Bevidstløs inddragelse af jord

Af Peder Størup

82.000 hektar

Nu hvor fødevareministeriet er kommet med en opgørelse der viser, at 82.000 hektar udyrkede arealer er blevet pløjet op, begynder vores miljøminister at udtrykke bekymring. Desværre vil han først se nærmere på ødelæggelserne til efteråret – med den hastighed, oppløjningen hidtil er foregået med, er der til den tid nok ikke meget tilbage at se på – udover pløjespor.

Eksempel på lille frimærke som er blevet pløjet op, belligende helt op til mose og målsat vandløb. Den lille høj rummede en stor artsvariation af overdrevsplanter øverst og engplanter på de laveste arealer. Der er en fin bestand af gæs, isfugl, lille lappedykker, odder, kærhøg. Fiskeørnen kommer jævnligt i mosen ligesom havørnen ses af og til. Det opdyrkede areal er på ca 7000 M2. Herunder set som luftbillede, den røde markering viser det oppløjde areal.

Ret til at sprede gylle

Det er meget trist, at landbruget, et erhverv vi burde være stolte af , er ved at ødelægge sit gode navn og rygte. Landbrugsindustrien er gået langt over stregen i jagten på jord – det jeg oplever i landområderne er faktisk en bevidstløs inddragelse af jord, for at bruge det udtryk Peter Gæmelke brugte i JP den 8/5. desværre uden indgriben fra de ansvarlige venstrepolitikere. Deres manglende indgriben giver næring til fordommene om, at venstrefolk tænker mere på svineproducenternes ret til at sprede gylle end på konsekvenserne for miljøet. Det var ellers mit indtryk, at Venstre så småt var ved at skifte spor, men det er med al tydelighed ikke tilfældet. Den tilsyneladende manglende vilje til at se de alvorlige konsekvenser for vores biodiversitet og vandmiljø ved braklægningens ophør er et beklageligt eksempel på det. Dette til trods for at mange, heriblandt også undertegnede, ihærdigt har forsøgt at gøre opmærksom på problemerne og oven i købet har dokumenteret de omfattende ødelæggelser, der finder sted i dette forår.

Tankevækkende

Det er tankevækkende, hvis de ansvarlige venstrepolitikere tilsyneladende ikke forstår, at opdyrkningen af brakmarkerne ikke skyldes ønsket om at producere mere korn for de fattigstes skyld, som landbrugsindustrien gerne vil give indtryk af, men snarare ønsket om at få adgang til jord, der kan spredes gylle på. Derfor opdyrkes næsten alle brakmarker uanset naturindhold og udbytte. Man kunne få mistanke om, at landbruget helt bevidst pløjer alle brakmarker op for at skjule disses naturindhold. Er det tilfældet, står vi overfor et erhverv som ingen respekt har overfor samfundet og naturen. Skulle der være blevet opfordret til at opdyrke brakmarker for at skjule deres naturindhold, må sådanne opfordringer og handlinger behandles med største alvor af regeringen.