NATURBESKYTTELSE.DK

Af Bent Lauge Madsen, kilde Aktuel Naturvidenskab

Vand har fyldt meget i år. I kældre, ved landbrugsmøder, i aviser og i TV, og ikke mindst på landmændenes marker ved vandløbene. Vel har det regnet meget. Og vel ligger de oversvømmede marker lavt, nogle af dem under havets overfl ade. Men det distraherer ikke landmænd og deres politikere. Synderen er, i landmandens øjne, den kommunale vandløbsforvaltning: De laver ikke ordentligt arbejde. De skal rydde vandløbet for planter og andet miljøpjat, som bremser vandet. Vandløbene skal gøres større, så vandet så hurtigt som muligt kan komme ud i havet. Landbruget vil have en ny vandløbslov som den var i gamle dage. Det er budskabet i mange aviser (f.eks. Jyllands-posten 25/8), i landbrugsblade (f.eks. Effektivt Landbrug 23/9) og fra Landboforeningerne. De budskaber er ganske langt fra den faglige virkelighed.

Download debatindlægget her:
Styr_oversvømmelserne

Andre artikler af forfatteren:
Når marken bliver våd
De våde enge

Den seneste opdatering af IUCNs rødliste over truede arter ™  er nu tilgængelig. Mere end 61.900 arter er vurderet.

25% af verdens pattedyr er i fare for at uddø. For eksempel viser den nye opdatering, at flere næsehornsarter, underarter af sort næsehorn i det vestlige Afrika (Diceros bicornis longipes), officielt er blevet erklæret uddød. Underarten af det hvide næsehorn i det centrale Afrika samt det nordlige hvide næsehorn (Ceratotherium simum cottoni) balancerer i øjeblikket på randen af udryddelse og er blevet opført som muligvis uddød i naturen. Java- næsehornet (næsehorn sondaicus) kæmper en sidste kamp, ligesom underarten rhinoceros sondaicus annamiticus formentlig er uddød. Selvom der fortsat er en bestand af Java-næsehorn, er bestanden nu lille og faldende. En mangel på politisk vilje til at sikre dens levesteder og  stigende ulovlige efterspørgsel efter næsehorn og kommercielt krybskytteri er de vigtigste trusler mod Java-næsehornet. Læs mere her: Another leap towards the Barometer of Life

Hvordan står det så til i Danmark?

I Danmark har vi ikke næsehorn, men uddøende humlebier,  hvis største lighed med næsehornet er deres kompakte og lidt kluntede udseende. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. Politisk er der fokus på miljøet generelt. Det kommer dog sjældent de konkrete arter  i naturen, som er truet, til gode.  Danmark har på papiret en fin Naturbeskyttelseslov, men i praksis har den desværre ikke kunnet beskytte naturen og dens arter.

Konsekvensen af dette er eksempelvis, at Bomlærke, sanglærke og agerhøne er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %. Bestanden af kirkeugle er faldet med 63 % – fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i 2010. Mange af de danske sommerfugle er stærkt truet. Af de 73 arter, der fandtes i Danmark i 1950, er 8 uddøde, 2 måske uddøde og 3 arter i overhængende fare for at uddø. Af de resterende 60 arter er 21 i markant tilbagegang eller forsvundet helt fra store områder, hvor de før var almindelige. Naturen i Danmark har mere end nogensinde brug for politisk vilje og opmærksomhed - som næsehornet har det på Java.

Fakta: Landbrugsjorden udgør  63 % af Danmarks samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa.  Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Det har resulteret i, at mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder er forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet.

Nu dokumentere Naturstyrelsen også at brakmarkerne kan udvikle sig til værdifuld natur. Naturbeskyttelse.dk har dokumenteret det i hundrede vis af tilfælde, og forsøgte at få den tidligere regering til at sikre disse arealer – det lykkedes ikke, og i dag er hovedparten af disse naturarealer intensivt dyrket agerjord med et betydeligt tab af biodiversitet tilfølge.

Brakmark ved Silkeborg

Naturstyrelsen skriver:

Selvom man er begyndt som en pløjemark, kan man godt ende som et blomstrende overdrev fuld af sjældne planter.

Det lyder som et eventyr, men er i virkeligheden historien om området ved Hundevængsgård på det østligste Møn, som Naturstyrelsen mener skal fredes .

Her har 17 års fravær af landbrugsdrift sammen med helt specielle kalkrige jordbundsforhold nemlig medført en sjælden naturtype med et usædvanligt mylder af forskellige blomster.

Skovgøgelilje, dueskabiose, knopurt, merian, køllesværmere og markfirben hører til de mange forskellige planter og dyr i området. Desuden er der gode chancer for, at den sortplettede blåfugl – en sommerfugl, der har sit eneste danske levested på det nærliggende Høvblege - vil indvandre til området.

Eventyrlig fredning på Møn

Mette Gjerskov melder ud at hun er landbrugets minister, og Ida Auken har haft travlt med at besøge landbrug og sende videohilsner til et stort landbrugsmøde.

“Jeg er Jeres minister, og jeg har ambitioner på jeres vegne. Jeg vil tale med jer, lytte til jer og kæmpe for dansk landbrug i Bruxelles. Og jeg vil arbejde benhårdt på at sikre dansk landbrug en bæredygtig fremtid. Både økonomisk og miljømæssigt!,” siger Mette Gjerskov til landbruget.

Det er fint nok, men hvad med naturen – har den en minister? Det er sat lidt på spidsen, men naturen har ingen anden stemme i demokratiet, end den vi giver den.

Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk

Videohilsen

Gjerskov lover tæt dialog med landbruget

Kilde: Altinget.dk
Naturbeskyttelse.dk mener: Det er meget uheldigt at Venstre og Konservative, uden tvivl med inspiration fra Landbrug og Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug ikke holder sig  til noget der bare minder om sandheden.

Nu har Altinget.dk afdækket at de 650.000 hektar er markant højere end de 30.000 hektar, som Naturstyrelsen tidligere har anslået, ville blive påvirket af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

Kilde: Natur- og Miljøklagenævnet

Naturbeskyttelse.dk mener: Afgørelsen er væsentlig da den understreger at Natura 2000 beskyttelsen skal tages alvorligt og ikke mindst at staten skal overholde lovgivningen. Det kan synes noget besynderligt, at Miljøcenter Roskilde ikke selv er kommet til samme konklusion, men på den anden side kan det ikke udelukkes at man har ønsket at få prøvet sagen hos Natur- og Miljøklagenævnent og dermed prøve grænser af for udstrækningen af Natura 2000 beskyttelsen.

Ophævelse af miljøgodkendelse mv. til frit brændselsvalg på Avedøreværket

Miljøcenter Roskilde havde meddelt kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til ændringer af driften på Avedøreværket, der muliggjorde frit brændselsvalg inden for nærmere af Energistyrelsen bestemte rammer.

Greenpeace påklagede de trufne afgørelser, idet Greenpeace’s hovedsynspunkt var, at udnyttelse af miljøgodkendelsen ville medføre en væsentlig forøget påvirkning af Natura 2000-området med kviksølv og andre tungmetaller. Dette burde efter Greenpeace’s opfattelse vurderes nærmere i form af en konsekvensvurdering af projektet i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 7 jf. habitatdirektivets artikel 6 stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede de 3 påklagede afgørelser samlet med henblik på en stillingtagen til, om de primære forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen, var opfyldt.

Nævnet udtalte bl.a. i sin afgørelse om forholdet mellem habitatdirektivets væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering, at

“Denne trinvise procedure er præciseret i EF-domstolens afgørelse i C-127/02 af 7. september 2004 (herefter “Waddenzee-dommen”), der fastslår, at myndigheden skal foretage en vurdering af, om det kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt (væsentlighedsvurderingen). Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, såfremt projektet ønskes fremmet, foretages en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter eller planer kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområdes bevaringsmålsætning, og virkningen skal bedømmes på grundlag af “den bedste videnskabelige viden på området”.

og

Sammenfattende konkluderede nævnet herefter at det ikke kan udelukkes, at brændselsomlægningen på Avedøreværket i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter, herunder nævnets nuværende emissioner, indebærer en risiko for skade på det nærliggende natura 2000-områdes integritet. Nævnet fandt derfor, at de afgørelser, som Miljøstyrelsen Roskilde har truffet på baggrund af ansøgning fra Dong Energy om tilladelse til brændselsomlægning, er behæftet med så væsentlig en mangel, at afgørelserne skal ophæves, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 7, stk. 2.

Læs hele afgørelsen her NMK3300275ogNMK3400056ogNMK1000337

Debatmøde: Onsdag den 9. november kl. 19.30 Naturcenter Fosdalen

• Begrænser lovgivning os i, hvordan vi forvalter det  åbne  land ?
• Kan støtteordninger ændres til gavn for naturen ?
• Er det udelukkende lodsejerne, der skal tage ansvaret for naturen ?
• Efter amternes nedlæggelse har kommunerne overtaget den lovpligtige forvaltning på naturområdet.
  Hvordan går det ?

Regeringen har fundet omkring 650 millioner over to år til mere skov, vådområder, naturpleje og økologi. Pengene er primært hentet i landdistriktsprogrammet, hvor staten selv finansierer 210 millioner, mens resten er ubrugte EU-midler.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet har gennemgået de forskellige støtteordninger og har i den forbindelse fundet ubrugte midler  i
Landdistriktsordningen som udløber i 2013. Regeringen foreslår at bruge 159 millioner ovre de næste to år til 1.600 hektar statslige vådområder. Derudover er der tidligere afsat midler til 10.000 hektar kommunale vådområder. Der skal rejses 250 hektar bynær skov for  72 millioner kroner. Skovrejsningen er ud over de 800 hektar ny skov, der er aftalt i den tidligere regerings Grøn Vækst. Der er også afsat 210 millioner til naturpleje og 72 millioner til omstilling til økologi.

Naturbeskyttelse mener: Det er bestemt positivt, at regeringen retter fokus på naturen – indsatsen er dog foreløbig forholdsvis begrænset og må derfor opfattes som en begyndelse og en tilkendegivelse af, at naturen fremover skal prioriteres højere. Hvorvidt der er tale om et egentligt økonomisk løft i forhold til den borgerlige regering, er det  svært at afgøre. På den korte bane er det dog ikke økonomien, som er det vigtigste, men derimod at få styr på regler, som modarbejder de landmænd, der ønsker at etablere mere natur, og i høj grad også at få styr på lovgivningen, så vi ikke fortsat mister natur. Det er meningsløst at etablere ny natur, når god og gammel natur bebygges eller opdyrkes i den anden ende.

En slange med 2 hoveder, og det er ikke engang løgn.

Ja, det er mig, som opdagede dette forunderlige væsen, deri har du helt ret. Jeg har indberettet fundet til Naturstyrelsen. Jeg var så heldig, at finde den i Odsherred, hvor vi har sommerhus. Jeg håber inderligt, at den klarer vinterdvalen, så den igen til foråret kan komme frem og nyde solens varme stråler, og få os naturinterresserede til at forundre os over hvor mærkeligt livet kan forme sig for både mennesker og dyr.

Venlig hilsen
Benny Rohde Nielsen

Kilde: Jyllands-Posten og Naturbeskyttelse.dk

Silkeborg Golfklub er blevet anmeldt til kommunen for at overtræde naturbeskyttelsesloven.

Jyllandsposten skrive i dag torsdag den 27 oktober side 12, indland om konflikten mellem natur og golfbaner. Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk har rette sin fokus på den beskyttede natur ved Silkeborg Golfklub, hvilket har resulteret i at Silkeborg Kommune har udstedt et varsel om påbud, som dog efter et halvt år endnu ikke har resulteret i nogen egentlig afgørelse. Sagen blev anmeldt til kommunen i november 2009, efter en grundig sagsbehandling og anmodning om aktindsigt hos Kommunen og Naturstyrelsen som havde behandlet sagen i forbindelse med etableringen af banerne.  Ifølge Størup er ulovlighederne ikke kun begrænset til de §3 beskyttede arealer, men også i fredskoven er der alvorlige problemer. Det er simpelthen ikke muligt at få tilladelse til at etablere golfbaner i en skov med alder på 40 – 70 år, og slet ikke når det påvirker sårbare naturtyper mener han. Sagen er meget principel og en eventuel klage til Natur og Miljøklagenævnet eller retsligt vil åbne op for at lovligheden af hele anlægget kan prøves fortsætter han.  Det endelige påbud vil vise om Silkeborg kommune vægter beskyttelsen af naturen højere end økonomiske og politiske interesse,  og har modet til at bruge lovgivningen fuldt ud. Uanset udfaldet, har naturen allerede lidt stor skade i det unikke område – det ansvar kan golfklubben ikke løbe fra.

I følgende notat, har Miljøministeriet beskrevet hvad der er muligt og ikke er muligt i fredskov. Mim_golfbaner

I forbindelse med amtets sagsbehandling, blev golfklubben tydeligt gjort opmærksom på den beskytte natur, og at det til enhver tid var golfklubbens ansvar at overholde lovgivningen. aarhus_amt_2003

Varslet påbud fra Silkeborg Kommune: Varsel om påbud mv 03.04.2011

Billedet viser et af de mindst 10 dræn som er ført ind i mosen, og den flora som bliver påvirket negativt.

 Avis artikler, Nordjyske Stiftstidende, Journalist Anne Grethe Jensen. Tekst, her på siden Naturbeskyttelse.dk

I forbindelse med, det igangværende serviceeftersyn af §3 naturen har Nordjyske Stiftstiden skrevet en længere artikel. Naturbeskyttelse påpeger nogle af de svagheder vi ser ved undersøgelsen, og ikke mindst at det kan fører til et skævt billede af om der er kommet mere eller mindre natur til i Danmark.

• • Undersøgelsen er begrænset ved, at den ikke fortæller noget om, hvor meget u-registreret natur vi har mistet de sidste årtier, da kun registreret natur vurderes ved ødelæggelse.
  • Undersøgelsen lægger store som små naturarealer ind i samme pulje og sætter herefter procenter på naturtabet. Det giver en lav tabsprocent, da de store §3 arealer på over 20 hektar sjældent udsættes for ulovligheder. Den natur, som lider voldsomt under ulovlighederne, er primært arealer på op til 15 hektar. Ser man på arealer under 15 hektar, ligger tabsprocenten som følge af ulovligheder altså væsentligt højere.

    Debat i Nordjyske: Naturen har det ikke fint

Endelig har en regering  taget ordet natur til sig, og ikke som hidtil hvor ordet er forsvundet mellem alt fra vindmøller til vandmeloner i miljødebatten. I regeringsgrundlaget står der:

NATUREN – GRØN VELFÆRD FOR ALLE
Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både hverdag og ferier, er og bør være en central del af Danmarks værdi- og velfærdspolitik. Alene af den grund vil regeringen give en ambitiøs naturpolitik høj prioritet. Arter som agerhøne og hare der er tidligere var karakteristiske for det danske agerland er i dag på listen over udsatte arter. Storken kan ikke finde tilstrækkelig med føde til at yngle i
Danmark. Det er håndgribelige tegn på at den intensive landbrugspraksis fylder alt for meget i det danske landskab. Undersøgelser viser, at Danmarks natur generelt mangler plads og er for lidt sammenhængende. Der er brug for at gøre naturen og den biologiske mangfoldighed mere robust over for blandt andet klimaændringer. Det vil samtidig gøre naturen mere attraktiv for friluftsliv, turisme og daglig rekreation.
På trods af enkelte positive tendenser udvikler Danmarks natur sig samlet set desværre klart negativt.

Regeringen vil derfor fremlægge en Naturplan Danmark, der vil have til hensigt:

•  at sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles påen måde, der er bæredygtig og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i Danmark,
• at der skabes mere natur og etableres mere skov – også bynært
•  at sikre Danmark som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig natur med sammenhængende naturområder og et rent miljø, også til havs
• at medvirke til at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, der synes uundgåelige,
• at bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening og
•  som tager udgangspunkt i EU og FN beslutninger og love om havmiljø, vandmiljø, naturbeskyttelse og biodiversitet.

Natur- og landbrugskommission

Regeringen vil nedsætte en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af
landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen
og til miljø- og naturindsatsen.

Læs om naturen fra side 31 – 34 i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget

Stort tillykke til de to nye ministre, Miljøminister Ida Auken og Fødevarerminister Mette Gjerskov. De to nye ministre er ikke kommet sovende til deres ministertaburetter, de har begge været nogle yderst flittige og kompetente miljøordføre de seneste år. Nu bliver det spændende at se, om det vil medføre de forandring, natur og landbruget har så hårdt brug for.

Kilde: KU, Skov & Landskab, Foto: Peder Størup
25 – 54% af markvejene er gået tabt fra 1954 til 2010.

Forfatteren Ole Hjorth Caspersen til undersøgelsen skriver: Strukturudviklingen i dansk landbrug har mange konsekvenser for landskabet. Der bliver færre gårde og landbrugets maskiner og marker bliver større. Nogle af disse forandringer betyder, at adgangen til landskabet og naturen bliver vanskeligere, fordi adgangsvejene bliver færre. Denne rapport  beskriver udviklingen af markveje og stier i fire områder i perioden 1954 til 2010.adgangsveje-notat

På baggrund af undersøgelsens resultat, kombineret med forventningen om en fortsat vækst i mark og bedriftsstørrelse, må man også i fremtiden forvente en yderligere reduktion i antal og længde af traditionelle markveje.

Naturbeskyttelse.dk ser med stor interesse frem til hvordan en ny regeringen bliver sat sammen, og ikke mindst det kommende ministerhold. Ikke mindst udnævnelsen af den ny Miljøminister, eller måske Naturbeskyttelsesminister vil vise om der er vilje til reel forandring på naturfronten.  Det tegner dog godt, hvis vi antager at den kritik der var været af den siddende regerings naturpolitik vil munde ud i konkrete tiltag. Det bliver den kommende regering selvfølgelig holdt op på, fra Naturbeskyttelses.dks side.

Vi ser frem til et godt samarbejde med den kommende regering, og de forskellige miljøordfører.

Bragt i Jyllands Posten den 9 september 2011

Naturens biologiske mangfoldighed er afgørende for et socialt og økonomisk stabilt samfund

Kommende generationer har krav på at vi efterlader et bæredygtigt samfund.

Danmark har brug for en aktiv naturpolitik og ikke en passiv som den, vi har været vidne til gennem en længere årrække. Kort sagt vil det sige, at vi aktivt skal forebygge naturtab gennem øget beskyttelse og genoprettelse. Gennem de sidste 100 år er de fleste politiske tiltag sket på bekostning af naturen, hvor naturen kun har fået lov til at eksistere, såfremt den ikke har været til gene for andre interesser. Prisen har dog været høj, og aldrig før i industritidsalderen har vi stået over for et så markant tab af natur og biologisk mangfoldighed. Arternes hastige tilbagegang og uddøen og ikke mindst de markante klimatiske forandringer er naturens reaktion på en unaturlig menneskeskabt udvikling.

Samfundet hviler på 3 ben: økonomi, social stabilitet og naturen. I Danmark er økonomien og den sociale stabilitet forholdsvis intakt, men det tredje ben - naturen - er så svækket, at det vil få konsekvenser for de 2 andre, hvis vi ikke ændrer politik og vægter naturens stabilitet lige så højt som den økonomiske og sociale. Uanset, hvem der vinder valget, er det altafgørende, at Danmark iværksætter en aktiv naturforvaltningspolitik både for naturens og kommende generationers skyld.

Referencer:
http://www.nature.com/nature/journal/v476/n7361/full/476371a.html
http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/miljo/2011/110503_biodiversitet_da.htm
http://www.dors.dk/sw7344.asp

http://www.teebweb.org/

Kilde DR Miljøreportagen

Arbejdet med at registrere tilstanden i Danmarks 244.000 beskyttede naturområder kommer efter stor politisk ballade om beskyttelsen af “den lille natur” herhjemme. Naturvenner har de senere år dokumenteret talrige overgreb, hvor vandhuller er fyldt op og enge, heder eller overdrev er pløjet op, selv om de er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Regering og Folketing har derfor bevilget 36 millioner kroner til en tre-årig undersøgelse af samtlige paragraf 3- områder i landets 98 kommuner. Og det arbejde er nu kommet godt i gang.

Man forventer at skulle besigtige omkring 45.000 naturområder.

• Hør udsendelsen   (04:26)

Størup, Naturbeskyttelse.dk

Ifølge landbruget skal kommunerne rette ind og grave kanaler, så landbrugets marker kan afvandes. Det er dog et noget besynderligt krav, da mange af de oversvømmelser, vi oplever i denne tid, forværres betydeligt af de meget store og intensivt drænede landbrugsjorde. Det skaber en unaturlig hurtig afstrømning til åerne og rammer byerne med oversvømmelser.

Den voldsomme industrialisering af vores landskab har ødelagt den naturlige tilbageholdelse af vandet i oplandet til vores vandløb. De mange oversvømmede marker er ofte tidligere enge og moser, som aldrig har været egnet til intensiv landbrugsdrift. Det er landbruget selv, der har valgt at ændre driften fra ekstensiv til intensiv drift med tunge maskiner, som ødelægger jordens bonitet.  Nu forsøger man så at presse kommunerne til at grave vandløbene op og fjerne den naturlige vegetation med trusler om sagsanlæg for oversvømmede marker. Hvis det lykkes, skal kommunerne i de slunkne kommunekasser finde penge, som kun kommer landbruget til gode.  Men værre er det, at det kan skabe langt flere oversvømmelser i de byer og områder, vandet skal igennem, før det ender i havet – jo større kanalerne er, jo voldsommere blive strømmene af vand.

Den bedste og billigste løsning er at stoppe dræning og grøftning i landbrugslandet, genslynge åerne og generelt udtage jorder, som ikke naturligt kan holde på vandet. Landbruget kan selv bidrage til at begrænse oversvømmelserne ved ikke at fjerne markskel og ikke opdyrke græsmarker og naturområder. Generelt holder naturarealer bedst på regnvandet og frigiver det kun langsomt til åerne. Jo større arealer, der benyttes til afgræsning og anden ekstensiv landbrugsdrift, jo færre oversvømmelser vil vi opleve.

Det ville klæde Landbrugets interesseorganisationer at tage ansvar, i stedet for at give alle andre skylden og forsøger at presse samfundet til at reducere natur- og miljøbeskyttelsen – denne gang med oversvømmelserne som skyts.

Danmarks Naturfredningsforening har fået et expertpanel til at vurdere, hvilke syv love og regler fra 1993 til nu, som har skadet naturen mest.

Eksperterne peger på Grøn Vækst og Grøn Vækst 2.0, men også på kommunalreformen, der førte til, at amterne blev nedlagt og mange miljøopgaver flyttet til kommunerne. Kommunalreformen betød også et farvel til regionplanerne, og det er et stort problem for naturen, mener DN’s ekspertpanel.

• 1. Grøn Vækst og Grøn Vækst 2.0. Fordi lovene mere tilgodeser landbruget end naturen og vandmiljøet.
• 2. Kommunalreformen. Fordi reformen fjernede det indbyggede kontrolsystem, hvor amterne i regionsplanerne kunne sikre en afvejning af interesserne.
• 3. Afskaffelse af incitamenter til at udvikle Danmark bæredygtigt, f. eks. fastfrysningen af grønne afgifter, manglende støtte til vedvarende energi fra 2002-2007.
• 4. Manglende strategi for udvikling af mere miljøvenlig transport.
• 5. Manglende handling i fht. EU-direktiver og FN-konventioner, f. eks. Habitatdirektiv, vandrammedirektiv, natura 2000-regler og FN’s biodiversitetskonvention.
• 6. Manglende kortlægning og overvågning af Danmarks natur og miljø.
• 7. Manglende prioritering af havet og Danmarks marine naturværdier.

Naturbeskyttelse.dk vil dog godt føje tre love til, som ud fra vores vurdering har gjort størst skade på den landbaserede natur.

• 8. Naturbeskyttelsesloven, som har alle de rette intentioner men er så svag i praksis at den ikke kan beskytte naturen.
• 9. Hektarstøtten, som har betydet at natur opdyrkes alene for støttens skyld.
• 10. Harmonikravet, som har betydet at natur inddrages til landbrugsdrift for at få jord til gyllen.