Udtagning af jord er vejen til CO2 reduktion

Regeringens klimaplan lægger op til forskellige tiltag overfor landbruget for at reducere CO2-udledningen. Det glæder Naturbeskyttelse.dk, at udtagning af jord er med i forslagene! Hvis de udtagne jorder hovedsageligt udlægges til permanent lysåben natur- eller til naturlig tilgroning, vil det kunne give den hårdt trængte biodiversitet et væsentligt løft; vi har jo forpligtet os til at stoppe tabet af dyre- og plantearter inden 2020 – hvis det mål skal nås, skal der sættes massivt ind:

Regeringens forslag rummer udtagning af 285.000 ha, samt mellem- og efterafgrøder på 480.000 ha, og dertil skal lægges en række andre forslag, som skal munde ud i en reduceret CO2-udledning på 2.960.000 tons.

Naturbeskyttelse.dk foreslår, at man alene satser på udtagning og derved sparer myndighederne og landbruget for en masse administration og krav om efterafgrøder m.v. Ved at udtage 700.000 ha over en 10-årig periode vil CO2-udledningen kunne reduceres med mellem 4-5,3 mio. tons årligt. Det kan lyde som et meget stort areal, men set i lyset af fordelene vil det være alle hektarerne værd.

Uddrag af planen kan læses her:

Naturbeskyttelses.dk’s natur- og miljøplan

Arealændringer

Det intensivt dyrkede areal reduceres med 2–3% om året over en 10-årig periode, så det intensivt drevne areal når ned på 2 mio. hektar fra de nuværende cirka 2,7 mio.

Efter de 10 år tinglyses retten til at drive landbrugsdriften på de 2 mio. hektar, hvilket betyder, at der kun må drives intensivt landbrug på disse arealer forbundet med gødskning, omlægning og sprøjtning.

Økologisk drift skal ligeledes placeres inden for de 2 mio. hektar, da landbrugsarealerne også bør kunne benyttes til natur- og ekstensivdrift. Alle andre arealer kan herefter ikke benyttes til intensivt landbrug, men kan dog benyttes til ekstensiv drift, hvilket vil sige afgræsning uden brug af omlægning, kunstgødning og sprøjtemidler.

For at de 2 mio. landbrugshektar ikke ender som biologiske ørkner, vil områderne fortsat være omfattet af den generelle lovgivning, så naturen og landskabet ikke forarmes yderligere.

Naturfond

Der oprettes en statslig natur- og CO²-fond, som skal opkøbe landbrugsjord i områder, hvor der er behov for en ekstra indsats for naturen. Private kan skyde penge i fonden mod at få dokumentation for, at der købes jord op til natur og CO²-deponering. Fonden skal have mulighed for at indgå mageskifte, så det hele tiden er den dårligste jord, som tages ud af drift. Fonden kan være med til at sikre en bundgrænse i jordpriserne, da jord af dårlig bonitet sikres en værdi som natur. Yderligere kan landbrug, som har naturarealer, afhænde dem til fonden og derved sikre sig kapital til primærdriften. Arealerne tinglyses herefter som permanent natur.

Næringsstoffer

Ved at reducere det dyrkede areal med ca. 700.000 hektar sænkes behovet for flere generelle næringsstofrestriktioner udover den aktuelle reduktion på 9.000 tons kvælstof inden 2015, som er en del af de vedtagne vandmiljøplaner. Gødningen fra de 700.000 hektar flyttes hen på robuste arealer, hvilket vil reducere driftsomkostningerne til dyrkning af jorden og øge høstudbyttet samt forbedre muligheden for produktion af brødhvede, som landbruget længe har ønsket. Der sættes en grænseværdi på udledningen fra drænrør, der skal svare til den gennemsnitlige udledning fra dræn, som afvander naturarealer. Derved målrettes miljøtiltag mod de dræn, som forurener omgivelserne, hvorimod marker, der drænes uden at belaste omgivelserne, ikke påføres restriktioner. Er udledningen for høj, kan ejerne vælge at reducere kvælstoftilførslen eller etablere vådområder, som renser drænvandet.

Det bør bemærkes, at udtagningen ikke påvirker behovet for harmonijord (DE = antal dyr pr. hektar), da kvoterne flyttes hen på det resterende areal. Viser det sig, at der på sigt fortsat er miljøproblemer, bør øvelsen gentages, indtil man har fundet et acceptabelt niveau.

Generelt bør næringsstofproblemet løses, inden det rammer naturen – altså ved kilden til forureningen. Løses det først, når det når til enge, åer eller fjorde, kan naturen og miljøet være blevet påført megen skaden inden. Den hede eller det overdrev, som rammers af næringsstoffer, får det ikke bedre af, at ådalene oversvømmes for at fjerne næringsstoffer. Derfor bør der også sættes ind over for randpåvirkningen fra de dyrkede marker, så gylle og kunstgødning ikke rammer beskyttede naturtyper.

Kort tidshorisont på 10 år

Der er lagt vægt på en kort tidshorisont, med årlige delmål. Langsigtede planer på 25–50 år er virkningsløse, da de politiske vinde skifter, som vinden blæser, og meget få politikere ønsker at føre politik på noget, der strækker sig udover en til to folketingsperioder. Naturen og arterne kan ikke bruge det til ret meget, at der i 2050 er mere plads til dem – de mangler gode levesteder og plads her og nu.

Den hektar, der udtages til natur dette forår, starter en ny succession, som allerede det første år vil sikre et levested for millioner af dyr og planter. Tiltagene kan være operative indenfor 1–2 år, da de kun kræver mindre lovjusteringer. Også i forhold til EU-lovgivning synes tiltagene realistiske. Der skal afklares nogle punkter omkring støtte til naturpleje og udtagning, men set i forhold til de natur- og miljømæssige fordele ligger planen helt i tråd med EU’s klima- og biodiversitetspolitik. Derudover er der 10 år til fuld implementering, hvilket giver tid til at tilpasse landbrugsproduktionen.

Er det økonomisk og politisk realistisk?

Ja, og fordelene er betydelige: Reduktion i tab af næringsstoffer til vandmiljøet og den landbaserede natur. En væsentlig reduktion i brugen af pesticider, som skader vilde dyr og planter. En betydelig sikring af drikkevandet ved udtagning af agerjord i drikkevandsområder, der trues af pesticider og nitrat. En reduktion i CO²-tab fra jorden på mindst 2,7 millioner tons årligt i 2020. Et reduceret brændstofforbrug på 50–100 millioner liter årligt og en reduceret CO²-udledning på 1,3–2,6 millioner tons. Øgede turistmæssige muligheder i de nye naturområder med deraf følgende indtjening. Opfyldelse af 2020-målet om stop for tilbagegangen i biodiversiteten. Nye levesteder for arter, som ifølge rødlisten er truede, og en indirekte beskyttelse af dem, da skadelig produktion flyttes længere væk fra deres levesteder. Ekstensiv produktion af naturkød, som kan danne grundlag for nye eksportmuligheder (der er grundlag for mindst 200.000 dyr på græs). Færre oversvømmelser, da naturarealer holder regnvandet tilbage og begrænser oversvømmelser af boligområder og marker. Øget omsætninger i småbyerne, som følge af flere turister.

Da ordningen skal være ens for alle for at ligge inden for rammerne af miljøregulering, vil udtagningen også ramme gode og robuste landbrugsjorder, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dette afbødes ved, at der kan foretages mageskifte mellem landmænd, så kravet kan opfyldes ad den vej, og det kan sikres, at det primært er de dårlige jorder, som kommer ud af drift. Natur- og CO²-fonden kan så sikre opkøb af jord, hvor der er behov for en ekstra indsats.

Djævlens advokat

I landbrugs- og politikerkredse bør forslaget overvejes nøje, inden det forkastes – for hvad er alternativet? Alternativet til udtagningen er generelle restriktioner, som absolut ikke er sød musik i landbrugskredse. Udtagningen kan i vid udstrækning træde i stedet for disse, men ligger så også inden for rammerne af erstatningsfri regulering, da de skal sænke den generelle miljøbelastning for natur og mennesker i Danmark. Det bør også bemærkes, at planen kun berører 25% af landbrugsarealet – de resterende 75% kan altså drives som nu, endda med øget næringsstoftilførsel.

Der produceres årligt over 1 milliard grise i verden, hvilket gør den globalt set lille, men intensive danske svineproduktion på ca. 27 millioner sårbar over for konkurrence fra udlandet, som kan producere væsentligt billigere.

Udtagningen af jord kan dog være startskuddet til en mere bæredygtig husdyrproduktion og produktion af højkvalitetsfødevarer, som kan dække de høje produktionsomkostninger. Kan man godtgøre markedsføringsmæssigt, at den ekstensive produktion giver det bedste kød og den højeste dyrevelfærd, vil det kunne åbne for eksport til eksklusive markeder.

Det kan ikke udelukkes, at nogle vil finde forslagene for ambitiøse og måske endda urealistiske. Men det giver ikke mening at tage udgangspunkt i snævre politiske og erhvervsøkonomiske interesser. Det giver måske stemmer og omsætning på kort sigt, men på den lange bane tømmes lommerne, og politikernes troværdighed forsvinder.

Det skal bemærkes, at denne natur- og miljøplan ikke berører vores fredskove. Der er her brug for en helt separat indsats for at sikre biodiversiteten i skovene. Udtagning af agerjord kan dog påvirke skovene positivt – specielt hvis udtagning foretages op til skove, og der bliver plads til lysåbne skovbryn.

Naturplanen vurderes at have væsentlig samfundsøkonomisk værdi, når man ser på ovenstående fordele, men det er vanskeligt at gøre det op, og skal vi sætte et prisskilt på naturen? Er beskyttelsen af en sommerfugl vigtigere end driften af 1000 hektar landbrugsjord? Hvilken værdi har sommerfuglen for kommende generationer? Og er den i bund og grund ikke uvurderlig?

Planen i sin fulde længde kan læses her: Natur- og Miljøplan