyt: Sagen ender nu på Ministrens bord

Naturområde i 2002 – og 6 år efter i 2008.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

Det er ulovligt at ødelægge de såkaldte paragraf 3-områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Men selv om Peder Størup begyndte sine indberetninger allerede i 2008, har han endnu ikke fået svar fra Favrskov Kommune.

»Jeg har ikke fået svar i nogen af de syv sager, jeg har indberettet til kommunen. De fem af sagerne er endda fra 2008,« siger Peder Størup.

Han har sin egen opfattelse af, hvorfor der ikke er gjort noget ved sagerne.

»Problemet er, at selv om biologerne i kommunen måske nok har vilje til at gøre noget, så mangler den politiske og økonomiske opbakning. Mangel på penge er jo et konstant problem, men det kan vores natur bare ikke bruge til noget. Man kan også diskutere, om regningen ikke burde sendes videre til den ansvarlige for ødelæggelsen,« siger Peder Størup.

De syv sager, som Peder Størup har indberettet til Favrskov Kommune, handler alle om ødelæggelse af moser, overdrev og søer. Størup har identificeret sagerne ved at studere gamle og nye luftfotos sammenholdt med registreringerne af paragraf 3-områderne.

Læs mere på www.stiften.dk eller hele artiklen, i Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis mandag 19. juli 2010.

Danmarks i alt 246 Natura-2000 områder, bliver alle sammen overvåget og kortlagt i år, så myndighederne kan få opdateret deres planer. Hør Miljøreportagen på P1. Det er vigtigt, at vi ved hvad der sker herude, så både de kommunale og statslige myndigheder får et godt fagligt grundlag for deres forvaltning af naturområderne. Man skal vide i hvilke områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind nu med pleje af naturen, og i hvilke områder, hvor man måske godt kan vente, fordi naturen er i en mere gunstig status, siger Frits Rost der registrerer plantedækket og noterer det ned på kort med tilhørende GPS-positioner. Hør Miljøreportagen på P1 her. Fingren på naturens puls.

Fra Midtjyllands avis, foto Peder Størup.

Det har Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk konstateret efter en besigtigelsestur, som han havde tidligere på ugen havde langs Resendalvej.

For undervejs stødte han på flere sjældne og truede arter, der er på den såkaldte rødliste, hvor truede eller næsten truede dyr findes.

Peder Størup observerede således både dukat sommerfugl, grøn køllesværmer og seks-plettet køllesværmer, der alle er på rødlisten.

Og altså den yderst sjældne og truede Lille blåpil, der indtil 2006 stod på rødlisten som »forsvundet«. Dengang blev den så observeret i brunkulslejerne i Søby, og nu kan det altså konstateres, at den også lever i det fredede område i Gudenådalen ved Resenbro.

Lille blåpil er sjælden, fordi den stiller nogle meget specifikke livsbetingelser. Larverne lever kun i rindende, næringsfattigt og mosesurt vand, fortæller Peder Størup.

Flyvetiden begynder formodentlig omkring midten af juni til midten af august. De kønsmodne hunner lever meget mere tilbagetrukket end de kønsmodne hanner, der ofte sidder fremme og forsvarer territoriet ved vandet. Her sidder hannerne med 3-6 m afstand. De flyder ofte op og krydser de andre hanners territorier.

Både unge og gamle individer kan findes et stykke væk fra yngleområderne, hvor de sidder på jorden eller i den lave vegetation. Ofte vil det være i soleksponerede områder med læ, da Lille blåpil er en varme elskende art, beretter Peder Størup.

De voksne guldsmede kan blive op til 30 dage gamle. Larverne tager derimod to år om at udvikle sig. Føden for de voksne består af klæg, vandnymfer, og andre flyvende insekter. Den vandlevende guldsmedelarve er også et rovdyr og lever af vandlevende insekter og smådyr som haletudser.

Sjælden guldsmed fundet ved Silkeborg

Det mener Naturbeskyttelse.dk. Der er tale om noget af en tilsnigelse, når det hævdes, at vi får mere natur i Danmark som følge af regeringens etablering af nye vådområder.

Ud fra ordlyden i pressemeddelelsen fra miljøministeriet synes der snarere at være tale omrensningsanlæg.

»Etablering af vådområder er en effektiv måde at fjerne kvælstof på. De nye vådområder på i alt 8.000 ha vil fjerne over 1.100 tons kvælstof om året. Samtidig opfyldes et andet vigtigt mål i Grøn Vækst, nemlig skabelse af ny og attraktiv natur«.

Man får ikke god natur ved at etablere vådområder, som får tilført hundredvis af tons kvælstof fra de omkringliggende marker – de kan og vil aldrig kunne erstatte de tusindvis af arealer med biologisk rig natur, som årligt ødelægges i Danmark.

Regeringen og miljøministeren hævder, at de 8.000 ha er ny natur. Men sætter man de 8.000 ha op mod de over 120.000-150.000 ha natur, som er blevet opdyrket efter brakkens ophævelse i 2007, mangler der stadigvæk mindst 112.000 ha. Det er muligt, at regeringen og landbruget ikke mener, at brakken var natur. Det glemte man bare at fortælle de tusindvis af harer, agerhøns og lærker, som havde fundet et fristed her – brakken var natur, om regeringen og landbruget vil være ved det eller ej.

Forurener bør betale

Naturbeskyttelse.dk finder det også besynderligt, at samfundet skal bruge milliarder på at løse private virksomheders miljøforurening. Det er normal praksis, at forurener skal betale for de omkostninger, samfundet påføres – hvorfor gælder det ikke for landbruget?

Det må ikke glemmes, at nogle landmænd, private og offentlige myndigheder oprigtigt forsøger at gøre noget for at stoppe tabet af natur – men så længe der forsvinder langt mere, end der etableres, er den gode indsats næsten spildt. Det er meningsløst, at man kun prioriterer midler til ny natur, men ikke midler til bedre beskyttelse af den natur, vi stadigvæk har. Vil miljøminister Karen Ellemann virkelig beskytte Danmarks natur og landskab, må de første skridt være at få styrket lovgivningen og skaffe midler til kommunernes miljøafdelinger.

Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh mener at Dansk landbrug bør fokusere mindre på stordrift og mere på kvalitet. I en artikel i tidskrift for Landøkonomi, nr. 2, juni 2010 uddyber han hvorfor der skal skiftes spor. Download artiklen her. Har_dansk_landbrug_valgt_et_forkert_spor

Han er af den overbevisning, at dansk landbrug skal leve op til tre opgaver:

• Landbruget skal sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold.
• Landbruget skal sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris.
• Landbruget skal leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

På ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professoren.

Mindre bedrifter

Søren Kjeldsen-Kragh taler for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer.

- Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion, siger han.

Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere.

Der skal satses på på mindre enheder og mere kvalitet. Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle