Kritik af Naturstyrelsen i bilag IV-sag

Bragt med tilladelse fra www.Altinget.dk, Af Anders Jerking

BESKYTTELSE: De såkaldte bilag IV-dyrearter er strengt beskyttet på papiret. Men en ny sag rejser spørgsmålstegn ved, om beskyttelsen fungerer. Biologer og eksperter mener ikke, at Naturstyrelsen gør nok for at løfte sit ansvar.

Selv om Naturstyrelsen havde skrevet til lodsejeren om, at der var fundet en beskyttet birkemus på denne mark, pløjede landmanden alligevel marken op. (Foto: privatfoto)

På papiret er de såkaldte bilag IV-arter strengt beskyttet. Men i praksis kniber det med beskyttelsen af de truede dyrearter, der blandt andet omfatter markfirben og birkemus. Sådan lyder kritikken nu fra jurister og biologer.

De peger på, at problemet dels er, at ansvaret for beskyttelsen er delt mellem kommuner og Naturstyrelsen, og dels at styrelsen ikke prioriterer opgaven. Den manglende beskyttelse kan være på kant med danske direktiv-forpligtelser.
En konkret sag fra Thisted sætter sagen på spidsen. Her bliver Thorvald Thomassen opmærksom på, at den strengt beskyttede bilag IV-art birkemus lever på naboens marker. Da Thomassen opdager, at arealet bliver sprøjtet forud for opdyrkning, retter han henvendelse til myndighederne.

I Naturbeskyttelseslovens §29a fremgår det tydeligt, at bilag IV-arter ikke må forstyrres forsætligt, og at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges.

Thorvald Thomassen fortæller til Altinget.dk, at han derfor tager kontakt til kommunen, som henviser ham til Naturstyrelsen, hvor han sendes frem og tilbage mellem afdelingerne, inden han havner i Naturstyrelsen i Thy. Han oplever, at styrelsen er usikker på, hvad den skal gøre.

24. april sender Naturstyrelsen i Thy et brev til naboen om, at birkemusen findes på hans grund, og at den ikke må forstyrres. Kort efter pløjer naboen alligevel det meste af engen op. Naturstyrelsen griber ikke ind.

Det undrer Thorvald Thomassen.
“Jeg havde regnet med, at kommunen eller Naturstyrelsen rykkede ud til manden og fortalte, at han ikke måtte pløje, og at man så havde politianmeldt ham, hvis han alligevel pløjede,” siger han.

I strid med direktiver?
Peder Størup fra naturbeskyttelse.dk har fulgt sagen på tæt hold. Han undrer sig over, at Naturstyrelsen ikke gør andet end at sende et brev, mens landmanden i mellemtiden pløjer næsten hele arealet op.

“Birkemusen er en af vores mest truede arter, men her ødelægges et vigtigt raste- og fourageringsområde. Alle har en opfattelse af, at bilagsarterne er strengt beskyttet, men det er åbenbart kun på papiret. Det er rystende. Kommune og styrelse skubber ansvaret rundt, og Naturstyrelsen skal åbenbart ikke have noget klinket,” siger han og fortsætter:

“Spørgsmålet er, om Danmark overtræder direktiverne ved at tage så let på beskyttelsen.”

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, understreger, at beskyttelsen af bilag IV-arterne er meget vidtgående. Han mener, at styrelsen i den konkrete sag ikke har gjort nok for at sikre, at birkemusens levested ikke bliver ødelagt.

“Det er ikke efter bogen. Hvis man fortalte dette til EU-Kommissionen, så havde de næppe standset sagen mod Danmark,” siger han til Altinget.dk med henvisning til, at Kommissionen tidligere har truet med en retssag. En trussel, som blev droppet, da naturbeskyttelsesloven blev ændret i 2009.

I Naturstyrelsen Thy ønsker skovrider Ditte Svendsen ikke at udtale sig om sagen, da styrelsen er i gang med at behandle den.

“Det er korrekt, at vi har henvendt os til naboen og er i gang med at undersøge sagen,” siger hun og understreger, at styrelsen mener, at birkemusen samler føde, men ikke bor på den nu oppløjede mark.

Delt ansvar er problem
Sagen fra Thisted er imidlertid langt fra enestående. En række eksperter, som Altinget.dk har talt med, peger på, at der er problemer med beskyttelsen af bilag IV-arterne. Et af problemerne er, at ansvaret er delt mellem kommune og stat. Det er således kommunerne, som har ansvaret for, at bilag IV-arterne ikke lider skade, hvis arterne opholder sig i §3-beskyttede områder. Men hvis arterne bevæger sig uden for de beskyttede områder, bliver det kompliceret.

Hvis en art lever et sted, der skal ændres, og ændringer kræver tilladelse eller dispensation, så er arterne fortsat kommunens ansvar – det kan være, at der skal bygges på området. Men hvis ændringer ikke kræver tilladelse – det kan være en mark, der skal pløjes op eller et lille vandhul, som sløjfes, så er ansvaret Naturstyrelsens.

Flere biologer, som Altinget.dk har talt med, peger imidlertid på, at Naturstyrelsen gør meget lidt for at løfte dette ansvar.

“Vi oplever, at Naturstyrelsen ikke rykker noget som helst. De er slet ikke udfarende i forhold til at løfte bilag IV-opgaven,” siger en kommunal biolog, der ønsker at være anonym.

“Det er svære sager at håndtere, men det handler også om, at styrelsen får opgaven ind på lystavlen og prioriterer opgaven,” siger hun og fortsætter:

“På papiret har vi en rigtig fin beskyttelse af disse arter, men i praksis kniber det.”

Biolog Morten DD Hansen mener også, at beskyttelsen rummer gråzoner.
“Kommunerne er vant til at træffe afgørelser, men styrelsen prøver at undgå de sager, som jo ofte er upopulære. Det er lidt som at slå i en dyne, når man henvender sig til styrelsen,” siger han.

Pagh: Se på loven
Professor Peter Pagh opfordrer til, at området bliver kulegravet, så det bliver tydeligere, hvem der har ansvaret. Han mener, at uklarheden især skyldes, at bilag IV-arterne både er beskyttet af naturbeskyttelsesloven §29a og af habitatbekendtgørelsen – to parallelle regelsæt, som administreres af hver sin myndighed:

“I naturbeskyttelseslovens §29a har man indført et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge levesteder for bilag IV-arter, hvor Naturstyrelsen er myndighed, hvorfor styrelsen burde have reageret på anmeldelse om birkemus på marken. Problemet er, at det samtidig af den såkaldte habitatbekendtgørelse fremgår, at kommunerne har ansvaret for beskyttelse af bilag IV arter,” siger han.

“Det er noget rod, som loven er i dag. Når man deler kompetencen mellem stat og kommune, som man har gjort i denne lov, så ender det altid som et abespil,” siger han og fortsætter:

“Man burde få en afklaring af, hvem der har kompetencen i disse sager. Hvis det skulle være logisk, så kunne man give beføjelserne til kommunerne, så ville systemet hænge sammen.”

Har du en mening om, hvordan bilag IV-beskyttelsen fungerer, så kontakt Altinget.dk på jerking@altinget.dk.

Fakta om bilag IV-arter:
Habitatdirektivets bilag IV nævner en række dyr og planter, der kræver streng beskyttelse. I Danmark er de beskyttede arter nævnt i naturbeskyttelseslovens bilag 3. Naturbeskyttelsesloven §29a fastsætter, at “De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.”
Danske bilag IV-arterne tæller blandt andet: En række småflagermus, Hasselmus, Birkemus, Markfirben, Odder, Snæblen, En række padder