NATURBESKYTTELSE.DK

Kilde Berlinske

Eksperter skal nu undersøge, om de kommende testmøller i Østerild tager livet af for mange flagermus.En flagermus er hverken fugl eller fisk, men den kan ende sit liv som plukfisk, hvis den i jagten på insekter bliver bremset af en møllevinge, der drøner rundt med 100 kilometer i timen i den danske sommernat.

Og risikoen fra vindmøller mod det fredede dyr anses nu for at være så betydelig, at det kan komme på tale at slukke for dem om natten hele sensommeren. I et notat, som flagermuseksperten Hans Baagøe har skrevet til Naturstyrelsen, skriver han, at den eneste sikre metode til at undgå drab på flagermus i flagermusrige områder er at slukke vindmøllerne ved middelvind (fem-seks meter i sekundet) om natten fra 15. juli til 15. oktober.

Mens Danmark foreløbig står næsten uden viden om, hvilken trussel landets vindmøller udgør for den fredede flagermus, har amerikanske, tyske og svenske undersøgelser dokumenteret betydelige problemer. Den svenske professor emeritus Ingemar Ahlén har været i marken og fundet døde flagermus ved en fjerdedel af de 200 vindkraftværker, han undersøgte. Og ifølge den svenske professor er der fundet døde flagermus af 23 arter under vindkraftværker i Europa.

Læs resten her:Ingen danske undersøgelser

Fødevareministeren Henrik Høegh (V) forsvare nu ødelæggelsen af Værnengene

Fødevareministeren Henrik Høegh (V) forsvare nu ødelæggelsen af Værnengene, og roser ligefrem de ansvarlige. Det er tankevækkende, at fødevareministeren har besøgt området i foråret hvor der netop var mulighed for at reagere mod opdyrkningerne.

Den fuldstændige mangel på forståelse for flora og fauna fra fødevareministeren side er dybt bekymrende.  Floraen på engene har være århundrede om at udvikle sig til biotop som egner sig til de truede fugle i området. Det kan nok så mange tusinde hektar ny natur ikke kompensere for. Både udfra et økonomisk og naturmæssigt synspunkt er det absurd at vi fortsat mister tusindvis af hektar god natur årligt, mens miljøministren taler om at al den “nye” natur regeringen har skabt og vil skabe i fremtiden. Læs fødevareministerens forsvar i Landbrugsavisen.

Afvandning og opdyrkning af nogle af Danmarks vigtigste yngleområder for truede engfugle som brushøns, engryler og store kobbersnepper  finder sted over hele landet. Her er det i Ringkøbning fjord disse ødelæggelser sker, tiltrods for at området er fredet,  strenget beskyttet som natura 2000 område og opfylder betingelserne for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Luftbillederne taler sit tydelige sprog: Download PDF med luftbilleder. Værnengene

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Naturbeskyttelse.dk kan tilfulde tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings opråb til politikkerne.

Pressemeddelelse fra DN:

Naturen har det dårligt i Danmark fordi, den af flertallet i Folketinget stort set kun opfattes som en arealreserve, der løbende kan inddrages, når det passer ind i politikernes interesse. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Folketinget til at tænke udover valgperiode og valgkredse og mere på, hvad en rig og mangfoldig natur kan give os i fremtiden.

Fredskove, fredede områder eller beskyttet natur må vige fordi, Folketinget gang på gang lader andre interesser gå foran i udviklingens navn.
Det ses senest med fældningen af fredskov i Østerild Klitplantage. Naturen må også vige med de nye lempelser af planloven, der åbner op for mere byggeri i det åbne land og ved kysterne. Nye motorveje planlægges som det mest naturlige at gå gennem fredede og værdifulde naturområder, mens markblokkene bliver stadigt større med tab af diger, læhegn og grøftekanter til følge. For blot at nævne nogle få.

- Naturen i Danmark opfattes som en arealreserve, der kan opdyrkes, flyttes eller nedprioriteres efter behov. Men det er netop den tankegang, der gør, at vi er et af Europas mest naturfattige lande med enorme naturgenopretningsopgaver til følge. Det er den tankegang, der gennem hundrede år har betydet, at fjorde og søer blev drænet, at virksomheder som Cheminova ligger midt i naturen, at landskabet fragmenteres af motorveje og industrier og at den industrielle svineproduktion i manglen på sorte tal på bundlinjen inddrager den omliggende natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er biolog og præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Den danske model med at afvikle eller ”flytte” natur sker oveni købet samtidig med, at den omkringliggende verden indstiller sig på en helt anden udvikling. Naturen er kommet på FN’s og EU’s dagsorden som den nok vigtigste allierede i kampen mod klimaforandringer, mens naturbevarelse for naturens egen skyld også er blevet topprioritet. Danmark har således netop underskrevet en protokol, der forpligter landet til at sikre naturen netop mod blandt andet fragmentering med spredt bebyggelse og industrianlæg i naturen. Alligevel fortsætter vi, som intet er hændt.

- Afvikling af naturen giver beviseligt ikke udvikling. Alligevel er vi havnet i den situation, at naturen i dag må vige for at skabe plads til grøn energi eller af hensyn til produktion og vækst i det hele taget. Sådan behøver det ikke være, men Danmarks størrelse kræver, at der planlægges meget præcist og ambitiøst fordi, der reelt foregår en kamp om retten til at udnytte arealet. Det kræver modige politikere, der tør tage beslutninger, der rækker ud over deres egen valgkreds og valgperiode, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hundredvis af storke stortrives i Slesvig, men det hvide vidunder gider ikke Danmark.

Den er stolt, hvid og langbenet. Den stortrives i Slesvig, men bevæger sig nødigt over grænsen til Danmark.

Tørlægning af levesteder nord for grænsen virker som en skjult forstærket grænsekontrol på storken, der tidligere har været almindelig udbredt herhjemme.

Selvom fuglen er fri for snærende bånd som grænseovergange, er grænsen mellem Tyskland og Danmark alligevel præcist grænsen for storkens udbredelse.

Læs resten i Berlinske: Storken holder sig væk fra Danmark

Naturstyrelsens biologer drager i disse dage i felten for at se nærmere på opdyrket §3 natur. Her skal de undersøge om de nuværende registreringer af natur, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3, er korrekte. I første omgang er det naturområder i kommunerne Holstebro, Furesø, Næstved, Odense, Haderslev og Mariager Fjord, der kan vente besøg i perioden juni til september.

I alt omkring 38.000 områder skal undersøges nærmere de kommende tre år, viser en foreløbig opgørelse. Og det er kun en lille del af alle de 240.000 naturarealer, som er registreret. Områderne er udvalgt ved, at sammenligne helt nye luftfotos med de oplysninger om beskyttet natur, der findes i Danmarks Miljøportal. Oftest tjekker man, fordi luftfotografiet antyder, at der er natur, som ikke er registreret. Men det bliver også undersøgt, når natur ser ud til at være forsvundet.

Resultatet af gennemgangen bliver lagt ind på Danmarks Miljøportal. Den første opdatering af natur-danmarkskortet forventes at ske sidst på året. Registreringen i marken fortsætter i 2012 og 2013.

Naturbeskyttelse.dk mener:

Vi hilser Naturstyrelsens besigtigelser velkommen, og glæder os over at en aktive naturbeskyttelse nu bliver en realitet.

Ikke mindst de tusindvis af opdyrkede naturarealer har brug for at blive afdækket og reetableret. Har man som lodsejer en lovlig tilladelse til opdyrkningen fra amt eller kommune, er man som lodsejer selvfølgelig undskyldt.  Men desværre har vi konstateret, at opdyrkningerne ofte er foretaget i strid med gældende lovgivning, og desværre i en række tilfælde ud fra at det er letter at få tilgivelse end tilladelse. Der er ingen undskyldninger for at opdyrke beskyttet natur, da alle marker bliver gennemgået af landmanden og dennes konsulent for at kunne modtage hektarstøtte er arealernes beskyttelse velkendt.

Af Naturbeskyttelse.dk,  Størup, Kilde Midtjyllands avis

Oversvømmelserne omkring Gudenåen skaber igen debat, hvilket er forståeligt. Men det er samtidig vigtigt at have forståelse for områdets beskyttelse, og for, hvorfor kommunerne bør være så forsigtig med grødeskæringen i Natura 2000-området.

Gudenåen mellem Resenbro og Sminge er Natura 2000-område nr. 49 og er dermed omfattet af den absolut skrappeste nationale og internationale naturbeskyttelse. Beskyttelsens overordnede mål er at sikre eller genoprette en GUNSTIG BEVARINGSSTATUS for de arter og naturtyper, som ligger til grund for udpegningen. i Artiklen går undertegnede det klart, at det ikke kun drejer sig om oversvømmede haver men også følsom natur.

Der kan ikke advares nok mod S og SFs planer om at bruge gyllen til energi, og slet ikke med samfundet som sponsor.

Kan en sådan energiproduktion løbe rundt på almindelige markedsvilkår, er det fint, men som samfundsinvestering er det en dødssejler med uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet og dyrevelfærden.

• Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100 – 200 millioner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Naturen er løsningen
Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste 50-100 år kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som kan levere rigtig bæredygtig energi – og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

S og SFs plan er ikke gennemtænkt og gør kun ondt værre og er Barmarksværker om igen.

Energistyrelsen skriver herom:

Energistyrelsen 3.2.2 Barmarksværker “Fra starten af 90′erne blev der i flere store landsbyer etableret fjernvarme fra nyetablerede værker. Langt de fleste af disse værker producerede også el. Ved at samproducere el og varme blev der sparet brændsel, hvilket var mere miljøvenligt. Den kollektive forsyning kunne også styrke det lokale erhvervsliv i de tilfælde, hvor der blev lagt en naturgasledning, som kunne være attraktiv for industrivirksomheder. I slutningen af 90′erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten og naturgasselskaberne i flere omgange hjulpet de nødlidende værker med støtte. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.”

“Der er tale om et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed,” siger Carsten Rahbek, professor i makroøkologi på Københavns Universitet til Politiken.

Danmark har de seneste år mistet vild natur i hidtil uset omfang.

En ny opgørelse fra Fødevareministeri­et viser, at landbruget med regering­ens tilladelse oppløjede 1320 kvadrat­kilometer naturrige brakarealer fra 2007 til 2010.

Det er næsten 12 procent af vores sam­lede naturareal – og svarer til Born­holm, Langeland, Als og Læsø tilsam­men, skriver Politiken. Tre af landets førende eksperter kalder oppløjning­en “den største naturskandale i 20 år”.

Oppløjningen af brak har ikke blot gjort stort indhug i levesteder for en lang række dyr og planter, blandt andet harer, sjældne fugle, sommerfugle, vilde orkidéer og andre sårbare blomster.

Ødelæggelsen af natur er også samfundsøkonomisk problematisk, fordi tabet af  i de kommende år vil gøre det dyrere at leve op til EU’s skrappe miljøregler.

Det er årsagen til, at også de økonomiske vismænd har kritiseret regeringens beslutning om at tillade brakoppløjning for at være “forhastet og lemfældig”.

Regeringen lovede i forbindelse med beslutningen i 2007 at skabe erstatningsnatur andre steder – og alt i alt “holde naturen skadesløs”.

Det løfte er langtfra holdt, fastslår fagfolkene.

Orkideen plette gøgeurt forsvinder  når naturen opdyrkes.

Se Deadline kl 17 og DR nyhederne 18.30 15 minutter inde.

Læs også:

Brakmarker placeret på beskyttet natur

Miljøminister tager ikke naturtabet alvorligt

Natur og Miljø 2009 om braklægning

Opfordring til ødelæggelse
af natur

Det er bestemt positivt, at de Konservative endelig vil til at kæmpe aktivt for naturen. Lykkes det at få en aftale i hus, er det altafgørende at pengene bruges rigtigt.

Naturbeskyttelse.dk  anbefaler,  i prioriteret rækkefølge:

• 1.  Ordentligt tilskud til pleje af private naturbeskyttedearealer. Ca beløb pr ha 2200 til 3500 ved afgræsning.
• 2.  20 årige aftaler om fast tilskud til arealer som i dag ikke er §3 beskyttede. Beløb pr ha 3500 – 4000 kr ved afgræsning. Arealfast beskyttelse ved udløb af aftale.
• 3.  Naturrejsning på tørre arealer, hvor 35 % må springe i skov (hjemmehørende sorter) og resten skal holdes lysåbent. Tilskud som ved skovrejsning. Arealfast beskyttelse fra start.

Ovenstående tre forslag er meget lette at iværksætte, og burde kunne få tilslutning fra Venstre og DF – da pengene jo fortsat vil ende hos landbruget, og arealerne  kan bruges til ekstensiv kvægproduktion af kvalitetskød.

Naturbeskyttelse.dk finder det særdeles positivt, at nogle svineproducenter satser på opdræt af grise hvor dyrevelfærd og fødevarekvalitet er højt prioriteret. Grise på friland er selvfølgelig ikke miljøneutrale, men gribes det rigtigt an med etablering af foldene på tidligere agerjord og i skov med et begrænset naturindhold, kan det fungere i godt samspil med naturen. Af landskabelige grunde bør udformningen af hytterne også vægtes højt ved etablering.

Se klip fra Politiken TV

Det er dog meget vigtigt,  at ejerne er opmærksom på beskyttet natur og tager hensyn til skov med et højt naturindhold. Foldene bør derfor etableres i samarbejde med kommune eller biologer.

Det har Natur- og Miljøklagenævnet afgjort, og dermed ophævet den afgørelse, som kommune i 2009 gav en landmand i Eriknauer lov til at sløjfe et 10.000 m2 moseareal og i stedet anlægge en mindre erstatnings-mose. Naturbeskyttelse.dk glæder sig over at afgørelsen slår fast af en lemfældig omgang med naturbeskyttelsesloven ikke tolereres af Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er speciel vigtigt da den slår fast at man ikke bare kan flytte rundt på natur efter for godt befindende.

Kommunen blev i 2008 opmærksom på, at den pågældende mose ved ejendommen på Pebringsvej uden tilladelse var blevet fjernet i forbindelse med, at man lagde nogle markarealer sammen. Landmanden fik dog dispensation af Hedensted Kommune, hvis han lavede en mindre erstatningsmose, men nu har Natur- og Miljøklagenævnet så afgjort, at kommunens afgørelse ikke var lovlig.

Download kommunens afgørelse: Hedensted_lovliggørelse mose og Kort

Download Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse:  NKN_mose

11 år til at indføre vandrammedirektivet

Danmark har haft 11 år til at indføre EU’s vandrammedirektiv, men er endt som et af de 7 lande der endnu ikke har vedtaget vandplanerne. Peter Gammeltoft fra EU-Kommissionener  er ikke imponeret over Danmarks indsats med at implementere vandrammedirektivet.

Til Altinget siger Peter Gammeltoft.

Af Peder Størup.dk

Som en af ophavsmændene til at få rettet fokus på det store tab af naturbeskyttede arealer i Danmark har jeg et par bemærkninger til Christian Kloppenborg-Skrumsager, formand for plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune som i Jyllands Posten ønske at registreringen af beskyttet natur udelukkende skal være en kommunal opgave.  (JP den 6-5).

Vi er helt enige om, at der er brug for en opdateret registrering af de beskyttede naturarealer, men hvor Christian Kloppenborg-Skrumsager synes at være optaget af mulighederne for byggeri og arealanvendelse, er jeg mere optaget af at sikre de sidste uopdyrkede arealer i Danmark.

Først vil jeg gerne understrege, at det er en national opgave at beskytte naturen, ikke mindst set i lyset at af, at det kan få alvorlige konsekvenser for Danmark i forhold til EU, hvis vi ikke sikrer naturen og de arter, vi har forpligtet os til at beskytte.

Det er også vigtigt at gøre sig det klart, at det ikke er registreringen eller lovgivningen som sådan, der har været det primære problem, men at de bygherrer og lodsejere, som overtræder naturbeskyttelsesloven, spiller uvidenhedskortet og giver udtryk for, at de da ikke var klar over, at naturen kan være beskyttet -til trods for, at loven er 20 år gammel. Men der er ingen undskyldning for at sætte ploven eller gravemaskinen i et beskyttet naturareal, hvilket denne kommentar fra en tidligere amtslig og kommunal biolog tydeligt understreger:

(Fra Altinget.dk) Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunnet kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen)og få helt konkret at vide, hvilke arealer på deres ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skullet falde inden 4 uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!)

Læs resten her: Beskyttelse af naturen kan ikke overlades til kommunerne alene

I forlængelse af Naturbeskyttelse.dk`s fokus på tabet af beskyttet natur, har Naturstyrelsen har udgivet en flot, og meget (venlig) folder til lodsejere i det åben land.

Information om naturbeskyttelseslovens § 3

Dette hæfte er til dig, som har jord og derfor måske også er ejer eller bruger af nogle at disse særlige naturområder. Hæftet handler om den natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er de små og store naturområder, der ofte ligger mellem de dyrkede marker. Det vil sige enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær samt vandløb.

Formålet med dette hæfte er at give dig et overblik over reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3 – hvilke naturtyper og områder, der er beskyttede, og hvad du må foretage dig eller ikke foretage dig på dine naturarealer. Det er helt afgørende, at du som lodsejer kender til reglerne og respekterer dem. Vigtigst er det, at du er klar over, at du altid kan spørge din kommune, hvis du er i tvivl om reglerne og beskyttelsen.

Download folderen her: Udgivelser2011BeskyttetNatur

Socialdemokraterne er nu kommet med deres bud på hvordan vi skal sikre og beskytte naturen for fremtiden – der er bestemt gode takter men der er også grund til at foreholdes sig kritisk til en opdeling af landet i produktions- og naturzoner. Hensigt er god, men der er nogle udfordringer som skal overvejs meget grundigt før det sættes i værk. Hvordan undgår man at de borgere som kommer til at bo i produktionszonerne, ikke får forringet det landskab og den natur som i dag omgiver dem?

Socialdemokraterne skriver:

Danmark har brug for en ny naturplan, en ny naturlov – en vision for fremtidens natur. En politik, der omfatter konkrete initiativer for det næste år, og den næste valgperiode.  Men som også viser retningen for den næste generation.Vi vil gøre Danmark grønnere, siger Mette Gjerskov, miljøordfører.

Visionen indeholder blandt andet forslag om en ny zoneopdeling af det danske areal, 8.500 ha mere natur om året, etablering af havnationalparker, bedre muligheder for, at danskerne kan få adgang til naturen, grønnere byer og mere bynær skov. En bred vifte af initiativer, der skal lægge fundamentet for naturpolitikken i fremtiden.

Vurder selv hvad du synes: Naturvision

Skrevet af Peder Størup, bragt i Jyllands-Posten

Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder?

Med investeringer på 100-200 mio. kr. for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion, alene for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk. Det gør kun ondt værre og er barmarksværkerne om igen.

Den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og natur. Det vil de næste 50 til 100 år kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

Vi skal altså satse på at udvikle energikilder, som kan levere rigtig bæredygtig energi – og den tid, der er brug for til udviklingen, skal vindes gennem de muligheder, naturen giver.

Læs også i En ustabil energikilde

Størup, Naturbeskyttelse.dk

Økonomi og biodiversitet hænger uløseligt sammen, derfor bør landbrugsstøtten målrettes, så den kan være med til at  fremme biodiversitet. Tab af vilde dyr og deres levesteder er af FN vurderet til at være den største trussel mod menneskeheden, da det forrykker jordens økologiske balance og dermed forværrer klimaforandringerne.

I stedet for at give 2300 kr pr hektar til landbrugsjord, som alene dyrkes, for at man kan komme af med kvæg og svinegyllen – bør støtten målrettes tiltag, som gavner naturen, miljøet og samfundet. Græssende dyr er et af de vigtigste landbrugsmæssige værktøjer, vi har. Marker og naturarealer med et permanent dække af græs og planter holder ikke kun på vandet, når det regner, men giver også plads til arter som lærken, haren, viben, stæren og meget andet godt. En stor produktion af kød fra naturkvæg vil dertil kunne skabe tusindvis af nye arbejdspladser og dermed skattekroner i de slunkne kommunekasser. Kød af høj kvalitet med en god historie vil give adgang til lukrative markeder, og dermed højere afregningspriser.

Det foreslås altså: at der med landbrugsstøtten sættes skub i en sund og overskudsgivende landbrugsproduktion i landområderne, og at landbrugstøtten fra 2013 primært skal gå til ekstensiv landbrug med  græssende dyr, som minimum 8 måneder af året lever under åben himmel.

Hvorfor? – Et stabilt økosystem er den bedste livsforsikring, vi kan give vores børn og børnebørn. Truslen mod flora og fauna har aldrig været større – FN vurderer, at arter uddør med en hastighed, som er 100 – 1000 gange større end tidligere i jordens historie, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år. Danmark er desværre ingen undtagelse og nok et af de lande, som er ramt hårdest. Ekstensiv afgræsning af naturarealer og dårlige landbrugsjorder vil kunne være med til at stoppe tabet af biodiversitet og sikre os mod klimaforandringerne.