Er ny regerings-natur blændværk?

Bragt i Jyllandsposten.

Det mener Naturbeskyttelse.dk. Der er tale om noget af en tilsnigelse, når det hævdes, at vi får mere natur i Danmark som følge af regeringens etablering af nye vådområder.

Ud fra ordlyden i pressemeddelelsen fra miljøministeriet synes der snarere at være tale omrensningsanlæg.

»Etablering af vådområder er en effektiv måde at fjerne kvælstof på. De nye vådområder på i alt 8.000 ha vil fjerne over 1.100 tons kvælstof om året. Samtidig opfyldes et andet vigtigt mål i Grøn Vækst, nemlig skabelse af ny og attraktiv natur«.

Man får ikke god natur ved at etablere vådområder, som får tilført hundredvis af tons kvælstof fra de omkringliggende marker – de kan og vil aldrig kunne erstatte de tusindvis af arealer med biologisk rig natur, som årligt ødelægges i Danmark.

Regeringen og miljøministeren hævder, at de 8.000 ha er ny natur. Men sætter man de 8.000 ha op mod de over 120.000-150.000 ha natur, som er blevet opdyrket efter brakkens ophævelse i 2007, mangler der stadigvæk mindst 112.000 ha. Det er muligt, at regeringen og landbruget ikke mener, at brakken var natur. Det glemte man bare at fortælle de tusindvis af harer, agerhøns og lærker, som havde fundet et fristed her – brakken var natur, om regeringen og landbruget vil være ved det eller ej.

Forurener bør betale

Naturbeskyttelse.dk finder det også besynderligt, at samfundet skal bruge milliarder på at løse private virksomheders miljøforurening. Det er normal praksis, at forurener skal betale for de omkostninger, samfundet påføres – hvorfor gælder det ikke for landbruget?

Det må ikke glemmes, at nogle landmænd, private og offentlige myndigheder oprigtigt forsøger at gøre noget for at stoppe tabet af natur – men så længe der forsvinder langt mere, end der etableres, er den gode indsats næsten spildt. Det er meningsløst, at man kun prioriterer midler til ny natur, men ikke midler til bedre beskyttelse af den natur, vi stadigvæk har. Vil miljøminister Karen Ellemann virkelig beskytte Danmarks natur og landskab, må de første skridt være at få styrket lovgivningen og skaffe midler til kommunernes miljøafdelinger.