Indlæg tagget med ‘Peder Størup’

Naturdelen i Grøn Vækst udskudt

onsdag, 17. marts 2010

Af Peder Størup, Kilde Altinget

IMG_1314

Dagen efter at regeringen vedtager den nye landbrugslov, udskydes de grønne tiltag som skulle have ydet naturen bare et minimum af beskyttelse mod industrilandbrugene.

Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Det bekræfter Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen over for Altinget. Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzonerne. Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret. Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogas-anlæg skriver Altinget.dk.

Det er dybt bekymrende at regeringen ikke forstår hvilken kritisk tilstand vores natur er i. To dage efter at EU gør opmærksom på at tabet af natur og biodiversitet er en af de største trusler mod menneskeheden, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år, samt at tabet af biodiversiteten sker 100 til 1000 gange hurtigere end normalt, bliver de små positive naturtiltag i Danmark udskudt. Der er ingen tvivl om at den stærke landbrugslobby i regeringen, arbejder hårdt på at udhule beskyttelsen af vores natur og landskab – det er nu lykkedes dem.

Regeringen vedtager med den nye landbrugslov at:

  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift.
  • Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje.
  • Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for bedriften.
  • Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord.
  • Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom.

Regeringen udskyder:

  • Afgift på de mest skadelige sprøjtegifte
  • 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefri randzoner
  • Etablering af ny natur, som ifølge regeringen skulle kompensere tabet af brakken
  • 25 m sprøjtefri zoner omkring vandboringerne

Naturen skal sikres først

onsdag, 9. december 2009

Af Peder Størup, bragt i Jyllandsposten

Miljøministeriet har for årene 2010-2015 afsat en mia. kr. til nye vådområder, dog primært finansieret af EU. Det er selvfølgelig positivt, at der afsættes penge til naturgenopretning, men det er meget bekymrende, at den eksisterende natur ikke sikres først.

I de seneste 10 til 15 år har vi oplevet et tab af natur uden sidestykke. Tabet skyldes primært en intensivering af landbrugsdriften. Naturbeskyttelse.dk’s gennemgang af satellit- og luftfotos taler sit tydelige sprog og dokumenterer i hundredvis af beskyttede naturarealer, som i dag er blevet til intensivt dyrkede marker.

Den udvikling truer ikke kun sjældne dyr og planter (biodiversitet), men også det landskab og den kulturhistorie, vi forbinder med Danmark.

Uden de små naturlommer vil de større naturområder komme til at ligge isoleret og afsondret fra hinanden, og den nødvendige genetiske udveksling af arter vil ikke finde sted. Kort sagt er pengene givet dårligt ud til nye naturområder, hvis vi ikke sikrer de eksisterende først. Det må vel også siges at være lidt meningsløst, at samfundet i den ene ende investerer store summer i naturgenopretning for at skabe mere natur og fjerne næringsstoffer, mens industrilandbruget i den anden ende fjerner natur?

Læs resten her: Naturen skal respekteres

Svar fra landbruget: Giv os penge til at pleje naturen

Svar fra  Peder Størup: Det haster med beskyttelse af Danmarks natur

Det er positivt, at Ib W. Jensen, formand for Familielandbruget,  og Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandssektionen,  i Landbrug & Fødevarer erkender (JP 13/12/09), at vores natur ikke har det godt, og at det haster med at få vendt udviklingen. Det er dog nødvendigt at påpege, at landbrugsdriften  ikke har skabt naturen,  sådan som der gives indtryk af – men at landbrugsdriften på enge og overdrev tidligere har været så skånsom, at den oprindelige flora og fauna har kunnet overleve. Denne skånsomme drift har imidlertid  forandret sig drastisk med industrilandbrugets udvikling, primært over de seneste 20 år. Dette er sket, uden at man har sikret naturen ordentlig beskyttelse, derfor kan vi ikke stoppe tilbagegange i  biodiversiteten.

Hørt Miljømagasinet om harens tilbagegang: Haren en truet dyreart

Danmarks Naturfredningsforening i offensiven

lørdag, 7. november 2009

Naturbeskyttelse.dk har de sidste 2 år haft fokus på beskyttelsen af vores natur – eller rettere den manglende beskyttelse. Det er lykkedes, at få skabt opmærksomhed på tabet af natur, men den politiske vilje til at stoppe ødelæggelserne har manglet.

Derfor er det glædeligt at Danmarks Naturfredningsforening, nu for alvor går i offensiven. Hør og se:

Hør også:

2004_1Luftbillede 2004

2008_2Luftbillede 2008

2008_§3_3Luftbilleder med markering af de beskyttede naturarealer. Ca 25.000 m2.

Historisk_kort_4Historisk kort med angivelse af mose og sø.

Sådan – hjælper du den lille natur

onsdag, 4. november 2009

Mens kommunernes miljømedarbejdere har travlt med at behandlefugleognatur nye miljøtilladelser til landbruget, så ruller landmændene selv ud med deres store maskiner og fjerner de sidste rester af natur i agerlandet. Sådan er situationen – sat på spidsen – lige nu i dagens Danmark.

Kommunerne har mange steder ikke styr på de små beskyttede naturområder. Der er masser af god vilje i kommunernes miljøafdelinger, men opgaven er uoverskuelig med de nuværende ressourcer. Derfor er der mere end nogensinde brug for private ildsjæle til at holde øje med naturen i nærområdet.

Læs resten af artiklen og vedledningen i bladet FugleogNatur fra Dansk Ornitologisk Forening,  som også rummer mange andre  spændende artikler.

Fusk med skovenes tilstand

fredag, 25. september 2009

Kilde: Berlinske, Foto Peder Størup.

Miljøministeriet bruger mafiametoder, lyder anklagen fra professor, efter at regeringen har presset fagfolk i deres bedømmelse af skovene. »Ministeriet vildleder Folketinget,« siger en anden ekspert.

Ryddet_skov_2

En række miljøeksperter retter nu en lammende kritik mod Miljøministeriet. Helt uden fagligt belæg har Miljøministeriet blæst på den vejledning, som de selv har bestilt Danmarks Miljøundersøgelser til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Miljøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand, der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra »ringe« til »god«.

Læs resten: Fagfolk presset til at ændre skovrapport

Miljøministeriet: Miljøopgaver i udbud

Nepthentes: Magtmisbrug  -tryner videnskabelig rådgivning

I 2007 skete noget lignende: Regeringen vrager miljøundersøgelse

Naturbeskyttelse mener: Stor ros til  Nepenthes for at afsløre fusk med skovenes tilstand.   Modsat hvad de fleste tror er en stor del af de private skove ikke beskyttede,  og ryddes for at blive taget ind til landbrugsjord. I dette tilfælde er det en gammel værdigfuld egeskov som er blevet ryddet og buldozets væk forud for opdyrkning.

Beskyttet natur forsvinder

onsdag, 3. juni 2009

Af Peder Størup, luftbilleder fra Cowie

Ikke kun Danmarks Naturfredningsforening men også konsulentfirmaet Cowie udtrykker nu også stor bekymring over at beskytte natur forsvinder i Danmark. Naturbeskyttelse.dk har gennem det sidste års tid dokumenteret, at beskyttet natur fjernes og opdyrkes. I forbindelse med Kortlægningen af 350 naturområder som Cowie laver på Sjælland har det vist sig, at to tredjedele har fået det værre, siden amterne registrerede dem som beskyttede af naturbeskyttelsesloven i 90erne. Naturområderne er typisk ramt af tilgroning, afvanding og/eller overbelastning med amoniak, og gennemgående er mangfoldigheden af arter blevet lavere.

Artikler fra Berlinske Tidende:

hjorring_12

I dette område som naturbeskyttelse har set nærmer på, er det fundet 12 naturbeskyttede areale som er blevet opdyrket. Alle arealerne er fortsat registreret som beskytte natur. Der er kun undersøgt beskyttede arealer frem til 2006. Da opdyrkningen siden 2006 er øget kraftigt, er antallet af beskyttede arealer med stor sansynlighed reduceret yderligere. Det bør understreges at disse arealer er beskytte af loven, som det ses har det dog ikke hindret en ødelæggelse af dem. Sagerne er overdraget til Hjørring Kommune, som foretager den endelige vurdering af arealernes tilstand og lovligheden af indgrebene.

Eksempel 5

hjorring_3

På luftbilledet fra 2004 ses et beskyttede overdrev med en meget fin natur.

hjorring_5

2 år sener i 2006 er hele overdrevet på ca 35.000 kvadratmeter blevet fjernet og opdyrket. Der er også tegn på at der er sket indgreb i den §3 beskyttede eng. Generelt er der sket en markant tilbagegang af natur i området.

Dansk landbrugsindustri i krise

søndag, 17. maj 2009

Af Peder Størup

Uanset, om man vil det eller ej, udgør landbruget den største trussel mod naturen. Hidtil har den enorme kødproduktion fundet sted på bekostning af naturen og miljøet, der er ingen grund til at tro, at store svinefabrikker vil ændre på det. Det er Naturbeskyttelses klare overbevisning, at vejen frem er en lavere produktion af højere kvalitet. Det er altså ikke et spørgsmål om at afvikle landbruget, men  om at udvikle det med omtanke. Hør debatten mellem de små bønder og landbrugsindustrien i “Klima og miljø” på P1:  Danske svinefabrikker i krise

Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur

fredag, 1. maj 2009

Ny rapport fra naturbeskyttelse.dk  – Brakmarker placeret på §3 beskyttet natur123

Rapporten skal ses som et bidrag til debatten om brakmarkers placering og
deres betydning for naturen. Baggrunden for at lave denne undersøgelse er
diskussionen mellem politikere, forskere, landbrug og naturfolk om, hvorvidt
brakmarkerne er natur eller ej. Rapporten dokumenterer, at et ikke kendt antal brakmarker under udtagningspligten har været placeret på arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Download PDF af rapporten : 12_brakrapport1

Rapporten berøre følgende:

  • Gennemgang af 11 sager
  • Tab af §3 beskyttet natur
  • Stort areal opdyrket
  • Ingen kontrol
  • Alvorlige konsekvenser for flora og fauna
  • Manglende opfyldelse af krav fra EU

Første rapport om brak på §3 beskyttet natur: Brakmarker på §3 beskyttet natur

Seneste høring om brakken den 19 maj: Experter rejserv tvivl om Grøn Vækst

Opdyrkning af beskyttet natur

tirsdag, 28. april 2009

Hør udsendelsen fra Klima og miljø den 27 marts 2009: Ringe tilsyn med beskyttet natur

En lille mose fyldt op med jord og rådne grøntsager. En blomstrende grøn eng kørt over af en plov. En stor del af de små naturarealer, som ligger rundt om i landskabet, forsvinder. Det sker selv om mange af dem er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Ved at studere luftfotos over Danmark har privatmanden Peder Størup fundet hundredevis af eksempler på naturbeskyttede vandhuller, enge og overdrev, som er dækket til eller pløjet om og gjort til landbrugsjord. Det er ulovligt at ødelægge naturbeskyttede områder. Landmændene kan blive straffet med bøde eller i værste fald fængsel i op til et år. Alligevel erkender kommunerne, der skal føre tilsyn med om loven bliver overholdt, at tilsynet er utilstrækkeligt. Formanden for teknik og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening Jens Stenbæk forklarer, at tilsynet med naturen ikke er kommet på plads efter kommunalreformen. I følge seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ved Århus Universitet er chokeret over, at beskyttelsen af naturen tilsyneladende ikke fungerer. Når de små biotoper i agerlandet forsvinder, kan det ødelægge livsvilkårene for både fugle, dyr og planter i den danske natur.

Tilrettelæggelse: Søren Carlsen og Klaus Rydahl Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget i KL, Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved DMU Århus Universitet, Troels Lund Poulsen, miljøminister, Niels Dahlgaard, landmand, Jørgen Winkler, vicepræsident i DK

Hør også P1 morgen 27 Marts 2009: Naturbeskyttede områder fordufter

Det er forbudt at inddrage de naturbeskyttede områder til agerbrug. Alligevel forsvinder en stor del af de beskyttede områder, fordi myndighederne ikke fører kontrol med dem. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, om landmændene passer på de moser og enge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens. Hvis landmanden pløjer en beskyttet mose op, kan han blive straffet med bøde. Men mange steder fungerer tilsynet ikke.

Vært: Dorthe Krogsgaard Medvirkende: Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget

billede-170

Den lille sø som omtales i programmet. Luftbillede fra 2004, historiskkort og billede af søen 24 marts 2009. Der blev foretaget en besigtigelse af søen i 1995.

vandhul_silkeborg2

Nyt eksempel på ødelagt sø ved Silkeborg. Den lille sø er fyldt op med byggematerialer, grene og bigballer. Utroligt nok var der stadig haletusser under affaldet.


Rovfuglene forsvinder med brakkens ophør

fredag, 17. april 2009

Tekst og foto Peder Størup

musvaage_31

Konsekvenserne af brakkens ophævelse og den massive opdyrkning af tidligere udyrkede arealer begynder nu for alvor at ramme Danmarks vilde dyreliv. Dansk ornitologisk forening mener, at det kan hænge sammen med, at mange af de museædende rovfugles jagtmarker på tidligere års udyrkede brakarealer er blevet pløjet op, og at musvågernerne nu søger til vejrabatterne hvor der er chancer for at finde trafikdræbte dyr. Til Dansk ornitologisk forening udtaler Kristian Stenkjær, der er formand for foreningen Danske Herregårdsskytter, som tæller cirka 200 medlemmer:

Det er som om, at musvågerne sidder alle vegne langs vores veje. Mange af dem virker ligefrem forhutlede. Jeg har aldrig tidligere i de godt 30 år, hvor jeg som skytte har arbejdet professionelt med jagt og natur, set så mange musvåger sidde så synligt nær vejrabatterne.

- De seneste måneder har jeg fundet adskillige døde musvåger i det terræn, jeg færdes i hver dag. Det er ellers ikke noget, jeg tidligere har gjort, siger formanden for Danske Herregårdsskytter.

- Forleden kørte jeg fra Lolland til Djursland, hvor jeg særligt langs motorvejene noterede et påfaldende stort antal døde musvåger i det åbne landskab. Musvågen er normalt ikke en fugl, der bliver dræbt af biler, siger Kristian Stenkjær.

Læs hele artiklen: Flere musvåger rykker jagtmarken ud i rabatten

Naturbeskyttelse.dk er alvorligt bekymret for, at vi kun har set de første svage tegn på en alvorlig tilbagegang for flora og fauna. Det siger sig selv, at hvis fødegrundlaget forsvinder, forsvinder dyrelivet også. Desværre er opdyrkningen fortsat med uformindsket styrke dette forår, ikke kun de tvungne brakmarker bliver opdyrket, men også småskove, markskel og græsmarker forsvinder over hele landet. Skal den alvorlige tilbagegang vendes, før der sker uoprettelige skader på vores natur, kræver det at Regeringen erkender sagens alvor og får stoppet opdyrkning  af natur i Danmark  og reetableret de ødelagte naturarealer. Et groft skøn er, at Danmark har mistet mellem 300 – 400 tusinde hektar udyrkede arealer til intensivt landbrug de sidste 10 – 15 år.

Folketingets Europaudvalg gav da også fredag den 17 april 2009 en alvorlig næse til Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)  , fordi hun efter otte måneder endnu ikke har kunnet fortælle udvalget, hvordan regeringen vil undgå skader på natur og miljø på grund af EU’s ophævelse af landbrugets tvungne braklægning.

Jyllandsposten skriver: Kæmpe næse til Eva Kjer

Opdyrket natur omkring Skive

fredag, 27. marts 2009

naturbeskyttelse.dk har set se nærme på naturområder omkring Skive. På kort tid er der fundet flere overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. De 2 af sagerne kan ses herunder.

Sag 1

Luftbillede fra 2004 viser en udpeget  §3 mose, hegn og en mindre skov øverst i billedet.

Luftbilleder fra 2008 viser, at §3 mosen er blevet fjernet og opdyrket, skoven på ca 1 hektar og markhegnene er også blevet fjernet. Opdyrkningen af mosen er i strid med naturbeskyttelsesloven. I løbet af kun 4 år er der i dette område, sket en drastisk reduktion af mulige levesteder for flora og fauna. Luftbillederne er fra Cowie.

Link til Sag 2.

Bag de smukke ord

torsdag, 26. marts 2009

Statsministeren ønsker et grønt Danmark. Det lyder jo  godt – men hvad er udgangspunktet, og hvordan har naturen det bag1egentlig uden for Christiansborgs tykke mure?

Radio indslag om opdyrkning af beskyttet natur. P1 morgen 27 marts 2009

Naturbeskyttelse.dk har gennem det seneste år arbejdet med at undersøge, om Naturbeskyttelsesloven overholdes. Det har vist sig, at den “grønne natur” har det rigtigt skidt, mens de “grønne kornmarker”  har det rigtig godt og hastigt breder sig indover de §3-beskyttede naturarealer. Med andre ord: Danmarks natur har det ikke godt. Presset på naturen er så stort, at den hastigt skrumper i disse år, mens politikere, landbrug og forskere diskuterer vandmiljøplaner, bræmmer, pesticidekrav, landbrugsgodkendelser,  økologi, grøn vækst og meget andet godt. Download PDF af artiklen: Bag de smukke ord

Opdyrket §3 hede i Natura 2000 område

onsdag, 4. marts 2009

Af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på understående §3 hede og eng belligende nordvest for Frederikshavn. Desværre kan det konstateres, at de pågældende beskyttede arealer er blevet sået til med majs, og dermed ødelagt. De pågældende arealer er belligende i et EF habitatområde. Naturbeskyttelse har fået oplyst at der er givet dispensation til opdyrkningen, hvilket er meget overraskende når man ser på at området er natura 2000 og dermed er under beskyttelse af EU. En rydningen af de fyrretræer som var vokset op på en del af heden, ville have givet hedevegetationen mulighed for at udvikle sig igen. Opdyrkningen har istedet ødelagt heden, og livsbetingelserme for dyrelivet i habitatet.

Herunder billeder fra besigtigelsen den 4 august 2008 – en regnfuld dag.

Arealet som er blevet ødelagt, har ligget i forlængelse af dette og har med stor sandsynlighed haft samme karakter som ovenstående, rummende en stor artsvariation af forskellige nøjsomme planter.

Den §3 beskyttede eng ca 100 meter fra det ødelagte hedeareal er ligeledes blevet ødelagt og sået til med majs.

De 3 luftbilleder herunder af ødelæggelserne viser med al tydelighed en stærkt vigende natur, når landbrugsindustrien jagter jord til gylle. Det er stærk foruroligende, at forandringen man ser på luftbillederne er sket over en periode på kun 5 år. Siden 2006 er udviklingen desværre forstærket væsentligt med de stigende kornpriser.

2002

2004

2006

Luftbillederne er fra et område ved Norsvej tæt på Ålbæk i Nordjylland.

Flere eksempler

Historien synes at gentage sig: Det tabte Land

Ny undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk

onsdag, 4. marts 2009


Beskyttede søer opdyrkes på Lolland

Naturbeskyttelse har set nærmere på, hvorvidt loven om §3 beskyttede søer og vandhuller respekteres. Der er desværre fundet bekymrende mange eksempler på, at disse vigtige biotoper er blevet ødelagte og opdyrkede – til trods for, at de i årtier har været beskyttede af loven. Der er primært set på områder i Lolland og Gulborgsund kommune i denne undersøgelse. 230109_so_rapport


Venstre sætter grabben i åerne

tirsdag, 3. marts 2009

Skrevet af Peder Størup

Bragt i Jyllandsposten den 18 marts

gravko13

Bliver Venstres ønsker om en øget opgravning af vores åer og vandløb, for at begrænse oversvømmelser af markerne en realitet, vil vi opleve en yderligere forarmning af vandmiljøet og de tilstødende enge. Det paradoksale er, at oversvømmelsen af markerne skyldes landbrugets egen omfattende dræning og intensiverede landbrugsdrift af ådalene.  Med den fjernelse af græsmarker, markskel, hegn og småskove, som foregår i store dele af landet i disse år, er den naturlige tilbageholdelse af vandet blevet ødelagt, hvad der er en meget væsentlig årsag til større mængder vand i ådalene. Løsningen er absolut ikke en øget dræning og opgravning af åerne, men tværtimod at den intensive landbrugsdrift af ådalene stoppes og ændres til en harmonisk driftsform gennem afgræsning. Danmarks natur har det på mange områder dårligere end nogensinde før. Med udsigt til, at vi kommer på Eus sorte liste over lande, som ikke har stoppet tilbagegangen af biodiversiteten, er der hårdt brug for en ændret driftsform for vores ådale og for en ændret miljøpolitik, som tilgodeser samfundet og naturen som helhed og ikke kun landbruget.

Venstres foreslag er derfor helt uacceptabelt, ikke kun for naturen, men også for skatteborgerne, som kommer til at betale for landbrugets øgede opdyrkning af Danmark. Venstre foreslår at kommunerne skal giver landmænden erstatning, hvis  markerne oversvømmes. Er det sådanne tiltag, Venstre mener med “grønt vækst”, ser det dystert ud for vores natur og Danmarks anseelse i EU som et “Grønt Land”

Det må også siges at være påfaldende, at forslaget kommer netop nu, hvor der er tabt en sag i Vestre landsret om øget opgravning og grødeskæring. Det er åbenbart Venstres politik, at ændre loven hvis den går imod landbrugets ønsker.

Mindre iltsvind i 2008, men Mariager Fjord gisper

fredag, 28. november 2008

Ved de seneste målinger i midten af november var der kun iltsvind i afgrænsede områder i Øresund, Mariager Fjord samt i Bornholmsdybet. Dermed forventes iltsvindet i 2008 stort set at være afsluttet, og ilt-forholdene i 2008 har således været lidt bedre end gennemsnittet for perioden 2003 til 2007 på grund af de jævnlige hændelser med kraftig vind.

De områder, der i 2008 særligt blev berørt af iltsvind, var det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. I disse områder var der vedvarende kritisk lave iltkoncentrationer i omkring tre måneder samt forekomst af giftig svovlbrinte i bundvandet, og i disse områder kan der følgelig forventes skader på bundens dyreliv.

Trods det at iltsvindet blev lidt mindre i 2008, står det stadig meget skidt til for Mariager Fjord viser ny rapport fra DMU. Mariager Fjord er en af Danmarks smukkeste fjorde og burde være mest kendt som det blå bånd mellem smukke morænebakker. Desværre er fjorden de seneste årtier mest kendt for algevækst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. Fjorden er særlig udsat for følgerne af overgødskning med kvælstof og fosfor, især fordi den på grund sin dybde og langstrakte struktur har et meget langsomt vandskifte med Kattegat skriver Dmu.

Miljøministeren giver efter for landbruget

lørdag, 15. november 2008

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ladet sig presse af landbruget. Landbruget oversvømmer de nye kommuner med udvidelses ansøgninger, i forsøget på at få godkendt deres bedrifter efter de nuværende svage regler. Disse regler er stærkt kritiseret, for ikke at beskytte vandmiljøet og det vilde dyreliv ordentligt. Landbruget har i hårde toner kritiser miljøministeren, for ikke at tvinge kommunerne til at haste behandle disse mange tusinde ansøgninger. Hårdt presset af fødevarerminister Eva Kjer Hansen (V) og landbruget, har Troels Lund Poulsen oprettet en “gabestok”, som han selv kalder den. Ved at true med offentlig ydmygelse forsøger ministeren at presse en række navngivne kommuner til at lynekspedere svinefabrikkernes mange ansøgninger om flere svin og mere gylle.
Blandt dem der skal sættes i “hjælpeklasse”, finder man velfungerende og moderne kommuner som Rebild, Silkeborg, Langeland, Næstved og Odsherred. Enhver, der kender disse kommuner, vil vide, at der overhovedet ingen dækning er for ministerens handlinger. Tværtimod.
Disse kommuner rummer væsentlige landskabelige værdier, og de ønsker simpelthen ikke at få deres aktiver ødelagt af flere gyllefabrikker. Derfor underkaster de alle ansøgninger om flere svin m.v. en grundig og omhyggelig sagsbehandling. Det tager tid, men det gør ting, hvis de skal gøres ordentligt. Og trods Lund Poulsens trusler nægter de at flytte flere af deres sparsomme resurser fra børn og unge og fra ældreplejen til at servicere svineansøgerne. Modigt blæser de på miljøministerens gabestok.
Disse kommuner ved jo alt for godt, at der ingen skattepenge er i flere svinefabrikker. Kun betydelige ekstraudgifter til at dæmme op for de negative miljøpåvirkninger samt bøvl og ballade med borgerne – det er “gevinsten” ved at lynekspedere landbrugets strøm af ansøgninger. Og når de alt for store svineproduktioner om få år skal begrænses, hvem kommer så til at tilbagekøbe de tusinder af nye tilladelser? Gæt selv. Svaret har de for længst regnet ud i “hjælpeklassen”. Det gør kommunerne.
Troels Lund Poulsens sorte liste kan læses på miljøministeriets hjemmeside. Men vend gabestokken på hovedet. De kloge kommuner, det er dem, der ønsker at værne om miljøet og deres borgeres velfærd. De står nederst på listen. De dumme, der har bøjet sig for miljøministerens, står øverst.

Naturens ødelæggelse – Eva Kjer Hansens ansvar

fredag, 7. november 2008

Skrevet af Peder Størup

Jeg bemærkede dit svar til Dan Jørgensen (S) 25/10 i JP. Gid det var så vel, at der ingen miljøskandale har fundet sted – men desværre tager du grueligt fejl Eva Kjer Hansen. Vi står midt i de største naturødelæggelser i årtier.

Det har længe undret mig, at du gang på gang, fuldstændig bagatelliserer de ødelæggelser, både nationale og internationale experter utvetydigt har påpeget, at den nuværende landbrugsdrift har ansvaret for. Jeg tror faktisk godt, at du ved hvad der foregår, men din interesse er bare en anden end min. Min interesse er at beskytte naturen, din interesse er at beskytte landbruget. Derfor står det også klart for mig, at din bemærkelsesværdige modstand mod at få stoppet ødelæggelserne og undersøgt konsekvenserne af den førte landbrugspolitik, skyldes, at du personligt har et ansvar. Ansvaret ligger i, at du kender til natur- ødelæggelsernes omfang og intet har gjort for at få dem stoppet. Derfor afviser du konsekvent alle udsagn, der peger i den retning. Har man viden uden at gribe ind, har man et meget stort ansvar. Nu vil du selvfølgelig sige, at jeg tager fejl og henvise til miljømilliard, grøn vækst og andet veltilrettelagt miljøspin. Men nu ligger det ikke til mig at komme med påstande, der ikke kan dokumenteres. Derfor vil jeg anbefale dig at se nærmere på denne side. Hvis den ikke kan overbevise dig om, at det er tid til at skifte kurs, kan den måske få andre i regeringen til at indse, at der skal gribes ind nu.

Et af mange eksempler på natur ødelæggelser i Danmark  sc3b8dalens-endeligt-2008-1

22 milioner danske miljøsvin ?

fredag, 19. september 2008

Af Peder Størup

Ny undersøgelse fra Sveriges Landbruksuniversitet ligger en del af ansvaret for Østersøens tilstand over på Danmarks skuldre. Den Danske landbrugsindustri udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar, mens tyskerne står for 40 kilo, svenskerne 16, og Letlands og Litauens forurening knap nok kan måles. Af de 57 kg ender 30 – 40 % i det marinemiljø og kattegat, hvor Danmark sammen med Sverige forurener havet. Danmark er ikke den største samlede forurener, men som det fremgår er forurenings intensiteten pr hektar markant højere. Danmark har også den højeste kvælstofbalance, på 127 kg uomsat kvælstof pr hektar, mod tysklands 59. Denne uomsatte mængde kvælstof anses af mange for at være en bombe under vandmiljøet.

Danmark har en del af ansvaret for, at kun det dødehav, er mere dødt end Østersøen. Desværre fralægger landbruget sig ansvaret, og mener tilsyneladende ikke at forureningen kommer fra dem. Naturbeskyttelse.dk håber at denne seneste undersøgelse får vores politikere på tværs af partifarve, til at stoppe denne forurening. Det er ødelæggende ikke kun for Danmarks natur, men også langt uden for Danmarks grænser.

Landbrugsavisen: Danmark østersøens miljøskurk


Grove overtrædelser af loven

torsdag, 24. juli 2008

Skrevet af Peder Størup

Følgende billeder viser grove overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. I dette tilfælde er eng, mose og et overdrev ødelagt – aller arealerne er §3 beskyttede, desværre har det ikke hindret ødelæggelse af de pågældende arealer. Naturbeskyttelse.dk vil informere kommunen og Fødevarerministeriet om ulovlighederne.

Tryk på billederne og se dem i stor størrelse, de skraverede arealer viser de beskyttede arealer.

2006

2004

1995

På billedet fra 1995 se et område med hegn og en mosaik af naturarealer – går man op til billedet fra 2004 og 2006 er hegnen fjernet og arealerne opdyrkede.Grove overtrædelser af loven