Nyhed: Lær havens sommerfugle at kende

Så er der kommet en “lillesøster” til den stor plakat.

Plakaten viser 20 af de dagsommerfugle, der er størst chance for at opleve i haven og naturen og giver en beskrivelse af, hvilke planter deres larver lever på, og hvornår de er på vingerne.

Plakaten er 40 x 50 cm og koster 200 kr. incl. forsendelse. 170 kr efter 15 % rabat. Køb plakaten her.

 

Skærmbillede 2015-03-14 kl. 10.26.36

Plakat med havens dagsommerfugle.

Vil du have glæde af sommerfuglene og af andre vilde arter i din have, så giv noget af den tilbage til naturen. Giv plads til nogle af de planter, sommerfuglenes larver lever på, og lad et hjørne af græsplænen med sol og læ blive lidt langhåret, så de vilde planter kan nå at blomstre og sætte frø. Brug helst ikke sprøjtegift og kunstgødning, og lad gerne et udgået træ eller en bunke grene blive liggende, for at sommerfuglene har et sted at overvintre.

Fra 1870 og til i dag er der i alt fundet 98 forskellige dagsommerfuglearter i Danmark. Af dem har 76 været fastboende eller har været her i kortere eller længere perioder. Derudover er der en række almindelige trækgæster samt tilfældige fund, som ikke kan overleve den danske vinter. Af de 76 arter, som regnes for at være hjemmehørende i Danmark, er 12 uddøde. Hovedparten af de andre er truet i større eller mindre grad som følge af, at deres levesteder er forsvundet, og kvaliteten af de resterende levesteder forringet.