Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Danmarks natur er udsat for en meget voldsom næringsstofpåvirkning, primært fra landbruget, som producerer ca 30 millioner tons gylle om året. Næringsstofferne i gyllen er lige så skadelige for naturen, som de i passende mængder er gode for landbrugsafgrøder.

Fra naturens side er næringsstoffer en mangelvare, hvilket betyder, at konkurrencen mellem de forskellige planter er i balance. Et naturareal, som rammes af gylle eller kunstgødning, vil ofte få 80 – 90 % af de sjældne plante- og dyrearter til at forsvinde – eksempelvis rammes sommerfuglene hårdt, da de primært har brug for næringsfattige og lysåbne arealer med mange forskellige blomster.

Hidtil har man primært reguleret i forhold til vandmiljøet, men har glemt den landbaserede natur. Derfor bør det sikres, at næringsstofferne kun ender der, hvor de gør gavn, og det kan kun sikres gennem en væsentlig reduktion af den mængde gylle og kunstgødning, som anvendes tæt på vores landbaserede naturområder.

Hvis Danmarks natur skal reddes, og vi ikke skal plages af tidsler og brændenælder, når vi bevæger os ud i den, er det altafgørende, at vi får stoppet næringsstofforureningen.

Det går hurtigt. Hurtigere end nogensinde, hvad angår masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden.

100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige og normale baggrundsrate for arters uddøen.

Kun fem gange tidligere i jordens milliard-årige historie har den været ramt af masse-uddøen – sidste gang for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. De fem gange har det blandt andet skyldtes vulkanudbrud, globale klimaforandringer og ‘kemisk forurening’ af atmosfæren. Men denne gang er det mennesker, som er hovedårsagen til den globale krise – primært gennem ødelæggelser af levesteder og økosystemer.

- Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på jorden. Der er brug for, at forskningsverdenen, politikere og myndigheder arbejder tæt sammen fremover, hvis vi skal løse denne krise, som truer kloden mere end noget andet. Derfor er der al mulig grund til at tage FNs kommende biodiversitetspanel alvorligt, når det efter alt at dømme bliver nedsat på et møde i Panama City i april, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Carsten Rahbek uddyber problemstillingen i denne artikel på Ingenøren.

Carsten Rahbek: “Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden”

Borgerne lagde mere vægt på hensynet til naturen end hensynet til landbrug, skovbrug, fiskeri. Hele 82 procent af de adspurgte svarede, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder biodiversitet. Også selvom regningen lyder på eksempelvis 500 kroner pr dansker om året.

Desuden var mange klar til at gå utraditionelle veje for at sikre naturen som fx privat sponsorering af naturområder med synlig reklame.

Der blev stemt om 28 spørgsmål i seks kategorier, og afstemningsresultaterne bliver en del af grundlaget for Miljøministerens planer for Danmarks fremtidige natur.

Ud af de 28 spørgsmål var der klare udmeldinger fra borgerne, blandt andet

• Syv ud af ti mener, at naturarealet i Danmark skal udvides på bekostning af landbrugsarealet.
• Otte ud af ti borgere mener, at grønne områder tæt på byen skal gøres mere vilde af hensyn til biodiversiteten.
• Ni ud af ti mener, at sprøjtegifte i private haver og sommerhuse skal forbydes
• To ud af tre mener, der skal udsættes bisonokser i nogle af de danske skove. Spørgsmålet om der igen skal være ulve i den danske natur delte borgerne midt over med halvdelen for og halvdelen imod.

Naturbeskyttelse.dk mener: Udviklingen er meget alvorlig, og der er dybt bekymrende at Danmark endnu ikke har gjort noget aktivt for at stoppe det voldsomme forbrug af sprøjtegift, som truer vores natur og drikkevand. Vi tror ikke på at afgifter vil få en effekt, da erhvervet kompenseres med skattelettelser.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

Landmændenes forbrug af sprøjtemidler er på tre år blevet 30 procent mere belastende for miljøet. Det fremgår af en ny opsigtvækkende rapport, der for første gang har beregnet graden af giftighed for de sprøjtemidler, der er blevet anvendt på markerne. Miljøminister Ida Auken vil vende udviklingen med en ny pesticidafgift.Fra 2007 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 30 procent mere belastende for naturen. Det viser en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. I den samme periode er behandlingshyppigheden steget med 11 procent.

- Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet. Derfor kommer vi nu med en pesticidafgift, der skal skære kraftigt ned på landmændenes forbrug og få dem til at vælge de mindst skadelige midler. Vi skal have vendt den meget triste udvikling med det stigende forbrug af sprøjtemidler, siger miljøminister Ida Auken.

Ny indikator på vej
Rapportens forfattere har udviklet en ny PesticidBelastningsIndikator (PBI), der er grundlaget for pesticidafgiften, og som fremover skal offentliggøres årligt sammen med Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Den nye indikator har vist, at sprøjtemidlerne især er blevet mere belastende for dyr og planter i den omgivende natur.

- Som ny regering vil vi sikre en fornuftig balance mellem landbrugsdrift og miljøbeskyttelse, og landbruget kan forvente, at jeg vil være mere konsekvent end den tidligere regering. Derfor lancerer vi også en pesticidafgift, der gør de mest skadelige sprøjtemidler dyrere. De frivillige aftaler fik ikke landbruget til at ændre kurs, så nu må vi tage hårdere fat, siger Ida Auken.

Den nye PBI skal måle effekten af pesticidafgiften og skal også bruges til at udvikle et system, der gør det muligt at rådgive og vejlede landmændene bedre, så de har et grundlag for at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.

Læs rapporten 978-87-92779-75-5

Kilde Københavns Universitet

Det går hurtigt. Hurtigere end nogensinde, hvad angår masseudryddelse af arter og nedbrydelse af økosystemer på kloden. 100 til 1000 gange hurtigere end den naturlige og normale baggrundsrate for arters uddøen.

Kun fem gange tidligere i jordens milliard-årige historie har den været ramt af masse-uddøen – sidste gang for 65 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt. De fem gange har det blandt andet skyldtes vulkanudbrud, globale klimaforandringer og ‘kemisk forurening’ af atmosfæren. Men denne gang er det mennesker, som er hovedårsagen til den globale krise – primært gennem ødelæggelser af levesteder og økosystemer.

- Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på jorden. Der er brug for, at forskningsverdenen, politikere og myndigheder arbejder tæt sammen fremover, hvis vi skal løse denne krise, som truer kloden mere end noget andet. Derfor er der al mulig grund til at tage FNs kommende biodiversitetspanel alvorligt, når det efter alt at dømme bliver nedsat på et møde i Panama City i april, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Læs resten af artiklen her: Naturens mangfoldighed er på kraftig retur

Dette sagde ministeren, da hun talte til forskere og forhandlere fra hele Europa, der i disse dage deltager i en EU-workshop  på Københavns Universitet Amager, hvor arbejdsprogrammet for FN’s fremtidige naturpanel (IPBES) skal diskuteres.

Naturbeskyttelse.dk er meget enig med ministeren -  det er tid til handling.

Naturbeskyttelse.dk vil gerne anbefale alle som har en interesse i at øge den biologiske mangfoldighed at læse rapporten. Den er udarbejdet af Morten D. D. Hansen, Kent Olsen, Peter Gjelstrup, Henrik Sell og Frank Jensen / Naturhistorisk Museum • Århus

Introduktion: I nutidens kulturlandskab er der på trods af det intensive skov- og landbrug et stort fokus på den biologiske mangfoldighed og naturkvalitet. I de seneste 10 år har vi således set en lang række naturpolitiske tiltag og målsætninger såsom nationalparker, implementering af habitatdirektivet i den nationale lovgivning, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningen) samt en ambitiøs målsætning om at bremse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed inden 2010.

Imidlertid har man måttet konstatere, at netop tilbagegangen i biologisk mangfoldighed er fortsat med uformindsket styrke op til i dag. Fra mange sider efterspørges tiltag, som uden alt for store samfundsøkonomiske omkostninger kan medvirke til at opfylde målene. Især i det åbne land lider naturen af en stadigt stigende tilgroning (pga. manglende afgræsning eller tilførsel af næringsstoffer), og det må konstateres, at den største enkeltstående udfordring i dagens naturpolitik er at fastholde det åbne lands karakter som åbent.

Fokus i den offentlige naturforvaltning har primært været på heder, overdrev, enge og moser, som alle er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. I de senere år har Naturhistorisk Museum imidlertid koncentreret indsatsen om den såkaldte marginale natur, der ikke er omfattet af nogen naturlovgivning. Brakmarkerne er et godt eksempel herpå. I forbindelse med en kortlægning af sjældne dyr i Syddjurs Kommune blev den eneste danske forekomst af den rødlistede overdrevsløber (Carabus cancellatus) således fundet på en brakmark syd for Ebeltoft, hvor en lang række andre sjældne arter ligeledes blev konstateret. Selv på brakmarker omgivet af intensivt opdyrket agerland blev der fundet mange sjældne arter. Læs resten i Rapporten: Download PDF (Gravhøjes og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i Nationalpark Mols Bjerge)

Til trods for at naturen i Danmark aldrig tidligere har været så truet som nu, er landbrugsstøtten skruet sådan sammen, at det er mere fordelagtigt at opdyrke naturen end at bevare den.

Det siger sig selv, at vi i en tid med økonomiske udfordringer bør sikre os, at pengene bruges rigtigt og ikke modarbejder beskyttelse af fælles værdier.

Ved at sikre, at den højeste støtte går til beskyttelse af eksisterende natur og til udtagning af dårlig landbrugsjord, vil vi sikre vandmiljøet, drikkevandet, reducere CO2-tabet og ikke mindst bremse tabet af truede dyr og planter. Yderligere er en rig natur og et smukt landskab et økonomisk aktiv turistmæssigt.

Der er altså mange gode grunde til at gøre op med den ufornuftige brug af landbrugsstøtten – den opgave hviler nu på fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Aukens skuldre.

Danmark har brug for en aktiv naturpolitik og ikke en passiv som den, vi har været vidne til gennem en længere årrække. Kort sagt vil det sige, at vi aktivt skal forebygge naturtab gennem øget beskyttelse og genoprettelse. Gennem de sidste 100 år er de fleste politiske tiltag sket på bekostning af naturen, hvor naturen kun har fået lov til at eksistere, såfremt den ikke har været til gene for andre interesser. Prisen har dog været høj, og aldrig før i industritidsalderen har vi stået over for et så markant tab af natur og biologisk mangfoldighed. Arternes hastige tilbagegang og uddøen og ikke mindst de markante klimatiske forandringer er naturens reaktion på en unaturlig menneskeskabt udvikling.

Samfundet hviler på 3 ben: økonomi, social stabilitet og naturen. I Danmark er økonomien og den sociale stabilitet forholdvis intakt, men det tredje ben – naturen – er så svækket, at det vil få konsekvenser for de 2 andre, hvis vi ikke ændrer politik og vægter naturens stabilitet lige så højt som den økonomiske og sociale. Uanset, hvem der sidder på magten, er det altafgørende, at Danmark føre en aktiv naturforvaltningspolitik både for naturens og samfundets skyld – godt nytår.

Peder Størup