Indlæg tagget med ‘Troels lund poulsen’

Fusk med skovenes tilstand

fredag, 25. september 2009

Kilde: Berlinske, Foto Peder Størup.

Miljøministeriet bruger mafiametoder, lyder anklagen fra professor, efter at regeringen har presset fagfolk i deres bedømmelse af skovene. »Ministeriet vildleder Folketinget,« siger en anden ekspert.

Ryddet_skov_2

En række miljøeksperter retter nu en lammende kritik mod Miljøministeriet. Helt uden fagligt belæg har Miljøministeriet blæst på den vejledning, som de selv har bestilt Danmarks Miljøundersøgelser til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Miljøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand, der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra »ringe« til »god«.

Læs resten: Fagfolk presset til at ændre skovrapport

Miljøministeriet: Miljøopgaver i udbud

Nepthentes: Magtmisbrug  -tryner videnskabelig rådgivning

I 2007 skete noget lignende: Regeringen vrager miljøundersøgelse

Naturbeskyttelse mener: Stor ros til  Nepenthes for at afsløre fusk med skovenes tilstand.   Modsat hvad de fleste tror er en stor del af de private skove ikke beskyttede,  og ryddes for at blive taget ind til landbrugsjord. I dette tilfælde er det en gammel værdigfuld egeskov som er blevet ryddet og buldozets væk forud for opdyrkning.

Miljøministeren giver efter for landbruget

lørdag, 15. november 2008

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ladet sig presse af landbruget. Landbruget oversvømmer de nye kommuner med udvidelses ansøgninger, i forsøget på at få godkendt deres bedrifter efter de nuværende svage regler. Disse regler er stærkt kritiseret, for ikke at beskytte vandmiljøet og det vilde dyreliv ordentligt. Landbruget har i hårde toner kritiser miljøministeren, for ikke at tvinge kommunerne til at haste behandle disse mange tusinde ansøgninger. Hårdt presset af fødevarerminister Eva Kjer Hansen (V) og landbruget, har Troels Lund Poulsen oprettet en “gabestok”, som han selv kalder den. Ved at true med offentlig ydmygelse forsøger ministeren at presse en række navngivne kommuner til at lynekspedere svinefabrikkernes mange ansøgninger om flere svin og mere gylle.
Blandt dem der skal sættes i “hjælpeklasse”, finder man velfungerende og moderne kommuner som Rebild, Silkeborg, Langeland, Næstved og Odsherred. Enhver, der kender disse kommuner, vil vide, at der overhovedet ingen dækning er for ministerens handlinger. Tværtimod.
Disse kommuner rummer væsentlige landskabelige værdier, og de ønsker simpelthen ikke at få deres aktiver ødelagt af flere gyllefabrikker. Derfor underkaster de alle ansøgninger om flere svin m.v. en grundig og omhyggelig sagsbehandling. Det tager tid, men det gør ting, hvis de skal gøres ordentligt. Og trods Lund Poulsens trusler nægter de at flytte flere af deres sparsomme resurser fra børn og unge og fra ældreplejen til at servicere svineansøgerne. Modigt blæser de på miljøministerens gabestok.
Disse kommuner ved jo alt for godt, at der ingen skattepenge er i flere svinefabrikker. Kun betydelige ekstraudgifter til at dæmme op for de negative miljøpåvirkninger samt bøvl og ballade med borgerne – det er “gevinsten” ved at lynekspedere landbrugets strøm af ansøgninger. Og når de alt for store svineproduktioner om få år skal begrænses, hvem kommer så til at tilbagekøbe de tusinder af nye tilladelser? Gæt selv. Svaret har de for længst regnet ud i “hjælpeklassen”. Det gør kommunerne.
Troels Lund Poulsens sorte liste kan læses på miljøministeriets hjemmeside. Men vend gabestokken på hovedet. De kloge kommuner, det er dem, der ønsker at værne om miljøet og deres borgeres velfærd. De står nederst på listen. De dumme, der har bøjet sig for miljøministerens, står øverst.

Bekymring om brakjord

tirsdag, 24. juni 2008

Af Troels Lund Poulsen miljøminister (V)
Offentliggjort 24.06.08 i Jyllandsposten

PEDER STØRUP skriver i JP 19/6, at landbrugsindustrien går langt over stregen i jagten på jord og henviser til Fødevareministeriets rapport, der viser, at 82.000 hektar udyrkede arealer er blevet pløjet op efter ophøret af EU’s brakforpligtelse.

Jeg er enig i, at tallet er bekymrende højt – set med en miljøministers briller. Og de mange hektar er langt mere, end landbruget selv regnede med, og mere, end vi forestillede os, da vi lavede brakindsatsplanen tidligere på året.

Men lad mig dog slå fast, at brakjorden ikke oprindeligt er lagt ud for at skabe ny natur, men for at reducere overskudslagre af fødevarer.

Braknaturen er da heller ikke blevet til uerstattelig natur, men er karakteriseret ved almindelige arter, som vi også finder mange andre steder i den danske natur.

De nye tal betyder imidlertid, at miljøudfordringen er blevet større. Og det må vi forholde os til, når vi til efteråret evaluerer VMP III og Pesticidplanen. Desuden vil jeg også gerne slå fast, at målsætningen om, at der skal udlægges 30.000 hektar randzoner i 2009 og 50.000 i 2015, står klippefast.

Jeg er fast besluttet på, at hensyn til landbrugets merproduktion ikke må få negative konsekvenser for natur og miljø – og det kan meget vel betyde, at vi må justere eller stramme dele af vores miljøregler i forbindelse med evalueringen af VMP III og Pesticidplanen.

Svar til ministeren:

Ministeren forsøger at legitimere, at man uden at blinke kan oppløje brakmaker

Af Peder Størup

Jeg har følgende kommentar til miljøministerens skrivelse som på mange områder rummer positive signaler – det glæder mig. Jeg er dog ikke enig med miljøministeren i, at brakmarkerne er karakteriseret ved almindelige arter. Det gør sig gældende for nogle af markerne, men bestemt ikke alle.

Ministerens udtalelse rummer flere problemer:

1. Der foreligger mig bekendt, ingen bred undersøgelse af brakmarkernes naturindhold.

2. Fødevarerministeriet har svært ved at redegøre for, hvor brakmarkerne ligger – hvordan kan man så udtale sig om naturindholdet ?

Miljøministeren bør være opmærksom på, at selv den ringeste brakmark er et langt bedre levested for agerhøns, hare, og flora end en gold kornmark. Det vil ved en undersøgelse kunne dokumenteres, at naturindholdet på brakmarkerne spænder fra almindelige arter til artsrig og meget værdigfuld natur. Det virker, som om ministeren forsøger at legitimere, at man uden at blinke kan oppløje brakmaker, hvad der vil kunne have den alvorlige konsekvens, at flere landmænd motiveres til at pløje brakmarkerne op. Derfor skal der handles nu, miljøminister – og ikke først til efteråret !

Eksempel på Artsliste fra brakmark

Langt over stregen

Af Peder Størup, Skellerupvej 57, Silkeborg
Offentliggjort 19.06.08 i Jyllandsposten

DET ER MEGET trist, at landbruget, et erhverv, vi burde være stolte af, er ved at ødelægge sit gode navn og rygte. Landbrugsindustrien er gået langt over stregen i jagten på jord – det, jeg oplever i landområderne, er faktisk en bevidstløs inddragelse af jord for at bruge det udtryk, Peter Gæmelke brugte i JP 8/5. Desværre uden indgriben fra de ansvarlige venstrepolitikere.

Læs resten: Langt over stregen

Ny spændende blog med Michael Stoltze

mandag, 9. juni 2008

Brakskandale: Miljøministeren må handle øjeblikkeligt

Det bekymrer nu miljøminister Troels Lund Poulsen, at der er pløjet langt mere brak op, end han forestillede sig: 82.000 hektar eller 53 % er allerede pløjet op, viser tal fra fødevareministeriet.

Og hvordan reagerer så ministeren? Jo, han vil se på Vandmiljøplan III og udlægningen af de dyrkningfri bræmmer til efteråret. Læs resten på bloggen

Folketinget strammer kravene til miljøsyndere

fredag, 23. maj 2008

Det er lykkedes miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at opnå tilslutning fra alle Folketingets partier til en stramning af miljøreglerne. Stramningen betyder skærpede krav til genopretning af ødelagt natur, vandmiljø og grundvand – for de største skadevolders egen regning. Samtidig indføres et ubetinget ansvar for skader som følge af forureninger – også selv om der er tale om hændelige uheld.

Læs: Pressemeddelelsen

Et skridt i den rigtige retning, men for at det virkelig skal nytte noget kræver det en væsentlig stærkere naturbeskyttelseslov. Som loven er idag, er det næsten umuligt for kommunerne at håndhæve den på betrykkende vis, men alvorlige konsekvenser for vores mest truede naturtyper.

Peder Størup

Vandhuller er ikke §3 beskyttet. Viben i forgrunden og gravandeparret måtte derfor fortrække da der blev udlagt gylle. Begge arter er fredet, og er i tilbagegang.

Alvorlig trussel mod naturen

søndag, 30. marts 2008

Det er med dyb bekymring, jeg konstaterer følgerne ved afskaffelsen af brakordningen. I den forbindelse har jeg en helt konkret sag, som står i skærende kontrast til kommentaren fra fødevareminister Eva Kjær Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen i JP den 29 marts til et debatindlæg fra Christian Hjorth fra Dansk Ornitologisk Forening i JP den 25 marts.

Se linkene. 
http://jp.dk/arkiv/?id=1305451&eceExpr=brak&eceArchive=o
http://jp.dk/arkiv/?id=1301583&eceExpr=brak&eceArchive=o
 
Det eksempel, jeg gør opmærksom på herunder, er i mine øjne et meget trist eksempel på de naturværdier, vi mister og de direkte skadelige følgevirkninger, det vil få for naturen. Det absurde i netop dette eksempel er at arealet er helt uegnet som landbrugsjord, da jorden er meget dårlig og ikke kan holde på næringsstofferne, som vil ende i vandløbene få meter fra markerne. Arealernes ekstremt næringsfattige karakter har gjort det til levested for arter knyttet til overdrev ( en af de mest truede naturtype). De øverste arealer er så tørre og næringsfattige, at kun meget hårdføre planter har kunnet overleve. De nederste arealer i ådalen støder op til beskyttede §3 arealer med engblommer, orkideer, odder, isfugl, vandstær, bekkasiner, svaleklirre og en fin bestand af bækørreder og en begyndende opgang af havørreder. Generelt rummer området nogle af vores mest truede og pressede dyrearter og flora. 
 
Jeg har kendt området hele mit liv og har med glæde og interesse fulgt områdets dyreliv og dets tilbagevenden til vild natur efter braklægningen Det var en meget trist oplevelse at gå igennem området fredag den 28 marts. Først var det blevet blevet sprøjtet med roundup. Hvorefter små træer og buske var blevet fræset op. Og så var der to bunker med slam fra et rensningsanlæg, det bevirkede, at hele området var indhyllet i en yderst ubehagelig dunst fra slammet. Rævegraven på billede to var fræset over. For en uge siden var der friske spor i sandet. Man kan bare håbe, at den ikke var beboet. 
 
Alle billederne er fra de berørte brakmarker fra sidste forår 2007 samt den 29. marts i år. Området er beliggende i Linådalen på den østlige side af Skellerupspang sydvest for Voel. Er der spørgsmål, kan jeg kontaktes på mail eller på nedenstående telefonnummer. Jeg vil også henvise til mit tidligere debatindlæg i JP 1 september 2007 hvor jeg gjorde opmærksom på problemet.

 

Se link http://jp.dk/arkiv/?id=1111062&eceExpr=%E5ndehul&eceArchive=o

 
Alle billederne er taget af undertegnede, og billederne kan benyttes efter aftale med Peder Størup. Der kan også rekvires andre billeder evt. i en større opløsning. 
 

1. Billederne er taget den 28 marts af de samme arealer som følgende taget i 2007. I forgrunden ligger slam fra et rensningsanlæg. Arealerne er blevet sprøjtet sansynligvis med raundup, anden grov vegetation nedfræset, forud for pløjning. 

 

2. Billederne viser jordens meget sandede karrakter. hvor ræven havde sin hule. Det er generelt for hele det øverstliggende område, at jorden er helt uegnet som landbrugsjord. En del af arealet har for ca 3o år siden været grusgrav og består derfor mest af sand og grus. Under sandlaget ligger sansynligvis et lerlag, som hurtigt vil lede næringsstofferne ned i Ådalen til søerne, kilderne, Linåen, Gudenåen og til sidst Randers Fjord. 
 

 
3. Overdrevsnatur  
 

 
3. Overdrevsnatur  
 

 
5. Det store billede er fra det berørte område. De små billeder er taget inden for en radius af 100 meter fra de berørte arealer nede i Ådalen.  
 

 
6. De røde streger angiver de berørte arealer, den stiplede streg angiver et areal som nok er for vådt til at kunne dyrkes. Numrene anviser hvor billederne er taget. 
 

 
7. Kortet angiver de foreskellige naturbeskyttelser, der er i området. Den røde markering viser de berørte områder, og at de støder helt op til truede og derfor beskyttede naturtyper. En opdyrkning af arealer må forventes at belaste disse naturtyper med pesticider og kvælstoffer. Se det tidligere Århus amts hjemmeside  http://arealinfo.gis.aaa.dk eller miljøportalen   http://kort.arealinfo.dk/    
 
Begrundelser for en beskyttelse af området 
  • Udpeget af Århus Amt som spredningskorridor for dyrelivet   
  • Udpeget af Århus Amt som særlig landskabelig interesse område   
  • Udpeget af Århus Amt som mulig naturområde  
  • Rummer §3 fredninger  
  • Rummer de mest truede naturtyper, og deraf stor biodiversitet  
  • Er levested for truede dyr, planter og insekter  
  • Er udpeget af DN som en del af fremtidens natur i Danmark   
  • Støder op til Sminge & Gødvadfredningen omkring Gudenådalen  
  • Stor fortælleværdi om kulturhistorie og geologi 

 

Beskrivelse af naturen i og omkring Ådalen

søndag, 11. marts 2007

Naturen i området er meget varieret. Området bærer tydeligt præg af istidens spor med skrænterne omkring Linåen og de mange kildevæld, som strømmer ud fra siderne af dalen. Omkring disse kildevæld er der en stor variation af padder, insekter, fugle og truede planter. Af planter kan nævnes orkideerne gøgeurt og hullæbe. Man finder også den smukke engblomme, der tidligere var almindelig, men nu er meget sjælden. Linådalen rummer en fin bestand på ca. 30 planter af engblommen.

Af fugle kan nævnes den eventyrligt smukke isfugl og bjergvipstjert. Man regner med, at der er ca. 200 ynglende isfugle par i Danmark. For at mangfoldigheden af disse sjældne arter bevares, er det vigtigt, at arealerne ikke trues af menneskelige indgreb.

Foto af Peder Størup

I bunden af dalen løber Linåen, som udgør færdelsåren i den spredningskoridor for dyrelivet, dalen er udpeget til at være. Linåen – der har en fin bestand af bækørreder- er udpeget som gydeplads for laksefisk, som en af de få åer langs Gudenåen. Odderne er i åsystemet og vil sansynligvis også begynde at yngle her. Omkring åen er der nogle meget fine engarealer, der ikke har været udsat for dræning og intensiv landbrugsdrift. Disse små fine naturperler vil forhåbentlig sprede deres  artsrigdom til resten af området. Engene er meget sårbare overfor tilgroning og ændring af deres nuværende tilstand. Selv små mængder kunstgødning vil kunne kvæle dem  under træer, græs og høje planter så som brændenælder.  Når de uberørte enge er væk, forsvinder insekter og sommerfugle, og så kører den negative spiral. Der er også nogle små fine skovarealer tilbage, eksempelvis den lille skov på højre side mellem Møllegårdsvej og Højgården. Den ser ikke ud af meget, men rummer en forbavsende stor artsvariation af træer – nogle meget gamle. Skoven bærer præg af naturskov og har tilsyneladende fået lov til at passe sig selv længe, som det ses på billedet.
I stærk kontrast til de våde enge og kilderne – er overdrevene. Disse overdrev kan betragtes som tørre enge og findes som regel på næringsfattig jord og på skrænterne langs dalen. Disse arealer er meget afhængige af græsning, og er de først blevet ødelagt, kan det tage op mod 100 år før de er genskabt. Omkring Højgården er der nogle fine overdrevsarealer tilbage, som er ved at sprede sig. Ligeledes lader det til, at lyngen langsomt er ved at få fat igen – og vil sprede sig på arealerne omkring Jyllandsringen og Højgården.
De ældste overdrevsarealer i Danmark er hjemsted for op mod 30 % af særligt truede plantearter. Disse planter udgør grundstenen i dyrelivet. Er de tilstede er forudsætningen lagt for er rigt og spændende dyreliv – et eksempel er den smukke okkergul pletvinge som ses på billedet. I Holland og Nordvesttyskland er den uddød fordi dens livsgrundlag er væk. På arealerne omkring  Jyllandsringen og Højgården er den i fremgang, netop fordi disse arealer er ude af drift og er ved at vende tilbage til en mere oprindelig naturtilstand. Grunden til at de er taget ud af drift, er deres sandede og næringsfattige karakter. Jo længere de får lov til at ligge hen uden tilførsel af næringsstoffer, des mere vil de udvikle sig. Der er et stort naturpotientale netop for disse arealer på begge sider af Skellerupvej, fordi de allerede har været ude af landbrugsdrift længe, og dermed uden tilførsel af næringsstoffer.
Det er generelt for dalen og dens omgivelser, at jorden er meget sandet og næringsfattig. For landmændene har det betydet hårdt arbejde og været et problem - men for naturen er det en stor fordel, da sådanne arealer ofte tages ud af landbrugsdrift og derefter udgør et naturmæssigt perfekt udgangspunkt for en spændende udvikling.

Foto af Peder Størup