Høringssvar vedr. ”Justering af Natura 2000-områdernes grænser”

Til Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
mst@mst.dk

3. januar 2018

Høringssvar vedr. ”Justering af Natura 2000-områdernes grænser”

Høringssvaret er en generel stillingtagen til nogle af de problemstillinger og negative følger, Naturbeskyttelse.dk mener et ændret eller reduceret Natura 2000-areal vil have. I høringssvaret er der også en række anbefaling til, hvordan naturtilstanden i og uden for Natura 2000-områderne kan forbedres.

Skærmbillede 2018-01-02 kl. 15.19.32

Baggrund

Regeringens hensigt er at tage 28.000 hektar ud af Natura 2000-beskyttelsen og føje 5000 hektar til. I gennemsnit er 18,36 % af EU landenes landareal omfattet af Natura 2000-beskyttelsen. Danmark ligger i den absolutte bund med 8,32 %. (1)

Danmarks natur er i dag ekstremt presset. I den seneste opgørelse til EU var 90 % af naturtyperne og 39 % af arterne i ugunstig eller stærk ugunstig bevaringsstatus. (2)

1.526 arter er vurderet som truet på den danske Rødliste. Siden 1950 har vi mistet ca. 12 dagsommerfugle-arter, og en række er meget tæt på at følge efter, eksempelvis Rødlig Perlemorsommerfugl og Sortplettet Blåfugl. For artsgruppen af vilde orkidéer står det også rigtig skidt til. Bakkegøgeurt, Langakset Trådspore og Hvid Sækspore hænger kun lige i med det yderste af rødderne, og mange af de andre er sjældne eller i markant tilbagegang. Dagsommerfuglene og orkidéerne er indikatorarter på vores naturs tilstand. Går de tilbage eller uddør regionalt og nationalt, er det et meget stærkt signal om, at vi ikke passer godt nok på vores natur.

Det nationale og internationale mål om at få stoppet tabet af biodiversitet lykkedes som bekendt ikke i 2010, og intet tyder på, at det med den nuværende indsats vil blive nået i 2020. I den mellemliggende periode fra 2010 og frem til nu peger al forskning på, at naturtilstanden generelt er yderligere forringet i Danmark. (3) Det vil kort sagt sige, at vi er endnu længere fra at nå målsætningen, og at opgaven selvsagt er blevet endnu større.
Trods det, at der pletvis iværksættes naturgenopretningstiltag, må de generelt betragtes som værende helt utilstrækkelige i forhold til den overordnede negative påvirkning vores natur udsættes for. Politisk giver man naturen lidt med den ene hånd, men tager langt mere med den anden. Dertil har mange af tiltagene et andet sigte end natur, eksempelvis økologi, klimasikring, oprydning og kompensering for landbrugets forurening. Tiltagene er isoleret set positive, men de fjerner også fokus og midler fra det, der reelt kan gøre en forskel for Danmarks truede arter.

Danmark er et af de hårdest opdyrkede lande i verden, samtidig med at være det land i EU, der har udpeget det mindste landareal som Natura 2000. Selv før en reduktion af det beskyttede areal ligger Danmark helt i bund, når det kommer til beskyttelse og areal med natur. Der er en tæt sammenhæng mellem den intensive udnyttelse af landarealet og artstabet. Det skal også bemærkes, at selv arter, der stadigvæk regnes for almindelige i Danmark, for en dels vedkommende nu er i meget markant tilbagegang, særligt i områder præget af landbrug.

At reducere det beskyttede Natura 2000-areal er et tilbageskridt, og vil gøre det endnu sværere og dyrere at stoppe artstabet.

  • International konsekvens

Danmarks forsøg på at få reduceret det beskyttede areal kan få alvorlige konsekvenser langt uden for Danmarks grænser. For EU kan det starte en lavine af sager, hvor lande, der har natur og beskyttede områder, som er til “besvær”, vil forsøge at få EU- godkendelse til at tage dem ud af beskyttelsen. Natura 2000-beskyttelsen opfattes, normalt som en konsekvent beskyttelse, der ikke kan ophæves eller forringes. Det giver trods en række svagheder ved beskyttelsen en vis ro og stabilitet i de udpegede områder.

Over hele verden er naturen under pres på areal og indhold (4), og en lang række arter går meget markant tilbage, fra næsehorn i Afrika til tigre i Asien, regnskov i Sydamerika, og senest nationalparkerne i USA, som Donald Trump ønsker at “justere” grænserne for. (5)

Verdens natur har altså mere end nogensinde brug for stærke politiske signaler om en styrket beskyttelse og mere plads. Når et rigt land som Danmark forsøger at få reduceret det beskyttede areal, sender det et meget uheldigt signal til andre lande om, at det er ok at forringe beskyttelsen – ikke mindst i lande, der ikke har vores høje velstand og demokratiske niveau. Dermed kan Danmark indirekte være med til at trække tæppet væk under truede arter og naturområder andre steder i verden.

  • National konsekvens

For de arealer, der tages ud af beskyttelsen, vil de restriktioner, der gælder for arealerne blive ophævet. For de biotoper og naturarealer, der ligger i det pågældende område, vil beskyttelsen blive forringet, med negative konsekvenser for de arter, der lever der, herunder arter omfatte af habitatsdiriktivet. De negative effekter kan forplante sig til det resterende eller tilstødende Natura 2000-areal, i form af en øget næringsforurening og forringet artsudveksling mellem levestederne indenfor og udenfor de beskyttede områder. Arterne kender som bekendt ikke til menneskeskabte grænser, og en god bevaringsstatus i et Natura 2000-område hænger ofte også sammen med den natur, der ligger udenfor de beskyttede områder, og hvor intensivt den udnyttes.

  • Konsekvens for borgerne

For ejendomme i og udenfor Natura 2000-områderne kan forslaget også få negative følger. I dag begrænser beskyttelsen en intensiveret udnyttelse. Borgere, der bor i eller op til områder, der er Natura 2000 beskyttet, har haft stor sikkerhed for, at de ikke bliver nabo til nye store landbrug, industri, boligområder, veje, feriecentre m.v. Det må forventes, at en ophævet beskyttelse vil medføre, at de projekter, der hidtil har fået afslag, herefter kan etableres. Det vil kort sagt sige, at den sikkerhed, man som borger har haft i forhold til en fremtidig udvikling, vil blive markant forringet. I Natura 2000-områderne er det muligt at søge tilskud til naturvenlig drift og til at investere i forbedringer af naturen.Tages et areal ud af beskyttelsen, vil det være langt sværere at få støtte til naturhensyn. Disse problemstillinger, synes ikke at være belyst eller beskrevet i regeringens høringsmateriale.

Sammenfatning, opfordring og anbefaling

Det er Naturbeskyttelses.dk’s opfattelse, at et reduceret Natura 2000-areal, selv hvis der byttes 1 til 1, vil være i direkte modstrid med EU´s-naturbeskyttelsesdirektiver og som nævnt sende et meget uheldigt signal til resten af verden om, at natur og beskyttelse ikke skal tages alvorligt.
På den baggrund vil Naturbeskyttelse.dk på det kraftigste opfordre til, at regeringen opgiver forsøget på at få reduceret det beskyttede areal, og arbejder på det modsatte: at øge arealet med natur og styrke beskyttelsen i og udenfor Natura 2000-områderne.

For hver gang der går et areal tabt, og tilstanden forringes, har det ikke kun alvorlige følger for arterne, men opgaven med at stoppe tabet bliver også markant sværere og dyrere. Er et levested ødelagt, er det uhyre vanskeligt og ofte umuligt at genoprette tilstanden tilbage til det, der var. Det er derfor afgørende, at beskyttelsen styrkes og bygger videre på eksisterende naturområder, om det er store områder, små lommer af gamle træer i skoven eller et lille overdrev mellem markerne i det åbne land.

Det er også væsentligt at gøre opmærksom på, at hovedparten af vores natur ligger udenfor Natura 2000-områderne, spredt ud over hele landet, i små isolerede lommer på få hektar. Arterne har ofte deres sidste bastion her. Det er herfra, de skal sprede sig, og det er afgørende, at de har nye arealer at flytte sig til, og at naturtilstanden forbedres, hvis det skal lykkes at stoppe artstabet. Mange steder er det få hektar, der skal til for at vende udviklingen. Det kan ske ved, at det gøres mere attraktivt at tage arealerne ud af drift via engangangserstatninger eller støtteordninger, der munder ud i en permanent sikring. For landbrugsstøttens vedkommende er det for naturen afgørende, at den ændres, så det bliver mere attraktivt at genoprette naturen tæt på de naturbeskyttede §3-arealer og skove end at dyrke jorden intensivt. Det betyder ikke, at der gives mindre i EU-støtte til den pågældende lodsejer, men at støtten i højere grad bør gå til det, der ud fra produktionshensyn er uattraktivt – hvilket ofte er vores natur. Det vil tilskynde til, at de dårligste jorder op til beskyttet natur eller skov kommer ud af drift, skabe nye levesteder og flytte den negative påvirkning længere væk fra kernebiotoperne.

Med en ny og progressiv tilgang til natur og biodiversitet kan Danmark sende et stærkt signal til EU og verden om, at tabet af arter og natur er en af verdens ubetinget største udfordringer, og at det er noget, der skal handles på, hvis klodens artsrigdom ikke fortsat skal gå tabt.

Med venlig hilsen

Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
natur@storup.dk

Kildehenvisning:

(1) http://www.naturbeskyttelse.dk/2015/11/17/danmark-bidrag-til-internationale-naturbeskyttelsesforpligtelser-har-ramt-bunden/

(2) http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/status-over-naturen-i-danmark/

(3) http://www.naturbeskyttelse.dk/2017/01/18/8673/

(4) https://videnskab.dk/naturvidenskab/selv-jordens-ikke-truede-dyrearter-svinder-hastigt

(5) https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE10083289/trump-skrumper-nationalparker-og-aabner-for-minedrift/

Orkidéen Langakset Trådspore er kritisk truet, og meget tæt på at forsvinde fra Danmark. I 2016, var der kun to kendte blomstrende eksemplarer i hele landet.

Orkidéen Hvid Sækspore er kritisk truet, og risikere at forsvinde fra landet indenfor en kort årrække.