Økonomi, biodiversitet og landbrugsstøtte

Størup, Naturbeskyttelse.dk

Økonomi og biodiversitet hænger uløseligt sammen, derfor bør landbrugsstøtten målrettes, så den kan være med til at  fremme biodiversitet. Tab af vilde dyr og deres levesteder er af FN vurderet til at være den største trussel mod menneskeheden, da det forrykker jordens økologiske balance og dermed forværrer klimaforandringerne.

I stedet for at give 2300 kr pr hektar til landbrugsjord, som alene dyrkes, for at man kan komme af med kvæg og svinegyllen – bør støtten målrettes tiltag, som gavner naturen, miljøet og samfundet. Græssende dyr er et af de vigtigste landbrugsmæssige værktøjer, vi har. Marker og naturarealer med et permanent dække af græs og planter holder ikke kun på vandet, når det regner, men giver også plads til arter som lærken, haren, viben, stæren og meget andet godt. En stor produktion af kød fra naturkvæg vil dertil kunne skabe tusindvis af nye arbejdspladser og dermed skattekroner i de slunkne kommunekasser. Kød af høj kvalitet med en god historie vil give adgang til lukrative markeder, og dermed højere afregningspriser.

Det foreslås altså: at der med landbrugsstøtten sættes skub i en sund og overskudsgivende landbrugsproduktion i landområderne, og at landbrugstøtten fra 2013 primært skal gå til ekstensiv landbrug med  græssende dyr, som minimum 8 måneder af året lever under åben himmel.

Hvorfor? – Et stabilt økosystem er den bedste livsforsikring, vi kan give vores børn og børnebørn. Truslen mod flora og fauna har aldrig været større – FN vurderer, at arter uddør med en hastighed, som er 100 – 1000 gange større end tidligere i jordens historie, og at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år. Danmark er desværre ingen undtagelse og nok et af de lande, som er ramt hårdest. Ekstensiv afgræsning af naturarealer og dårlige landbrugsjorder vil kunne være med til at stoppe tabet af biodiversitet og sikre os mod klimaforandringerne.