Overvismand: Ingen tegn på overimplementering

Altinget.dk er igen på banen med en knivskarp artikel. I den melder overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen klart ud, at der ikke er noget at komme efter når der tales om overimplementering.

”Det er en misforståelse, når man siger, at hvis danske landmænd er hårdere reguleret end tyske landmænd, så er der tale om overimplementering. Det er simpelthen forkert,” siger han og fortsætter:

”Der er intet, der tyder på, at man overimplementerer vandløbsindsatsen. Vi har stadig et problem med kvælstofforurening i dele af vandmiljøet. Og biologerne fortæller os, at det i høj grad er et problem, der kommer fra landbruget,” siger han” (…)

Yderligere:

“I virkeligheden er der i dag tale om, at Danmark underimplementerer direktivet,” siger han” (…)

Hele artiklen kan læses på Altinget.