Debat om den fælles landbrugspolitik efter 2013

21. maj 2010

Naturbeskyttelse.dk vil gerne opfordre til at man deltager i debatten.

Den fælles landbrugspolitik skal reformeres senest i 2013. Der bliver holdt en formel offentlig høring om landbrugspolitikken efter 2013 senere på året, hvor Kommissionen offentliggør et dokument vedrørende de forskellige muligheder for den fremtidige landbrugspolitik.

“Den fælles landbrugspolitik er til for hele samfundets skyld. Den tilhører jer alle, ikke kun landbruget. Landbruget i EU handler ikke kun om fødevaresikkerhed, men også om landskaber, beskæftigelse, miljø og klimaforandringer. Vi vil gerne høre om dine behov og forventninger til landbrugets og landdistrikternes fremtid i EU. Hjælp os med at skabe en politik, der tjener os bedst!” – Dacian Cioloş, EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Kommissæren opfordrer alle interesserede borgere og organisationer i EU – uanset om de arbejder inden for landbruget – til at deltage i debatten om fremtidens fælles landbrugspolitik, dens udgangspunkt og mål.

I en tale til Europa-Parlamentet fremlagde kommissær Dacian Cioloș de væsentligste spørgsmål, der skal til debat.

Den fælles landbrugspolitik efter 20013

Forskellen på en brakmark og kornmark

15. maj 2010

Tekst og foto af Peder Størup

oje_musvaage

For 2 år siden lagde vi 10 hektar intensivt drevet agerjord brak. Forleden morgen gik jeg en tur op til marken. Rent tilfældigt stillede jeg mig i skellet mellem de 2 marker – den ene, som nu var braklagt, og den anden, som fortsat er intensivt dyrket med korn. Jeg gjorde følgende iagttagelser i løbet af 5 -10 minutter på de 2 arealer.

Brakmarken:

  • 1 drægtig rå
  • 1 meget lys musvåge siddende i stort træ
  • 1 hare
  • 2 agerhøns, rastende
  • 1 fasankok
  • Stenpigger siddende på marksten
  • 4 -5 lærker
  • Adskillige duer

Kornmarken:

  • 2 krager som pirkede i jorden
  • 1 lærke i luften
  • 1 overflyvende due

Det gav stof til eftertanke, da jeg lidt senere fik min morgenkaffe.

Regeringen er igen på nakken af kommunerne

15. maj 2010

Bragt på Altinget.dk Tekst og foto af Peder Størup.

Regeringens kritik af kommunernes håndtering af miljøansøgningerne, nu med støtte fra Kommunernes Landsforening (KL) er malplaceret og dybt skadelig for den danske natur.

Krabbbe

Ved konstant at kritisere kommunerne presser man kommunalbestyrelserne til at flytte resurser fra naturbeskyttelsen over til arbejdet med at godkende landbrugets ansøgninger om udvidelser. Det er en prioritering, som vil gøre ubodelig skade på naturen primært i de store landbrugskommuner.

Læs resten her: Regeringen er igen på nakken af kommunerne

Svinets svanesang

15. maj 2010

En tankevækkende artikel i Weekendavisen:

Uddrag: Ingen har nogensinde for alvor forsøgt at beregne en samlet pris på de utilsigtede konsekvenser af den danske svine­produktion. Alex Dubgaard er en af de få, som har ressourcer til at lave de beregninger, men politikerne har aldrig bedt om dem. Det er muligvis fordi, de ikke vil kende resultatet. Vi ved til gengæld, at det har kostet samfundet tre vandmiljøplaner og lidt under tre milliarder kroner at forsøge at redde det danske vandmiljø. Men der er stadig store problemer. Kvælstofudledningen er siden den første vandmiljøplan halveret, men det har ikke haft den store virkning. Den skal længere ned for at have en mærkbar effekt.

Læs resten: Svinets svanesang

Kronikker: Naturen og Dyrevelfærd

11. maj 2010

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk …

»Biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet«. Sådan skriver vores eget Miljøministerium, men det ser sort ud. FN vurderer, at tabet af biodiversitet, dvs. Jordens mangfoldighed af arter, økosystemer og gener, på globalt plan nu sker op til 1.000 gange hurtigere end under naturlige forhold, og at en tredjedel af alle arter risikerer at uddø i dette århundrede. Hertil kommer, at mere end halvdelen af Jordens økosystemer er blevet forringet det seneste halve århundrede. Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk … af Hans Meltofte.

Fæfjærter og krøller på halen

Dyrevelfærden halter. Koteletten har kødsår, tykstegen tyndskid, og Brugsens slagtersvende får ris. Dyrene lider ude i staldende, og det er et kendt faktum for de fleste, selv om de samme fleste formentlig ikke har nogen fornemmelse af, hvor ekstreme lidelser der egentlig er tale om. Fæfjærter og krøller på halen af Rikke Henriksen.

Industrilandbrug koster haren livet

9. maj 2010

Tekst og foto af Peder Størup.

Hare_lille

En fredning af haren og agerhønen kan være nødvendige tiltag, men det er formålsløst at frede disse hidtil almindelige arter, hvis man ikke gør noget for at sikre deres levesteder.

Man skal være meget opmærksom på at en fredning vil give en falsk billede af hvordan haren og andre arter trives. En eventuelt fredning bør iværksættes når livsvilkårene er forbedret. Det virkelige problem er den markante forandring af vores natur og landskab, som industrilandbruget har medført de seneste 10 – 15 år. Store monotone marker breder sig – derfor forsvinder flora og fauna. Vil Miljøministeren virkelig gøre noget, skal naturen og landskabet beskyttes – ellers vil flere arter følge i harens fodspor og uddø.

Red haren og agerhønen

Håndsrækning til den truede hare

Haren og agerhønen mistrives

Ny bog om de danske nationalparker

4. maj 2010

Vi skal være mere stolte af den danske natur og vi skal i gang med at diskutere, hvordan både sjældenheder og mangfoldigheder beskyttes og udvikles. Det er budskabet i ”Danmarks Nationalparker”, hvor biolog, forfatter og naturdebattør Michael Stoltze beskriver de fem vedtagne nationalparker og giver sit bud på ni andre oplagte kandidater skriver DR. Hør P1: Danske Nationalparker

Det er bestemt værd at høre Stoltze og udsendelsen på P1, som også retter fokus på den voldsomme forandring vores natur og landskab har været udsat for de sidste 150 år.

Michael Stoltze: Danmarks Nationalparker udkommer på Lindhardt & Ringhof d. 25. maj.

Henvendelse til Miljø- og Kulturministren

3. maj 2010

Betydelige tab af kultur- og naturværdier i Danmark

Naturbeskyttelse.dk har rette henvendelse til Miljøminister Karen Ellemann og Kulturminister Per Stig Møller omkring ødelæggelse af kultur- og naturværdier i Danmark.

Skærmbillede-2010-05-03-kl.-09.47.41Alene i dette områder er 3 km af de mest markante markskelsdiger blevet fjernet siden 2002. Copyright Cowi

Uddrag af henvendelsen:

Naturbeskyttelse.dk har gennem en længere periode erfaret, at der sker betydelige tab af kultur- og naturværdier i Danmark. Alene i det viste område ved Haderslev er der fjernet ca. 3 km markskelsdiger siden 2002. De fjernede markskelsdiger er angivet på historiske kort. Derudover er der fjernet 5 §3 registrerede søer, som ligeledes fremstår på historiske kort. Der er altså tale om biotoper, med betydelig biologisk, landskabelig og historisk værdi.

Såfremt ministrene mener, at det påvirker vores natur og landskab i negativ retning, hvad vil ministrene da gøre for at få stoppet denne udvikling ? Jeg vil tillade mig at bemærke, at Grøn Vækst ikke rummer tiltag som kan stoppe tabet af natur.

Se hele henvendelsen her: PDF

Ny blog om naturen

28. april 2010

Skærmbillede-2010-04-29-kl.-10.39.24Michael Stoltze har oprette en ny blog. Dansknatur er en samfundskritisk, konsktruktiv blog, der skal skabe debat om Danmarks udvikling og sætte samspillet mellem natur og mennesker til debat.

Udviklingen har gjort vold på en del af Danmarks særpræg og poesi. Mange steder er livet på landet blevet ulideligt på grund af landskabsødelæggelser og gyllestank. Det er en væsentlig grund til, at Danmark udvikler sig skævt.

Min vision er et Danmark, der er smukt, poetisk og varieret. Danmark skal genoprettes til et land, der er helt og ikke delt. I Danmark skal livet på landet være lige så attraktivt som livet i byen. Danmarks landbrug skal være produktivt, kvalitetsbevidst og miljøvenligt. Danmark skal ikke lugte af lort. Vi skal frem til en natur, et landskab og et landbrug, vi kan være bekendt. Ja, ligefrem stolte af skriver Stoltze .  Link til hjemmesiden: Dansknatur’s Blog

Kommuner taber alle miljøsager

27. april 2010

Tekst og billede af Peder Størup

_MG_7233

Landbruget miljøansøgninger og kommunernes tilladelser til udvidelser, overholder ikke loven når de prøves ved Miljøklagenævnet.

Det Økologiske Råd (DØR) har vundet 28 klagesager over kommunerne  og  Danmarks Naturfredningsforening, har fået medhold i 21 af 21 sager. Alle sager er altså vundet. Landbrugets voldsomme kritik af de 2 organisationer må nu forstumme, og give stof til eftertanke og en undskyldning  til de to organisationer.

Det bør dog også give grund til stor bekymring, da en masse sager ikke er blevet prøvet, og derfor må vurderes at have ført til udvidelser som vil skade natur og miljø. Dertil kommer at de nuværende krav til en udvidelse er meget svage, og ikke tager hensyn til landskabet og dårligt registreret natur.

Udviklingen er meget bekymrende og i mange områder ude af kontrol.

Dansk landbrug og fødevarermangel

25. april 2010

Landbrugsrådet og Regeringen brugte verdens sultende som argument for at opdyrke brakmarkerne og intensivere landbrugsdriften – men var det virkelig for de sultenes skyld, eller var det bare en undskyldning for at få mere jord under plov og øge landbrugsproduktionen?  (Pløjning har skadet naturen)

Citat fra artikel med Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke i April 2008:  Danmark kan sagtens producere mere korn ved at inddrage landbrugsarealer, der i dag ligger brak, øge gødningen på de produktive arealer og bruge genmodificerede afgrøder. Og ikke nok med, at vi kan. Vi bør, siger Peter Gæmelke.

Landbruget kan øge produktionen med en million tons

Citat fra debatindlæg i Mandag Morgen. af Christian Friis Bach, International chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Én milliard mennesker der sulter og en stadigt stigende befolkning udgør et markant udfordring for verdens fødevareforsyning. Den største udfordring af alle.

Men sult og fødevaremangel er også blevet en bekvem undskyldning. For fortsat landbrugsstøtte i de rige lande. For genmodificerede afgrøder med snævert fokus på udbytte. For oppløjning af brakjord og nedbrydning af muldlaget.

Det holder dog ikke. Vi løser ikke verdens fødevareproblemer ved at producere hvede i Vestjylland og majs i Michigan, og så sende det til Afrika. Vi løser verdens fødevareproblemer ved at investere rigtigt og langsigtet i fattige landmænd. Verdens sultproblemer er ikke skabt af mangel på mad. De er skabt af mangel på købekraft. Af fattigdom.

Læs resten her: Er fødevaremangel dansk landbrugs store chance


Rødlisten er opdateret – 427 arter er truet

18. april 2010

5_kolle

Revisionen af Den danske Rødliste, som har stået på siden 2003, er nu tilendebragt. Status for alle gennemgåede arter viser at godt hver fjerde af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Den største gruppe, nemlig hver femte af alle arter, lever i tilknytning til skov. Her er hver tredje art kategoriseret som truet eller forsvundet fra den danske natur. Samtidig viser status, at det er specialiserede arter i skove og på overdrev som er mest truede.

Rødliste: Specialiserede arter i skove og på overdrev mest truede.

Hvad med resten af naturen Karen Ellemann?

29. marts 2010

Miljøminister Karen Ellemann har igangsat 8 naturprojekter til 42 millioner kroner i natura 2000 områderne.

Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i tusindvis af beskyttede naturarealer, som i dag er intensivt dyrkede marker, eksempelvis i de to undersøgelser: §3 beskyttede søer på Lolland og §3 beskyttede naturarealer i Jammerbugt kommune.

Der er ligeledes en stor risiko for, at prestigeprojekterne i natura 2000 områderne fjerner fokusen fra den ‘lille natur’ i det dyrkede land. I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Det må vel siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning, mens landbruget i den anden ende fjerner natur?

Naturdelen i Grøn Vækst udskudt

17. marts 2010

Af Peder Størup, Kilde Altinget

IMG_1314

Dagen efter at regeringen vedtager den nye landbrugslov, udskydes de grønne tiltag som skulle have ydet naturen bare et minimum af beskyttelse mod industrilandbrugene.

Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Det bekræfter Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen over for Altinget. Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzonerne. Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret. Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogas-anlæg skriver Altinget.dk.

Det er dybt bekymrende at regeringen ikke forstår hvilken kritisk tilstand vores natur er i. To dage efter at EU gør opmærksom på at tabet af natur og biodiversitet er en af de største trusler mod menneskeheden, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år, samt at tabet af biodiversiteten sker 100 til 1000 gange hurtigere end normalt, bliver de små positive naturtiltag i Danmark udskudt. Der er ingen tvivl om at den stærke landbrugslobby i regeringen, arbejder hårdt på at udhule beskyttelsen af vores natur og landskab – det er nu lykkedes dem.

Regeringen vedtager med den nye landbrugslov at:

  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift.
  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje.
  • Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for bedriften.
  • Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord.
  • Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom.

Regeringen udskyder:

  • Afgift på de mest skadelige sprøjtegifte
  • 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefri randzoner
  • Etablering af ny natur, som ifølge regeringen skulle kompensere tabet af brakken
  • 25 m sprøjtefri zoner omkring vandboringerne

Fejl i 2000 sager om landbrugsstøtte

14. marts 2010

Skrevet af Peder Størup, kilde Jyllands-Posten m.fl

Kontrol af flyfotos fra 2005 har afsløret, at arealer, som har fået EU-støtte, slet ikke har været støtteberettiget, fordi de ikke er landbrugsarealer, men derimod dækket af blandt andet søer, skove eller bygninger Skriver Jyllands-Posten. Rigsrevisionen offentliggjorde  torsdag et notat om revisionen af EU-midler, som peger på at kontrollen ikke er god nok.

Disse 2000 arealer bekræfter, at der ikke er ordentlig kontrol på området, og at der desværre sker misbrug fra landbrugets side.  Det bekræfter ligeledes Naturbeskyttelse.dks afdækning af, at §3 naturbeskyttede arealer kan bruges som regulær landbrugsjord, og at brakmarker kunne placeres på §3 arealer for efterfølgende at blive opdyrket. Det skal dog bemærkes, at der kan være arealer omfattet af miljøvenlige aftaler som har modtaget landbrugsstøtten lovligt.

Naturbeskyttelse.dk  ønsker derfor at regeringen svare på følgende spørgsmål:

  • 1. Hvor mange af de 2000 arealer er registrerede som §3 natur?
  • 2. Hvordan sikrer man sig, at de pågældende landmænd ikke rydder skov og §3 arealer, så de herefter kan modtage støtte til arealerne? Tab af flere udyrkede naturarealer vil skade biodiversiteten.
  • 3. Set i lyset af de 2000 sager, bør det så ikke afklares en gang for alle, hvor stor en overlapning der har været og er mellem naturbeskyttede §3 arealer og intensivt dyrkede marker?
  • 4. Er det hensigtigsmæssigt, at der primært kan modtages fuld hektarstøtte til regulær landbrugsjord? -  Det fører til, at landmændene opdyrker gode naturareale alene for at kunne modtage støtte.

Ovenstående er særdeles relevant i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men også i forhold til at sikre, at landbrugsstøtte ikke modarbejder etablering af naturarealer.

Erhvervsbladet: 2000 fejl i landbrugsstøtte-sager

Opgør med kulturlandskabet

6. marts 2010

Kilde: Dansk Skovforenings blad SKOVEN og GEUS, foto Peder Størup.

IMG_1346

Ny spændende undersøgelse gør op med den gængse opfattelse af at vores lysåbne natur er en følge af landbrugsdriften i Danmark.  Undersøgelsen fra GEUS beskriver Danmarks landskab i urskovstiden (dvs. i jægerstenalderen ca. 6800-3900 f. Kr., før landbruget kom til landet). Den gængse opfattelse af urskovslandskabet i Danmark som ensformigt og tæt skovdækket holder ikke. Der var partier med krat, overdrev og hede, mest på den lette jord i Jylland, mindst på Øerne. De åbne områder blev skabt af græssende dyr, og måske stormfald og skovbrande.

Hvis man ønsker naturlige eller artsrige forhold i skoven anbefales det at udlægge områder til græsning af fx køer, heste, krondyrog dådyr. I urørt skov bør der ske græsning, eller man bør rydde opvækst omkring gamle træer.

Download undersøgelsen her: geus_rap_2009_23

Fjern jordskatten fra naturarealer

25. februar 2010

Skrevet af Peder Størup

Orkidee_gogeurt_2

Skal landbrugets jordskatter lettes, bør det blive der, hvor det også kommer naturen og samfundet til gode.

Naturbeskyttelse.dk foreslår at:

  • Naturbeskyttede §3 arealer og jorder omfattet af skånsom drift fritages for jordskatter. Dette vil lette den økonomiske belastning for de bedrifter, som har meget natur på deres ejendom, og tilskynde til naturvenlig drift og pleje til gavn for truede planter og dyr. Det er i samfundets interesse at sikre og fremme naturen. Derfor er det absolut rimeligt, at den økonomiske byrde fjernes helt fra naturarealer. Skatten opretholdes på det nuværende niveau for de dyrkede arealer.

Som bekendt er den danske landbrugsdrift meget hård ved naturen og landskabet. Senest har Naturbeskyttelse.dk dokumenteret, at selv de naturbeskyttede arealer lægges under plov. Ligeledes har landbruget i den grad svigtet samfundet ved ikke at sænke forbruget af sprøjtegift, ikke udlægge og overholde beskyttelseszoner langs vandløbene, dyrke ind i beskyttelseszonerne omkring gravhøjene, for bare at nævne nogle alvorlige problemer. Ved at fjerne jordskatterne helt fra naturarealer, belønner man de landmænd, som rent faktisk har leveret varen, efter devisen om “noget for noget”.

Ligeledes bør det undersøges, om regeringsforslaget om halvering af jordskatter kan medføre, at naturarealer, som hidtil har været urentable at dyrke, vil blive opkøbt og dyrket. Ofte er det ikke ret meget, der skal til, før hidtil uudnyttede arealer opdyrkes. Undervurderingen af brakkens opdyrkning, er et trist eksempel på med hvilken iver landbruget opdyrker hidtil urørte arealer.

Det er biodiversitetsår, og det er veldokumenteret, at Danmarks natur aldrig har været mere presset. Regeringen vil med fjernelse af jordskatter fra naturarealer kunne sende et stærkt signal til befolkningen om, at den rent faktisk vil naturen det godt.

Miljøøkonomiske Råd: Naturen bør sikres bedre

25. februar 2010

Det glæder naturbeskyttelse.dk meget at det Miljøøkonomiske råd, retter fokus på naturbeskyttelsesloven i deres nyeste udgivelse: Økonomi og miljø 2010

Rådet skriver: Karakteristiske og unikke naturgoder kræver mere målrettet beskyttelse end generelle naturgoder. Naturbeskyttelseslovens §3 giver en række naturtyper som f.eks. heder, moser og enge automatisk beskyttelse mod aktive tilstandsændringer, men indeholder ikke krav om en aktiv indsats for at bibeholde de beskyttede naturtyper. Det er derfor tvivlsomt, om de gældende bestemmelser kan sikre bevarelsen afnaturområderne. Det bør som et minimum sikres, at de beskyttede områder løbende registreres, og at de berørte lodsejere informeres om, at deres arealer indeholder beskyttede naturtyper. Kommunerne bør føre tilsyn med overholdelsen af §3-bestemmelserne. Derudover bør det overvejes at give øgede incitamenter til at sikre bevarelsen af naturindholdet på private §3-arealer gennem pleje eller egnet drift af arealerne.

Download afsnittet om rekreative værdier i by og land: Kap. 2

Karen Ellemann – naturens stemme ?

25. februar 2010

Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk hilser Karen Ellemann velkommen på posten som miljøminister og ser frem til, at hun som minister for alvor tager fat på at få  stoppet tabet af natur i Danmark. Den nye ministers ubetinget vigtigste opgave må være at få Naturbeskyttelsesloven revideret. Den danske natur er i den grad blevet svigtet af alle, siden loven trådte i kraft i 1992. Det må nu være klart for enhver, at Naturbeskyttelseslovens §3 har været helt utilstrækkelig til at beskytte den danske natur.

Der er derfor brug for en minister, der taler naturens sag og ikke lader alle de andre ministeriers interesser gå forud for naturens. Naturen har ingen anden stemme i demokratiet end den vi giver den – Karen Ellemann har nu fået mulighed for at give naturen den stemme.

Naturbeskyttelse.dk mener, miljøministerens vigtigste opgaver de næste 3 måneder må være at:

- få sikret vores natur og landskab gennem en styrket naturbeskyttelseslov

- få sikret Tøndermarsken

- få genoprettet de tabte §3 arealer

- lade klimaministeren om at finde egnede testpladser til vindmøllerne og så koncentrere sig om at beskytte naturen, når den trædes under fode.

Der er brug for en miljøminister som forsvare naturen alene for naturens skyld, landbruget har fået en stærk mand med Henrik Høgh – naturen har brug for en stærk kvinde!

Drop den pæne bøgeskov

13. februar 2010

Kilde: P1 Klima og MIljø

Hør P1 Klima og Miljø om naturens tilstand, og om hvad vi eksempelvis kan gøre for de danske skove.

Vi elsker vores smukke, danske skove – især de nærmest majestætiske bøgeskove. Men måske er vores skovområder lidt for pæne. I hvert fald lider flere af skovens planter og dyr under, at vi simpelthen rydder for meget op. Der er ikke plads til at udfolde sig og adskillige arter får sværere og sværere ved at finde et passende levested. Den biologiske mangfoldighed skrumper ikke blot ind i skoven, men stort set overalt i den danske natur.

Link til udsendelsen: Drop den pæne bøgeskov

Link: Kritik af skovenes tilstand

Link til rødlisten: Den Danske rødliste