Indlæg tagget med ‘grøn vækst’

Naturdelen i Grøn Vækst udskudt

onsdag, 17. marts 2010

Af Peder Størup, Kilde Altinget

IMG_1314

Dagen efter at regeringen vedtager den nye landbrugslov, udskydes de grønne tiltag som skulle have ydet naturen bare et minimum af beskyttelse mod industrilandbrugene.

Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Det bekræfter Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen over for Altinget. Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzonerne. Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret. Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogas-anlæg skriver Altinget.dk.

Det er dybt bekymrende at regeringen ikke forstår hvilken kritisk tilstand vores natur er i. To dage efter at EU gør opmærksom på at tabet af natur og biodiversitet er en af de største trusler mod menneskeheden, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år, samt at tabet af biodiversiteten sker 100 til 1000 gange hurtigere end normalt, bliver de små positive naturtiltag i Danmark udskudt. Der er ingen tvivl om at den stærke landbrugslobby i regeringen, arbejder hårdt på at udhule beskyttelsen af vores natur og landskab – det er nu lykkedes dem.

Regeringen vedtager med den nye landbrugslov at:

  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift.
  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje.
  • Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for bedriften.
  • Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord.
  • Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom.

Regeringen udskyder:

  • Afgift på de mest skadelige sprøjtegifte
  • 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefri randzoner
  • Etablering af ny natur, som ifølge regeringen skulle kompensere tabet af brakken
  • 25 m sprøjtefri zoner omkring vandboringerne

Beskyttet natur forsvinder

onsdag, 3. juni 2009

Af Peder Størup, luftbilleder fra Cowie

Ikke kun Danmarks Naturfredningsforening men også konsulentfirmaet Cowie udtrykker nu også stor bekymring over at beskytte natur forsvinder i Danmark. Naturbeskyttelse.dk har gennem det sidste års tid dokumenteret, at beskyttet natur fjernes og opdyrkes. I forbindelse med Kortlægningen af 350 naturområder som Cowie laver på Sjælland har det vist sig, at to tredjedele har fået det værre, siden amterne registrerede dem som beskyttede af naturbeskyttelsesloven i 90erne. Naturområderne er typisk ramt af tilgroning, afvanding og/eller overbelastning med amoniak, og gennemgående er mangfoldigheden af arter blevet lavere.

Artikler fra Berlinske Tidende:

hjorring_12

I dette område som naturbeskyttelse har set nærmer på, er det fundet 12 naturbeskyttede areale som er blevet opdyrket. Alle arealerne er fortsat registreret som beskytte natur. Der er kun undersøgt beskyttede arealer frem til 2006. Da opdyrkningen siden 2006 er øget kraftigt, er antallet af beskyttede arealer med stor sansynlighed reduceret yderligere. Det bør understreges at disse arealer er beskytte af loven, som det ses har det dog ikke hindret en ødelæggelse af dem. Sagerne er overdraget til Hjørring Kommune, som foretager den endelige vurdering af arealernes tilstand og lovligheden af indgrebene.

Eksempel 5

hjorring_3

På luftbilledet fra 2004 ses et beskyttede overdrev med en meget fin natur.

hjorring_5

2 år sener i 2006 er hele overdrevet på ca 35.000 kvadratmeter blevet fjernet og opdyrket. Der er også tegn på at der er sket indgreb i den §3 beskyttede eng. Generelt er der sket en markant tilbagegang af natur i området.

Dansk landbrugsindustri i krise

søndag, 17. maj 2009

Af Peder Størup

Uanset, om man vil det eller ej, udgør landbruget den største trussel mod naturen. Hidtil har den enorme kødproduktion fundet sted på bekostning af naturen og miljøet, der er ingen grund til at tro, at store svinefabrikker vil ændre på det. Det er Naturbeskyttelses klare overbevisning, at vejen frem er en lavere produktion af højere kvalitet. Det er altså ikke et spørgsmål om at afvikle landbruget, men  om at udvikle det med omtanke. Hør debatten mellem de små bønder og landbrugsindustrien i “Klima og miljø” på P1:  Danske svinefabrikker i krise

Grøn Vækst = mindre natur

fredag, 1. maj 2009

Tekst og foto af Peder Størup

img_1130

Efter en hurtig gennemgang af regeringens plan for Grøn Vækst – må det konstateres, at planen langtfra er tilstrækkelig til at stoppe den alvorlige tilbagegang af natur i Danmark. Umiddelbart lyder det jo godt med 12.000 hektar “ny” natur hvert år- frem mod 2015 – men de 75.000 hektar i 2015 batter intet i forhold til, hvad der forsvinder hvert år. Naturbeskyttelse har vurderet, at vi muligvis kan have mistet helt op til  300 – 400.000 hektar natur og udyrkede arealer til intensivt landbrugsdrift- over de seneste 15 år. Det betyder, at naturen i gennemsnit er skrumper med minst 20.000 hektar om året. Grøn Vækst -planen betyder altså reelt, at Danmark fortsat vil miste mindst 8.000 hektar natur hvert eneste år. Den behandling kan naturen ikke holde til.  Vendes udvikling ikke, vil de kommende års rapporter om dyrelivets og faunaens tilstand blive dyster læsning. Naturbeskyttelse vil snarest give sit bud på et konstruktivt udspil, som både tilgodeser klimaet, naturen og landbruget.

Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur

fredag, 1. maj 2009

Ny rapport fra naturbeskyttelse.dk  – Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur123

Rapporten skal ses som et bidrag til debatten om brakmarkers placering og
deres betydning for naturen. Baggrunden for at lave denne undersøgelse er
diskussionen mellem politikere, forskere, landbrug og naturfolk om, hvorvidt
brakmarkerne er natur eller ej. Rapporten dokumenterer, at et ikke kendt antal brakmarker under udtagningspligten har været placeret på arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Download PDF af rapporten : 12_brakrapport1

Rapporten berøre følgende:

  • Gennemgang af 11 sager
  • Tab af §3 beskyttet natur
  • Stort areal opdyrket
  • Ingen kontrol
  • Alvorlige konsekvenser for flora og fauna
  • Manglende opfyldelse af krav fra EU

Første rapport om brak på §3 beskyttet natur: Brakmarker på §3 beskyttet natur

Seneste høring om brakken den 19 maj: Experter rejserv tvivl om Grøn Vækst

Opdyrkning af beskyttet natur

tirsdag, 28. april 2009

Hør udsendelsen fra Klima og miljø den 27 marts 2009: Ringe tilsyn med beskyttet natur

En lille mose fyldt op med jord og rådne grøntsager. En blomstrende grøn eng kørt over af en plov. En stor del af de små naturarealer, som ligger rundt om i landskabet, forsvinder. Det sker selv om mange af dem er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Ved at studere luftfotos over Danmark har privatmanden Peder Størup fundet hundredevis af eksempler på naturbeskyttede vandhuller, enge og overdrev, som er dækket til eller pløjet om og gjort til landbrugsjord. Det er ulovligt at ødelægge naturbeskyttede områder. Landmændene kan blive straffet med bøde eller i værste fald fængsel i op til et år. Alligevel erkender kommunerne, der skal føre tilsyn med om loven bliver overholdt, at tilsynet er utilstrækkeligt. Formanden for teknik og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening Jens Stenbæk forklarer, at tilsynet med naturen ikke er kommet på plads efter kommunalreformen. I følge seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ved Århus Universitet er chokeret over, at beskyttelsen af naturen tilsyneladende ikke fungerer. Når de små biotoper i agerlandet forsvinder, kan det ødelægge livsvilkårene for både fugle, dyr og planter i den danske natur.

Tilrettelæggelse: Søren Carlsen og Klaus Rydahl Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget i KL, Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved DMU Århus Universitet, Troels Lund Poulsen, miljøminister, Niels Dahlgaard, landmand, Jørgen Winkler, vicepræsident i DK

Hør også P1 morgen 27 Marts 2009: Naturbeskyttede områder fordufter

Det er forbudt at inddrage de naturbeskyttede områder til agerbrug. Alligevel forsvinder en stor del af de beskyttede områder, fordi myndighederne ikke fører kontrol med dem. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, om landmændene passer på de moser og enge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens. Hvis landmanden pløjer en beskyttet mose op, kan han blive straffet med bøde. Men mange steder fungerer tilsynet ikke.

Vært: Dorthe Krogsgaard Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget

billede-170

Den lille sø som omtales i programmet. Luftbillede fra 2004, historiskkort og billede af søen 24 marts 2009. Der blev foretaget en besigtigelse af søen i 1995.

vandhul_silkeborg2

Nyt eksempel på ødelagt sø ved Silkeborg. Den lille sø er fyldt op med byggematerialer, grene og bigballer. Utroligt nok var der stadig haletusser under affaldet.


Kontrol med landbrugsstøtten ikke god nok

torsdag, 23. april 2009

Ritzau skriver: Kontrollen med de syv milliarder kroner, som 60.000 danske landmænd og andre får i støtte fra EU, er ikke god nok. En stor del af kontrollen bygger på et skøn, mener de folkevalgte statsrevisorer. Derfor mener de, at Fødevareministeriet skal genoverveje som kontrolmodel.

Naturbeskyttelse.dk kan bekræfte at der ikke er styr på kontrollen med landbrugsstøtten. Efter et års intensivt arbejde med at gennemgå lufterbilleder, og fysisk besigtigelse af brakmarker og naturarealer er følgende konstateret:

  • Tvungen brak placeret på arealer omfatte af naturbeskyttelsesloven.
  • Tvungen brak på våde og sumpede enge
  • Tvungen brak på skrænter og naturarealer med opvækst af træer
  • Tvungen brak på arealer der aldrig har været opdyrket
  • Overtrædelser af de lovpligtige 2 meters bræmmerne ned til vandløb
  • Opfyldning af vandhuller og søer omfattet af naturbeskyttelsesloven, og dermed overtrædelse af de 2 meters bræmmer
  • Rydning af naturarealer i natura 2000 område, for derefter at modtage hektarstøtte til dem
  • Generel udbetaling af hektarstøtte til til ulovligt ryddede §3 arealer og naturarealer
  • Ingen kontrol med om areal der bliver opdyrket og søgt om hektarstøtte til, er omfatte af naturbeskyttelsesloven

Denne overraskende manglende kontrol betyder, at naturarealer ulovligt opdyrkes, for derefter at modtage hektarstøtte. Ved at Danmark ikke føre ordentlig kontrol med hvad støtte går til, enden en vis del af EU landbrugsstøtten altså med at ødelægge Danmarks natur. En anden følgevirkning er, at disse arealer derefter indgår i bedriftens gylleregnskab. Det må formodes at regeringens plan for Grøn Vækst, også skal rette op på denne manglende kontrol

Kontrol med landbrugsstøtten ikke god nok

Eu-kommisionen afviser dansk brak

Rovfuglene forsvinder med brakkens ophør

fredag, 17. april 2009

Tekst og foto Peder Størup

musvaage_31

Konsekvenserne af brakkens ophævelse og den massive opdyrkning af tidligere udyrkede arealer begynder nu for alvor at ramme Danmarks vilde dyreliv. Dansk ornitologisk forening mener, at det kan hænge sammen med, at mange af de museædende rovfugles jagtmarker på tidligere års udyrkede brakarealer er blevet pløjet op, og at musvågernerne nu søger til vejrabatterne hvor der er chancer for at finde trafikdræbte dyr. Til Dansk ornitologisk forening udtaler Kristian Stenkjær, der er formand for foreningen Danske Herregårdsskytter, som tæller cirka 200 medlemmer:

Det er som om, at musvågerne sidder alle vegne langs vores veje. Mange af dem virker ligefrem forhutlede. Jeg har aldrig tidligere i de godt 30 år, hvor jeg som skytte har arbejdet professionelt med jagt og natur, set så mange musvåger sidde så synligt nær vejrabatterne.

- De seneste måneder har jeg fundet adskillige døde musvåger i det terræn, jeg færdes i hver dag. Det er ellers ikke noget, jeg tidligere har gjort, siger formanden for Danske Herregårdsskytter.

- Forleden kørte jeg fra Lolland til Djursland, hvor jeg særligt langs motorvejene noterede et påfaldende stort antal døde musvåger i det åbne landskab. Musvågen er normalt ikke en fugl, der bliver dræbt af biler, siger Kristian Stenkjær.

Læs hele artiklen: Flere musvåger rykker jagtmarken ud i rabatten

Naturbeskyttelse.dk er alvorligt bekymret for, at vi kun har set de første svage tegn på en alvorlig tilbagegang for flora og fauna. Det siger sig selv, at hvis fødegrundlaget forsvinder, forsvinder dyrelivet også. Desværre er opdyrkningen fortsat med uformindsket styrke dette forår, ikke kun de tvungne brakmarker bliver opdyrket, men også småskove, markskel og græsmarker forsvinder over hele landet. Skal den alvorlige tilbagegang vendes, før der sker uoprettelige skader på vores natur, kræver det at Regeringen erkender sagens alvor og får stoppet opdyrkning  af natur i Danmark  og reetableret de ødelagte naturarealer. Et groft skøn er, at Danmark har mistet mellem 300 – 400 tusinde hektar udyrkede arealer til intensivt landbrug de sidste 10 – 15 år.

Folketingets Europaudvalg gav da også fredag den 17 april 2009 en alvorlig næse til Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)  , fordi hun efter otte måneder endnu ikke har kunnet fortælle udvalget, hvordan regeringen vil undgå skader på natur og miljø på grund af EU’s ophævelse af landbrugets tvungne braklægning.

Jyllandsposten skriver: Kæmpe næse til Eva Kjer

Opdyrket natur omkring Skive

fredag, 27. marts 2009

naturbeskyttelse.dk har set se nærme på naturområder omkring Skive. På kort tid er der fundet flere overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. De 2 af sagerne kan ses herunder.

Sag 1

Luftbillede fra 2004 viser en udpeget  §3 mose, hegn og en mindre skov øverst i billedet.

Luftbilleder fra 2008 viser, at §3 mosen er blevet fjernet og opdyrket, skoven på ca 1 hektar og markhegnene er også blevet fjernet. Opdyrkningen af mosen er i strid med naturbeskyttelsesloven. I løbet af kun 4 år er der i dette område, sket en drastisk reduktion af mulige levesteder for flora og fauna. Luftbillederne er fra Cowie.

Link til Sag 2.

Bag de smukke ord

torsdag, 26. marts 2009

Statsministeren ønsker et grønt Danmark. Det lyder jo  godt – men hvad er udgangspunktet, og hvordan har naturen det bag1egentlig uden for Christiansborgs tykke mure?

Radio indslag om opdyrkning af beskyttet natur. P1 morgen 27 marts 2009

Naturbeskyttelse.dk har gennem det seneste år arbejdet med at undersøge, om Naturbeskyttelsesloven overholdes. Det har vist sig, at den “grønne natur” har det rigtigt skidt, mens de “grønne kornmarker”  har det rigtig godt og hastigt breder sig indover de §3-beskyttede naturarealer. Med andre ord: Danmarks natur har det ikke godt. Presset på naturen er så stort, at den hastigt skrumper i disse år, mens politikere, landbrug og forskere diskuterer vandmiljøplaner, bræmmer, pesticidekrav, landbrugsgodkendelser,  økologi, grøn vækst og meget andet godt. Download PDF af artiklen: Bag de smukke ord

Opdyrket §3 hede i Natura 2000 område

onsdag, 4. marts 2009

Af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på understående §3 hede og eng belligende nordvest for Frederikshavn. Desværre kan det konstateres, at de pågældende beskyttede arealer er blevet sået til med majs, og dermed ødelagt. De pågældende arealer er belligende i et EF habitatområde. Naturbeskyttelse har fået oplyst at der er givet dispensation til opdyrkningen, hvilket er meget overraskende når man ser på at området er natura 2000 og dermed er under beskyttelse af EU. En rydningen af de fyrretræer som var vokset op på en del af heden, ville have givet hedevegetationen mulighed for at udvikle sig igen. Opdyrkningen har istedet ødelagt heden, og livsbetingelserme for dyrelivet i habitatet.

Herunder billeder fra besigtigelsen den 4 august 2008 – en regnfuld dag.

Arealet som er blevet ødelagt, har ligget i forlængelse af dette og har med stor sandsynlighed haft samme karakter som ovenstående, rummende en stor artsvariation af forskellige nøjsomme planter.

Den §3 beskyttede eng ca 100 meter fra det ødelagte hedeareal er ligeledes blevet ødelagt og sået til med majs.

De 3 luftbilleder herunder af ødelæggelserne viser med al tydelighed en stærkt vigende natur, når landbrugsindustrien jagter jord til gylle. Det er stærk foruroligende, at forandringen man ser på luftbillederne er sket over en periode på kun 5 år. Siden 2006 er udviklingen desværre forstærket væsentligt med de stigende kornpriser.

2002

2004

2006

Luftbillederne er fra et område ved Norsvej tæt på Ålbæk i Nordjylland.

Flere eksempler

Historien synes at gentage sig: Det tabte Land

Ny undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk

onsdag, 4. marts 2009


Beskyttede søer opdyrkes på Lolland

Naturbeskyttelse har set nærmere på, hvorvidt loven om §3 beskyttede søer og vandhuller respekteres. Der er desværre fundet bekymrende mange eksempler på, at disse vigtige biotoper er blevet ødelagte og opdyrkede – til trods for, at de i årtier har været beskyttede af loven. Der er primært set på områder i Lolland og Gulborgsund kommune i denne undersøgelse. 230109_so_rapport


Venstre sætter grabben i åerne

tirsdag, 3. marts 2009

Skrevet af Peder Størup

Bragt i Jyllandsposten den 18 marts

gravko13

Bliver Venstres ønsker om en øget opgravning af vores åer og vandløb, for at begrænse oversvømmelser af markerne en realitet, vil vi opleve en yderligere forarmning af vandmiljøet og de tilstødende enge. Det paradoksale er, at oversvømmelsen af markerne skyldes landbrugets egen omfattende dræning og intensiverede landbrugsdrift af ådalene.  Med den fjernelse af græsmarker, markskel, hegn og småskove, som foregår i store dele af landet i disse år, er den naturlige tilbageholdelse af vandet blevet ødelagt, hvad der er en meget væsentlig årsag til større mængder vand i ådalene. Løsningen er absolut ikke en øget dræning og opgravning af åerne, men tværtimod at den intensive landbrugsdrift af ådalene stoppes og ændres til en harmonisk driftsform gennem afgræsning. Danmarks natur har det på mange områder dårligere end nogensinde før. Med udsigt til, at vi kommer på Eus sorte liste over lande, som ikke har stoppet tilbagegangen af biodiversiteten, er der hårdt brug for en ændret driftsform for vores ådale og for en ændret miljøpolitik, som tilgodeser samfundet og naturen som helhed og ikke kun landbruget.

Venstres foreslag er derfor helt uacceptabelt, ikke kun for naturen, men også for skatteborgerne, som kommer til at betale for landbrugets øgede opdyrkning af Danmark. Venstre foreslår at kommunerne skal giver landmænden erstatning, hvis  markerne oversvømmes. Er det sådanne tiltag, Venstre mener med “grønt vækst”, ser det dystert ud for vores natur og Danmarks anseelse i EU som et “Grønt Land”

Det må også siges at være påfaldende, at forslaget kommer netop nu, hvor der er tabt en sag i Vestre landsret om øget opgravning og grødeskæring. Det er åbenbart Venstres politik, at ændre loven hvis den går imod landbrugets ønsker.

Gylleudslippene skal stoppes nu!!!

søndag, 22. februar 2009

Skrevet af Peder Størup

Der må og skal sættes en stopper for de store gylleudslip vi de seneste dage har oplevet. 600 kubikmeter løb ud i Outrup bæk ved Varde, 1000 kubikmeter løb ud da gylletank kollapsede ved Haderslev og sidst blev et dambrug ramt. Landbrugets reaktion på gylleudslippen er næsten uforståelig.  Til Jyske Vestkysten udtaler Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening om udgiften til etablering af opsamlingsvolde og nye gylletanke, at – Det er helt til Klodshans. Og det er da noget af en udgift, siger en hovedrystende Claus Christensen og Det kan godt se ud til, at der er gået mere politik i det end sund fornuft, siger Claus Christensen. Men er der mere sund fornuft i, at det er samfundet og naturen som skal betale prisen for de mange udslip som landbruget er skyld i?

gylle_frossenjord2

Uskikken med at udsprede gylle på frossen jord, lang tid før planterne begynder at vokse og kan optage næring må også stoppe. Rissikoen for forurening af natur og vandmiljø er meget stor, da gyllen meget let løber af  den frosne jord, og ender i åerne. Ligesledes er ammoniak fordampningen lange større, så alt taler for at dette bør stoppes. Billedet viser en udspredning af gylle den 17 februar på dybfrossen jord ved Silkeborg. I de samme dage modtog naturbeskyttelse.dk flere henvendelser om gylleudspredning ved Århus. Regerineg bør sætte en stoppe for denne unødvendige belastning af naturen.

Dyrearter uddør fortsat i Danmark

fredag, 30. januar 2009

I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 1.256 arteraf danske insekter, svampe og karplanter. Status viser at hver tredje af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Fire af de 1.256 arter er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997.

Link til Dmu og listen

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850 udover de fire førnævnte arter, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter.

Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %.

Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.

Den fine krabbeeddeerkop regnes ikke for truet – den lader sig heller ikke sådan lige skræmme af fotografen. Foto Peder Størup

Til Politiken udtaler seniorbiolog Peter Wind.

Hver tredje art truet
Deres status viser, at hver tredje art, hvor der findes tilstrækkelige data, er truet i større eller mindre grad – eller helt forsvundet, oplyser seniorbiolog Peter Wind.

»Det gør mig ked af det, hver gang en art forsvinder, for det er arter, der selv er kommet til landet og ønsker at bo i Danmark. Det er et tab af artsdiversitet, og det bekymrer mig som biolog. Det er guldkornene i den danske fauna og flora – dem, der oprindelig har været specialister. Vi får mange nye arter ind, men det er dem, der findes alle andre steder, og som breder sig på bekostning af specialisterne«, siger Peter Wind.

Brakken ophævet permanent

torsdag, 20. november 2008

Af Peder Størup

Det er meget beklageligt at brakken nu er ophævet permanent, uden at der er iværksat nogen former for beskyttelse af naturen for disse såkaldte marker og deres omgivelser. Regeringens håndtering af brakkens ophør, står i skærende kontrast til Statsministerens ønske om grøn vækst. Den førte politik har sat naturen årtier tilbage, og vil uden tvivl sætte sine tydelige negative spor i de kommende års rapporter om naturens tilstand.

Den permanente ophævelse af brakken var en del af Eu`s  Landbrugsreformen. Hør radio indslaget fra Orientering på DR 1 om sagen. Landbrugsreform i EU vedtaget

Ros til Statsministeren

søndag, 16. november 2008
Skrevet af Peder Størup
- Vi skal gøre Danmark helt frit af fossile brændsler som olie, kul og gas. Vi skal skabe et fossilfrit Danmark, vi skal skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark, sagde statsministeren, som nu erkender, at Venstre har været fodslæbende i energidebatten i flere årtier.
Sætter Anders Fogh handling bag ordene fra Venstres Landsmøde, ser fremtiden lys ud for Danmark. Det skulle have været startet for længst – men bedre sent end aldrig. En tidshorisont som hedder 2020 og ikke 2050 er dog nødvendig – der er brug for forandring nu, og ikke først om 30 – 40 år. Naturbeskyttelses.dk fokusområde er den danske natur, og håber derfor at Statsministeren vil være lige så ambitiøs på naturens vegne. Den har hårdt brug for Statsministerens opmærksomhed – de naturødelæggelser som ses her (marsken pløjes væk) må være forbigået Statsministerens opmærksomhed.

Miljøministeren giver efter for landbruget

lørdag, 15. november 2008

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ladet sig presse af landbruget. Landbruget oversvømmer de nye kommuner med udvidelses ansøgninger, i forsøget på at få godkendt deres bedrifter efter de nuværende svage regler. Disse regler er stærkt kritiseret, for ikke at beskytte vandmiljøet og det vilde dyreliv ordentligt. Landbruget har i hårde toner kritiser miljøministeren, for ikke at tvinge kommunerne til at haste behandle disse mange tusinde ansøgninger. Hårdt presset af fødevarerminister Eva Kjer Hansen (V) og landbruget, har Troels Lund Poulsen oprettet en “gabestok”, som han selv kalder den. Ved at true med offentlig ydmygelse forsøger ministeren at presse en række navngivne kommuner til at lynekspedere svinefabrikkernes mange ansøgninger om flere svin og mere gylle.
Blandt dem der skal sættes i “hjælpeklasse”, finder man velfungerende og moderne kommuner som Rebild, Silkeborg, Langeland, Næstved og Odsherred. Enhver, der kender disse kommuner, vil vide, at der overhovedet ingen dækning er for ministerens handlinger. Tværtimod.
Disse kommuner rummer væsentlige landskabelige værdier, og de ønsker simpelthen ikke at få deres aktiver ødelagt af flere gyllefabrikker. Derfor underkaster de alle ansøgninger om flere svin m.v. en grundig og omhyggelig sagsbehandling. Det tager tid, men det gør ting, hvis de skal gøres ordentligt. Og trods Lund Poulsens trusler nægter de at flytte flere af deres sparsomme resurser fra børn og unge og fra ældreplejen til at servicere svineansøgerne. Modigt blæser de på miljøministerens gabestok.
Disse kommuner ved jo alt for godt, at der ingen skattepenge er i flere svinefabrikker. Kun betydelige ekstraudgifter til at dæmme op for de negative miljøpåvirkninger samt bøvl og ballade med borgerne – det er “gevinsten” ved at lynekspedere landbrugets strøm af ansøgninger. Og når de alt for store svineproduktioner om få år skal begrænses, hvem kommer så til at tilbagekøbe de tusinder af nye tilladelser? Gæt selv. Svaret har de for længst regnet ud i “hjælpeklassen”. Det gør kommunerne.
Troels Lund Poulsens sorte liste kan læses på miljøministeriets hjemmeside. Men vend gabestokken på hovedet. De kloge kommuner, det er dem, der ønsker at værne om miljøet og deres borgeres velfærd. De står nederst på listen. De dumme, der har bøjet sig for miljøministerens, står øverst.

Naturens ødelæggelse – Eva Kjer Hansens ansvar

fredag, 7. november 2008

Skrevet af Peder Størup

Jeg bemærkede dit svar til Dan Jørgensen (S) 25/10 i JP. Gid det var så vel, at der ingen miljøskandale har fundet sted – men desværre tager du grueligt fejl Eva Kjer Hansen. Vi står midt i de største naturødelæggelser i årtier.

Det har længe undret mig, at du gang på gang, fuldstændig bagatelliserer de ødelæggelser, både nationale og internationale experter utvetydigt har påpeget, at den nuværende landbrugsdrift har ansvaret for. Jeg tror faktisk godt, at du ved hvad der foregår, men din interesse er bare en anden end min. Min interesse er at beskytte naturen, din interesse er at beskytte landbruget. Derfor står det også klart for mig, at din bemærkelsesværdige modstand mod at få stoppet ødelæggelserne og undersøgt konsekvenserne af den førte landbrugspolitik, skyldes, at du personligt har et ansvar. Ansvaret ligger i, at du kender til natur- ødelæggelsernes omfang og intet har gjort for at få dem stoppet. Derfor afviser du konsekvent alle udsagn, der peger i den retning. Har man viden uden at gribe ind, har man et meget stort ansvar. Nu vil du selvfølgelig sige, at jeg tager fejl og henvise til miljømilliard, grøn vækst og andet veltilrettelagt miljøspin. Men nu ligger det ikke til mig at komme med påstande, der ikke kan dokumenteres. Derfor vil jeg anbefale dig at se nærmere på denne side. Hvis den ikke kan overbevise dig om, at det er tid til at skifte kurs, kan den måske få andre i regeringen til at indse, at der skal gribes ind nu.

Et af mange eksempler på natur ødelæggelser i Danmark  sc3b8dalens-endeligt-2008-1

Danske fødevarer bruges som brændsel

fredag, 31. oktober 2008

Landbruget har alene i første halvdel af 2008 oppløjet omkring 20 % af Danmarks lysåbne natur, omkring 83.000 ha, for at “mindske sult og nød i verden” som fødevareminister Eva Kjer Hansen forklarede det i Politiken den 26. august 2008 – men den overraskende konklusion er, at disse fødevarer ikke er blevet brugt til at begrænse sulten i verden, men sælges som brændsel.

Dansk Landbrug har de seneste år udvidet rapsarealet i Danmark betydeligt og bruger nu hovedparten af rapsolien til produktion af miljøskadelig biodiesel, der oven i købet betyder, at mad, der kunne mætte mere end én million mennesker, hvert år brændes af i biler og oliefyr. På grund af energiforbrug og lattergasudslip ved dyrkning af raps og fremstilling af rapsolie, er nettoudslippet af skadelige klimagasser ved brug af rapsoliediesel lige så stort eller større end ved afbrænding af almindelig dieselolie. Der er ingen klimafordel. Tværtimod.